Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012

Transkript

1 Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 HOVEDGÅRD SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 6 3 RAMMEBETINGELSER 7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder Quest Læringscenter, Hovedgård skole Elevvfravær Opfølgning og nye indsatsområder Digital skole Motivation - ansvarlighed - trivsel Udarbejdelse og implementering af fælles pædagogisk grundlag i centerklasserne Udfordringer Skolens udbygning og renovering Implementering af pædagogisk grundlag i centerklasserne At skabe fælles kultur og ejerskab om den inkluderende skole TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær

3 1 HOVEDGÅRD SKOLE Telefonnummer Faxnummer Hjemmeside Skoleleder Viceskoleinspektør Afdelingsleder centerklasser SFO leder Bente Lundgaard Bjarne Hermansen Jytte Gandrup Britta Pedersen Hovedgård Skole er beliggende i den nordlige del af ved den gamle hovedlandevej mellem Århus og ca. 13 km fra by. Hovedgård ligger tæt på naturområder, og byen rummer mange faciliteter som børnehave, idrætshal, svømmesal og et meget udviklet musikliv. Skolen har mange eksterne brugere og er et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet. Hovedgård Skole er to tre sporet fra 0. til 9. årgang. SFO er opdelt i to afdelinger, hvoraf den ene afdeling er placeret ca. 500 meter fra skolen i Bakkehuset på adressen Skolebakken 3. Ved skoleårets start var der tilmeldt 160 børn i SFO1 og 8 i SFO2. Der er i indskolingen 252 elever fordelt på 11 klasser. På mellemtrinnet er der 156 elever fordelt på 7 klasser, og i overbygningen 172 elever fordelt på 8 klasser. I alt 580 elever i 26 klasser. Skolen indeholder desuden 7 centerklasser, som dækker alle årgange. Her går 48 elever. Til centerklasserne er knyttet special-sfo. Elever i alt:

4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder Eleverne i indskolingen trives, og der arbejdes med delt klasselærerfunktion i indskolingen for at sikre at eleverne oplever nærhed og tilgængelighed. Skolen vurderer, at undervisningen i nogen grad er differentieret, og at der bruges både materiale, arbejdsformer, tid, lærerstøtte og organisationsformer til at understøtte differentieringen. Samarbejdet med dagtilbudsområdet er særdeles veludbygget, og der arbejdes bl.a. ud fra et fælles årshjul. Den sprogpolitiske handleplan indgår ligeledes i samarbejdet. Skolen oplever, at forældrene er tilfredse med overgangen. Skolen har formuleret et grundlag for samarbejdet med lokalområdet, og har haft det i mange år. Planen, som den enkelte lærer kan gøre brug af, står overfor en revision. I fase 2 har skolen igangsat en proces, som understøtter målsætningen i Langsigtet stratgi. I forhold til den internationale dimension har skolen et samarbejde med konkrete skoler. Samarbejdet foregår over nettet. Arbejdet med multimodal læring sættes der fokus på i skoleåret 2012/13. I fase 3 er der sat initiativer i gang i forhold ti,l hvordan denne fase udvikles til at være et lærende, kreativt og innovativt læringsmiljø for alle elever. Via en ny organisering med bl.a. fagdage sættes der fokus på helhed, sammenhæng og nye arbejdsformer. Der ligger ikke en færdig plan, men der er sat en proces i gang, og der er et krav om, at undervisningen organiseres på en anden måde. Skolen indgår ikke i noget netværkssamarbejde med ungdomsuddannelser. Skolen har en IT- og mediehandlingsplan gældende fra , som nu står til revision. Skolens plan refererer til de tre faser i skoleforløbet. Planen omfatter både læreprocesser og kommunikation. SkoleIntra bruges som fælles platform, og der ligger både forventningspapirer og vejledning i, hvordan forældre kan understøtte deres barns skolegang. Skolen er fortsat udfordret af et langsomt undervisningsnet. Skolen har i skoleåret arbejdet med at skabe fælles sprog om inklusion gennem fælles tiltag både på skolen og i samarbejdet med dagtilbud i området. Skolebestyrelse er inddraget i arbejdet bl.a. med det formål at få fokus på forældreansvar og opgaver i relation til opgaven. Indsatsen har været fulgt op af en efteruddannelsesstrategi bl.a. med en læringsuge om inklusion, der arbejdes ligeledes med videndeling mellem normalundervisningen og skolens specialklasser. Effekten har indtil nu først og fremmest vist sig ved en forståelse for opgaven og en bedre udnyttelse af den viden og de kompetencer, som skolen råder over. Skolen vægter samarbejdet med forældredsen om opgaven og ser her både en udfordring og en ressource. Skolen indgår ikke på nuværende tidspunkt i netværk i forhold til kreativitet og innovation. Hovedgård Skole indgår i netværk med Søvind Skole og Stensballeskolen. Der har været afholdt flere møder i netværket, men fremdriften har været præget af lederskifte på Stensballeskolen. Ledelsen arbejder ud fra et årshjul og holder en gang årligt et strategiseminar, hvor ledelsens visioner og ideer debatteres. Ledelsen modtager i det daglig respons fra forældre og medarbejdere m.m. og derudover via LUSsamataler og dialogmøder. Kompetencerne i teamet er beskrevet, men der foreligger ikke egentlige udviklingsplaner for den enkelte - 4 -

