Medisam 2008 Præsentation af resultater: Ydelsen medicingennemgang Samarbejdsmodeller Patientoplevelser
Aktionsforskningscyklus
Medisam 2008 Interventioner Medicingennemgang og medicinafstemning Deltagere i Medisam 2008 20 apoteker i primærsektoren 36 studerende 21 praktiserende læger 52 patienter 26 mænd (54,2 %) 22 kvinder (45,8) Gennemsnitsalder 67 år (47-84) Antal lægemidler pr. patient 10,1 (4-24) Dias 2 1
Deltagende apoteker Nykøbing Faster Svane Apotek Næstved Svane Apotek Nørre Alslev Apotek Glumsø Apotek Herlev Apotek Hvalsø Apotek Slagelse Svane Apotek Kalundborg Svane Apotek Fakse Apotek Lyngby Svane Apotek Søborg Apotek København Steno Apotek Værløse Apotek Rønne Apotek Hundige Apotek Svendborg Løve Apotek Sønderborg Løve Apotek Holstebro Løve Apotek Århus City Vest Apotek Landsapoteket i Grønland Dias 3 Gennemførte analyser Antal og art af lægemiddelrelaterede problemer Antal og art af interventionsforslag Lægefaglig vurdering af kvaliteten af interventionsforslag Antal og art af medicinuoverensstemmelser Dias 4 2
Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Antal og art af lægemiddelrelaterede problemer 60 50 40 Antal 30 20 10 0 Ubehandlet indikation Uhensigtsmæssigt præparatvalg Subterapeutisk dosering Uhensigtsmæssig anvendelse Overdosering Bivirkninger Interaktioner Medicinering uden begrundet indikation Andre Dias 5 Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Andre lægemiddelrelaterede problemer - Manglende egenomsorg - Utilstrækkelig effekt af behandlingen - Uoverensstemmelser i patientdata Dias 6 3
Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) De mest problematiske lægemidler 30 25 20 15 10 5 0 Orale antidiabetika Acetylsalicylsyre Thiazider Kaliumbesparende diuretika Calciumantagonister ACE hæmmere Statiner NSAID'er Opioider Anxiolytika Dias 7 Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Antal lægemiddelrelaterede problemer 9 8 7 6 antal patienter 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 antal lægemiddelrelaterede problemer Dias 8 4
Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Antal lægemiddelrelaterede problemer Dias 9 Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Antal og art af interventioner 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 ingen intervention revurdering af behandling iværksættelse af behandling lægen informeres yderligere undersøgelser/kontrol henvisning til andet speciale snak med patienten omkring compliance uoverensstemmelse i patientdata nedtrapning/seponering dosisjustering ændret anvendelsestidspunkt/frekvens ændret præparat/pakning patienten konstrueres/informeres patienten henvises til apoteket Dias 10 5
Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Interventionstype Patient niveau Andet Ingen intervention Lægemiddelniveau Lægeniveau Dias 11 Lægefaglig vurdering af interventionsforslag Lægefaglig diabetesekspert Gennemgang af Lægemiddelrelaterede problemer Interventioner Patientinterview Tilbagemelding til patient og læge Lægefaglig vurdering af patientens samlede behandling kvalitativ gennemgang Dias 12 6
Oversete lægemiddelrelaterede problemer Iværksættelse af statinbehandling (2) Optimering af blodtryksbehandling (1) Subterapeutisk dosis af metformin (1) Hyppig kontrol af serum kalium (1) Hypoglykæmi (1) Kinin udokumenteret (1) Confortid uhensigtsmæssigt præparatvalg (1) Complianceproblemer med statin (1) Interaktioner (15) Dias 13 Fokusområder LRP, som de studerende ikke fanger For meget fokus på blodsukker, for lidt fokus på lipider og blodtryk Oplys altid alder og kliniske mål (BS, BT, kolesterol) Brug af ASA hos alle patienter over 50 år Manglende brug af statiner Samtidig brug af statiner og grapefrugt juice Brug af ASA/NSAID og ACE-hæmmere Brug af ASA/NSAID og Marevan Subterapeutiske doseringer Dias 14 7
