Skolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Indholdsfortegnelse 1 GEDVED SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige områder 5 3 RAMMEBETINGELSER 6 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 7 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 7 4.1.1 Den faseopdelte skole 9 4.1.2 Teknologi 19 4.1.3 Inklusion 25 4.1.4 Kreativitet og innovation 28 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde 29 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 31 4.2.1 Læsning i alle fag 31 4.2.2 IT-støtte i almenundervisningen 31 4.2.3 Ressourcecenteret 31 4.2.4 Udskoling 32 4.2.5 Læringscenter 32 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 32 4.3.1 Inklusion 32 4.3.2 videndeling og kompetenceudvikling 33 4.3.3 Det gode forældresamarbejde 33 4.3.4 Udskolingen 33 4.3.5 Ændret organisering 34 4.4 Udfordringer 34 4.4.1 Inklusion 34 4.4.2 Teknologi 34 5 TABELLER 35 5.1 Rammebetingelser 35 5.2 Lærernes uddannelsesniveau 39 5.3 Midler til efteruddannelse 42 5.4 Elevtal og SFO-andel 44 5.5 Elevfravær 45-2 -
1 GEDVED SKOLE Telefonnummer +45 76 29 15 60 Hjemmeside E-mail Skoleleder Viceskoleleder SFO-leder www.gedved-skole.dk gedved-skole@horsens.dk Lone Møller Andresen Keld Jørgensen Helle B. Jensen Gedved Skole er beliggende i Gedved by 7 km nord for i et aktivt lokalsamfund. Eleverne kommer primært fra villakvartererne omkring skolen samt opland. Skolen er en to sporet skole. Skolens ca. 360 elever er fordelt på 19 klasser. I SFO er der indskrevet ca. 140 børn og i skolens SFO2 ca. 50 børn. - 3 -
2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder Fase 1: Eleverne i indskolingen trives, og der er gode relationer mellem børnene og mellem de voksne og børnene. Der er tale om en høj grad af undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i elevens potentiale. Organiseringen tager i stor udstrækning udgangspunkt i årgange fremfor klasser, og det giver mulighed for høj grad af fleksibilitet i forhold til mål og indhold både for den enkelte og for grupper. Samspillet med dagtilbudsområdet er veludviklet gennem flere år, og der foreligger konkret samarbejdsaftale, og der er også blandt forældrene tilfredshed med overgangen. Der er tradition for samarbejde med lokalområdet,- både når det gælder foreninger og andre lokale aktører. I fase 2 har skolen en udfordring i forhold til at skabe de optimale rammer i et spændingsfelt mellem fleksibilitet og kravet til lærernes faglighed. Projektarbejdsformen anvendes også på mellemtrinnet. I forhold til den internationale dimension i undervisningen har skolen ikke en formuleret strategi. I forhold til fase 3 er der i forhold til resultatmålene i Langsigtet strategi en udviklingsopgave, idet skolens egen vurdering er, at man kun i nogen grad når målene. Skolen har udarbejdet en lokal plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi. SkoleIntra er fælles platform og forældreintra anvendes også som platform for vejledning til forældrene, i forhold til hvordan de kan støtte deres børn og med links til forskellige nettjenester. Skolen har igangsat forskellige forsøg med brug af nye teknologier til at kvalificere undervisningen, og deltager i videndeling på området i de forskellige fora, hvor det er muligt. I forhold til efteruddannelse har skolen gode erfaringer med interne kurser/workshops. Skolen har ikke nogen nedskrevet målsætning i forhold til inkusion, men en overordent målsætning om, at børn i distriktet skal gå på Gedved Skole. Arbejdet med fælles sprog og handleplaner er sat på dagsordenen for skoleåret 2012/13. Skolen har ikke desto mindre en målrettet praksis på området og en såkaldt "handlingsraket", som bringes i anvendelse, når et barn mistrives. Forældre med børn, som er udfordrede, er meget tilfredse med skolens arbejde, men forældre, som føler at fællesskabet bliver udfordret for meget, findes også. Både i forhold til medarbejder og forældre arbejdes der via dialog med kulturen i forhold til opgaven. Skolen oplever, at skiftet fra fokus på barnet, og hvad det skal ændre, til fokus på struktur, tydelighed og relationer, er det, der har skabt størst effekt. Den nye styringsmodel har ikke på nuværende tidspunkt givet skolen flere muligheder. I forhold til kreativitet og innovation har skolen ikke formelle netværk. Ledelsesnetværk er etableret, og der samarbejdes i forhold til læringscentre. Iforhold til respons på mål for ledelsesarbejdet anvendes dette netværk. Ledelsesteamet er nydannet, og der foreligger endnu ikke en beskrivelse af kompetencerne og en udviklingsplan for den enkelte. - 4 -