5 leder

6 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er dog svage for en gruppe af eleverne, hvad angår forståelse for sammenhængen mellem bogstav og lyd. Skolen har således en udfordring i forhold til tilrettelæggelse af foregribende tiltag på dette område i samarbejde med dagtilbud. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er gennemgående gode. De bedste resultater opnås af de yngste elever. Skolen har pæne resultater i forhold til afgangsprøverne, hvor man de fleste steder er over s gennemsnit. Fysik/kemi ser ud til at være en udfordring også på Hovedgård Skole. Overgangen til ungdomsuddannelser faldt sidste år fra 48 % til 37 % og i skoleåret 2011/12 er denne andel fastholdt. Kategorien "Andet" er vokset fra 5 % til 12 %, hvilket kalder på en nærmere analyse. Elevfraværet er faldet fra 10 dage pr. elev til 9 dage pr. elev i gennemsnit. Faldet er først og fremmest sket i forhold til sygdom, mens der er tale om en lille stigning i forhold til ekstraordinær frihed. I forhold til ulovligt fravær er der tale om kraftigt fald i skolens almindelige klasser - fra 120 fraværsdage fordelt på 21 elever til 20 fraværsdage fordelt på 11 elever. I specialklasserne er der tale om en stigning både i forhold til elever og antal dage. Skolen har et påtrængende behov for udbygning og renovering specielt i forhold til administration, fællesområder, mellemtrin og udskoling

7 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO kr Personaletal Lærere 52 Børnehaveklasseledere 3 Pædagoger 20 Teknisk/administrative medarbejdere 5 Ledere 4 Skolens kommentar til personaletallene: Pædagoger i centerklasser udgør 11 ud af de 20 pædagoger. 9 er tilknyttet SFO. Vi har tilknyttet en flex-jobber til skolens kantine. En servicemedarbejder deles med børnehaverne i området

8 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Hovedgård Skoles placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport

9 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen

10 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Hovedgård Skoles vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i

11 forhold til gennemsnittet. - + Den faseopdelte skole - fase 1 3,9 2,9 1,0 Fase 1 - M1 4,6 4,2 0,4 Fase 1 - M2 2,0 3,4-1,4 Fase 1 - M3 5,0 1,2 3,8 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: - + Fase 1 - M1 - indikatorer 4,6 4,2 0,4 Fase 1 - M1 - R1 4,5 4,4 0,1 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Fase 1 - M1 - R3 4,3 3,7 0,6 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Hovedgård Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Vurderingen er foretaget på grundlag af teamsamtaler ledelse - lærerteam, interview af lærere/pædagoger og oplevede undervisningsforløb. Undervisningen differentieres på følgende måde: Differentiering foregår med forskellige fordybelsesgrader, forskellig tidsanvendelse, forskellige materialer og forskellig grad af lærerstøtte. Der differentieres desuden med forskellige undervisningsmaterialer, forskellige arbejdsformer, forskellig anvendelse af IT i undervisningen - IT bruges således i varieret grad til at understøtte børnenes forudsætninger og muligheder på forskellig vis. Der bruges varierede undervisningsformer, fx individuelle elevaktiviteter, gruppearbejde, eksperimenter, mere praktisk orienteret tilgang til det faglige. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole"

