Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014



Relaterede dokumenter
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Strategi for Folkeskole

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

TEMA: IMPLEMENTERING I KOMMUNERNE. Arrangement for BPI-kontaktpersoner, den 7. og 8. marts 2016 v/ Kit Roesen, programleder KOMMUNERNES IMPLEMENTERING

Forord. og fritidstilbud.

Holdningsnotat - Folkeskolen

Pædagogisk ledelse i EUD

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar Socialforvaltningen

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Projekt synlig læring i Odder Kommune

STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Ledelse af de nye rammer for læring

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Guide til en god trivselsundersøgelse

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

EUC Nord Kompetencestrategi

Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt?

YDELSESKATALOG. for DAGOMRÅDET LTU. Flersproglige ressourcer. Pædagogisk udvikling i daginstituionen Coaching Grafisk facilitering.

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 8. Brug tiden godt arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Projektlederuddannelsen

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Politik for kompetenceudvikling

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER

Guide til en god trivselsundersøgelse

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Guide til en god trivselsundersøgelse

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Dagsorden for workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Selvevaluering - VID Gymnasier

Skatteministeriets ledelsespolitik

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Evaluering. Modul 7 Hold BoF15. Foråret Tilbage meldinger fra de studerende. Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet

DATA Hvordan bruger vi det Bakkegårdsskolen - Trige

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

IMPLEMENTERINGS- MODEL

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Afslutningskonference

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kollegabaseret observation og feedback

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Transkript:

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen

At skabe forudsætninger for at gøre undervisning til læring

Praksisnær kompetenceudvikling virker, når: Før: Strategisk begrundet Under: Tæt knyttet til praksis Efter: Anvendes efterfølgende I praksis Lærerne er motiverede og kan se mening med det, der skal læres Det lærte skal kunne anvendes hellere i dag end i morgen Lærerne medinddrages i de konkrete forløb og dermed får ejerskab Derfor: DIALOG, DIALOG, DIALOG

Pædagogisk ledelse før, under og efter eksperiment i egen praksis Leder Lærere Etablering af eksperiment 1. Aftale 3. Input 5. Obser vation 7. Doku Menta tion 2. Data 4. Aktion 6. Evalue ring Ekstern konsulent

Ledelsen deltager aktivt i alle faser af kompetenceudviklingen Før: Udpege lærere Deltage i opstartsseminar Præge lærernes forslag til projekter fokuserede kompetencebehov Under: Understøtte nødvendige ressourcer (fx plads i skemaerne) Understøtte realistiske læringsmål/ handlingsplaner Understøtte systematisk indsamling af data Overvære gennemførelsen af eksperiment Lære metoder til observation og feedback og evt. deltage i afprøvning Efter Sikre at erfaringerne opsamles skriftligt i form af case eller artikel Sikre hensigtsmæssig forandring af undervisningen og læringen, Gennem plan for spredning og implementering Løbende møder med andre lærergruppe

Tilbagemeldinger på ledernes deltagelse De gode historier Lederne siger: Det har skabt ejerskab blandt lærere Det har gjort det muligt at påvirke undervisningen strategisk Det har skabt en ny samarbejdsplatform for pædagogisk dialog mellem ledelse og lærere Lærerne siger: Det fremmer lærernes motivation, at lederne er tilstede og synlige Lederne er vigtige ift. at give lærerne plads til planlægning, refleksion, observationer og skabe fora, hvor erfaringer og resultater kan drøftes og bearbejdes Udviklingspotentialer Lederen kan føle sig på glatis, når lærerne bruger pædagogiske begreber Det kræver stor professionel tillid, når lederen i overført og bogstavelig forstand går ind i klasserummet/værkstedet Lederens opmærksomhed skal også være på så meget andet

Opmærksomhedspunkter Når lederne indgår i hele processen, motiverer det lærerne (og øger ledernes indsigt i det pædagogiske arbejde) Det er afgørende, at ledelsen deltager i opfølgningen og understøtter lærerne i at fortsætte eksperimenterne og forankre den nye praksis Ledelsen må derfor medvirke til at skabe fora og muligheder, så lærerne kan handle i praksis, lære af hinanden og udnytte hinandens erfaringer Det er vigtigt, at ledere med forskellige ansvarsområder har en fælles forståelse for, hvad praksisnær kompetenceudvikling indebærer organisatorisk, logistisk, didaktisk, økonomisk, strategisk Praksisnær kompetenceudvikling indebærer m.a.o., at lederne opfatter pædagogisk ledelse som en holdsport

Ledelse af praksisnær kompetenceudvikling Det ideale - og virkeligheden

Spørgsmål til paneldebatten Hvordan kan man bruge de formelle organisatoriske fora som SU, lærermøder, ledelsesmøder til videndeling om praksisnær kompetenceudvikling? Hvordan kan man styrke spredningen at bedste praksis? Hvordan knyttes skolens overordnede pædagogiske strategi og kompetenceudviklingen tættere sammen, så såvel lærere som ledere kan se meningen og formålet med det? Hvordan kan man styrke videndelingen på tværs af skoler om gode erfaringer med kompetenceudviklingen af lærere og ledere? Hvordan går man fra viden om det, der virker til handling i organisationen?