2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at langt de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er stærkest, hvad angår bogstavkendskab og ordkendskab. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er overvejende gode. De bedste resultater opnås af de ældste og de yngste elever. I forhold til overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser har tallet på Gedved Skole gennem alle årene været meget svingende, og der kan ikke umiddelbart læses nogen tendens ud af tallene. Elevfraværet er samlet set gået fra 9,8 dage pr. elev til 8,6 dage pr. elev. Faldet er primært sket i forhold til det ulovlige fravær, hvor der er tale om et fald både i antal dage og i forhold til elever, der har ulovligt fravær. - 5 -
3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr. 16.924.915 Lønbudget - SFO kr. 3.500.579 Driftsbudget - skole kr. 3.736.847 Driftsbudget - SFO kr. 255.395 Personaletal Lærere 25 Børnehaveklasseledere 2 Pædagoger 10 Teknisk/administrative medarbejdere 3 Ledere 2 Skolens kommentar til personaletallene: Antal pædagogstillinger er incl. pædagogstuderende samt medhjælpere. - 6 -
4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Gedved Skoles placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport. - 7 -
Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen. - 8 -
4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase 3. 4.1.1.1 Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Gedved Skoles vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i - 9 -
forhold til gennemsnittet. - + Normtal Fase 1 - M1 4,6 4,1 0,5 Fase 1 - M2 5,0 3,3 1,7 Fase 1 - M3 1,0 1,3-0,3 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: - + Fase 1 - M1 - indikatorer 4,6 4,1 0,5 Fase 1 - M1 - R1 5,0 4,4 0,6 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,3 0,7 Fase 1 - M1 - R3 3,7 3,7 0,0 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Gedved Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Vurderingen er foretaget dels fra Statusanalysen fra 2011 kombineret med systematiserede samtaler med teamet omkring de enkelte årgange, den måde ressource- og læringscenter anvendes på, årsplaner, ugeplaner, og almindelig obervation af undervisningen. Undervisningen differentieres på følgende måde: Undervisningen differentieres på en række forskeliige måder. Der differentieres i forhold til mål, krav, materialer og organisering af undervisningen både for den enkelte elev og grupper af elever. Differentieringen tager udgangspunkt i elevens potentiale og i hvor eleven befinder sig såvel fagligt som socialt. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Gedved Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: - 10 -
Kvaliteten af overlevering fra dagtilbud til skole er rigtig god. Vi har i samarbejde med dagtilbud udarbejdet retningslinjer for overleveringen, hvori der for alle børn indgår en skriftlig individuel udviklingsplan. Hertil kommer at dagtilbud og skole mødes og drøfter den aktuelle børnegruppe samt enkelt elever. Når det drejer sig om enkeltelever sker det som oftest sammen med forældrene, således at skole og forældre i samarbejde kan hjælpe barnet bedst muligt på vej både i forhold til eksisterende og nye udfordringer. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 5,0 - + 3,3 1,7 I forbindelse med besvarelsen af indikatoren "Skolens sprogpolitiske handleplan og herunder hvorvidt den indeholder retningslinjer for at eleverne gør brug af multimodale tilgang og metoder i undervisningen" har Gedved Skole afgivet følgende kommentar. Resumé af retningslinjer for brugen af multimodale tilgange og metoder i undervisningen i indskolingen: Den sprogpolitiske handleplan indeholder sammen med IT-handleplanen konkretiserede retningslinjer for brug af multimodalitet for hvert enkelt klassetrin. Der er indenfor en række hovedområder beskrevet hvilke kundskaber, kompetencer og færdigheder de forskellige trin skal arbejde med, indholdet undervisningen, og hvilke undervisningsmidler, metoder og programmer der kan anvendes. Vi ser den sprogpolitiske handleplan som et aktivt og dynamisk værktøj, der løbende forandres og udvikles. Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: Eleverne arbejder fra skolestart aktivt med multimodal læring bl.a. gennem de mange forskellige teknologiske muligheder der findes til at arbejde med lyd, tekst, video, billeder og derigennem understøtte læringen. Lave digitale tegneserier, læse med ørerne, film, lave små fagbøger med billeder, speake til en powerpoint etc. Skolen har adgang til en række forskellige digitale læringsmidler og portaler, hvor eleverne lærer, kommunikerer og eksternaliserer. Men multimodal læring er ikke blot anvendelsen af de teknologiske muligheder, men er også læring gennem både praktisk og musisk aktivitet. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - 11 -
Fase 1 - M3 - R1 1,0 - + 1,3-0,3 Grundlag for samarbejdet med lokalområdet: Skolen har ikke et formuleret grundlag for samarbejde med lokalområdet, men kva skolens placering er der en mangeårig tradition for et meget tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, ungdomsskolen, Natteravne, folkebiblioteket og andre lokale aktører. Der samarbejdes både om konkrete arrangementer, men også i høj grad om det, at vi er en del af et fællesskab, som vi alle er ansvarlige for at bidrage til. - 12 -
4.1.1.2 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 13 -
- + Den faseopdelte skole - fase 2 3,2 3,4-0,2 Fase 2 - M1 3,0 2,8 0,2 Fase 2 - M2 3,0 3,8-0,8 Fase 2 - M3 3,7 3,6 0,1 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M1 - R1 3,0 - + 2,8 0,2 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 3,0 - + 3,8-0,8 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2-14 -
Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 2 - M3 3,7 3,6 0,1 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 1,0 2,1-1,1 Fase 2 - M3 - R3 5,0 3,8 1,2 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) Der arbejdes med projektarbejdsformen op gennem hele skoleforløbet, således at eleverne lærer at undre sig, stille spørgsmål, opsøge ny viden, anvende den og eksternalisere det lærte. Der er tilrettelagt forskellige obligatoriske undervisningsforløb gennem hele mellemtrinnet, hvor også læringscenteret inddrages som en naturlig samarbejdspartner. - 15 -
4.1.1.3 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 16 -
- + Den faseopdelte skole - fase 3 2,2 2,6-0,4 Fase 3 - M1 2,5 2,4 0,1 Fase 3 - M2 3,0 3,5-0,5 Fase 3 - M3 1,0 1,9-0,9 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M1 - R1 2,5 - + 2,4 0,1 I forbindelse med resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres måde at arbejde med systematisk evaluering: Eleverne evalueres løbende når de afleverer og fremlægger deres produkter. herudover evalueres ved de årlige elevsamtaler og skolehjemsamtaler, og i forbindelse med elev- og udviklingsplaner. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 1: Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 3 - M2 3,0 3,5-0,5 Fase 3 - M2 - R1 3,0 2,8 0,2 Fase 3 - M2 - R2 3,0 4,1-1,1-17 -
Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 1: Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M3 - R1 1,0 - + 1,9-0,9 Under resultatmål 2 har skolerne beskrevet på hvilken måde elev- og uddannelsesplanerne anvendes i arbejdet med elev-inddragelse. Gedved Skole har beskrevet anvendelsen således: Elev og uddannelsesplanerne anvendes i dialogen med eleverne dels når de udarbejdes og når eleven evalueres. - 18 -
4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 8: Målsætning 9: Målsætning 10: Målsætning 11: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser - 19 -
Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering - 20 -
- + Teknologi 4,3 3,5 0,8 Tekno - M1 5,0 3,9 1,1 Tekno - M2 5,0 2,4 2,6 Tekno - M3 5,0 4,5 0,5 Tekno - M4 3,8 3,2 0,6 Tekno - M5 3,0 3,3-0,3 Tekno - M6 5,0 4,1 0,9 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M1 - R1 5,0 - + 3,9 1,1 Skolen har følgende plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi: Skolen har udarbejdet en plan for udmøntningen af den lokale it-strategi der beskriver hvordan eleverne tilegner de nødvendige kundskaber og færdigheder indenfor de forskellige områder. Planen tager udgangspunkt i faghæftet og inderholder en detaljeret handleplan for hvilke applikationer der anvendes til de forskellige undervisningsområder. Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - 21 -
Tekno - M2 - R1 5,0 - + 2,4 2,6 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 1: Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M3 5,0 4,5 0,5 Tekno - M3 - R1 5,0 4,9 0,1 Tekno - M3 - R2 5,0 4,1 0,9 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M4 - R1 3,8 - + 3,2 0,6 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Resultatmål 1: Resultatmål 2: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - 22 -
- + Tekno - M5 3,0 3,3-0,3 Tekno - M5 - R1 3,0 3,1-0,1 Tekno - M5 - R2 3,0 3,6-0,6 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M6 - R1 5,0 - + 4,1 0,9 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M8 - R1 3,0 - + 3,2-0,2 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Skolen forsøger hele tiden at udnytte de nye muligheder der opstår for at bruge nye teknologier til at kvalificere undervisningen. Forskellige blogs, Google apps, dropbox, og andre værktøjer og applikationer, har vist sig at opfylde nogle behov som vores elevintra ikke kan opfylde. Samtidig søger vi at inddrage elevernes egne devices som eksempelvis mobiltelefonen hvor det giver mening Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab - 23 -
Resultatmål 1: At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. - 24 -
4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 25 -
- + Inklusion 3,2 3,6-0,4 Inklusion - M1 4,0 4,1-0,1 Inklusion - M2 3,0 3,9-0,9 Inklusion - M3 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M1 4,0 4,1-0,1 Inklusion - M1 - R1 3,0 4,1-1,1 Inklusion - M1 - R2 5,0 4,4 0,6 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Vi har drøftet inklusion på afdelingsmøder og pædagogisk råd, men en mere dybdegående indsats finder først sted i skoleåret 2012-2013 Gedved Skoles målsætning for inklusion: Skolen har endnu ingen nedskreven målsætning for inklusion, men skolens målsætning er at alle børn i skoledistriktet som udgangspunkt går i skole på Gedved Skole! Gedved Skoles handleplan for inklusion: Skolen har ikke en overordnet handleplan for inklusion, der beskriver hvordan vi arbejder med inklusion i forhold til elever, forældre og medarbejdere. Men ikke desto mindre arbejder skolen meget målrettet med hele tiden at blive bedre til at udvikle en mere inkluderende praksis. Oplever man som medarbejder et barn i mistrivsel benytter man følgende handlingsraket. Teamet omkring barnet og klassen beskriver i et skema barnets vanskeligheder, hvordan de kommer til udtryk, relationer, teamets samarbejde og tiltag omkring barnet, hvad virker, hvad virker ikke, hjemlige forhold og en lang række andre ting. Beskrivelsen munder ud i en handleplan med både kortsigtede og langsigtede mål. Herefter afprøver teamet forskellige tiltag. Viser - 26 -
