Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Landmanden som vandforvalter Landmanden som vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Marts 2014

Landmanden som vandforvalter Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Artiklen bliver også publiceret i et kortere omfang i Teknik og Miljø april 2014 Forfattere Irene A. Wiborg (projektleder), Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus, tlf. 87405449, iaw@vfl.dk. Brian Kronvang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, tlf. 87158746, bkr@dmu.dk. Jane Bang Poulsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600, tlf. 87158493, jpo@dmu.dk. Kristina Møberg Jensen, Orbicon A/S, Rolundvej 23, 5260 Odense S, tlf. 66154640, kmje@orbicon.dk. Henrik Vest Sørensen, Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J, tlf. 87386166, vest@orbicon.dk. Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, tlf. 87157745, christen.borgesen@agrisci.dk. Hans Jørgen Henriksen, GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, tlf. 91333612, hjh@geus.dk Torsten V. Jacobsen, DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm, tlf. 45169063, tvj@dhigroup.com Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Side 1 af 13

Resumé Landmanden som Vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Nøgleord: Oversvømmelse; klimatilpasning; landbruget; vandtilbageholdelse; samspil. Netværkets formål De forudsete klimaændringer, som i Danmark forventes at medføre flere og større nedbørshændelser, stiller samfundet over for nye udfordringer i forhold til afværge- og tilpasningsløsninger i de udsatte by- og landområder. F.eks. er kraftigere regnskyl om sommeren, øget vinternedbør, øget vandindhold i rodzonen og øget grundvandsspejl en cocktail, som givetvis vil øge risikoen for hyppigere oversvømmelser i byen og på landet. Netværket Landmanden som Vandforvalter er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt (GUDP), og har som formål at bringe landmænd, interessenter og videns-institutioner sammen for i fællesskab at afdække potentielle løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold. Løsningerne har specielt fokus på inddragelse af landmanden som en central aktør. Ideen har været, at landmanden, med praktisk viden om afvandingsforhold og med sine Side 2 af 13

jorde, kan bidrage til at finde løsninger i forhold til de nye udfordringer som klimaændringerne medfører. Projektet skal bidrage til udvikle ideer til nye roller og forretningsområder for landbruget, som kan sikre implementering af nye omkostningseffektive løsninger for samfundet ved at tænke landskabet og landmanden ind i klimatilpasningen. Netværket har taget udgangspunkt i udfordringer med oversvømmelser i tre vandløbssystemer: Storeåen, Gudenåen og Bygholm-Hansted å (se faktabokse 1, 2 og 3). Fælles for de tre oplande er, at én indgangsvinkel til mulige løsninger er, at tilbageholde vand i landskabet efter aftale med landmænd der kompenseres for at stille arealer til rådighed herfor. En række kommuner og vandselskaber i oplandene til de tre vandløbssystemer har været inddraget for at diskutere muligheder for nye virkemidler og løsningsmodeller, især med fokus på oversvømmelsesproblematikken. På sigt er målet, at løsningsmodellerne bliver udbredt til de kommuner, der enten allerede er eller fremadrettet vil blive belastede af ændrede klimaforhold, som inspiration til udarbejdelsen af oversvømmelses- og klimatilpasningstiltag. Udvikling i afstrømning og nedbør Klimaforandringer er allerede en realitet i Danmark, hvor nedbøren for hele landet er steget med mere end 100 mm om året, siden de første målinger begyndte i 1870 (Olesen et al., 2012). Stigningerne er dog ikke ens over hele landet, idet stigningen har været størst i det sydvestlige Jylland (>200 mm) og mindst på Sjælland (< 100 mm) (Larsen et al., 2005). I forbindelse med nedbørsstigningen er afstrømningen i de danske vandløb også steget; i den Side 3 af 13

