Aftale mellem Randers Byråd og Korshøjskolen 2012 & 2014

Relaterede dokumenter
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Aftale mellem. Randers Byråd og Asferg Skole 2012 & 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Langå Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Søndermarkskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Nørrevangsskolen. Aftale

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Kristrup Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Helsted Børnehus. Læring og bevægelse AFTALE NOVEMBER I uderummet

Aftale gældende for mellem Randers Byråd og. Vorup Skole

Børnehaven Himmelblå Aftalemål November 2016

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Princip for Undervisningens organisering

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hornbæk Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Randers Ungdomsskole 2012 & 2014

Jennumparkens fritidshjem

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017

Ung og familie udførerområdet

Fritidshjemmet Glentevej Aftalemål November 2016

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Dagtilbud Nordvest Aftalemål

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Fritidshjemmet Glentevej. Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014

Dagtilbud Sydøst Aftalemål

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børnehaven Glentevej AFTALE NOVEMBER 2014

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Aftale mellem. Randers Byråd og Rismølleskolen 2012 & 2014

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014

Dagplejen Aftalemål November 2016

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Byrådet og Fritidscentret 2008

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Kvalitet i specialundervisningen

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Princip for undervisningens organisering:

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Nørrevangsskolen AFTALE JUNI 2010

Skolestrategi juni 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

Vorup Børne- og Ungdomshus

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Inklusionspolitik på Nordfyn

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Kvalitetssikringsplan

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Helsted Børnehus Aftalemål November 2016

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sortedamskolens ressourcecenter

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Linjer og hold i udskolingen

Skoleaftale mellem Randers Byråd og Tirsdalens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Transkript:

Aftale mellem Randers Byråd og Korshøjskolen 2012 & 2014 [Indsæt billede]

Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august 2012 31. juli 2014, og aftalen indgås mellem Korshøjskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2012-15 Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov

3. Hvem er vi? Korshøjskolen er en kommunal folkeskole beliggende i Harridslev få kilometer uden for Randers i retning mod Udbyhøj i den gamle Nørhald Kommune. Skolen er bygget i 1965, og fremstår i sin oprindelige skikkelse og udgør på den måde en bygningsmæssig helhed med undtagelse af en barak, som er opført i forbindelse med SFO en. Skolen er også hjemsted for Korshøj Børnehave, som er bygget op inde i den ene af skolens to gymnastiksale. Skolen har Korshøjhallen til rådighed i dagtimerne, som er placeret i forbindelse med skolens udendørs idrætsanlæg. I 2011 fik Randers Kommune et påbud fra Arbejdstilsynet vedr. indeklimaet i klasseværelserne, hvilket har givet anledning til etablering af mekanisk ventilation og udskiftning af vinduer i det meste af skolen i 2012. Herudover færdiggøres tagrenovering, etablering af et solcelleanlæg og en delvis udskiftning af belysning m.h.p. at nedsætte skolens energiforbrug. Et godt indeklima har en dokumenteret positiv effekt på indlæringen vi afventer spændt resultaterne. Skolens bygningsmasse er solid og godt vedligeholdt, men pædagogisk set utidssvarende. Ifølge Helhedsplanen for kommunens folkeskoler skal Korshøjskolen moderniseres i 2015. Skolen har samarbejdet med Korshøjhallens bestyrelse og det lokale foreningsliv om Kraftcenter Korshøj, som vil være et fantastisk fælles projekt for lokalsamfund og skole. Elever Skolen er to-sporet og har ca. 430 elever fordelt på 0.- til 9. klasse, med en gennemsnitlig klassekvotient på godt 20. 1. august 2012 nedlægges Hald-Kærby Skole, og skoledistriktet deles mellem Blicherskolen og Korshøjskolen således, at den østlige del er tillagt Korshøjskolen. Vi modtager ligeledes en del elever fra Mellerup Friskole, som er beliggende i skoledistriktet, efter 7. klasse og i skoleforløbet som helhed. Desuden modtager vi enkelt elever fra Gjerlev-Enslev Skole efter 6. klasse. Den 1. august 2011 blev skolens specialklasse normeret til 6 elever med sammensatte vanskeligheder nedlagt Skolefritidsordningen er normeret til 128 børn og har 1. juni 2012 indskrevet 143 børn, hvoraf 36 går i førskolegruppen. 2 børn benytter kun morgenmodul 12 morgen- og feriemodul. 62,2 % af eleverne i 0.- til 3.klasse benytter sig af SFO-tilbuddet i skoleåret 11-12. Organisering Skolen er afdelingsopdelt. A-skolen omfatter klassetrinnene 0.-3. klasse, B-skolen klassetrinnene 4.-6. klasse og C-skolen klassetrinnene 7.-9. klasse. Lærerne arbejder i team omkring den enkelte årgang. Desuden er lærerne organiseret i fagteam og funktionsbestemte team, der tager udgangspunkt i særlige opgaver som eksempelvis pædagogisk servicecenter og ressourcecenteret. Personale Der er ansat 31 lærere/børnehaveklasseledere 12 pædagoger inklusiv leder i SFO og førskolegruppe 2 kantinemedarbejdere 1 serviceleder 1 skolesekretær 1 viceskoleleder og 1 skoleleder

