29. januar 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Notat om Forårspakke 2.0...2 Pensionsudligningsskat i forbindelse med skattereformen...5 Ændret madordning...6 Sygehusenes situation...7 Kommunernes økonomi...8
Notat om Forårspakke 2.0 Baggrund: Første del af Forårspakke 2.0 trådte i kraft 1. januar 2010. Dette notat indeholder en kort oversigt over oppositionens angreb i den forbindelse og forslag til konservative modsvar og budskaber. Notatet indeholder til sidst en faktuel oversigt over de centrale dele af skattereformen. 1. Socialdemokraterne og skat Socialdemokraterne har siden FT-valget i 2007 gentaget mantraet velfærd eller skattelettelser. Ved konsekvent at henvise til denne logik har S skabt en udbredt opfattelse af, at det er sammenhæng mellem skattelettelser og serviceforringelser. Socialdemokraterne udnytter derfor den aktuelle skattereform til at skabe sammenhæng mellem skattelettelserne og den stramme økonomi, som kommunerne de næste år vil blive pålagt. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at denne logik også hersker blandt mange lederskribenter og meningsdannere. Der ligger derfor en stor opgave i at udbrede det perspektiv, at skattereformen er en samfundsøkonomisk gevinst. S-citater Regeringen indrømmer sådan set, at der alligevel ikke var penge til både skattelettelser og velfærd. Kommunalordfører Rasmus Prehn, Børsen 8.jan. 2010 Hvis der ikke er nogen, der gør tydeligt opmærksom på den politik, som regeringen fører, kommer det til at gå ud over kommunerne. Alene i 2010 vil der blive givet skattelettelser for 12,3 milliarder kroner, penge der ikke er finansieret andre steder, men taget fra statskassen. Så resultatet er bare, at nu får vi skattelettelser men en meget ringere service. Man kan ikke både få skattelettelser og bedre velfærd. Skatteordfører Nick Hækkerup, Lokalavisen 18.jan. 2010 2. Konservative budskaber Angreb: Regeringen har valgt side: skattelettelser frem for velfærd Skattereformen er en forudsætning for fremtidens velfærd. Vi investerer nu i de flittige, de dygtige og dem, der gør en ekstra indsats. Skattereformen giver 20.000 flere fuldtidsbeskæftigede, hvilket er en nødvendigt for at have råd til velfærd i fremtiden. Hvor oppositionen vil poste flere penge i det offentlige, vil vi sikre det danske samfunds indtægter. Derfor forbedrer skattereformen dansk erhvervslivs konkurrenceevne, så virksomhederne kan konkurrere med udlandet. Danske arbejdspladser er med til at sikre fremtidens velfærd for alle danskere. Angreb: Regeringen bruger pengene på skattelettelser frem for at skabe velfærd Tvært imod. Med skattereformen er vi med til at sikre, at vi i fremtiden har råd til velfærd og omsorg. Tidligere overvismand, Jan Rose Skaksen, professor ved CBS, siger det meget tydeligt: Skattelettelser kan bedre betale sig for samfundet end bare at poste penge i den offentlige sektor. Se i øvrigt http://politiken.dk/indland/article707978.ece for en nyttig uddybning af dette.
Angreb: Skattelettelserne er ikke finansierede Forårspakke 2.0 er en skattereform. De første tre år koster reformen 20 mia. kr. for at kickstarte økonomien, men allerede fra 2013 begynder staten at tjene penge på reformen. Det vil sige, at hele reformen finansierer sig selv, bl.a fordi vi har lagt afgifter på det, som vi ikke vil have så meget af, forurening, fedt etc. Det skal kunne betale sig at arbejde, mens det skal koste at belaste miljøet og leve usundt. Det er med til at finansiere skattereformen. Angreb: Regeringens rødvinsreform tilgodeser kun de i samfundet, der i forvejen har rigeligt Skattereformen tilgodeser én stor gruppe i Danmark: De, der er i arbejde. Derfor har vi sænket bundskatten, fjernet mellemskatten og sikret at færre danskere skal betale topskat. Hvis vi skal sikre at der er råd til velfærd i fremtiden skal alle arbejdsduelige give den en skalle på arbejdsmarkedet. Skattereformen vil motivere folk til dette. Angreb: Det er bygningsarbejderen og sygeplejersken, der skal betale skattelettelser til de rige Skattereformen er et konservativt fingeraftryk på regeringssamarbejdet, derfor er den social ansvarlig. Vi sikrer, at mange helt almindelige danskere, som bygningsarbejderen eller sygeplejersken får mere ud af at gå på arbejde. Angreb: Regeringen skaber med skattereformen usikkerhed i danskernes økonomi Oppositionen taler om skattelettelser, som om de forsvinder op i den blå luft. Faktum er, at vi med skattereformen sikrer økonomisk tryghed for de danske husholdninger i en tid, hvor usikkerheden lurer. 3. De centrale dele af skattereformen Hovedelementerne i skattereformen: Skatten sænkes med i alt 28,5 mia. kr. Marginalskatten sænkes med 7,5 procent Skatteloftet sænkes fra 59 til 51,5 procent Tiltagene vil give godt 20.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede Reformen vil styrke de offentlige finanser med over 5 mia. kr. Reformen vil på langt sigt øge den samlede velstand med ca. 30 mia. kr. eller mindst 1½ procent af BNP Hvordan ser skattelettelserne ud? Mellemskatten på 6 procent afskaffes Topskattegrænsen hæves med 54.400 kr. til 425.000 kr. over to år Bundskatten sænkes med 1½ procent til 3,76 procent og sammenlægges med sundhedsskatten Aktieindkomstskatten sænkes til henholdsvis 27 og 42 procent Den højeste skattesats på positiv kapitalindkomst sænkes fra 59,7 til 52,2 procent Der indføres et bundfradrag på 80.000 kr. på positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget (40.000 kr. for enlige)
Pensionstillægget hæves med 2.000 kr. årligt Der indføres en indkomstgradueret grøn check på 1.300 kr. til voksne plus 300 kr. per barn (maksimalt til to børn) Hvilke skatter og afgifter stiger? Øgede energiafgifter på bl.a. el og varme Færre særregler og mindre støtte til erhvervslivet Fradrag for renteudgifter for over 50.000 kr. sænkes til ca. 25 procent (indfases over otte år) Ligningsmæssige fradrag beskæres med 8 procentenheder Skattefordel ved medarbejderobligationer og 15 procentsregel for medarbejderaktier afskaffes Årligt loft over indbetaling på ratepension på 100.000 kr. Øgede afgifter på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, mættet fedt og tobak Multimedieskat på arbejdsgiverbetalt pc, telefon og internetforbindelse
Pensionsudligningsskat i forbindelse med skattereformen I forbindelse med skattereformen, den såkaldte Forårspakke 2.0, som trådte i kraft ved årsskiftet, har der været en til tider livlig diskussion om, hvorvidt pensionsudbetalinger bliver uretfærdigt beskattet som følge af den pensionsudligningsskat, der er en del af skattereformen. Årsagen til diskussionen omkring pensionsudligningsskatten er, at den nogle steder er blevet udlagt som en ekstra skat på pensionsudbetalinger. Lad det være slået fast med det samme, at der ikke er tale om en ekstra skat på pensionsudbetalinger. Faktum er nemlig, at pensionsindbetalinger indbetalt før den 31. december 2009 vil blive beskattet på præcis samme niveau, som hvis skattereformen ikke havde været vedtaget. Ingen pensionsindbetalere bliver altså stillet ringere som følge af skattereformen og pensionsudligningsskatten. Når man har valgt at indføre en pensionsudligningsskat på 7,5 pct. af pensionsindbetalinger frem til den 31. december 2009, er det blot et spørgsmål om, at pensionsudbetalinger skal beskattes på præcis samme måde, som det var tilfældet, da man indbetalte sin pension. Og at de skal beskattes på præcis samme måde, som hvis skattereformen ikke havde været gennemført. Det naturlige spørgsmål er selvfølgelig så, hvordan en pensionsudligningsskat på 7,5 pct. på fremtidens udbetalinger af pension indbetalt inden årsskiftet ikke stiller en ringere. Svaret på det spørgsmål er, at der med skattereformen er indført en sænkning af marginalskatten på netop 7,5 pct. Fremtidige udbetalinger beskattes således med en procentsats, der er 7,5 pct. lavere end før skattereformen trådte i kraft. Pensionsudligningsskatten er således et instrument, der udligner denne forskel, så beskatningen er præcis den samme som på det tidspunkt, hvor indbetalingen fandt sted. Fra konservativ side er det vigtigt at tilskynde til, at man som privatperson er med til at spare op til egen alderdom. En klar forudsætning for dette er, at man præcis kan regne med, hvorledes denne opsparing vil blive beskattet fremover. Altså at den beskatning der er gældende på det tidspunkt, hvor man indbetaler sine midler, også er gældende den dag, man vælger at få sin pensionsopsparing udbetalt. I dette tilfælde betyder det, at man ikke for pensioner indbetalt før skattereformens ikrafttræden får del i den lettelse, som ligger i denne. Omvendt ligger der også en stor sikkerhed i den måde at angribe tingene på, idet man dermed heller ikke risikerer at blive beskattet hårdere, hvis en regering med en anden farve i fremtiden skulle finde på at hæve skatterne igen.
Ændret madordning I denne uge blev partierne enige om en ny madordning. Hovedindholdet i den nye ordning er: Kommunerne skal sikre børnehavebørn et sundt fælles frokostmåltid Forældrebestyrelsen afgør, om den enkelte daginstitution vil benytte sig af tilbuddet Forældrene skal minimum hvert andet år have mulighed for at sige nej til madordningen Der skal gå mindst et år, før ordningen igen vurderes Ordningen skal være ophørt senest seks måneder efter et nej fra forældrene Loftet for forældrebetaling nedsættes fra 30 til 25 procent af driftsudgifterne Forældrene kommer derudover maksimalt til at betale for, hvad maden koster. Kommunalbestyrelserne kan beslutte, om skovbørnehavebørn skal omfattes af ordningen Det sunde måltid omfattes af fripladsordninger Forældreønske om alternative madordninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen Finansieringsmodellen træder i kraft 1. januar 2011 Det sunde fællesmåltid skal stå klar senest 1. august næste år I forbindelse med den nye aftale, udsendte den konservative social- og sundhedsordfører, Vivi Kier følgende pressemeddelelse: K: Sund mad som forældrene ønsker Et sundt måltid mad til alle børnehavebørn er sikret, hvis forældrene i den enkelte institution ønsker det. Og prisen må ikke blive højere, end hvad det koster at lave maden. Det blev resultatet af forhandlingerne om at forbedre den obligatoriske madordning, og Konservatives social- og sundhedsordfører Vivi Kier glæder sig over, at kritikken af ordningen har ført til en mere familievenlig model. Det bliver nu op til forældrebestyrelsen i den enkelte institution at tage stilling til en fælles madordning. "Børnene får et sundt måltid mad - hvis forældrene ønsker det. Samtidig får forældrene sikkerhed for, at de ikke kommer til at betale mere, end det koster at fremstille maden. Det synes jeg er en rigtig god model. Vi har lyttet til kritikken, og forældrene får nu den indflydelse, der er blevet efterlyst. Flere institutioner har allerede med stor succes madordninger, og jeg er glad for, at det nu bliver et tilbud i alle kommuner. Der er nemlig også kommet mange positive meldinger. Mange forældre er rigtig glade for, at deres børn kan få et godt fælles måltid i børnehaven", siger Vivi Kier.
Sygehusenes situation Der har været en del debat om de fyringer, som nogle sygehuse foretager i denne tid. Det har undret mange. Og fra konservativ side synes vi også, at det mildt sagt er underligt, at økonomien på sygehusområdet visse steder styres så uheldigt, at man bliver nødt til at fyre ansatte fra det ene budgetår til det andet. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at det er regionerne, der har ansvaret for sygehusene. Regionerne skal forvalte omkring 90 milliarder kroner og inden for denne ramme føre en ansvarlig og langsigtet økonomisk sygehuspolitik, så der tages højde for uforudsete udgifter, og så budgetterne ikke svinger op og ned fra det ene år til det andet med fyringer som resultat. Man kan roligt sige, at ikke alle regioner har levet op til dette ansvar. Især ser det helt galt ud i Region Hovedstaden, hvor Vibeke Storm Rasmussen (S) jo er regionrådsformand. Fra konservativ side har vi ikke lagt skjul på vores skepsis og undren over for, hvordan Region Hovedstaden tilsyneladende kan have så svært ved at forvalte opgaven med at styre de lokale hospitaler. Og Lene Espersen har i den anledning udtalt: Vi konservative er ikke sat i verden for at forsvare nogle regioner, der ikke er i stand til at løfte den opgave og det ansvar, de er blevet pålagt. Og hvis tingene bliver ved med at sejle i for eksempel Region Hovedstaden, så er der jo nogen, der må banke i bordet over for regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. Det skal vi konservative gerne påtage os at gøre. Patienterne skal ikke efterlades uden den nødvendige behandling og omsorg. Og hvis regionerne ikke kan sørge for dette, så må vi se på andre måder at indrette sundhedsvæsenet. Det er ingen naturlov, at vi skal have regioner herhjemme. Ja, faktisk ser vi konservative dem helst nedlagt. Vi har altid haft svært ved at se fornuften i at have et ekstra bureaukratisk lag skubbet ind mellem kommunerne og staten. Vi er primært interesserede i at skabe den mest fornuftige struktur for patienterne. Når det er sagt, så er der nogle helt faktuelle ting om regeringens prioritering af sygehusområdet og de resultater, som det har ført med sig, der er værd at lægge sig på sinde: Ni ud af ti patienter er tilfreds med deres indlæggelse på danske sygehuse og hele 95 procent af de ambulante patienter mener deres besøg i sundhedsvæsenet har været godt eller virkelig godt. VK-regeringen har systematisk øget midlerne til sundhedsområdet, så der i dag bruges flere penge på sundhedsvæsenet end nogensinde før. Ud af de ekstra ca. 61 milliarder kroner, som der bliver tilført til dansk velfærd, går over 21 mia. til sundhedsvæsenet. Der er ansat 2.600 læger og 2.600 sygeplejersker ekstra på de offentlige sygehuse siden 2001. Der opereres omkring 115.000 flere årligt, end før regeringen kom til. Det er en stigning på mere end 20 procent siden 2001.
Kommunernes økonomi Der vil i de kommende år være et fortsat behov for en særdeles ansvarlig styring af kommunernes økonomi. Alle er bekendt med den globale økonomiske situation. Og det ville være at stikke blår i øjnene på kommunerne at fortælle dem, at det ikke får konsekvens for deres økonomi. Konservative vil, som Danmarks økonomisk ansvarlige parti, se udfordringerne i øjnene og kræve ansvarlighed i kommunerne. Når det er sagt, så kan vi være stolte af, at konservative kommuner hører til de kommuner, der bedst forvalter økonomien, sikrer serviceniveauet og holder skatteprocenten nede. Og lad det være en målsætning at de konservative kommuner fortsat vil ligge højt, når det gælder serviceopgørelserne i Danmark. Som konservative har vi ikke et ideologisk ønske om, at vi skal privatisere hele den offentlige sektor. Men vi har tydelige erfaringer med, at konkurrence mellem offentlige og private udbydere skaber et bedre og billigere produkt for borgerne. Vi skal derfor sikre, at det private marked får mulighed for at byde ind på offentlige serviceopgaver ikke at hensyn til det private men af hensyn til borgerne. Der findes en række eksempler på, at udlicitering af serviceydelser kommer både borgerne og kommunes økonomi til gode. I Odense Kommune har man således opnået en medarbejderudvikling og kompetenceløft på beskæftigelsesområdet ved at udbyde de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det er den private leverandør, der sørger for jobformidling, social og sundhedsforløb, erhvervsrettet afklaring samt personlig og faglig afklaring. I Gribskov Kommune har man sendt driften af tre omsorgscentre i udbud. Udbuddet har ført til præciseringer og tilpasninger af opgaver og ydelser, som har bidraget til større klarhed og skabt fokus på kerneområdet. Der har både været økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster. Særligt de økonomiske gevinster var en positiv overraskelse for kommunen. Gribskov har således fastholdt serviceniveauet samtidig med, at man har sparet 5 millioner kroner på budgettet. I Solrød har kommunen indgået et offentligt-privat samarbejde om driften af et plejecenter. Den private leverandør og kommunen har lært meget af hinanden. De to parter udfører opgaverne på forskellige måder, men brugertilfredshedsundersøgelser konstaterer, at 90 pct. af beboerne er tilfredse med den behandling de får, uanset hvilken del de hører til. Den private leverandør har i højere grad end kommunen fokus på udvikling. Resultatet af samarbejdet er en bedre service for beboerne. Den offentlige sektor står overfor markante udfordringer i den nærmeste fremtid. Og der er behov for at modernisere på alle niveauer. For os konservative tager en moderne offentlig sektor udgangspunkt i borgernes behov. Borgerne skal have adgang til den bedste og billigste service, hvad enten den kommer fra offentlige eller private udbydere. En moderne offentlig sektor er præget af effektivisering og innovation. Derfor skal vi intensivere det offentlig-private samarbejde. De bedste ressourcer fra begge sektorer kan i fællesskab sikre det mål, at vi sikrer en effektiv anvendelse af borgernes penge