sydvestlige del af Jylland med mere end 200 mm om året, mens stigningen falder mod nord og øst til under 50-100 mm (Larsen et al., 2005). I fremtiden forudser klimamodellerne mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren, men med risiko for, at sommerens nedbørshændelser i stigende grad vil falde som kraftige skybrudslignende hændelser. Modelsimuleringer har vist, at årsafstrømningen i vandløb derfor generelt vil stige i fremtiden (Hansen et al., 2006) ligesom at ekstremt store afstrømninger f.eks. 10-100 års hændelser vil stige mellem 20 og 50 % de fleste steder (Henriksen et al., 2013/2014). Det samme gælder den maksimale sommerafstrømninger i vækstperioden 1/5-1/10 /Henriksen et al., 2014).. Disse store ændringer i afstrømningen i de sidste 100 år, samt fremtidens vådere vejrudsigt, stiller derfor store krav til vandtilbageholdelse i oplandet og vandafledning i land og by, hvor hyppigheden af oversvømmelser langs vandløb forventes at stige. Virkemidler og landmandens rolle i klimatilpasning Det har været omdrejningspunktet for netværksprojektet at undersøge og diskutere forskellige konkrete ideer til, hvordan landmanden kan inddrages som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Da landmanden råder over betydelige dele af de åbne landområder, som grænser ned til søer og vandløb, har det primære fokus været at udpege, hvilke muligheder der kan være for, at landmanden i perioder stiller arealer til rådighed for opstrøms vandtilbageholdelse, hvorved arealerne enten periodevist eller permanent tages ud af drift. I projektet er der udarbejdet 10 forskellige ideer til virkemidler, hvor landbrugsarealer kan bidrage til at tilbageholde vand (se tabel 1, en udførlig beskrivelse af virkemidlerne kan ses på ). Side 4 af 13

Tabel 1. Eksempler på potentielle virkemidler til at tilbageholde vand i landskabet ved hjælp af landbrugsarealer (se ) Virkemiddel Intelligent udlagte randzoner Vandløbsrestaurering Søer og reservoirer Ådale Lavninger/vådområder Dæmninger Dobbeltprofiler Grødeskæring Afstrømningskoefficient Kontrolleret dræning Beskrivelse Markdræn udmunder i en forgrøft/vådområde inden randzonen. Kan forsinke drænvandets afstrømning til vandløbet. Restaurering af vandløb nedsætter vandføringsevnen og medfører periodevise oversvømmelser, hvorved vand tilbageholdes. Søer eller andre opstrøms områder med opmagasineringskapacitet kan benyttes til at tilbageholde vand via regulering af vandstanden. Ådales vandtilbageholdelses kapacitet kan udnyttes som opmagasineringsbassiner ved etablering af barrierer på tværs af ådalen. Allerede eksisterende lavninger i landbrugslandskabet kan udnyttes som terrænbestemte retensionsbassiner. Opstrøms dæmningsanlæg med sluseporte kan benyttes til opstuvning af vand under store afstrømningshændelser. Dobbeltprofiler etableres i vandløbet ved at den øvre del af brinkzonen udvides. Kan være med til at sikre hurtig vandafledning. En målrettet ændring/ophør af grødeskæring kan skabe periodevise oversvømmelser på udvalgte landbrugsarealer. Peak flow faktoren kan formindskes ved at ændre arealanvendelse og jordbearbejdning, hvorved max. afstrømningen formindskes. Ved kontrolleret dræning kan vand potentielt tilbageholdes i det ellers drænede jordvolumen, hvorved afstrømningen formindskes eller forsinkes. Listen over virkemidler omfatter både eksempler på udnyttelse af naturen i form af retablering af vådområder, naturlige lavninger og genslyngning af vandløb, men også mere ingeniørmæssige foranstaltninger som f.eks. bygning af dæmninger, dobbeltprofiler og kontrolleret dræning. Et virkemiddel som indgår i et konkret projektforslag omkring vandtilbageholdelse, er den naturlige ådal Brendstrupkilen i Skejby, nord for Aarhus. Her har Orbicon i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet forslag til skybrudsbassiner, der skal beskytte arealerne omkring Egå, som er meget påvirkede af oversvømmelser under store nedbørshændelser. Brendstrupkilen gennemskæres af et reguleret vandløb og forslaget går ud på, at der etableres Side 5 af 13

tre kunstige barrierer på tværs af ådalen, hvorved tre opmagasineringsbassiner opstår. Vandløbet føres igennem barriererne i rør, hvis dimensioner tillader, at en almindelig vandføring løber uhindret igennem. Derimod vil rørene bremse afstrømningen, når vandføringen i vandløbet stiger over et vist niveau, indtil der er stuvet så meget vand op, at det løber hen over barrieren. Et ad gangen vil de tre bassiner fyldes (se figur 1). På den måde bliver den maksimale vandføring i vandløbet mindre, og risikoen for nedstrøms oversvømmelser mindskes. Der er forskellige muligheder for, hvordan arealanvendelsen kan se ud efter en eventuel etablering af sådanne barrierer. Én mulighed kan være, at landbrugsarealerne fortsat dyrkes, dog med vandtolerante afgrøder, der kan tåle periodevise oversvømmelser. En anden mulighed kan være, at nogle af områderne omlægges til natur, hvilket kan skabe bynære rekreative muligheder. Figur 1. Eksempler på Brendstrupkilens udseende i tørvejr og under skybrud, efter etablering af tre barrierer (optrukne sorte streger) på tværs af ådalen. Eksemplet viser en situation, hvor vandløbet i ådalen er bragt tilbage til et naturligt slyngende forløb. Side 6 af 13

Hvor eksemplet med Brendstrupkilen benytter et af de mere direkte virkemidler, så er vandløbs- og ådalsrestaurering tiltag, som har naturgenopretning og næringsstofomsætning som fokus, men som potentielt kan havde den sidegevinst, at der også midlertidigt tilbageholdes vand i de retablerede vådområder/ådale. Et eksempel på dette er det omfattende restaureringsprojekt, der blev foretaget lige efter årtusindskiftet i Odense å. Lange strækninger af åen blev genslynget og vandløbsbunden blev hævet, hvorved vandføringsevnen blev nedsat. En af følgerne af restaureringsprojektet var, at de genskabte vådområder tæt på vandløbet nu periodevist bliver oversvømmet (se figur 2). I forbindelse med et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, blev en del-strækning af den genslyngede Odense å undersøgt i detalje, bl.a. i forhold til tilbageholdelse af vand i et mindre vådområde under store afstrømningshændelser (Poulsen et al., 2013). Med en række forsimplende antagelser omkring resten af den retablerede strækning blev det beregnet, at 17 km af den restaurerede Odense å potentielt kan bidrage med en nedstrøms vandstandssænkning på 10-20 %, dog meget afhængigt af forløbet af den enkelte afstrømningshændelse. Det skal i imidlertid understreges, at eksemplet fra Odense å alene tjener som et tænkt/beregnet eksempel, eftersom byerne, der ligger langs Odense å, ikke umiddelbart er truede af oversvømmelser. Samtidig er oversvømmelses dynamikker så komplekse, at der ikke kan siges noget generelt om mængden af tilbageholdt vand i forbindelse med vandløbsrestaurering, potentialet vil helt afhænge af de lokale forhold. I forbindelse med de præsenterede virkemidler er det vigtigt at understrege, at virkemidlerne skal ses som et katalog til brug i de lokale diskussioner om landmandens potentielle rolle i klimatilpasningen, fremfor en endelige liste af virkemidler. I den forbindelse er det også kun et fåtal af virkemidlerne, der er bragt udover idé stadiet, og hvis effekt er testet direkte med sigte at tilbageholde vand i landskabet i forbindelse med store nedbørshændelser. Der vil Side 7 af 13

givetvis være store forskelle på, hvilke virkemidler der kan tages i brug afhængig af det specifikke område og problemstillingen. F.eks. vil de mere ingeniørmæssige virkemidler som dæmninger, sluser og barrierer kunne tages i brug, hvor helt konkrete områder og problemstillinger med for meget vand kan identificeres. Derimod vil de mere bedriftsorienterede virkemidler som kontrolleret dræning, vådområder og naturlige lavninger sandsynligvis være mere relevante i forhold til nogle generelle forebyggende tiltag i oplandet. Figur 2. En typisk oversvømmelses udbredelse ved det undersøgte område ved Brynemade, Odense å. Vandløbets forløb er indikeret med den blå streg. Side 8 af 13

Ideer til forretningsmodeller for landmanden Et centralt emne i Landmanden som Vandforvalter har været, hvordan landmænd kan bidrage til at løse udfordringer med f.eks. oversvømmelser af byområder. Tesen er, at klimatilpasning til gavn for f.eks. en by, skal kunne betale sig for landmanden, så han får en umiddelbar interesse i at håndtere byens udfordring. Det har i netværket været drøftet sammen med landmænd - hvordan landmanden bedst kan motiveres til at deltage i fælles løsninger. Målet er, at man via dialog finder en løsning til gavn for både byens udfordring med oversvømmelser og landmandens eventuelle afvandings- eller dyrkningsmæssige udfordringer. En model kan være, at landmanden økonomisk kompenseres for den ydelse, han leverer til gavn for byen. En af de diskuterede modeller er en udbudsmodel, hvor landmanden byder ind med, hvad han skal have for at tilbageholde en given mængde vand på hans bedrift, f.eks. ved at etablere nogle af de ovenfor foreslåede virkemidler. Fremtidigt behov for intelligent vandforvaltning GUDP netværksprojektet Landmanden som Vandforvalter har sammen med de vigtigste interessenter planlagt tre lokale seminarer for at diskutere mulige løsninger for områder, som er ramt af oversvømmelser. På de allerede afholdte seminarer er der blevet fremlagt og diskuteret forskellige løsningsforslag fra den palet af virkemidler, som projektet har udarbejdet sammen med kommuner, landmænd, fageksperter og landbrugsrådgivere. Der er behov for nytænkning og en inddragelse af landmænd i mange af de løsninger, som kan komme på tale, når der lokalt eller regionalt skal ske en tilpasning i forhold til for meget vand i landskabet. Netværket har haft fokus på muligheder i forhold til lokale løsninger, sådan at også landmanden skal kunne se en forretningsidé i hans inddragelse i Side 9 af 13