det sig at barnet ikke udvikles i den rigtige retning, kontaktes skolens ressourcecenter, som evt. observerer og giver råd og vejledning. Går udviklingen fortsat i den forkerte retning inddrages ressourcecenteret mere aktivt, men fortsat er det vigtigt at det er teamet omkring barnet og klassen der har relationen. Ressourcepersonen observerer, rådgiver, hjælper med struktur, indgår i teamsamarbejdet og forældresamarbejdet. Hvis det viser sig at skolen ikke har flere værktøjer at gribe til kontaktes PPR og sagen sættes på en konference, evt. netværkskonference, for at kvalificere de tiltag der skal sættes i værk. I nogle tilfælde hentes hjælp hos VISPU eller Bakkeskolen. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M2 - R1 3,0 3,9-0,9 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Resultatmål 1: At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Målsætning 4: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Resultatmål 1: At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: Skolen har ingen nedskrevne forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion. Skolen forventer at alle bidrager til fællesskabet, at vi ser det som en fælles opgave at inkludere alle børn. Det er et område vi er meget tydelige omkring på forældremøder og ved samtaler, og vi lægger ikke skjul på at det kan være en udfordrende opgave, men at det er en "skal-opgave" som vi løser i fællesskab. - 27 -
4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musike fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Kreativitet - M2 - R1 1,0 - + 3,4-2,4 Skolen netværk i forhold til kreativitet og innovation: Skolen indgår ikke i et formelt netværk med andre omkring kreativitet og innovation. Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere - 28 -
4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Gedved Skoles resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Ledelse 2,6 2,8-0,2 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Skolenetværket har først og fremmest samarbejdet omkring sparring af ledelsesopgaven. Herudover er der indledt et konkret samarbejde mellem læringscentrene i forhold til de fælles opgaver de står overfor. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne Gedved Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - 29 -
- + Inklusion - M6 - R2 4,3 4,3 0,0 Ledelse - M2 - R1 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R2 3,0 3,0 0,0 Ledelse - M2 - R3 1,8 2,3-0,5 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Ledelsen har et årligt pædagogisk dialogmøde med chefen for undervisningsområdet hvor bla. kvalitetsrapporten drøftes. Ledelsen har herudover et forum for sparring i skolenetværket, hvor en del af samarbejdet netop består i at sparre på konkrete opgaver og udfordringer som både den enkelte skole og vi som skolevæsen står i. Herudover har vi interne ugentlige møder hvor vi giver respons på de opgaver vi hver især arbejder med. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: I skolenetværket er vi først igang med at identificere de opgaver vi mener løses bedst i fællesskab, men jeg synes der tegner sig et billede af at det særligt er på de smalle områder vi kan have stor glæde af et mere konkret samarbejde. Det kunne være vejlederfunktioner, valgfag og andre særlige områder. Samarbejdet har indtil videre haft fokus på ledelsessparring. Herudover har læringscentrene samarbejdet omkring en fælles dag for eleverne i forbindelse med Giroen. Læringscentrene har i skoleåret 2012-2013 aftalt 4 møder hvor indholdet er de udviklingsområder PUC har sat fokus på. - 30 -
4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 4.2.1 Læsning i alle fag Mål: I skoleåret 2011-2012 har der fortsat været arbejdet med læsning som læreproces. I forbindelse med at Århus lærerseminarium overtog skolen en uge, da alle medarbejdere var på studietur, var der naturfag og faglig læsning på elevernes skema. I samme forbindelse var medarbejdere på Gedved Skole på seminariet, for at undervise de studerende i netop hvordan de griber arbejdet med faglig læsning an. Det var udbytterigt for alle parter. At læsning er noget der angår alle, er ikke længere et spørgsmål, og også faglærere deltager i den årlige læsekonference omkring de årgange hvor de er tilknyttet. Den sprogpolitiske handleplan blev afsluttet i foråret, og er sidenhen inddraget som værktøj i planlægningen af undervisningen. Vi opfatter den som et dynamisk værktøj der udvikles over tid. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.2.2 IT-støtte i almenundervisningen Mål: Vi oplever en god udvikling i den øgede brug af it-støtte i almenundervisningen. CD ord anvendes i indskolingen, og det at læse med ørene er blevet en del af den almindelige undervisning. For de elever der først har stiftet bekendtskab med redskabet senere i skoleforløbet kan det være en udfordring at acceptere og anvende hjælpemidlet. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.2.3 Ressourcecenteret Mål: Der har været fokus på vores ressourcecenter, og på hvilken opgave ressourcecenteret skal løse. Vi har fået gode erfaringer med at arbejdet i højere grad retter sig mod vejledning og rådgivning af kolleger i forhold til undervisningen, frem for at det udelukkende er medarbejderen fra ressourcecenteret der går ind og løser en opgave i forhold til en enkelt elev eller en elevgruppe. Det gælder for så vidt både når det handler om social og faglig inklusion. Det ene udelukker ikke det andet, og der er fortsat brug for at ressourcecenteret deltager i den konkrete undervisning, det gælder for så vidt både social og faglig inklusion. Ressourcecenteret har afsluttet arbejdet med at lave en læseplan for trivselsarbejdet op gennem hele skoleforløbet, hvor der på de enkelte årgange sættes fokus de sociale kompetencer man ved aldersgruppen bliver særligt udfordret på. - 31 -
Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.2.4 Udskoling Mål: På baggrund af en temaaften omkring fremtidens udskoling, har skolen ændret på den fysiske organisering således at eleverne i udskolingen ikke længere har klasselokaler men faglokaler. Det har betydet et øget fokus på læring og undervisning, og lærerne oplever at eleverne er langt mere undervisningsparate. Også eleverne oplever at det har forandret deres tilgang til undervisningen. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.2.5 Læringscenter Mål: Læringscenteret er kommet rigtig godt i gang, godt hjulpet på vej af den fælleskommunale indsats. Der er udarbejdet en handlingsplan som omfatter en beskrivelse af læringsaktiviteter, læringscenterets rolle i skoleudviklingen, i at være kulturskabende og formidlende og en plan for hvordan læringscenteret udvikles. Skolen har en mangeårig tradition for et tæt samarbejde mellem skolebibliotekar og it-vejleder, et samarbejde der nu er udvidet med skolens øvrige vejledere. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 4.3.1 Inklusion Mål: At styrke skolens inklusionskultur At styrke forældrenes inklusionskultur At styrke skolebestyrelsen i at være en aktiv medspiller i udviklingen af inklusionskulturen Handleplan: Skolen har planlagt to pædagogiske dage, hvor Rasmus Alenkjær kommer og skal hjælpe os med at få hold på hvad inklusion er for en størrelse, og samtidig hjælpe os med at få fokus på vores praksis og ikke mindst redskaber til at blive endnu bedre. De pædagogiske dage følges op af to skoleudviklingsaftener - 32 -
hvor der arbejdes videre med praksis. I forbindelse med de pædagogiske dage inviteres forældrene på Gedved Skole og skoledistriktets dagtilbud til et foredrag omkring inklusion. Ligeledes er skolebestyrelserne på vores netværksskoler inviterede og for dem vil der efterfølgende være endnu et møde hvor formålet er at blive klogere på hvordan skolebestyrelserne kan medvirke til at være gode ambassadører i arbejdet med at få skabt den gode inklusion. 4.3.2 videndeling og kompetenceudvikling Mål: At styrke medarbejdernes kompetenceudvikling gennem samarbejde og refleksion At styrke skolens faglige udvikling gennem samarbejde og reflektion Handleplan: Skolen ønsker at udvikle en mere forpligtende og systematisk kultur i både i forhold til den gode undervisning og til teamsamarbejdet på alle niveauer. Det indebærer bl.a. at årgangs- og afdelingsteam er forpligtiget på at udarbejde årshjul, opgavefordeling og mødekalendere, hvor det klart fremgår hvornår de forskellige nødvendige temaer drøftes, og hvem der har hvilke ansvarsområder. Fagteamene er med udgangspunkt i Fælles Mål, forpligtet på at diskutere den gode undervisning og skabe det man kunne kalde for fagenes røde tråd op gennem hele skoleforløbet. Læringscenteret spiller i denne sammenhæng en stor rolle. De har som mål at være opsøgende og insisterende i forhold til den gode praksis, og være hjælper i den faglige og didaktiske udvikling. Skolen deltager sammen med andre af kommunens skoler i Quest, hvor det er de samme tanker omkring lærende fællesskaber der er udgangspunktet, blot med fokus på naturfag. 