Rengøringen er udliciteret. Det pædagogiske personale har en hensigtsmæssig alderssammensætning og en skæv kønsfordeling. Der er et stort behov for kompetenceudvikling i bred forstand i.f.t. skolens udfordringer dels af ressourcemæssige årsager dels grundet et forestående generationsskifte blandt skolens centrale ressourcepersoner eksempelvis indenfor specialundervisning og på skolebiblioteket. Pædagogisk/ faglig profil På skolen arbejdes med udgangspunkt i følgende mål- og værdisætning: Skolens opgave er læring i den brede betydning. Denne læringsproces skal lægge op til følgende: Der lægges afgørende vægt på trivsel som forudsætning for læring. Det sker bedst i et miljø præget af tryghed og tillid, gensidig respekt og tolerance. Medansvarlighed og medbestemmelse fremmer engagement og aktiv deltagelse. Undervisningen/samværet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes interesser, potentialer, kompetencer og særlige måde at lære på. Variation af undervisnings-, arbejdsformer, valg af indhold og passende udfordringer skal tilgodese alsidig udvikling og læring. Der veksles mellem arbejdet med færdigheder og kundskaber i de enkelte fag og tværfaglige problemstillinger på et højt fagligt niveau. Der arbejdes målrettet med udviklingen af projektarbejdsformen i hele skoleforløbet. Skolen/klassen/gruppen/holdet udgør et forpligtende fællesskab, og er en vigtig forudsætning for læring og dermed elevernes almene og demokratiske dannelse. Der arbejdes målrettet med barnets sociale kompetencer og klassens undervisningsmiljø. Forældrene inddrages aktivt i skolens liv, og der føres en løbende dialog om skolens opgave på skole-, klasse- og elevniveau. Samarbejde mellem alle skolens parter udvikles og praktiseres. Teamsamarbejde Teamsamarbejdet er helt centralt i forhold til både den generelle skoleudvikling og den mere specifikke udvikling eksempelvis i forhold til det enkelte fag, specialundervisning, pædagogisk servicecenter og andet. I 0.-3. klasse indgår pædagogerne fuldgyldigt i teamsamarbejdet Vores definition af teamsamarbejdet er følgende: Teamet er et kollegialt fællesskab, der ideelt set på en og samme tid skal kvalificere løsning af opgaver, udvikle den enkeltes kompetence i forhold til opgaverne og give den enkelte og fællesskabet mening, identitet og arbejdsglæde. Afdelingsopdelingen er et udtryk for en specialisering af lærerarbejdet i forhold til elevernes alder, fagenes trinmål og princippet om den lille skole i den store. Personalet har gennem flere år arbejdet i selvstyrende team med udgangspunkt i en professionstænkning og et værdibaseret og anerkendende ledelsessyn. Det har desværre ikke været muligt i skoleåret 2011-2012 og bliver det heller ikke i skoleåret 2012-2013, idet lærerkreds og kommune ikke har kunnet indgå en arbejdstidsaftale indenfor rammerne af A08. Det er vores håb, at det bliver muligt i de følgende år. De selvstyrende team er den organisatoriske forudsætning for et fleksibel tilrettelagt-, varieret undervisningstilbud og en udviklingsorienteret skole.

