VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 4
Team møde Sæt Jer sammen i teamet Hvordan er det gået siden sidst? Hvad har du haft fokus på Hvad synes du, du mangler?
Program Dag 4. Angst Årsag, symptomer Forsvarsmekanismer Egne forsvarsmekanismer i relationen med den sindslidende borger Transaktionsanalyse Arbejde praktisk med forsvarsmekanismer og transaktionsanalyse
Angst
Angst angst er pinefuldt og nedsætter livskvaliteten Angst kan være ødelæggende for et livsforløb Mere udbredt end vi tror Hyppighed: 350.000 lider her og nu 700.000 vil få angst på et tidspunkt i livet Alvorlige konsekvenser Nedsat arbejdsevne (6 gange hyppigere sygemeldt) Øget risiko for anden sygdom og for tidlig død misbrug Angst underdiagnosticeres og underbehandles Kan i vidt omfang forebygges og behandles
Angst Angstformer: Man skelner mellem forskellige angstformer: 1. Generaliseret angst - Den mere vedvarende knugende forventningsangst, der kan optræde over for fremtidige trusler, der kan opleves som sandsynlige 2. Panikangst - Det pludselige, voldsomme angst- eller panikanfald, som opstår uden nogen synlig grund og når sit maksimum inden for 1 eller nogle få minutter, for derefter gradvist at klinge af normalt efter 10 til 15 minutter
Angst Angstformer: 3. Fobiske angsttilstande - Opstår når personen står over for bestemte situationer eller ting, der uden reel grund fremkalder angst 4. Obsessiv-kompulsiv tilstand - Tvangstanker er forestillinger, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op igen og igen selvom personen prøver at undertrykke eller afvise dem. - Tvangshandlinger er ritualer eller adfærd, der gentages igen og igen selvom de hverken er behagelige eller nyttige. Hvis de forhindres opstår der angst eller ubehag
5. Akut belastningsreaktion Angst Angstformer: - Opstår når personen i umiddelbar forlængelse af et akut traume oplever angst 6. Posttraumatisk belastningsreaktion - Reaktioner der er forårsaget af en traumatisk begivenhed og som vedvarende belaster personen og dennes funktionsevne. Symptombilledet er ofte præget både af generaliseret angst og af pludselige og voldsomme angstreaktioner, der udløses af indtryk, som ubevidst eller bevidst minder om den traumatiske begivenhed og derfor reaktiverer chokreaktionen
Angst Hvad rører sig i krop og sind? - symptomer 1. Selve den psykiske følelse af nervøsitet og angst Man er utryg og urolig panik dødsangst 2. Kropsfornemmelser Fx hjertebanken, sved, svimmel, tør i mund, ryster på hænderne, kan ikke få luft Hjertebanken eller hurtig puls 3. De negative tanker Fx jeg klarer det ikke, jeg besvimer Mundtørhed Sveden 4. Man flygter fra situationen - undvigelse Fx ud af bussen, ud af supermarkedet Rysten
Angst Symptomer Generaliseret angst: 1. Muskelspænding eller smerte 2. Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af 3. Psykisk anspændthedsfølelse 4. Følelse af synkebesvær 5. Tendens til at fare sammen 6. Koncentrationsbesvær 7. Irritabilitet 8. Indsovnings besvær
Panikangst Angst Symptomer 1. Følelse af åndenød/vejrtrækningsproblemer 2. Kvælningsfornemmelse 3. Trykken eller smerte i brystet 4. Kvalme eller uro i maven 5. Svimmelhed eller ørhed 6. Uvirkelighedsfornemmelse 7. Frygt for at miste kontrol eller blive sindssyg 8. Dødsangst 9. Varme eller kuldefornemmelser i kroppen 10. Sovende/prikkende fornemmelser i dele af kroppen
Angst Behandling
Angst Sådan genkender/møder vi angst i vores arbejde Adfærd: Hektisk/urolig/lammet/uden for kontakt, Aggressiv / udadreagerende Undgåelses- eller sikkerhedsadfærd, Undgår øjenkontakt/nærvær/intimitet Sveden / opkørthed / rødmen, Misbrugsadfærd Kommunikation: Meget tavse eller meget talende (styrende) Springer i samtalen/ingen rød tråd Lavt refleksionsniveau Fokus på mangler/retfærdighed/problemer Følelser: Angst, Magtesløshed, Håbløshed, Frygt
Angst Baggrunden for angst
Angst Baggrunden for angst Angst er en menneskelig følelse som hjælper os til at overleve. Det er først, hvis angsten tager overhånd og dukker op uden, at der er en reel ydre fare, at den bliver et problem. Ofte ledsages angst for en bestemt situation af angsten for at opleve denne angst igen, og angsten for angsten kan sprede sig til flere og flere områder. Angsten får sit eget liv! Det kan hæmme vores udfoldelse, hvis vi ikke begynder at konfrontere angsten. VIGTIGT: Angst er ikke farligt - man dør IKKE af angst!
1. Håndtere og dæmpe angstniveauet i samtalen 2. Bearbejde de udløsende faktorer og angsten for angsten Angst At samtale med et menneske med angst 3. Arbejde generelt og fremadrettet på at reducere angsten i forhold til det, der er samtalens formål, f.eks. at gå i supermarkedet Tommelfinger-reglerne: Vær rolig Vær anerkendende Vær normaliserende Vær nysgerrig Vær afhjælpende: i forhold til fysiske reaktioner (tilbyd vand, en pause, støtte til vejrtrækning) i forhold til tankemønstre, der forværrer ( det er ikke farligt, normalt, okay )
Angst Håndtering af et angstanfald Lad ikke angsten smitte dig Anbefal vejrtrækningsteknikker Anbefal grounding-teknikker Sæt ord på frygten for at dø eller blive sindssyg Sig at det er ok at have det som de har det (ingen grund til at skamme sig) Spørg ind til den udløsende faktor Hvad kan gøres, hvis det sker igen?
Vi skelner mellem: Angst udløsende Faktorer Angst Håndtering af angst/ angstanfald Eks : turen i supermarkedet eller samtalesituationen Her må vi godt lave: Realitets - testning Hvad satte reaktionen i gang? Hvad er det værste, der kan ske? Hvad er sandsynligheden for, at det sker? Hvad kan du gøre, hvis det sker?
Angst Håndtering af angst/ angstanfald Og så, på den anden side: frygten for at dø eller blive sindssyg Her må vi godt: Frygter du at dø, når du har angst? Frygter du at blive sindssyg, når du har angst? Har du oplevet, at det er sket? Hvad er sandsynligheden for at det vil ske? Det varer kort tid og du hverken dør eller mister forstanden
Afhjælpning af angstanfald Vejrtrækningsteknikker Praktiske råd Fysisk reaktion på det dybe gode åndedræt: 1. Lymfesystemet aktiveres. 2. Dine organer bliver afspændt og masseres. Spændinger løsnes, som kan ligge imellem tarme, lever og mavesæk. 3. Din muskler vil slippe sine spændinger og du vil opleve færre smerter og mindre uro. Psykiske fordele af det dybe åndedræt: 1. Du aktiverer den afslappende del af det autonome nervesystem. Din balance genskabes. 2. Dit stressniveau sænkes. 3. Dit overblik øges og du kan igen tænke klart. 4. Angst og frygt minimeres. Teknik: - Tag 5 dybe indåndinger siddende eller liggende. Når du trækker vejret ind bliver din mave stor og rund og når du ånder ud, bliver maven flad. Vend herefter tilbage til din egen rytme og mærk efter, hvordan du bliver mere afslappet. - Lig eller sid afslappet. Prøv at slappe af i arme, skuldre, ryg, balder og ben. Tag 4 åndedrag, som er noget dybere end du normalt tager dem. Bind dem sammen, så du trækker vejret uden pause imellem indånding og udånding. Det 5. åndedræt skal være meget dybt og udspile maven helt. Nu har du taget 4 forbundne og 1 dybt. Start straks med 4 nye sammenhængene åndedrag, så du i alt laver en serie på 20 åndedrag.
Afhjælpning af angstanfald Grounding Praktiske råd Øvelser til god jordforbindelse: Stå med spredte ben i en skulderbreddes afstand. Fødderne er let indad drejede eller peger lige fremad, knæene let bøjede, armene hænger løst ned langs siden, og alle muskler i over- og underkrop er afspændte. Sørg for, at bækkenet hænger frit, og at mave og bækkenbund er afspændte. Hold hovedet rankt og se lige frem, evt. med lukkede øjne for at vende opmærksomheden indad. Vejrtrækningen er dyb og rolig. Luk øjnene og træk vejret dybt og roligt. Forestil dig, at du er et stort, solidt egetræ med stærke, vidt forgrenede rødder dybt ned i jorden. Sug styrke og energi op gennem rødderne. Fortsæt øvelsen, indtil du kan mærke din egen styrke og urokkelighed. Denne øvelse er god at udføre før angstprovokerende gøremål, da den giver ro og styrke. Stå i udgangsstilling og vend opmærksomheden indad (du kan evt. lukke øjnene). På første indånding løfter du armene op foran dig til vandret position; ånd ud. På næste indånding løfter du armene lodret op over hovedet; ånd ud. På næste indånding sænker du armene vandret ud til siden; ånd ud. På sidste indånding sænker du armen ned langs siden. Gentag hele cyklussen mindst 5 gange. Det er vigtigt at udføre øvelsen i et langsomt tempo, hvor vejrtrækningen virkelig er fordybet.
Forsvarsmekanismer Man plejer at skelne mellem primitive/tidlige og højere forsvarsmekanismer. De primitive dannes i barndommen inden der er blevet dannet objektkonstans, og grundforsvaret er karakteriseret ved forskellige grader af splitting. De tidlige forsvarsmekanismer forbindes ofte med mere sygelige tilstande og alvorlige personlighedsforstyrrelser.
Primitive forsvarsmekanismer Benægtelse/fornægtelse Ved benægtelse vil man ikke se noget ubehageligt eller overraskende i øjnene. Denne forsvarsmekanisme anses som en umoden form af fortrængning. Forskellen mellem disse to forsvarsmekanismer er at ved fortrængning, gør man noget ubehageligt indeni ubevidst f.eks. ved at fortrænge følelser og impulser fra sindet, hvor man i forbindelse med benægtelse lukker øjnene for noget ubehageligt udefra. Før der kan tales om at en person bruger benægtelse, skal vedkommende selv tro på det. Projektion Ved projektion overfører man forhold ved sig selv, man ikke bryder sig om, over på andre. Ofte kan det være en person med et stærkt overjeg, der ikke vil anerkende sin seksualdrift, og derfor tillægger andre individer den. Ved sygelige tilstande som paranoid psykose eller personlighedsforstyrrelser som den paranoide personlighedsstruktur ses projektion ofte, hvor andre personer på fuldkommen urealistisk grundlag får tillagt handlinger og udsagn. Projektiv identifikation Ved projektiv identifikation er to personer i spil. Hovedsageligt minder projektiv identifikation om projektion, men forskellen er dog, at personen ikke er fuldkommen ubevidst om hvad der projiceres over på den anden. Individet er klar over sine egne drifter, men tilskriver dem til andre for at retfærdiggøre hans/hendes adfærd over for dem. Samtidig identificerer den anden sig ubevidst med de sider, som han/hun er blevet tilskrevet.
Primitive forsvarsmekanismer Splitting Ved splitting spaltes et objekt eller individ i "godt" og "ondt." Disse to holdninger er fuldkommen adskilte. Ond mor/ God mor Elske og hade. Svinder ind med tiden og der dannes objektkonstans. Ved splitting kan personen selv også have en god og ond side, som ikke har kontakt med hinanden, og det kan være svært at fungere som et voksent menneske. Denne form for opfattelse ses ofte ved psykotiske tilstande, hvor den onde side kan blive projiceret til omverdenen, der ender med at blive opfattet som onde forfølgere, stemmer, stråler eller andre påvirkninger af forskellig slags. Personlighedsforstyrrelser Devaluering Idealisering Ved idealisering ser man kun de gode sider ved en person. Idealisering er sammen med devaluering kernen i splitting som typisk ses ved folk med personlighedsforstyrrelser. Ved devaluering ser man kun svaghederne og fejlene hos en anden person. Devaluering kan mindske følelsen af tab og angst samt adskillelse og afvisning ved, at fokusere på personens negative sider. Sammen med idealisering er devaluering kernen i forsvarsmekanismen splitting.
Højere forsvarsmekanismer De højere forsvarsmekanismer forudsætter et stærkere og mere veludviklet jeg, hvor grundforsvaret er fortrængning. Fortrængning er en grundlæggende forsvarsmekanisme indenfor de "højere forsvarsmekanismer," som indebærer at en forestilling eller følelse, fuldkommen udelukkes fra bevidstheden - simpelthen "glemmes." Fortrængningens formål er at skåne jeget for truende og dermed angstfremkaldende oplevelser, ved at skubbe konfliktens indhold og den forbundne følelse dertil helt ud af bevidstheden. På den måde slipper jeget for at konfrontere sig med truende materiale, som ikke kan forenes med virkelighedens vilkår. Fortrængning er den mest effektive forsvarsmekanisme, der dog har sin pris, da det kræver stor energi at holde det fortrængte ude og sammenhængen i personligheden kommer let til at mangle
Højere forsvarsmekanismer Fornægtelse Fornægtelse er en speciel form af forsvarsmekanismen fortrængning, hvor man undgår at konfrontere sig med angstfremkaldende og truende oplevelser af den indre eller ydre virkelighed. Tæppet over hovedet. Sjældent hos voksne, men kan ses f.eks. hvis man er til lægen, og får at vide man bærer på dødelig sygdom. Her kan man simpelthen undgå at høre lægens ord, og erstatte dem i sin fantasi med en anden besked. Reaktionsdannelse Ved reaktionsdannelse ændrer man eksempelvis en indre driftimpuls til det modsatte på ydersiden. Eksempelvis kan lysten til aggressivitet, skjules som venlighed udenpå, uden at individet selv er bevidst om denne proces. Ved tvangshandlinger ses reaktionsdannelse meget, ved at man gør det modsatte af ens ubevidste og uacceptable impulser, ved f.eks. at tjekke igen og igen, at der ikke er gået ild i huset, fordi man selv har en ubevidst trang til at sætte ild i huset. Forskydning Ved forskydning knyttes en forbudt følelse til et andet objekt eller en anden situation. F.eks. Chef mand kone - børn
Højere forsvarsmekanismer Identifikation Ved identifikation indlemmes træk fra omgivelserne i jeget. Særligt egenskaber man ønsker at være i besiddelse af, bliver oplevet som en del af ens eget jeg samfundstilpasning. Identifikationen kan dog også finde sted på grund af angst for objektet, og på det ubevidste plan handler det om at få kontrol over det. Rationalisering Rationalisering omhandler, at man finder en tilsyneladende logisk grund til hændelser, der er ubehagelige eller pinagtige. Et eksempel kunne være, når den fattige sagde: "Penge gør ingen lykkeligere," og den mindre attraktive sagde: "Heller ikke skønhed," som forsvar mod følelsen af mindreværd. Regression Ved regression vender man tilbage til et tidligere psykisk udviklingstrin, hovedsageligt til en periode der indebærer en trøstende oplevelse. Oftest til det stadie hvor der er sket en fiksering dvs. en fastlåsning på et udviklingstrin, personen aldrig helt blev færdig med, ofte fordi man enten blev over- eller understimuleret. Tisse i bukserne - opmærksomhed og omsorg. I regression er der også en form for flugt, f.eks. hvor man gennem alkohol/ stoffer forsøger at flygte fra belastende følelser.
Højere forsvarsmekanismer Sublimering Sublimering hører til en af de højest udviklede forsvarsmekanismer. "Sublim" betyder ophøjet, og menes at være en psykisk proces, der fører til at driftenergien rettes (sublimeres) til andre menneskelige aktiviteter, der sættes højt i samfundet. Et eksempel kunne være munke i gamle dage, der ikke måtte have seksuel omgang med andre, og i stedet forvandlede driftenergien til noget andet. Affekt-isolation Ved affektisolation forskydes det følelsesmæssige indhold ud af bevidstheden, der knytter sig til den bestemt situation. Et eksempel kan være, hvis man har en livstruende sygdom, og diskuterer det stille og roligt med en anden person uden at vise stærkere følelser. Sådan et forsvar er ofte umuligt at bryde igennem, da det er blevet en integreret del af personligheden. En form af affektisolation er intellektualisering, som indebærer, at man forholder sig intellektuelt til smertefulde eller belastende oplevelser uden at blive overmandet af følelser i den forbindelse. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at bruge affektisolation og intellektualisering blandt andet på et hospital, hvor det fra tid til anden kræver en indsats, hvor man ikke må bremses op af følelsesmæssige forhindringer.
FROKOST
Transaktionsanalyse Bevidstheden om den måde vi kommunikerer med psykotiske eller angste mennesker på - og alle andre
Transaktionsanalyse Transaktionsanalysen går ud fra, at vores personlighed består af tre dele eller jeg-tilstande som på forskellige måder kommer til orde i os og udtrykker sig gennem det, vi siger. Det er forældre-jeg et, barne-jeg et og voksen-jeg et. I Forældrejeg et er alt det opbevaret, som blev formidlet til os af vores forældre og andre autoriteter i løbet af opvæksten: Deres evne til at hjælpe og beskytte os, deres livsvisdom og formaninger, deres påbud og forbud, deres normer for hvordan man bør opføre sig og ikke opføre sig. Når vi kommunikerer med dette jeg, er det denne ballast af erfaringer vi trækker på. Forældrejeg et kan komme til udtryk på to måder: Dels som det kritiske forældre-jeg, der sætter grænser, er moralsk, truende og taler oppefra og ned til en, dels som det omsorgsfulde forældre-jeg, der er beskyttende, trøstende og viser medfølelse. I Barnejeg et opbevarer vi det barn og de barnlige udtryksmåder, vi lærte engang. Barnejeg et kan komme til udtryk på tre forskellige måder: som det naturlige barn, der er uhæmmet, fri og fantasifuld i sin måde at udtrykke sig på, som det tilpassede barn, der omvendt er hæmmet, genert og stille, og endelig som det rebelske barn, der er trodsig, uforskammet og stædig i sin måde at udtrykke sig på. I Voksenjeg et opbevarer vi de mere rationelle og analytiske sider, som vurderer hvad der er mest praktisk og fornuftigt i bestemte situationer. Det er desuden voksenjeg et, der skal holde de andre personlighedsdele på plads og sørge for, at de anvendes under hensyn til situationen. Alle tre jeg-tilstande er værdifulde dele af en moden personlighed, ingen af dem kan undværes og den mest optimale kommunikation med andre opnås ifølge Berne, når det er voksenjeg et, det omsorgsfulde forældrejeg og det naturlige barnejeg der anvendes. Kommunikation kaldes af transaktionsanalysen for transaktioner, og transaktionerne foregår mellem personernes forskellige jeg-tilstande.
Transaktionsanalyse Kritisk forælder bebrejder, kritiserer, fordømmer, dominerer, er autoritær, sætter grænser, stiller krav F.eks. Mads Skjern Omsorgsfuld forælder trøster, beskytter, drager omsorg, roser, hjælper, forkæler F.eks. Grisehandlerens kone Voksen indsamler information, rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål, F.eks. Doktoren Det tilpassede barn føjer sig, er lydig, hjælpsom, er underdanig F.eks. Daniel Skjern Det rebelske barn trodsig, uforskammet, stædig, oprørsk, egoistisk? Det frie barn Er impulsivt, spontant, nysgerrigt, uregerligt, fantasifuldt, kreativt, fortæller vittigheder F.eks. Iben sagførerens datter
Transaktionsanalyse - Lad os se på hvad vi kan rode os ud i Kritisk forælder bebrejder, kritiserer, fordømmer, dominerer, er autoritær, sætter grænser, stiller krav F.eks. Mads Skjern Omsorgsfuld forælder trøster, beskytter, drager omsorg, roser, hjælper, forkæler F.eks. Grisehandlerens kone Voksen indsamler information, rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål, F.eks. Doktoren Det tilpassede barn føjer sig, er lydig, hjælpsom, er underdanig F.eks. Daniel Skjern Det rebelske barn trodsig, uforskammet, stædig, oprørsk, egoistisk? Det frie barn Er impulsivt, spontant, nysgerrigt, uregerligt, fantasifuldt, kreativt, fortæller vittigheder F.eks. Iben sagførerens datter
Tak for i dag Vi ses i morgen