4.3.3 Det gode forældresamarbejde Mål: At udvikle på den gode forældresamtale At udvikle på det gode forældremøde Handleplan: Skolen er præget af et godt samarbejde med forældrene, der bakker op omkring de ting der foregår i skolen. For at styrke forældrenes indbyrdes samarbejde har skolen sammen med skolebestyrelsen udviklet det vi kalder for Klasserådet alles anvar. Grundtanken er, at alle forældre på en årgang er ansvarlig for forskellige aktiviteter året igennem for at styrke fællesskabet. I skoleåret 2012-2013 vil skolebestyrelse og medarbejdere diskutere hvad det er der skal til for at skolehjemsamtalen giver størst mulig værdi for både skole og hjem, og hvordan et forældremøde tilrettelægges således at både forældre og medarbejdere opnår størst mulig udbytte. 4.3.4 Udskolingen Mål: At udvikle undervisningen i udskolingen med udgangspunkt i elementerne i den langsigtede strategi. Handleplan: - 33 -
Fase tre er fortsat et udviklingsområde på Gedved Skole. Et af de konkrete tiltag er 7. årgangs deltagelse i First Lego League. I skoleåret 2012-2013 eksperimenteres der med ny og øget brug af de teknologiske muligheder samt udvikling af læringsmiljøerne i retning af at være mere tværfagligt anlagt. Skolen har også en udfordring i at konkretisere målene for den enkelte elev både i den daglige undervisning og i elev- og udviklingsplanen. 4.3.5 Ændret organisering Mål: At løfte den didaktiske og faglige kvalitet i undervisningen Handleplan: Fra skoleåret 2012-2013 er lærerne organiseret således at de underviser enten i indskoling, mellemtrin eller udskoling. En af årsagerne til at vi har truffet det valg er, at vi tror på at det vil styrke skolen både fagligt og didaktisk, herudover giver det mulighed for at prioritere vores kursusmidler anderledes. Organiseringen har også ulemper, og der er risiko for at sammenhængskraften i fagene gennem hele forløbet ikke er optimal, hvilket er en af årsagerne til at vi har styrket fagudvalgenes arbejde. Spørgsmålet om lærerskifte ved overgangen til en ny fase er også et dilemma, og her skal vi i den allerede eksisterende overleveringspraksis mellem årgangene være opmærksomme på videndeling omkring elever med særlige behov. 4.4 Udfordringer 4.4.1 Inklusion Inklusion er fortsat en udfordring for skolen, både hvad angår kultur og praksis. En særlig udfordring i dette felt bliver at tilgodese de elever der har svært ved at trives i et fleksibelt og foranderligt læringsmiljø. Her skal vi i samarbejde med ressourcecenteret være dygtige til at få skabt gode vilkår for alle. 4.4.2 Teknologi Den teknologiske udvikling er til stadighed en spændende udfordring økonomisk og ikke mindst didaktisk. Mulighederne er mange og udviklingen går så hurtigt, at det kan være vanskeligt at prioritere og følge med. - 34 -
5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel 4.3 - Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2011/2012 334 20 0.-9. klasse 2010/2011 319 19 0.-9. klasse 2009/2010 328 19 0.-9. klasse 2008/2009 309 18 0.-9. klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2009, 2010, 2011 samt indberetninger fra skolerne i, september 2012. Tabel 4.12 - Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,0 12,5 10,1 2011/2012 16,7 10,8 8,6 2010/2011 16,8 12,4 9,8 2009/2010 17,3 12,2 9,5 2008/2009 20,1 12,9 9,2 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel 4.13 - Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 32,6 % 627 20,9 2011/2012 35,6 % 683 22,8 2010/2011 35,5 % 662 22,1 2009/2010 36,1 % 694 23,1 2008/2009 37,9 % 730 24,3 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. - 35 -