Klassifikation af interventionernes kvalitet Forslag Anbefaling ok Anbefaling tvivlsom Anbefaling forkert Relateres til lægemiddelrelaterede problem, præparat og intervention Dias 15 Medicinafstemning - gennemførelse 4 forskellige kilder Lægens medicinliste PEM Apotekets receptursystem Patientoplysninger Medicinoversigt (udarbejdet af studerende) Medicinoversigten er golden standard Dias 16 8
Klassifikation af uoverensstemmelser Indikation Uoverensstemmende indikation Manglende indikation Styrke Uoverensstemmende styrke Manglende styrke Dosis Uoverensstemmende dosis Manglende dosis Antal lægemidler Manglende lægemiddel Ekstra lægemiddel Dias 17 Deltagere Analysen er baseret på 37 patienter Eksklusion: PEM er ikke anvendt ved 9 patienter, heraf 5 patienter fra Grønland Apotek er ikke anvendt ved 3 patienter Læge er ikke anvendt ved 1 patient Dias 18 9
Antal lægemidler for patienter hvor alle kilder er anvendt Medicinoversigt Pati ent Apotek PEM Læge Håndkøbs-, naturlægemidler og kosttilskud Receptpli gti ge l ægemi dl er Lægemidler i alt 0 100 200 300 400 Antal lægemidler Dias 19 Uoverensstemmelser i alt Ekstra oplyst lægemiddel Uoverensstemmende indikation Uoverensstemmelses kategorier Manglende indikation Uoverensstemmende styrke Manglende styrke Uoverensstemmende dosering Manglende dosering Manglende lægemiddel 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal uoverensstemmelser Dias 20 10
Uoverensstemmelser i forhold til medicinoversigt Ekstra oplyst lægemiddel Uoverensstemmelseskategorier Uoverensstemmende indikation Manglende indikation Uoverensstemmende styrke Manglende styrke Uoverensstemmende dosering Manglende dosering Patient Apotek PEM Læge Manglende lægemiddel 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Antal uoverensstemmelser Dias 21 Samlede uoverensstemmelser pr. kilde Patient Kilder Apotek PEM Læge 0 50 100 150 200 250 Antal uoverensstemmelser Dias 22 11
Opsummering Antal lægemidler hvor alle kilder er anvendt Læge = 279 (gns. = 7,5) PEM = 309 (gns. = 8,4) Apotek = 297 (gns. = 8,0) Patient = 304 (gns. = 8,2) Medicinoversigt = 308 (gns. = 8,3) Uoverensstemmelser Læge = 173 PEM = 205 Apotek = 196 Patient = 88 Dias 23 PT- NR. 2.2 Ikke med på medicinoversigt MEDICINOVER- SIGT Uni Diamicron 30 mg 1 x morgen Metformin 500 mg, 2 x 2* Corodil 5 mg, 1 x 2 Simvastatin 20 mg, 1 x aftenen Detrusitol Retard 2,8 mg, 1 x 1 Nexium 20 mg, 1 efter behov Telfast 180 mg, 1 x 1 Mandolgin 50 mg, 1 x 3-4, mod smerter Dias 24 Dosering ikke oplyst Ekstra oplyst lægemiddel MANGLENDE OG UOVERENSSTEMMENDE MEDICINOPLYSNINGER OG DERES POTENTIELLE KLINISKE BETYDNING PEM PATIENT Lægemiddel ikke oplyst Uoverensstemm ende dosering (1 x 1 efter behov) PRAKTISERENDE LÆGE APOTEK Ekstra oplyst lægemiddel 12
Alvorlighed af uoverensstemmelserne 1. Cornish PL (Arch Intern Med 2005) - uoverensstemmelser Class 1: Class 2: Class 3: Unlikely to cause patient discomfort or clinical deterioration Discrepancy were those with potential to cause moderate discomfort or clinical deterioration Discrepancy had a potential to result in severe discomfort or clinical deterioration Dias 25 Samarbejdsmodeller Ellen Westh Sørensen Ida Gustafsen Jørgen B Jensen Louise Lindved Karkov 13
Fra de studerendes evaluering af projektet Dias 27 De studerendes tid brugt på Medisam <= 1 uge : 39 % > 1 uge <=2 uger: 31% >2 uger: 30 % Dias 28 14