klimatilpasningstiltag. Dermed har netværket været med til at tage et vigtigt skridt i retning af, at skabe fokus omkring mulige løsninger på fremtidens klimaudfordringer, hvor landmanden kan være en central medspiller. Vi tror på, at tankegangen om Landmanden som Vandforvalter kan gavne landmandens forretning og samtidig bidrage til løsninger på samfundets udfordringer med klimatilpasning. De endelige resultater og konklusioner af netværkets arbejde fremlægges på en konference den 17. juni 2014, se mere på. Tak til GUDP under NaturErhvervstyrelsen for finansiering af netværket Landmanden som Vandforvalter. Tak til de øvrige deltagere i netværksprojektet: LMO, LRØ rådgivning, Heden&Fjorden, Silkeborg Kommune, Horsens Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune samt Herning Vand, Vestforsyningen og Ikast-Brande Spildevand. Side 10 af 13

Faktaboks 1. Oversvømmelse ved Silkeborg I Silkeborg Kommune er vandet i Gudenåen en udfordring, idet periodevise oversvømmelser medfører gener for landmænd, boliger og i særdeleshed adgang til arealer og faciliteter ned mod åen. Fælles for landmænd og andre grundejere er, at generne er størst om sommeren, hvor behovet for udnyttelse af landbrugsarealer, haver og rekreative faciliteter er størst. Der er derfor både nu og fremadrettet behov for tiltag i oplandet til forvaltning af vandet. Faktaboks 2. Oversvømmelse i Horsens Ved langvarig kraftig regn eller ved tøbrud, hvor det sætter ind med regn samtidig med at der ligger sne, kan de tre vandløb, der løber helt eller delvist gennem Horsens By give oversvømmelser af dele af byen. Det er især et problem ved høj vandstand i Horsens Fjord. Høj vandstand i vandløbene giver også problemer med afledning af vand fra kloaksystemet. En mulig løsning kan være at tilbageholde vand i oplandet, så det ikke strømmer så hurtigt ned til byen. Side 11 af 13

Faktaboks 3. Oversvømmelse i Holstebro Holstebro by gennemstrømmes af Storå. Ved store afstrømninger opstår der af og til oversvømmelser af den centrale del af byen. De store afstrømninger opstår ved langvarig og kraftig regn eller ved tøbrud. Arealanvendelsen af oplandet er afgørende for afstrømningen til åen og dermed også for eventuelle oversvømmelser i Holstebro by. Derfor kan der være muligheder i at samarbejde med landmænd opstrøms byen, med henblik på at få tilbageholdt vand under de store afstrømningshændelser. Side 12 af 13

Referencer Hansen, K.M., Kronvang, B., Guldberg, A. 2006. Afstrømning i små vandløb om 100 år? Vand & Jord 13(2), 72-75. Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby, L. P, van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O, Refsgaard, J. C, 2012. Klimaeffekter på hydrologi og grundvand Klimagrundvandskort. GEUS rapport 2012-115. Henriksen, H. J., Pang, B., Olsen, M., Sonnenborg, T., Refsgaard, J. C., Madsen, H., 2013. Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger. Fase 2 usikkerhedsvurderinger (Rapport for Naturstyrelsen/i trykken) Larsen, S.E., Kronvang, B., Ovesen, N. B., Christensen, O.B. 2005. Afstrømningens udvikling i Danmark, Vand&Jord 12(1), 2005, 8-13. Olesen, M., Christensen, T., Christensen, O.B., Madsen, K.S., Andersen, K.K., Christensen, J.H., Jørgensen, A.M. 2012. Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport 12-04, 14 s. (ISSN: 978-87-7478-616-0). Poulsen, J. B., Hansen, F., Ovesen, N. B., Larsen, S. E., Kronvang, B., 2013. Linking floodplain hydraulics and sedimentation patterns along a restored river channel: River Odense, Denmark. Ecological Engineering, doi.org/10.1016/j.ecoleng.2013.05.010. Side 13 af 13