243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.



Relaterede dokumenter
UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

CYKELREGNSKAB

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune

Uheldsstatistik

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Borgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Uheldsrapport Rebild Kommune

Trafiksikkerhedsplan for København

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Trafikpolitik Mou Skole

Trafiksikkerhedsplan 2011

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Hvorfor stiller vi cyklen?

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

BILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Spørgeskemaundersøgelse

Uheld. Uheldsanalyse

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafik- og byplanlægningens betydning for transport til skole

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Cykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Transkript:

Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med tryg sti-kampagnen. Spørgeundersøgelsen blev foretaget af tre 8. klasser fra lokale skoler. De stillede forbipasserende nogle spørgsmål omkring transportvaner samt bad dem udpege lokaliteter, som de følte var utrygge. Af bilag 1 ses spørgeskemaet, som blev benyttet ved undersøgelsen. 243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 1 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Fordelingen på køn var ligelig med 51% mænd og 49% kvinder. Aldersfordeling Aldersfordelingen viser en overvægt af de helt unge. De 10-14 åriges andel af befolkningen i Aalborg Øst er 7%, mens andelen af de spurgte er 19%. De ældre årgange er til gengæld underrepræsenteret. Fordelingen kan hænge sammen med, at det har været 14-15 årige, der har indsamlet oplysningerne, og 35-44 20% 45-54 10 % dermed har haft nemmere ved at komme i kontakt med de unge. Det kan dog også afspejle, hvilken alderssammensætning, der er blandt dem, der færdes på stierne. Spørgeskemaundersøgelsen omfattede blandt andet et spørgsmål angående hvilket transportmiddel de adspurgte benyttede på det givne tidspunkt. Resultatet ses nedenfor fordelt på køn og alder. 55-4 5% 25-34 % 5-10 - 14 19 % - 2 4 14 % 15-17 11% Transportmiddel blandt kvinder Transportmiddel blandt mænd 20 1 14 12 Antal 10 8 4 2 0 10-15 1-19-30 31-40 41-50 51-0 1-70 71-80 Alder 20 1 14 12 10 8 4 2 0 10-15 1-19- 30 31-40 Alder 41-50 51-0 1-70 71-80 Til Fods/andet /cykel Det ses, at størstedelen er til fods eller på cykel. En del har benyttet et andet transportmiddel, hvilket blandt andet kunne være rulleskøjter. Det ses, at knallerten slet ikke er repræsenteret blandt kvinderne, mens den udgør en mindre andel blandt de adspurgte mænd fra 1-0 år. Der blev også spurgt til, hvilket transportmiddel de oftest benyttede til henholdsvis skole/arbejde, fritidsaktivitet og til indkøb/ærinde.

Transportmiddel til skole/arbejde Transportmiddel til fritidsaktivitet 5% 15% 1% Bil 25% 4% 11% Bil 21% 41% 1 48% 1 Der ses en høj andel, der cykler eller går både til arbejde/skole, til fritidsaktiviteterne og til indkøb/ærinde, hvilket hænger sammen med aldersfordelingen. Bilandelen er ikke overraskende større i forbindelse med indkøb/ ærinde, hvor mange benytter bilen for at kunne købe større ind eller hente børnene. Transportmiddel ved indkøb/ærinde 1% 34% 2% 12% Bil 3 Udpegningen af steder, hvor de adspurgte føler sig utrygge, er visualiseret. Der er udpeget 31 strækninger og 255 punkter. Udpegningen viser, at de adspurgte primært føler sig utrygge i krydsene på de overordnede veje, hvilket stemmer godt overens med den reelle sikkerhed, hvor der er en overvægt af uheld registreret i kryds på de overordnede veje, f.eks. Humlebakken-Budumvej, Budumvej- Smedegårdsvej og Øster Uttrup Vej Budumvej. Begrundelserne for udpegning af punkter eller strækninger udenfor stisystemet går i høj grad på hastigheden og den megen trafik. Der er en række udpegninger af utrygge steder på de mindre veje og stierne. Blandt andet er hele Astrupstien udpeget af 3 personer foruden 9 udpegninger af punkter på Astrupstien, der føles utrygge. 11 peger på punkter på Aalbækstien og peger på punkter på Jerupstien. Også Gjellerupstien og Hollingstien med hhv. 9 og 5 udpegninger er repræsenteret blandt de utrygge stier. Flere nævner knallerter/ scootere, der kører for stærkt, en siger manglende respekt for cyklister, krydsende cyklister og oversigten ved stikrydsninger nævnes samt at det er mørkt om aftenen. Disse forhold gør ifølge de adspurgte, at stierne er utrygge at færdes på.

ård Romdrup Å Sønder Tranders Tranders parken Øster Uttrup Øster Sundby Nørre Bundgaards- Postgårdsvej Egensevej Vejrholm Humlebakken Vej undvej Alfred Nobels Vej Tranholmvej Sdr. T randers Byg ade Nordjyske Motorvej Hadsundvej N æret Klarupvej Klarup Bane Egensevej Nørre Trandersvej Sønderkæret Hadsund Landevej Markvejen Sønderkære Postgårdsvej Overvejen Øster Uttrupvej Utrygge lokaliteter 1 2-3 4-5 - 8 9-13 Utrygge strækninger 1 2-3 4-5 Udpegning af utrygge lokaliteter

Aldersfordeling ved udpegning af utrygge stier 35-44 10% 45-54 12% 55-4 % 25-34 22% 5-2% 10-14 % -24 14% 15-17 1% Udpegningerne på stisystemet udgør 24% af de udpegede punkter, hvilket dog kan hænge sammen med spørgernes placering på stisystemet, aldersfordelingen, og at spørgeskemaet var et led i kampagnen omkring trygge stier, hvorfor der var fokus på stisystemet. Som det ses, er udpegningerne af utrygge punkter på stisystemet jævnt fordelt på alder. Dog er aldersgruppen fra 35-44 år underrepræsenteret i forhold til deres andel af de adspurgte. 4% af dem, der har udpeget utrygge punkter på stisystemet er kvinder. Indsatsen i forbindelse med kampagneaktiviteterne var geografisk set primært rettet mod Astrupstien, hvilket understøttes af de adspurgtes udpegninger. Det ses dog, at også andre stier i stisystemet vil være oplagte kampagnemål ved fremtidige kampagner. Specielt kan nævnes Aalbækstien og Gjellerupstien. Uheldsbilledet viser, at registrerede uheld på stisystemet udgør 9% af det samlede antal registrerede uheld på kommuneveje i Aalborg Øst. Der er således politiregistrerede uheld på bl.a. Egensevej, der ikke er medregnet, hvorved andelen er mindre end den angivne. Den oplevede utryghed på stisystemet er således højere end den reelle trafiksikkerhed.. Erfaringsmæssigt er der uheld med materielle skader og lette tilskadekomne, der ikke registreres hos politiet. Denne type uheld vil der efter al sandsynlighed også være en del af på stisystemerne. Disse uheld er, sammen med de situationer, hvor det næsten går galt, med til at det føles utrygt. Den oplevede utryghed kan være med til, at beboere og andre med ærinde i området måske undlader at cykle eller gå via stierne og i stedet tager bilen. Ud fra udpegningen kan der ikke siges noget entydigt om, hvor der geografisk skal sættes ind. Sammen med den høje andel af udpegning af utrygge punkter på stisystemet bestyrker den strategi, der er lagt i Tryg sti-kampagnen, hvor tiltag med henblik på adfærdsændring f.eks. ved indslag på skolerne samt information er de væsentligste indsatsområder.

Bilag 1: