Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set 834.000 modtagere af offentlig forsørgelse i juni 2011 (opgjort i fuldtidspersoner). Af den offentlige debat kan man til tider få det indtryk, at dette tal er udtryk for, hvor mange danskere i den erhvervsaktive alder, der mere eller mindre permanent er parkeret på sidelinjen af samfundet. Mange optræder imidlertid kun i en kortere periode fx i forbindelse med korterevarende ledighed, sygdom eller barsel. 607.000 personer har således været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 27. februar 2012 & kommunikationschef Janus Breck Analysens hovedkonklusioner Siden medio 2009 er antallet af langvarigt offentligt forsørgede steget med knap 50.000 personer. Ud af det samlede antal offentligt forsørgede på 834.000, har 607.000 personer været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. Udelades førtidspension, efterløn og barselsdagpenge af opgørelsen er der 26 der er langvarigt offentligt forsørget - og dette antal er steget med omkring 65.000 personer under krisen. Stigningen i antal langvarigt offentligt forsørgede har således været større, når førtidspension, efterløn og barselsdagpenge udelades af opgørelsen. Det skyldes, at der i de senere år er sket et betydeligt fald i antal efterlønsmodtagere. Udfordringen er særlig stor for den gruppe, der i dag er på mere langvarig offentlig forsørgelse, fordi længerevarende perioder uden beskæftigelse øger risikoen for at den enkelte mere permanent mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Krisen har sendt næsten 50.000 flere på langvarig offentlig forsørgelse Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set 834.000 modtagere af offentlig forsørgelse i juni 2011 (opgjort i fuldtidspersoner). Af den offentlige debat kan man til tider få det indtryk, at dette tal er udtryk for, hvor mange danskere i den erhvervsaktive alder, der mere eller mindre permanent er parkeret på sidelinjen af samfundet. Sagen er imidlertid den, at det der forholdsvis store bevægelser ind og ud af denne gruppe. Af samme grund er der er mange personer, som kun i en korterevarende periode optræder i statistikken fx i forbindelse med korterevarende ledighed, sygdom eller barsel. I gruppen af offentlig forsørgede indgår med andre ord en del berørte personer som for nylig har haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Der er imidlertid også en gruppe, der mere vedvarende modtager offentlige forsørgelsesydelser. Over 600.000 voksne danskere er langtidsforsørgede På baggrund af Danmarks Statistiks register over offentligt forsørgede er det muligt at belyse, hvor mange sammenhængende måneder hver enkelt dansker i alderen 18-64-år har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. På den måde er det muligt at kortlægge, hvor mange personer, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser igennem længere tid fx i et helt år. AE har adgang til dette register frem til og med 2. kvartal 2011, og det er disse data, der danner grundlag for denne analyse. Ud af det samlede antal offentligt forsørgede på 834.000, viser de bagvedliggende tal, at 607.000 personer har været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. Det svarer til 73 pct. af det samlede antal offentligt forsørgede. En stor del af disse langvarigt forsørgede er personer på efterløn og førtidspension. Udelades disse tilbagetrækningsordninger samt modtagelse af barselsdagpenge fra opgørelsen, er der tale om 261.000 langvarigt forsørgede. I dette tal indgår personer på typiske midlertidige ydelser/aktiviteter som fx dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, revalidering samt feriedagpenge. Det skal ses i sammenhæng med, at der samlet set var 430.000 fuldtidspersoner på disse offentlige forsørgelsesydelser i juni 2011. Det er således lidt over 60 pct., der har modtaget disse ydelser i mindst 12 sammenhængende måneder, mens de resterende 40 pct. har modtaget ydelserne i mindre end 12 sammenhængende måneder. Tabel 1 Modtagere af offentlig forsørgelse fordelt på varighed juni 2011, fuldtidspersoner 1-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder 10-11 måneder Mindst 12 mdr. Bruttoledighed 41 32 20 12 53 158 + Feriedagpenge 41 33 20 12 56 161 + Passive midlertidige ydelser 64 50 36 20 153 323 + Støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering 60 50 36 22 261 430 + Førtidspension 61 50 37 22 497 667 + Efterløn 65 55 42 28 589 779 Alle offentligt forsørgede(inkl. barsel) 76 65 51 35 607 834 Anm: Tabellen viser modtagere af offentlige forsørgelsesydelser i juni 2011 fordelt efter antal sammenhængende måneder ydelsen er modtaget. Læses tabellen oppefra og ned udvides antallet af forsørgelsesydelser der indgår i beregningen gradvist. I den første række ses udelukkende på bruttoledighed. I 2. række medtages feriedagpenge. I 3. række medtages (passiv) kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering mv. I 4. række medtages støttet beskæftigelse herunder fleksjob. I 5. række medtages førtidspension. I 6. række medtages efterløn. I række 7 medtages barselsdagpenge og denne række indehold dermed alle offentlige forsørgede der indgår i statistikken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I alt 2