Studerendes udbytte af deltagelse i Medisam 14 12 10 8 6 4 2 0 1. meget godt 2 3 4 5.meget dårligt Dias 29 Hvad var de største fordele? At man kunne forbedre en patient behandling. Patientinterview. Møde med læger. Da der ofte skal ændres i medicineringen, ser man et direkte resultat af det man har lavet. At man kommer ud til kunderne og får lov til at sidde og tale med dem om deres medicin og deres holdning/opfattelse af deres sygdom og medicin. derudover har det været lærerigt at opleve, hvordan patienterne/kunderne tager medicinen og høre deres overvejelser. Meget spændende at komme i dybden med et projekt der har en større betydning for andre end en selv. Sjovt med interview patienten og kontakten til lægen. Dias 30 15
Apotekets opfølgning af patienten De fleste apoteker har brugt et opfølgningssystem (var anbefalet i projektet, mærke i receptursystemet ud for patienten) Det fungerede godt for 4 apoteker (problemer: sommerferie og travlhed, filial uden farmaceut vagtapotek med afløsere) PÅ 12 af apotekerne var der opfølgning af 29 (58%) af patienterne Dias 31 Eksempel relevans af opfølgning Patient 16.2 Patienten tager Pamol 1 tablet 2 gange daglig før medicingennemgangen, det foreslås at dette ændres til2 tabletter 3-4 gange daglig før der behandles med andet smertestillende. Der spørges efterfølgende til dosering af Pamol, og patienten er begyndt at tage 2 Pamol ad gangen, og dette er bedre Dias 32 16
Samarbejdet apotek og læge Det let for 11 af apotekerne at finde en læge De studerende informerer lægen om medicingennemgang på forskellige måder (i forb med studiebesøg hos lægen, frokostmøde, telefon, til sygeplejerske) Det er overvejende lægen som rekrutterer patienten, men også apotek, samarbejde apotek og læge, sygeplejerske På 8 af apotekerne er lægen enig i interventionsforslagene (mangler oplysninger på 10 apoteker) Interventionerne er implementeret helt eller delvist svarer 7 apoteker Patienterne bliver orienteret på forskellig måde: oftest via en konsultation men også en enkelt på apoteket. Dias 33 Lægens kommentarer 1: Medicingennemgangen er accepteret af lægen: - har fundet patienter som har behov for samtale og som generelt er dårlige og får meget medicin. (Læge 1 og 2) - Gik ind på alle forslag. - Vigtigt især på grund af problemer med at holde rede på substitution kan glemme at slette gammel medicin, de har fundet dobbeltmedicinering grundet substitution (læge 1) - MGG udført på denne måde er bestemt et godt tilbud til patienten forhåbentlig tager de imod ændringsforslag vil ofte være lettere med jeres gennemgang i ryggen. - lægen meget tilfreds med interventionsforslag. Patienten ikke tilfreds med at noget af medicinen blev skåret ned - det er en god ting at få kontrolleret pt på denne måde" Dias 34 17
Lægens kommentarer 2: - Mere negative kommentarer: "Lægen synes, at apoteket skulle koncentrere sig om medicin og compliance og ikke informere om egenomsorg. Hun mente, at pt bliver forvirrede, og at de hos lægen har et program for pt's behandling, som de går frem efter". "Lægerne foretager ikke selv MGG, men ville gerne have en kontakt til en lægemiddelkonsulent til at udføre det". "Lægen var overrasket over mængden af materiale... det var svært at finde tid til at gennemlæse det". Dias 35 Lægens kommentarer 3: Medicingennemgang og påvirkning af patientens medicinanvendelse/opfattelse -MGG er ikke resulteret i ændringer. Men den har dels bevidstgjort patienten om medicinbrugen og dermed muligvis forhindret en yderligere eskalering af ketoganforbrug og skærpet dels patientens og min opmærksomhed på svagheder i medicineringen - Medicingennemgang er godt for patienterne. (læge 2) Patienterne har ofte sine egne idéer, som ikke helt hænger sammen med virkeligheden. Det kunne være godt, hvis man kunne skubbe lidt til deres billede af virkeligheden og dermed ændre opfattelsen lidt. - Kan ikke altid implementeres trods relevans - andre forhold kan spille ind - Der var ingen relevante ændringer af patienternes lægeordinerede medicin. Problemet for pt var manglende viden og deraf compliance Dias 36 18