12 Hovedgård Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Der har gennem flere år været tradition for et formaliseret samarbejde om børn i Hovedgård skoledistrikt. Specielt kvaliteten i overgangene mellem dagpleje - børnehave - skole har været i fokus. Samarbejdet finder sted på såvel leldelsesniveau som på pædagog/lærerfagligt niveau. Der afholdes ledermøder (dagpleje, børnehave, SFO og skole) ca. hver 6. uge. Formålet med dette er at være på forkant med udviklingen inden for børn og unge, at have kendskab til hinandens udfordringer samt at sikre optimale vilkår for faglig, social og personlig udvikling for børnene fra 0-16 år. Der er udarbejdet et årshjul for den røde tråd i Hovedgård (overgangen fra børnehave til skole). Årshjulet er kendt af personalet og anvendes året rundt. I slutningen af august evalueres samarbejdet fra september til august i personalegruppen. Formålet med dette er at sikre løbende didaktiske overvejelser i forhold til samarbejdet om overlevering fra børnehave til skole. I september evalueres årshjulet ligeledes i ledelsesgruppen bl.a. på baggrund af personalets evaluering af samarbejdet. Årshjulet revideres herefter for det kommende år. Der afholdes overleveringsmøder mellem pædagoger fra børnehaven, børnehaveklasseledere, SFOpædagoger og ledere. Første overleveringsmøde sker i februar med deltagelse af ledergruppen, PPR, talepædagog osv, hvor det specielt drejer sig om børn med særlige behov. Der hentes tilladelse hos forældrene til at udveksle oplysninger om barnet, så der kan ske skriftlig overlevering. Formålet med dette er at videregive handleplaner om det pædagogiske arbejde, der virker i forhold til disse børn samt sikre en optimal overgang til skolen så også børn med særlige behov understøttes bedst muligt til at indgå i fællesskabet. I marts afholdes to personalemøder for det personale (børnehavepædagoger og SFO-pædagoger), der skal arbejde med førskolegruppen. Disse møder omhandler overlevering, afklaring af pædagogiske mål, indhold med særligt fokus på børnerelationer og sprogarbejde samt fastlæggelse af mødeplaner, dagsrytme og husregler. Omkring sommerferien holdes overleveringsmøde fra førskolegruppe til børnehaveklasse. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 2, ,4-1,4 Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: Læsevejlederen deltager i kurser, som omhandler brug af den multimodale tilgang og metoder i undervisningen. Dette skal implementeres i skolens sprogpolitiske handleplan, ligesom forskellige tiltag, der understøtter multimodal læring forventes sat i værk i næste skoleår. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet

13 Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 1 - M3 - R1 5, ,2 3,8 Grundlag for samarbejdet med lokalområdet: Hovedgård skolen har i mange år haft en målsætning og en handleplan for samarbejde med lokalsamfundet. Formålet er at skabe kontakter i lokalsamfundet, som gerne vil inddrages i skolens undervisning, at lave et kartotek over kontaktpersoner at oprette en ressourcebank over personer og institutioner, som kan inddrages som en naturlig samarbejdspartner for skolen og i undervisningen. Handleplanen nævner mange muligheder fra lokalområdet, som kan inddrages i undervisningen. Det har været op til den enkelte lærer/lærerteam selv at skabe kontakterne og bruge mulighederne. Der er forskellige aktiviteter i samarbejdet med lokalsamfundet, som gennemføres jævnligt. For eksempel besøg i kirken for børnehaveklasserne i forbindelse med høstaktiviteter/fest, gårdbesøg i indskolingen, besøg på rensningsanlæg på mellemtrinnet, praktikpladser i overbygningen. Planen står foran revision. Ud over disse aktiviteter er der et stort og bredt samarbejde med områdets foreninger. Også musikskolen - især Hovedgård skoleorkester og "Spil opperne" - inddrages i skolens aktiviteter og undervisning så ofte, det er muligt og giver mening

14 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

15 - + Den faseopdelte skole - fase 2 3,8 3,1 0,7 Fase 2 - M1 3,0 2,8 0,2 Fase 2 - M2 5,0 3,8 1,2 Fase 2 - M3 3,3 2,7 0,6 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M1 - R1 3, ,8 0,2 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 5, ,8 1,2 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase

16 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 2 - M3 3,3 2,7 0,6 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 3,0 1,9 1,1 Fase 2 - M3 - R3 2,0 1,3 0,7 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) I skolens målsætning for mellemtrinnet indgår følgende mål: "På mellemtrinnet skal eleverne præsenteres for og arbejde med forskellige arbejdsformer. De skal lære at arbejde projektorienteret, og de skal selvstændigt kunne opsøge viden samt anvende den i relevante sammenhænge." Eleverne arbejder med projektarbejdsformen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt i undervisningen. Desuden har skolen prioriteret, at mellemtrinnet skal have fokus på denne arbejdsform på anderledes dage i skoleåret Eleverne skal endvidere præsenteres for forskellige fremlæggelsesformer med særlig vægt på den digitale dimension. Eleverne afslutter mellemtrinnet med en projektopgave på 6. årgang. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen beskrevet følgende måde at arbejde med den internationale dimension på mellemtrinnet: Skolen har i mange år haft forskellige Comenius-projekter med støtte fra EU. Der har været samarbejde med skoler i Tjekkiet, Irland, Wales, Norge osv. I de senere år er samarbejdet mellem skolerne først og fremmest foregået på nettet og via webbaserede aktiviteter. I skoleåret laver skolens internationaliserings-koordinator et opsøgende arbejde med henblik på at komme med i et nyt commenius projekt med skoler fra andre lande i EU. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme internationlisering: En del af klasserne på mellemtrinnet har deltaget i projekter med undervisningsforløb med fællles emner for skoler i Irland, Wales og Tjekkiet. Der har været afholdt fælles planlægningsmøder i de forskellige lande, hvor lærerne også har besøgt hinandens klasser og overværet undervisningen. Børnene har haft kontakt -fortrinsvis digitalt - taget billeder, talt sammen via Skype, sendt mails og fremlagt produkter fra deres undervisningsforløb for hinanden ved hjælp af digitale præsentationsprogrammer. Skolen anvender ofte gæstelærere fra andre lande, ligesom nogle klasser har kontakt til skoler i andre lande. Denne kontakt foregår aktuelt mest via inter-net

17 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

18 - + Den faseopdelte skole - fase 3 2,2 2,3-0,1 Fase 3 - M1 2,5 2,4 0,1 Fase 3 - M2 3,0 2,7 0,3 Fase 3 - M3 1,0 1,9-0,9 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M1 - R1 2, ,4 0,1 I forbindelse med resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres måde at arbejde med systematisk evaluering: Evaluering i forhold til at arbejde innovativt og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger foregår fortrinsvis i forbindelse med projektarbejde og i projektopgaver. Evaluering med hensyn til at kunne indgå i sociale relationer måles ved trivselsundersøgelser i de enkelte klasser ("Klassetrivsel.dk") og DCUM s termometer til måling af undervisningsmiljøet på hele skolen. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Det er besluttet, at overbygningen i skal have fokus på den gode læring i den faseopdelte skole. Der skal bl.a. arbejdes med, hvordan vi gør eleverne til aktive medspillere, der tager mere ansvar for deres egen læring, og hvordan overbygningen udvikles til at være et lærende, kreativt og innovativt læringsmiljø for alle elever? Der er sat fokus på anderledes undervisning, lærende fællesskaber, meningsfuld og autentisk læring og læringssyn med henblik på at fremme elevernes lyst til og mulighed for at arbejde med innovtion og kreative løsninger på forskellige opgaver. I overbydningen er det planlagt at organisere skoledagen på en anden måde i Hver tirsdag bliver fagdag, hvor der arbejdes med eet fag hele dagen for at skabe helhed, sammenhæng og mulighed for anderledes undervisning. Det er målet at der skal arbejdes målrettet med innovation, kreativitet og projektorienteret undervisning på tværs af klasser og fag på disse fagdage. Der kan ikke og skal ikke på nuværende tidspunkt være en færdig plan for de nye tiltag i overbygningen. Det er en proces der tager tid og den skal udvikles i et tæt samarbejde mellem elever, lærere og ledelse

19 hen over det næste skoleår, således at det bliver et fælles projekt til at ændre synet på lærer/elevroller, undervisning, organisering og læringskultur/læringsfællesskaber. Det er vigtigt, at der bliver plads til at prøve af og til at lave fejl. På de anderledes dage bliver der ligeledes fokuseret på innovartion og kreativitet Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 1: Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 3 - M2 3,0 2,7 0,3 Fase 3 - M2 - R1 3,0 2,8 0,2 Fase 3 - M2 - R2 3,0 2,6 0,4 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 1: Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M3 - R1 1, ,9-0,9-19 -