Stigning i antal langvarigt forsørgede på knap 50.000 personer under krisen Registeret over offentligt forsørgede dækker perioden fra januar 2007 og frem. Det er således muligt at belyse udviklingen i antallet af langvarigt offentlige forsørgede fra primo 2008 og frem. Medtages alle typer af offentlige forsørgelsesydelser, fremgår det af figur 1, at der siden medio 2009 er sket en stigning i antallet af langvarigt offentligt forsørgede på knap 50.000 fuldtidspersoner. Figur 1. Udvikling i antal langvarigt offentligt forsørgede, fuldtidspersoner (alle offentligt forsørgede) 620 610 600 590 580 570 560 550 620 610 600 590 580 570 560 550 540 540 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 Faktisk sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 Sæsonkorrigeret sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Hvis man udelader førtidspension, efterløn og barselsdagpenge af opgørelsen, fremgår det endvidere, at der siden sommeren 2008 er sket en stigning i antal langvarigt offentligt forsørgede på omkring 65.000 personer. Stigningen i antal langvarigt forsørgede er således større, når man udelader tilbagetrækningsordningerne og barselsdagpenge af opgørelsen. Det skyldes navnlig, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet forholdsvis meget i perioden. Figur 2. Udvikling i antal personer med mindst 12 sammenhængende måneders modtagelse af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, feriedagpenge, starthjælp mv. 270 270 260 260 250 250 240 240 230 230 220 220 210 210 200 200 190 190 180 180 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 Faktisk Sæsonkorrigeret Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 3
Gruppen på kanten af arbejdsmarkedet trækker stigningen I tabel 1 er der foretaget en dekomponering af de enkelte overførselskategoriers isolerede bidrag til stigningen i antallet af langvarigt offentligt forsørgede. Tager man udelukkende udgangspunkt i de bruttoledige, dvs. dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, viser tabellen, at antallet af langvarigt offentlige forsørgede er steget fra 18.000 til 53.000 personer svarende til en stigning på 35.000 personer. Medregnes feriedagpenge øges denne stigning til 36.000 personer, mens stigningen øges til 55.000 personer, når man også medtager typiske midlertidige passive overførsler til opgørelsen fx ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, samt modtagere af sygedagpenge, starthjælp og revalidering. Tabel 1. Bidrag til ændring i antal langvarigt offentligt forsørgede, 2008-2011 (juni) 2008 2011 Ændring 2008-11 1.000 fuldtidspersoner Isoleret bidrag fra de enkelte overførselstyper Bruttoledighed 18 53 35 35 + Feriedagpenge 20 56 36 1 + Passive midlertidige ydelser 98 153 55 19 + Støttet beskæftigelse samt vejledning og opkvalificering 196 261 65 10 + Førtidspension 430 497 67 2 + Efterløn 543 589 46-22 Alle offentligt forsørgede(inkl. barsel) 561 607 46 0 Anm: Anm: Tabellen viser modtagere af offentlige forsørgelsesydelser i juni 2011 fordelt efter antal sammenhængende måneder ydelsen er modtaget. Læses tabellen oppefra og ned udvides antallet af forsørgelsesydelser der indgår i beregningen gradvist. I den første række ses udelukkende på bruttoledighed. I 2. række medtages feriedagpenge. I 3. række medtages (passiv) kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering mv. I 4. række medtages støttet beskæftigelse herunder fleksjob. I 5. række medtages førtidspension. I 6. række medtages efterløn. I række 7 medtages barselsdagpenge og denne række indehold dermed alle offentlige forsørgede der indgår i statistikken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register over offentligt forsørgede. Bredes overførselsbegrebet yderligere ud ved at medtage personer i støttet beskæftigelse samt vejledning og opkvalificering øges antallet af langvarigt offentligt forsørgede med 65.000 personer fra juni 2008 til juni 2011. Medtages samtlige typer af offentligt forsørgede der optræder i statistikken, stiger antallet af langvarigt offentligt forsørgede fra 561.000 fuldtidspersoner i juni 2008 til 607.000 personer i 2011 (juni) dvs. en stigning på 46.000 personer. Grunden til, at stigningen bliver mindre, når man medtager alle typer af offentlige forsørgelsesydelser, er, at der i perioden er sket et fald i antal efterlønsmodtagere, der isoleret set reducerer stigningen i antal langvarigt offentligt forsørgede med 22.000 personer. 4
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse Hvilke udfordringer stiller det stigende antal langtidsforsørgede os? For det første illustrerer tallene, at vi ikke alene står med et alvorligt samfundsproblem, når det handler om ledige, der for nylig har haft en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Udfordringen er særlig stor for den gruppe, der i dag er på mere langvarig offentlig forsørgelse, fordi længerevarende perioder uden beskæftigelse øger risikoen for at den enkelte mere permanent mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som analysen viser, så er det, der trækker udviklingen i denne gruppe, at flere personer som konsekvens af krisen i dag (set under ét) modtager dagpenge og kontanthjælp samt midlertidige passive ydelser som sygedagpenge, starthjælp og revalidering. Omvendt har efterlønsordningen trukket i den modsatte retning. Det er en stærk ambition at lave målrettede reformer af førtidspension og fleksjob samt af andre midlertidige overførselsydelser. Ikke kun for samfundet og statskassens skyld, men i ligeså høj grad af rent medmenneskelige hensyn, fordi en stor del formentlig gerne vil tage del i arbejdslivet, hvis de får muligheden for det og ressourcerne til det. Det er imidlertid alfa omega, at det samtidig lykkes at få gang i væksten og jobskabelsen. Der er i øjeblikket ikke mangel på hænder, man mangel på job. Skal arbejdsmarkedet være i stand til at opsuge det ekstra arbejdsudbud, som reformer på længere sigt kan give, så skal arbejdsløshedskurven for alvor knækkes og beskæftigelsen tilbage på sporet. 5