Lægens kommentarer 4: Vedrørende Farmaceutens ekspertise: Problemet er farmaceutens teoretiske indfaldsvinkel / manglende kendskab til blodværdier Relevante, men mange kun teoretisk risiko Ét er teori, et andet praksis, fx ved langvarigt brug af benzodiazepiner Dias 37 Lægens kommentarer 5 Medisam er et studenterprojekt: Lægerne er passive - vil gerne hjælpe de stud, men bruger det ikke selv Meget omfattende; det er et studenterprojekt Medicingennemgangen er jo guld værd, hvis man kan få den ind i et system, hvor man kan bruge den til noget. Men der er ikke tid til at gennemgå alle disse papirer (læge 2) Dias 38 19
Lægens syn på medicinoversigten til patienten tror ikke pt kan overskue at få en sådan oversigt" "rigtig godt, specielt med en kronisk pt, der er stivnet noget i sine anskuelser af egne problemer "godt og meget pædagogisk" "godt at pt's samlede forbrug af lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud er blevet afdækket, og fint at pt får denne oversigt også". - godt med revideret medicinoversigt; har ikke fået tilbagemelding fra pt "tror patienten er ligeglad" "..det var da udmærket at pt kunne se, hvad hun skulle tage af medicin og hvornår". Dias 39 Hvad siger apotekerne generelt? det handler om, at lægerne ikke vil os. De kan ikke se nytteværdien af farmaceuten ser os som købmænd. hvordan finder lægen tid og interesse? det må ikke tage tid apoteker fortæller lægen er imødekommende og synes, den studerende har gjort et fint stykke arbejde. Men vejlederen mener, lægen er usikker over at blive spurgt. Dias 40 20
Hvad kom yderligere frem på dialogmøderne: Læge 1 og apoteket Ikke alle patienter ønsker information og kan blive sure hvis apoteket blander sig i deres behandlinger Opfølgningsbrevet er for langt, det er for voldsomt for patienten at læse, sammen med patienten vælge områder ud som skal snakkes om i opfølgningen i skranken Opdatere medicinoversigten hvert halve år Er positivt indstillet til møde med lægerne i tolvmandsforeningen om medicingennemgang, vil finde de læger der vil være interesseret Dias 41 Læge 2 og apoteket Faggrænser mellem apotek og læge lægen fortæller apoteket skal passe på med ikke at låse i forhåndsindtagede diagnoser fx når uspecifikke ting gøres specifikke. Som lægmand skal man ikke stille diagnosen, det skal lægen det skyldes et hjælpepotentiale hos det kvindelige apotekspersonale, som resulterer i, at man ønsker at give en forklaring på noget, som man egentlig ikke har den nødvendige viden for at forklare. Patienten vil så tage autoritetens (apotekspersonalet) ord som sandhed, hvilket låser lægen i hans videre behandling. Dias 42 21