Tabel 4.14 - Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 3,0 2.515 1.787 2011/2012 2,5 2.620 1.895 2010/2011 1,8 1.358 1.250 2009/2010 2,5 4.026 1.641 2008/2009 3,8 2.594 1.440 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 4.15 - Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns 51.712 26.599.147 1.694.887 700.456 2011/2012 59.387 19.834.097 481.195 0 2010/2011 59.427 18.957.119 239.782 46.371 2009/2010 60.236 19.757.413 270.579 169.767 2008/2009 58.400 18.045.493 258.341 0 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2011/2012 opgøres som skolens R2010 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2009/2010. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. HK gns vedr. Gennemsnitlig elevudgift samt budget til specialklasser er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. HK gns vedr. Nettoudgifter og budget til modtagelsesklasser incl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.15 - Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 22,4 2011/2012 0 2010/2011 1 2009/2010 1 2008/2009 20 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. - 36 -
Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 HK gns Dansk, læsning 4,9 6,4 3,9 5,1 6,0 Dansk, retstavning 5,8 6,6 5,4 5,4 6,2 Dansk, skriftlig 5,8 6,0 6,3 6,0 5,9 Dansk, orden 6,3 6,0 5,4 5,5 5,6 Dansk, mundtlig 6,1 7,4 8,5 7,6 6,6 Matematik, færdighedsregning 7,9 8,8 6,0 6,9 6,5 Matematik, problemregning 5,7 7,1 5,5 6,4 6,1 Engelsk, mundtlig 6,7 7,9 6,1 6,3 6,6 Engelsk, skriftlig 7,3 2,0 4,7 Fysik/kemi 4,9 4,0 4,1 6,4 5,6 Biologi, skriftlig 0,0 8,9 0,0 7,2 5,9 Geografi, skriftlig 6,3 8,1 8,5 7,2 6,2 Kristendomkundskab 6,0 Obligatorisk projektopgave 6,6 6,9 6,9 7,7 6,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk Tabel 6.2 - Overgangsfrekvenser Skoleår 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Ungdomsuddannelse 29 % 42 % 64 % 48 % 10. klasse tilbud 59 % 55 % 36 % 52 % Andet 12 % 3 % 0 % 0 % HK gns, ungdomsuddannelse 56 % 50 % 53 % 59 % HK gns, 10. klasse tilbud 37 % 46 % 43 % 37 % HK gns, andet 7 % 4 % 4 % 4 % Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. /Hedensted Tabel 8.1 - Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns 20.933 20.168 96 % 680 3 % 85 0 % 2011/2012 8.790 7.913 90 % 798 9 % 79 1 % 2010/2011 10.400 9.990 96 % 336 3 % 74 1 % 2009/2010 8.031 6.981 87 % 946 12 % 104 1 % 2008/2009 7.830 7.211 92 % 509 7 % 110 1 % Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i, juni 2012 for 1.-10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. - 37 -
- 38 -
5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 - Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 21 % 2 % 2011/2012 18 72 % 28 % 0 % 2010/2011 0 % % % 2009/2010 17 76 % 24 % 0 % 2008/2009 16 75 % 25 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.3 - Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 59 % 34 % 7 % 2011/2012 18 78 % 22 % 0 % 2010/2011 0 % % % 2009/2010 16 25 % 75 % 0 % 2008/2009 16 38 % 63 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.4 - Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 81 % 14 % 5 % 2011/2012 14 43 % 57 % 0 % 2010/2011 13 54 % 46 % 0 % 2009/2010 13 85 % 15 % 0 % 2008/2009 12 83 % 17 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.5 - Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 38 % 52 % 10 % 2011/2012 12 67 % 33 % 0 % 2010/2011 12 67 % 33 % 0 % 2009/2010 12 42 % 58 % 0 % 2008/2009 12 42 % 58 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. - 39 -
Tabel 8.6 - Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 58 % 34 % 8 % 2011/2012 6 33 % 67 % 0 % 2010/2011 5 40 % 60 % 0 % 2009/2010 6 0 % 100 % 0 % 2008/2009 5 0 % 100 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.7 - Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 23 % 0 % 2011/2012 6 67 % 33 % 0 % 2010/2011 5 40 % 60 % 0 % 2009/2010 4 0 % 100 % 0 % 2008/2009 5 0 % 100 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.8 - Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 84 % 16 % 0 % 2011/2012 6 67 % 33 % 0 % 2010/2011 5 60 % 40 % 0 % 2009/2010 5 100 % 0 % 0 % 2008/2009 4 100 % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.9 - Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 55 % 42 % 3 % 2011/2012 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. - 40 -