20 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser

21 Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering

22 - + Teknologi 3,6 3,1 0,5 Tekno - M1 3,0 4,0-1,0 Tekno - M2 5,0 2,3 2,7 Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M4 4,5 3,7 0,8 Tekno - M5 2,5 2,4 0,1 Tekno - M6 5,0 4,1 0,9 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M1 - R1 3, ,0-1,0 Skolen har følgende plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi: Hovedgård skole har en IT - og mediehandlingsplan gældende Denne skal revideres og omformuleres, så den mere direkte understøtter kommunens aktuelle IT- strategi. Skolens IT- og mediehandlingsplan beskriver målene for IT og mediekompetencer på 3 udviklingstrin. Fase 1: 0-3. årgang. Fase 2: årgang og fase 3: årgang. IT og mediehandlingsplanen er opdelt i 5 hovedområder: 1. IT og mediestøttede læreprocesser. Elevernes evne til at bruge IT som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Mål for benyttelse af teknologi i læringsforløb. Elevernes evne til at udnytte de muligheder, der er for at lære i netbaserede miljøer. 2. Informationsindsamling. Omfatter elevernes kendskab til at bruge værktøjer og tjenester, der kan anvendes til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Evne til analyse af hensigt og mål med informationerne samt kritisk forholden sig til validitet og kvalitet. 3. Produktion og analyse. Mål for elevernes kendskab til og anvendelse af præsentationsformer, produktionsmetoder og virkemidler

23 med IT og medier. Der lægges op til, at eleverne skal have mulighed for at eksperimentere med udtryk ved hjælp af IT og medieværktøjer. 4. Kommunikation. Omhandler den elektroniske udveksling af information f.eks. , konferencer, webkommunikation, hjemmesider og netbaserede fællesskaber i øvrigt. Regler og normer for adfærd på nettet. 5. Computere og netværk. Beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne betjene hjemmets, skolens, arbejdspladsens og andre computere og lokalnet. Kendskab til spørgsmål om arbejdsmiljø, virus og hacking. Desuden er der et afsnit om evaluering og dokumentationsformer, hvor det beskrives, hvordan der skal evalueres på, om eleverne opnår de færdigheder, som beskrives i de tre faser i skolens handleplan for IT og medier. Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M2 - R1 5, ,3 2,7 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 1: Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M3 - R1 1,0 1,0 0,0 Tekno - M3 - R2 3,0 2,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning

24 Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M4 - R1 4, ,7 0,8 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Resultatmål 1: Resultatmål 2: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M5 2,5 2,4 0,1 Tekno - M5 - R1 1,0 1,2-0,2 Tekno - M5 - R2 4,0 3,6 0,4 Målsætning 6: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M6 - R1 5, ,1 0,9 Målsætning 8: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering

25 Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M8 - R1 3, ,2-0,2 Målsætning 9: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Resultatmål 1: At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi

26 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

27 - + Inklusion 3,8 3,6 0,2 Inklusion - M1 4,3 4,1 0,2 Inklusion - M2 5,0 3,8 1,2 Inklusion - M3 3,0 3,1-0,1 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M1 4,3 4,1 0,2 Inklusion - M1 - R1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Inklusion - M1 - R3 3,0 3,7-0,7 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: I skoleåret er der arbejdet målrettet med at skabe et fælles sprog om inklusion. Der er afholdt en række kurser for personalet, hvor eksterne oplægsholdere og psykologer fra PPR har undervist i ADHD og autisme og i, hvordan børn med disse diagnoser inkluderes. Børnehaven og skolen har haft et fælles pædagogisk arrangement om inklusion for det pædagogiske personale for at sikre et fælles sprog og lægge op til en fælles opgaveløsning for personale i dagtilbud og skole. Der planlægges med fælles forældremøde for overbygningens forældre i efteråret 2012 med ekstern foredragsholder, som skal holde oplæg om, hvordan voksne bedst fremmer børns udvikling, hvad forældrenes roller er og om forældrenes ansvar for at deres barn og hele klassen trives og forbliver en del af fællesskabet. I augsust - september deltager skolebestyrelsen i forældremøderne på skolen. Her fremlægger de et lille oplæg om inklusion og forældrenes rolle og ansvar med det formål at skabe forståelse for at inklusion er et fælles ansvar og opgave. Formålet med dette har dels været at udvikle og sikre en fælles viden og forståelse for børn med specifikke vanskeligheder og særlige behov og dels at skabe et fælles sprog, så alle føler ansvar for, at flere børn skal

28 inkluderes i normalundervisningen. Hovedgård Skoles målsætning for inklusion: Er underudarbejdelse. Skolen følger indtil videre kommunes overordnede målsætninger og mål for inklusion i Langsigtet strategi for folkeskolerne. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M2 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Resultatmål 1: At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M3 - R1 3,0 3,1-0,1 Målsætning 4: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Resultatmål 1: At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: Skolens forventninger, som er formuleret til forældrene: - Alle har ret til at være en del af fællesskabet. - Alle har et ansvar for at fællesskabet fungerer for alle. - Alle - både forældre, børn og personale - har en opgave og et ansvar i den inkluderende skole. - Det er vigtiigt, at forældrene forstår, at de også er vigtige bidragydere til at fællesskabet fungerer