Læge 2 og apoteket Opfølgning på medicingennemgang på apoteket : Læge fortæller, at hvis apoteket skal spørge ind til noget, skal de spørge til, om patienten har fået kontaktet lægen og snakket om medicinen. Apoteker foreslår at personalet på apoteket siger: Jeg kan se her, at du har fået lavet en medicingennemgang, har du snakket med lægen om det? Så kan de krydse af, når patienten har snakket med lægen. De skal spørge patienten, ind til patienten har været hos lægen og ikke mere derefter. Læge fortæller, at man skal passe på ikke at tage ansvaret fra patienterne. Dias 43 Lægens kommentarer til interventionsforslagene Stiller ikke spørgsmålstegn ved rigtigheden af interventionsforslagene Læge 1: Flot arbejde, men stoler mere på egen journal end på MGG: fortæller, at. nogle af de fundne interventioner svarede ikke helt overens med, hvordan det sker i virkeligheden.hun gennemgik patienternes journal i forhold til interventionerne sammen med de studerende, men rettede ikke til i patienternes journal. Der var noget som stemte uoverens med hvad patienten sagde og hvad journalen sagde. Læge 2: Vil gerne have gennemgået interventionsforslagene med de studerende ved et møde med dem. Lægen kan godt selv snakke med patienterne ud fra skemaerne, der behøver de studerende ikke medvirke Havde ikke implementeret forslagene. Patienten skal bestille en tid hos mig for at gennemgået resultaterne Dias 44 22
Medicingennemgang som betalt ydelse (Dialogmøder) Læge 2 fortæller at lægerne har en aflønning klar, som de kan bruge i de her sammenhænge, den hedder Forebyggende konsultation. Der skal bare findes ud af hvem skal gøre det, er det lægerne eller er det andre? Der er også hele den her gruppe af opsøgende forebyggelseskonsulenter til alle 75 årige, som ikke får hjælp fra kommunen. De ældre kan få to møder pr år. Det er en gruppe af sygeplejersker. Man kan så sige at hvis konsulenterne allerede ved disse besøg finder patienter som har problemer med medicinen, kan de henvise til medicingennemgang på apoteket. Apotek 2 positivt indstillet men skal honoreres via kommunen eller regionen for at foretage en medicingennemgang bruger nu de farmaceutstuderende til at lave en model og så kan de, når de har en model kontakte kommunen. Dias 45 Jørgens Kommentarer til patientbrev og lægebrev Dias 46 23
Kommunikation overordnet til de praktiserende læger Giv konkrete forslag tiden er knap Nøjes med at konstatere ikke forklare Lad være med at lege læger, stil ikke diagnoser Dur ikke at henvise til patient tilbagemeldingen Dias 47 Brev til patient: Bør ikke indeholde informationer/ideer som ikke direkte fremgår af lægebrevet. Dias 48 24
Brev til egen læge Hvordan skal der kommunikeres: Overskriften på Registreringsskemaet: Bør vel stå registeringsskema af mulige lægemiddelrelaterede problemer Disse generelle og i princippet fine, bløde kommentarer bør måske indledes med en frase à la: En del af de beskrevne lægemiddelrelaterede problemer er der sandsynligvis taget stilling til, men jeg/vi håber at du vil se det igennem og vurdere om der skulle være uløste problemer Skal desværre hele tiden huske på, at mange ved lidt bedre etc. Så bløde poter!! Lægebrev formulering: problemer der kun kan løses ved en lægelig vurdering. f.ex i 2.1 : brevet til lægen skal indeholde det konkrete forslag/problem og være direkte ikke henvise til at finde noget i et langt vedlagt brev til patienten bør argumentere for forslag(ene) Nøjs med at konstatere ikke forklare : lægens generelle viden om patofysiologi må formodes at være større end farmaceutens Dias 49 Spørgsmål til gruppearbejdet De studerende - Sygehusapotekerne var ikke med i 2008 Forslag til evt involvering af sygehusapotekerne? - De studerende ser ikke resultaterne af deres arbejde, skal de involveres noget mere Forslag? - Skal der udføres flere medicingennemgange/stud? - Mere rationel rapportering? Opfølgning af patienterne på apoteket - De foreslåede opfølgningssystem har kun fungeret på nogle af apotekerne - Andre opfølgningssystemer? - Eller er det tidsspilde? Samarbejdet apotek og læge - Hvilke patienter skal rekrutteres, hvor og hvem skal rekruttere dem? - Hvad skal der gøres for at få implementeret og fulgt op på interventionsforslagene? - Hvordan overkommer man barriererne hos både læge og apotek for samarbejde? - Hvordan kommer man videre fra et studenterprojekt til et virkeligt projekt? Dias 50 25