Alle lærere udarbejder årsplaner for det enkelte fag i den enkelte klasse, og teamene udarbejder årsplaner for det tværfaglige arbejde og arbejdet med klassernes/årgangenes sociale funktion. LP-arbejdet år 1. Er beskrevet i evalueringen af aftalen mellem Randers Kommune og Korshøjskolen for perioden 2010-2012. Arbejdet står helt centralt i skolens dagligdag og udvikling af undervisningen, og dermed personalets muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elev. Inklusion og specialundervisning. Folketinget har ændret lovgivningen således, at specialundervisningsbegrebet er ændret fundamentalt. Aktuelt er der således kun tale om specialundervisning, hvis den har et omfang af minimum 9 klokketimer pr. uge svarende til 12 lektioner. Elever med særlige behov forsvinder imidlertid ikke af den grund. Randers kommune har udarbejdet en inklusionsstrategi, som bl.a. indebærer en decentralisering af ressourcen til dele af den vidtgående specialundervisning i traditionel forstand. Første del af decentraliseringen (som er sket) har omfattet timerne til enkeltog gruppeintegration og i skrivende stund er det endnu ikke lykkedes af få truffet en politisk beslutning om decentralisering af ressourcen til undervisning i specialklasser og skoler. Inklusion er en af skolens helt store udfordringer og der er mange interesser i spil herunder økonomiske. I skoleåret 2010-2011 arbejdede vi blandt skolens pædagogiske personale med følgende tema på baggrund af en evaluering af skolens hidtidige specialpædagogiske indsats: Perspektiver og udviklingsmuligheder for specialundervisningen på Korshøjskolen på baggrund af blandt andet decentralisering af dele af den vidtgående specialundervisning Resultatet af arbejdet var blandt andet et forslag til nye principper for skolens specialundervisning, som skolens bestyrelse vedtog juni 2011 med følgende indhold: Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges på baggrund af princippet om inklusion, hvorfor specialundervisningen i størst mulig udstrækning gives på i klassen i indholdsmæssig og fysisk forstand. Indsatsen skal være målrettet, dokumenteret og evaluérbar, fleksibel og så vidt mulig afgrænset tidsmæssigt. Undervisningen er organiseret i et ressourcecenter, hvorfra personale med specialpædagogiske kompetencer virker. Specialundervisningslærernes virksomhed vil i højere grad være konsultativ og rettet mod normalundervisningen med henblik på at understøtte skolens øvrige pædagogiske personale i deres arbejde med undervisningsdifferentiering. På den måde fastholdes ansvaret for undervisningen hos lærerne, pædagogerne og teamet. Den konsultative støtte kan bl.a. omhandle formidling af baggrundsviden om særlige elevforudsætninger, undervisningens organisering, specialpædagogisk metode herunder inddragelse af it-støttet undervisning og materialer, evaluering herunder brugen af pædagogiske prøver og test. Indsatsen kan være både forebyggende og indgribende. Den tværfaglige indsats i form af samarbejde med Distrikt Odinsgårdens forskellige personalegrupper er helt central i arbejdet med inklusion og specialundervisning. Det drejer sig om socialrådgivere, tal/høre- og læsekonsulenter og psykologer. Fremover vil disse personalegrupper i højere grad understøtte skolens personale via en øget konsultativ indsats i forhold til normal- og specialundervisning, og behovet for den traditionelle og individuelle undersøgelse forventes at falde tilsvarende. Den specialpædagogiske indsats planlægges og gennemføres med udgangspunkt i principperne om tidlig indsats og mindsteindgreb.