29 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musike fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Kreativitet - M2 - R1 1, ,4-2,4 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere

30 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Hovedgård Skoles resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Ledelse 3,1 2,8 0,3 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Hovedgård skole indgår i et netværk sammen med Søvind skole og Stensballe skole. Der har indtil videre været afholdt flere møder mellem skoleinspektørerne med henblik på at afdække mulighederne for at arbejde sammen om forskellige opgaver. Der er desuden afholdt møde med alle i lederteamene på de tre skoler, hvor der blev videndelt, udvekslet erfaringer samt udarbejdet et foreløbigt ide-katalog til samarbejdsprojekter. På grund af lederskifte på Stensballeskolen har arbejdet ligget underdrejet i en periode. Da ledelsen på Stensballeskolen nu er ved at være på plads, genoptages samarbejdet med henblik på konkrete samarbejdsprojekter og effektivisering f. eks. ved evt. driftsfællesskaber. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne Hovedgård Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet:

31 - + Inklusion - M6 - R2 3,7 4,3-0,6 Ledelse - M2 - R1 4,0 3,1 0,9 Ledelse - M2 - R2 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R3 2,3 2,3 0,0 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Fra personale, forældre og elever. fra skoleforvaltning - og inddirekte fra politikere. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: - Omkring sårbare børn samarbejdes med PPR og kommunens videnscentre VISPU og Bakkeskolen. - Der samarbejdes med PUC om mangeartede opgaver vedr. efteruddannelse, kurser og vejlederopgaver. - Skolen samarbejder med Center for Undervisningsmidler i Vejle om kurser og oplægsholdere/konsulenter til forskellige pædagogiske arrangementer for personale og forældre. - Børneinstitution Vildrosen og Hovedgård skole samarbejder om en servicemedarbejder, som arbejder halv tid på skolen og halv tid i børnehaven. - Der samarbejdes i netværk med Stensballeskolen og Søvind skole. - Der er et meget omfattende samarbejde med dagpleje og børneinstitutioner i Hovedgård - området bl.a. med henblik på videndeling og fælles opgaveløsning. Der har været afholdt fælles pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale på skole - SFO, dagpleje og i børnehaven. Der er et bredt samarbejde og i nogen grad fælles opgaveløsning med Søvind skole i forbindelse med 7. årgangs overgang til Hovedgård skole. - Der samarbejdes i høj grad med lokalområdets foreninger, når det er relevant og givtigt for et godt børneliv i Hovedgård og opland

32 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Quest Mål: Hovedgård skole deltager med fire lærere i et Quest - projekt, som er en netbaseret uddannelse af naturfagslærere. Quest er et samarbejde mellem fire midtjyske kommuner, proffesionshøjskle og Århus Universitet. Målet er at uddanne og hjælpe lærere til at løfte undervisningen i naturfag, så eleverne lærer mere og lærer bedre. Opbygning af en naturfaglig kultur på skolen er i fokus og dette arbejde foregår i stor udstrækning i de naturfaglige fagudvalg. Quest skal inkluderes i skolens kultur og udvikling med fokus på lærernes professionelle kompetencer. Videndeling foregår gennem fagteams, og det er meningen, at der skal ske en holdningsændring/nytænkning i undervisningen blandt lærerne igennem projektperioden. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: Læringscenter, Hovedgård skole. Mål: Læringscenter Hovedgård er på vej til at være en central del af skolens læringsmiljø, som understøtter lærernes undervisning og elevernes kompetencer og faglige udvikling gennem vejledning, formidling, undervisning og videndeling. Et udvalg har gennem skoleåret udarbejdet handleplan for læringscenteret ligesom der er arbejdet med en årsplan skoleåret for Sideløbende med dette arbejde har (det tidligere) skolebiblioteks personale sammen med læsevejleder, IT- og medievejleder arbejdet hen imod en omlægning fra skolebibliotek til læringscenter, som forhåbentlig bliver en løftestang for den faglige og pædagogiske udvikling på skolen. En udvikling som skal fortsættes og forstærkes frem mod 2014, hvor læringscenterets handleplan forventes at være implementeret og fungerer som en central del af skolernes læringsmiljø og som et kulturskabende og kulturformidlende tilbud for skolens børn og voksne. Ifølge årsplanen tilbyder læringscenteret kulturaktiviteter for eleverne i tilknytninmg til undervisningen (blandt meget andet: læseløft, forfatterbesøg, naturvidenskabsfestival, Orla-prisen, Sculpture by the School, Pigeliv/drengeliv). Der tilbydes forskellige spotkurser -specielt vedr. IT/digitale medier af forskellig art for lærere og pædagoger og desuden tilbydes eleverne sammen med lærerne kurser/undervisning i forskellige emner. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: Elevvfravær Mål:

33 Hovedgård skole ligger mht. elevfravær under gennemsnittet for kommune. De sidste par år har skolen oplevet et antal elever med bekymrende fravær. Derfor er der iværksat en indsats for at få dette minimeret. der er lavet retnoingslinjer og en handleplan. Handleplanen definerer, hvad bekymrende elevfravær er og indeholder en køreplan for, hvad der skal gøres, når bekymrende elevfravær konstateres. Målet er, at alle elever skal komme i skole, - og have hjælp til det, når det bliver for vanskeligt af den ene eller anden grund - hvad enten problemet er i skolen eller i hjemmet. Retningslinerne træder i kraft fra skoleåret Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder Digital skole Mål: Mål: Hovedgård skole skal være digital skole fra skoleåret Handleplan: Al kommunikation skal foregå digitalt, bortset fra kommunikation, som ikke naturligt kan ske skriftligt. For eksempel akutte hændelser, konflikter som fordrer mundtlig dialig og tilspidsede situationer, hvor det vil være naturligt med et møde. Al skriftlig kommunikation til forældre skal foregå via forældre - intra. Mødeindkaldelser, elevplaner, indbydelser til arrangementer og orientering om aktiviteter i klasserne udsendes elektronisk. Der arbejdes på, at alle forældre løbende orienterer sig via forældre-intra. Der vil dog være mulighed for kommunikation på papir til hjem med særlige behov for det. Forældre og skolens personale er forpligtet til at orientere sig på skole-intra et antal gange om ugen Motivation - ansvarlighed - trivsel. Mål: - Hovedgård skole skal være et godt sted at lære og at være. - Forbedring af elevernes motivation til at lære - og at tage ansvar for egen læring. - En stadig opmærksomhed på, at eleverne trives og føler ansvarlighed i forhold til fællesskabet og hinanden. Handleplan: - Alle klasser involveres mht. elevernes ønsker til en god skole. Idekatalog er udarbejdet og følges op i det kommende skoleår. - Løbende trivselsundersøgelse i enkelte klasser eller afdelinger. - Ændring af forældremødernes indhold til debatmøder om trivsel, forventninger til hinanden, holdninger til skolegangen, inddragelse af forældregruppen. - bedre muligheder for mere varierede frikvartersaktiviteter - og opmærksomhed på relationer og konflikter. - Tilrettelæggelse af anderledes undervisning, som fokuserer på børn og unges måde at lære og at kommunikere på