MEDISAM 2008 Patientinterviews Lotte Stig Haugbølle Kim Ranfelt Oplevelse af lægemiddelbehandling (n=52) Kun én patient giver udtryk for at have det direkte dårligt med sin medicin og behandling (pt. lider også af depression) Resten tilkendegiver at være generelt tilfredse med nuværende lægemiddelbehandling. Det skal bemærkes at dette ikke er ensbetydende med at pt. ikke vurderer at have problemer/begrænsninger i hverdagen, når der spørges direkte: 30 pt. giver følgende eksempler på problemer/begrænsninger: Generelle problemer i hverdagen (vedr. diabetes) (n=30): begrænsning i kosten (n=8) at føle sig træt (n=5) at passe klokkeslæt for medicinering (n=4) div. problemer vedr. diabetes og andre sygdomme (n=13) Oftest oplevede gene/ubehag ved medicin (n=48): gastrointestinale problemer (11) ofte vandladning (6) div. (9) vurderer ikke at have problemer/begrænsninger i hverdagen (22) Dias 52 26
Medicinefterlevelse/selvregulering (n=52) 31 patienter har ikke problemer med at tage deres medicin. 17 patienter glemmer aldrig at tage deres medicin. 27 patienter glemmer af og til at tage deres medicin. 17 patienter fortæller at de ikke kan mærke forskel i kroppen når de glemmer at tage medicin Det har jeg ikke nogen følelse af... jeg føler ikke det påvirker mig på nogen måde, ikke spor, det er kun fordi jeg er autoritetstro, at jeg tager dem, jeg kunne måske mærke det hvis det var oftere, men det 9 patienter er bevidst non-kompliante i bestemte situationer (vandladning dårlig mave selskab lavt blodsukker i arbejdsdagen m.v) Dias 53 Det sker ikke generelt. Kun hvis hun får noget ny medicin som hun ikke vil tage fx fordi hun ikke synes hun kan tåle det Egenomsorg/mestring og sociale forhold 34 (n=46) fokuserer på kost og motion ift. at forebygge sygdomsforværrelse Kun 8 (n=41) gør brug af netværk og familie når de oplever problemer med helbredet. Resten gør brug af egen læge. Kun 5 (n=43) giver udtryk for økonomiske problemer pga. medicinindkøb. Nej, ikke endnu siger han. Han køber medicinen når han skal brug den, venter f.eks. ikke til lønningsdag eller andet. Han tænker mere på, at købe to pakker inden for et bestemt tidsrum, når han har fået første pakning rigtig billigt. Føler sig lidt forvirret over de omskriftende medicinpriser. NB. Patienter i Grønland betaler ikke for medicin (n=5). Dias 54 27
Viden/information og tilfredshed Langt de fleste patienter (32) (N=43) har ikke faktuel viden om diabetes og behandling heraf. Altså medicin, for det meste er det jo nogle kemiske stoffer, medicin som man får og spiser gør det samme som kemikalier, man strør ud på en mark. Dvs. som i et vist mål er godt for marken, men overforbrug af en mark nogenlunde på samme måde virker medicinen I kroppen Men ved ikke om det De fleste (33) (n=46) ser diabetes som noget arveligt samt et resultat af uhensigtsmæssig livsstil Halvdelen af patienterne (20) (n=40) er ikke interesseret i at vide mere om deres medicin og behandling Patienterne er generelt tilfredse med informationer fra sygehus (14) (n=23), praktiserende læge (18) (n=31), andre behandlere (12) (n=18) og apotek (25) (n= 38) Vedr. tilfredshed med information fra hospital: Forfærdeligt. For mange oplysninger fra for mange forskellige personer (NB. Flere interviewere pointerer at det, at de kommer fra apotek, påvirker besvarelserne vedr. tilfredshed med information fra apoteket) Dias 55 Hospitalsindlæggelser og information om medicin ved udskrivning (n=52) 36 patienter har været indlagt på hospital 23 patienter går regelmæssigt til fodspecialist/terapeut 22 patienter går regelmæssigt til øjenlæge 20 patienter gør andet (diætist, ambulatorium, diabetesskole, alternativ behand. m.v) Information om medicin ved udskrivning og hvordan: Nej 9 patienter Ja (primært skriftligt i form af udskrivningsbreve og medicinoversigter 13 patienter Ikke relevant eller intet svar 30 patienter Dias 56 28
Hvordan får hospitalet information om igangværende medicinsk behandling? (n=52) Patient eller pårørende fortæller selv og/eller medbringer medicinen 19 patienter men der var jo heller ingen problemer i det. Jeg er jo frisk nok Ved ikke Intet svar eller ikke relevant 8 patienter 25 patienter Dias 57 Oplevede problemer med medicin ifm. hospitalsindlæggelse/ udskrivning (n=52) Ja, jeg har oplevet problemer 7 patienter Nej, jeg ikke oplevet problemer 25 patienter Intet svar/ikke relevant m.v 20 patienter Dias 58 29
Hvilke problemer (n=7)? Typisk manglende ordination/fjernelse af medicin Furix Retard blev frataget under indlæggelse, hvilket medførte ødemer det er patienten meget fortørnet over døjer stadig med ødemerne. (Fik dog datter til at tage medicinen med hjemmefra og så tog han det bare alligevel!). Desuden glemte en hospitalslæge at give ham medicin hvilket medførte at blodsukker kom ned på 0.5 Patienten skulle være startet på Novomix allerede i november 2001, men der gik noget galt, så behandlingen først blev startet i maj. Der var korrespondanceproblemer mellem sygehuslæge, egen læge og patient. Hvor det er gået galt vides ikke Dias 59 Lægens viden om andre ordinationer (n=52) Kender din praktiserende læge til al den medicin du bruger? Ja Nej (se udvalgte citater næste side) Intet svar 42 patienter 5 patienter 5 patienter Dias 60 30
Nej-siger kommentarer til at læge kender til al medicinering (n=5). næh, men det gør sygeplejersken nej, det kunne da være jeg skulle fortælle hende om det? På spørgsmål om hvorvidt praktiserende læge kendte til at pt fik prednisolon med fra hospital svarer patienten: Nej, for der var jeg sur på hele. Hele foråret havde jeg fået en masse mærkelige piller, og jeg fik det bare værre og værre, så det var min svigerdatter der fik mig indlagt efter at vagtlægen ikke kunne måle mit blodsukker søndag aften. Han sagde jeg skulle køre til min egen læge dagen efter. Det gjorde jeg så og så sagde han at jeg ikke skulle komme her, jeg skulle tage direkte på sygehuset, og så blev jeg lidt harm, så tog de fat på min behandling med det samme Da jeg så blev hjemsendt en uge senere havde de fundet ud af hvad jeg fejlede, og jeg kunne så blive helbredt med prednisolon. Nu tog jeg ikke til xx (navn på praktiserende læge) mere, for nu synes jeg, jeg havde været prøveklud hos ham, så nu prøvede jeg yy (navnet på nuværende læge) for der havde min kone været i behandling Dias 61 Hvordan får din praktiserende læge oplysninger om medicin som andre har ordineret (n=52)? Direkte fra sygehus (via ex. udskrivningsbreve, medicinlister, telefon) 11 patienter Hans læge og sygehuset sender breve og informationer til hinanden, og patienten får som regel også et brev fra sygehuset om hvad der er blevet sendt af information til lægen - Det kan man kun rose for siger patienten ) Patienten fortæller om det 4 patienter Ved ikke 6 patienter Intet svar/ikke relevant 31 patienter Dias 62 31