Disse principper har givet anledning til en anden organisering af specialundervisningen, som er evalueret på et temamøde for det pædagogiske personale maj 2012. Den generelle konklusion på aftenen er at vi er på vej, men at der fortsat er masser af udfordringer se afsnit 4. Skolestart og samarbejde mellem daginstitutioner og skole Med virkning fra august 2011 er Korshøjskolen omfattet af skolestartordningen i Randers Kommune med 30 ugentlige lektioner og udvidet samarbejde mellem lærere/børnehaveklasseledere og SFO pædagoger. Tænkningen bag skolestartordningen er nærmere beskrevet i skolens projektbeskrivelse, som kan læses på skolens hjemmeside www.korshojskolen.dk. Skolestartordningen er evalueret i personalegruppen på afdelingsmøder i foråret 2012 til alles tilfredshed tidspunktet taget i betragtning. Der er gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene foråret 2012. Resultaterne vil indgå i skolestartens videre arbejde. Vi samarbejder med skoledistriktets 3 børnehaver og før-skole.gruppen i SFO i den såkaldte Brobygning. Skolens to børnehaveklasseledere besøger før-skole-gruppe og børnehaverne og lærer på den måde de kommende elever og deres indbyrdes relationer at kende. Der afvikles klassedannelses- og evalueringsmøder og børnene besøger skolen. Formålet er: at børnene får en tryg skolestart og klassedannelsen kvalificeres. En ting er de enkelte indsatsområder, en anden ting samspillet imellem dem og den rette timing. Vi har indtrykket af, at indsatsområderne beskrevet ovenfor (og for den sags skyld også nedenfor) hænger sammen og gensidigt understøtter hinanden og kvalificerer skolens samlede udvikling og virksomhed. 4. Skolens udviklingsmål På Korshøjskolen har vi valgt at lade følgende to udviklingsmål indgå i aftalen med Randers kommune som beskrives hver for sig nedenfor: 1. LP-modellen 2. Inklusion og specialundervisning Begge udviklingsmål er valgt med udgangspunkt i de overordnede temaer: Inklusion og Læringsmiljøer. Ad. 1 LP-modellen Vi arbejder videre år 2 med implementering af LP-modellen med følgende formål: Formålet er, gennem systematisk brug af LP-modellen, at skabe et læringsmiljø, der sikrer gode betingelser for alle elevers udvikling og trivsel, således at eleverne opnår et større fagligt udbytte af undervisningen og dermed bedre faglige resultater. LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) er en pædagogisk analysemodel, der har til formål at opnå en klar forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen skal anvendes systematisk af lærerne over tid, og der er fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne. I første fase har LP-modellen fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, mens anden fase ydermere har fokus på, hvordan LP-modellen systematisk kan anvendes på didaktiske forhold af mere generel karakter. Det vedrører f.eks. undervisningens indhold, dens praktiske gennemførsel og materialevalget, og der arbejdes med, hvordan skolens vejledere, skolebiblioteket, specialcenter og lignende kan profitere af LP-modellens systematik. Succeskriterier:

at alle teams arbejder efter principperne i LP-modellen, at teamets pædagogiske og didaktiske kompetencer styrkes, at teamets arbejdsglæde højnes, at der videndeles på tværs af de skoler, der anvender LP-modellen, at uroen i undervisningen reduceres, at der er færre konflikter mellem eleverne i klassen, at der udskilles færre elever til segregerede tilbud, at alle elever opnår et større fagligt udbytte af undervisningen. Initiativer: Resultatet af LP-undersøgelse blandt personale og elever behandles på skoleniveau i skolebestyrelsen og pædagogisk råd, på afdelingsniveau i afdelingerne og på klasse/årgangsniveau i de enkelte team. Herefter prioriteres indsatsen i forhold til afholdelse af pædagogiske arrangementer, kursusvirksomhed og andre initiativer. For de enkelte klasse/årgangsteam bruges resultaterne i forbindelse med udarbejdning af klassernes sociale og tværfaglige årsplan. Tovholderne har en helt central og til tider vanskelig funktion i processen med at implementere LP-modellen. Derfor overvejes yderligere kompetenceudvikling for denne gruppe og de mødes jævnligt med vejleder fra PPR, LP-koordinator og skoleledelse med henblik på vidensdeling og inspiration. Der dannes i en vis udstrækning nye og større LP-team. PPR-vejlederens rolle aftales i forhold til arbejdet i de enkelte team og LP-arbejdet som helhed. I aftaleperiodens 2. år og LP-modellens 3. år gennemføres LP-undersøgelsen endnu en gang. Ad 2. Inklusion og specialundervisning. Med udgangspunkt i skolens nye principper for specialundervisning arbejdes med følgende formål: Formålet er, at øge Korshøjskolens muligheder for at inkludere flest mulige elever indenfor skolens rammer. At inkludere betyder i denne sammenhæng at undervisningens parter elever, forældre, skolens personale og samarbejdspartnere i samarbejde vurderer, at eleven rummes ud fra en helhedsmæssig synsvinkel og, at eleven føler sig inkluderet som en del af et læringsfælleskab og dermed er i trivsel. Rammerne er ikke veldefinerede og entydige, men er konstant til forhandling og på den måde kendte. Derved kan grænsen for inklusion også bestemmes med udgangspunkt i alle elevers ret til et relevant undervisningstilbud. Inklusionstænkningen har som grundlag folkeskolelovens grundlæggende princip om undervisningsdifferentiering og ikke i specialundervisningens tradition, metode og materiale. Det almene og ikke det specielle er vores udgangspunkt og ramme. Der arbejdes med holddannelse, som metode og det tværfaglige samarbejde med distrikt Odinsgården kvalificeres, da vi til august 2012 er omfattet af ordningen om fremskudt rådgiver og, at funktionerne som henholdsvis sags- og kontaktpsykolog varetages af en og samme person. Både socialrådgiver og psykolog vil være langt flere timer på skolen og tilgængeligheden for elever, forældre og personale øges væsentligt. Succeskriterier: Som nævnt understøtter udviklingsmålene gensidigt hinanden, hvorfor en del af succeskriterierne er de samme. at teamets pædagogiske og didaktiske kompetencer styrkes

at teamets arbejdsglæde højnes at uroen i undervisningen reduceres at der er færre konflikter mellem eleverne i klassen at der udskilles færre elever til segregerede tilbud alternativt, at antallet holdes på nuværende lave niveau at alle elever opnår et større fagligt udbytte af undervisningen at indsatsen i højere grad lever op til skolens principper for specialundervisning Initiativer: Skoleårets planlægning tager udgangspunkt i evalueringen af indsatsen i skoleåret 2011-2012 i form af prioritering af holddannelsesressoucerne og sikring af tid til samarbejde mellem klassernes faglærere og holddannelseslærere. Årgangsteamene styrkes i forhold til klasseteamene og i forbindelse med skemalægning tilstræbes parallellægning af fag for at styrke holddannelsen. Dette gælder ikke mindst i skolestarten i fordelingen mellem lærer/bh-kl-timerne pædagogtimerne og holddannelsestimerne. Der indgås en aftale mellem distrikt Odinsgården og Korshøjskolen om, hvordan den tildelte psykologressource skal anvendes. Personalet orienteres om den fremskudte rådgiver og ændringer i samarbejdet med skolens tilknyttede psykolog først på året. Kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor det mere traditionelle specialpædagogiske felt, klasserumsledelse og relationsarbejde prioriteres højt. 5. Opfølgning på mål Der arbejdes kontinuerligt i aftaleperioden med systematisk evaluering af kvantitativ og kvalitativ karaktér i passende fora og på relevante niveauer. Personale, elever, forældre og bestyrelse inddrages. Det gælder ligeledes forvaltning og det politiske udvalg. Følgende fremhæves og gælder begge udviklingsmål: Der gennemføres en midtvejsevaluering april/maj måned 2013, med henblik på eventuelle justeringer forud for aftaleperiodens sidste år. I 2013 gennemføres arbejdspladsvurdering. I skoleåret 2013-2014 gennemføres LP-undersøgelsen endnu en gang m.h.p. at konstatere effekten af hele forløbet. I undersøgelsen indgår et afsnit om skolens specialundervisning. Begge udviklingsmål vil være obligatoriske temaer i periodens medarbejderudviklings- og teamsamtaler. Personalets overvejelser indgår i teamenes årsplaner. 6. Økonomi [Skal I ikke udfylde udfyldes af regnskabsafdelingen] Oversigtstabel over skolens budget 2012. Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger 2012-priser Budget 2012 I alt

Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Eventuel klub Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.