34 - Øget brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse, eksperimenterende undervisning og læringsstile. - Indretning af de fysiske rammer, så de tilgodeser en anderledes undervisning - og andre måder at lære på Udarbejdelse og implementering af fælles pædagogisk grundlag i centerklasserne. Mål: Formålet med udarbejdelse og implementering af det pædagogiske grundlag er at sikre en fælles forståelse for opgaveløsningen i arbejdet med børn med ADHD, autisme, spektrumforstyrrelser - og tillægsdiagnoser. Handleplan: Der er igangsat en proces med det formål at udarbejde et pædagogisk grundlag for centerklasserne på Hovedgård skole. Afdelingen har fungeret i ca. 9 år og er løbende blevet udvidet og udbygget. Afdelingen flyttede sidste år i et dejligt nybygget hus indrettet specielt til målgruppen. Her flyttede samtidig to fysisk adskilte grupper - overbygning og indskoling/ mellemgruppe - sammen. Udvidelsen af center-klasseafdelingen skulle nu være tilendebragt, og det er derfor både muligt og nødvendigt at få udarbejdet et fælles og nedskrevet pædagogisk grundlag at arbejde ud fra. Det pædagogiske grundlag skal bl. a. have fokus på: - Et fælles sprogbrug. - En systemisk tilgang. - Skabe fælles overblik og kendskab til pædagogiske metoder og redskaber. - Skabe klarhed om gensidige aftaler. - Udvikling af gensidige forventninger og tilgange til pædagogik, undervisning, aktiviteter, teamsamarbejde, fagfordeling og forældresamarbejde. - Sikre en rød tråd i hele skoleforløbet fra 0. til 10. klasse i centerklasserne. Der nedsættes arbejdsgrupper, der skal afklare de overordnede forhold vedr. procesforløbet og senere arbejde konkret med og formulere det fælles pædagogiske grundlag. Arbejdet foregår i samarbejde med ekstern konsulent, intern psykolog fra PPR i kommune. Medarbejderne inddrages i hele processen. Arbejdet skal være afsluttet senest marts Udfordringer Skolens udbygning og renovering. Det bliver mere og mere påtrængende at skolen bliver udbygget og renoveret. De meget trange rammer er en stor udfordring for personale og administration. Der er aktuelt ikke mulighed for at samle hele personalet - bortset fra i festsalen, som også benyttes til mange andre formål. Det betyder store gener for skolens egne arrangementer og for eksterne samarbejdspartnere (musikskole, skoleorkester, komediehuset og lokale foreninger), da de i mange tilfælde må flytte eller aflyse deres aktiviteter. Lærere og pædagogers mulighed for teamsamarbejde og forberedelse på skolen er meget begrænset, da der simpelt hen ikke er plads til det! Det er ligeledes en stor udfordring for samarbejde, koncentration, arbejdsindsats og arbejdsmiljø i administrationen at skulle rumme syv arbejdspladser, kontormaskiner, depot, og mødefaciliteter på et meget lille areal. Ledere og administrative medarbejdere må efterhånden ofte arbejde hjemmefra for at kunne koncentrere sig og fordybe sig i mere komplicerede arbejdsopgaver. Dette er ikke optimalt for en

35 kvalitatitetsmæssig velfunderet opgaveløsning i en moderne skole, ligesom både samarbejde, arbejdsmiljømæssige forhold og trivsel lider under de trange fysiske rammer. Også renovering og udbygning af mellemtrinnets og overbygningens fløje er stærkt påkrævet, især når der ifølge kommunes langsigtede strategi skal arbejdes med anderledes undervisning, eksperimenterende arbejdsformer og inkluderes flere elever i klasserne med særlige behov. Det er f.eks. forbundet med store vanskeligheder at skaffe plads til individuelle arbejdspladser, som ofte er påkrævet for elever med særlige behov, der er ikke ekstra lokaler, så der kan laves holddannelse, og der savnes i høj grad grupperum og plads til projektarbejde og eksperimenterende aktiviteter. Mange klasselokaler er små og utidssvarende og også nogle faglokaler (hjemkundskab især) trænger i høj grad til renovering. Det er et stort ønske at SFO og førskolegruppe - som nu har til huse i Bakkehuset ca. 500 m. fra skolen - får lokaler i tilknytning til indskolingen med de fordele, det giver - pædagogisk og socialt, for læring og for bedre samarbejdsmuligheder. Det er ikke muligt at integrere SFO og førskolegruppe på skolen, før der er sket en udbygning af skolen, så også af denne grund haster det med udbygningsplanens gennemførelse Implementering af pædagogisk grundlag i centerklasserne Der er igangsat en proces med det formål at udarbejde et pædagogisk grundlag for centerklasserne på Hovedgård skole. Afdelingen har fungeret i ca. 9 år og er løbende blev udvidet og udbygget. Det bliver en stor udfordring at udarbejde - og ikke mindst at implementere et fælles pædagigsk grundlag i centerklasserne. Der er et stort sammensat personale, som naturligvis også tidligere i et vist omfang har arbejdet ud fra en fælles platform, - men som nu skal arbejde ud fra et fælles vedtaget og nedskrevet grundlag vedr. faglighed, pædagogik, didaktiske tilgange, forventninger til samarbejde, teamsammensætning, opgavefordeling, sprog osv At skabe fælles kultur og ejerskab om den inkluderende skole. Det er til stadighed en stor udfordring at skabe fælles forståelse, fælles sprog og medejerskab for alle - medarbejdere, forældre og lokalsamfund - om at skolen skal arbejde inkluderende, og at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. En stor opgave bliver at arbejde på at styrke fokus på udviklingsmuligheder og ressourcer frem for at at se vanskeligheder og begrænsninger De kommende års forældresamarbejde og dialog med lokalområdet vil i høj grad komme til at handle om at danne en kultur, hvor det bliver et fælles ansvar - også for lokalsamfundet at inkludere alle. Hordan bliver forældrene til at inddraget på en god måde? Udvikling af nye veje i forældresamarbejdet? Inddragelse og dialog i lokalområdet?