Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 9 Naturfagsprojekt... 9 Fokus på trivsel og arbejdsmiljø... 9 Læsepolitisk handleplan Tværfagligt samarbejde Specialområdet Hipp Hopp Elevfravær Øget elevantal Opfølgning og nye indsatsområder Inklusion Elevfravær Udfordringer Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-16 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 2

3 Tlf.: Hjemmeside: Skoleleder: Birthe Rasmussen Viceskoleinspektør: Niels Christian Nielsen Ledende pædagog: Birgit Andersen Afdelingsleder: Lisbet Musaeus Afdelingsleder: Karen Schmidt Poulsen er en kommunal distriktsskole for børn i Vestbyen. Skolen flyttede i august 2009 i helt nye bygninger med inspirerende læringsmiljøer både ude og inde. Skolen har en bod, hvor eleverne til lave priser kan købe varm mad, grønsager, frugt, mælk mm. Skolen har 429 elever fra klasse, heraf specialklasserække fra klasse med 82 elever, alternativklasse med 12 elever, SFO1 og SFO2 med henholdsvis 149 og 47 børn. Skolen er delt op i: Indskoling for klasse og SFO1 Mellemtrin for klasse og SFO2 Udskoling for klasse og alternativklasser Specialklasse Klasserne er årgangsdelte, og der er lave klassekoefficienter. Kerneydelsen er undervisning i normal- og specialklasser. Eleverne er aktive i læring ved at deltage i en praksis, der involverer deres opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning. Læring sker i en social proces. Skolens SFO1 og SFO2 er en integreret del af skolens læringsmiljø. 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder meget målrettet med en organisationsudvikling ud fra en overordnet strategi om den inkluderende skole med et godt læringsmiljø for alle børn. Tankegangen har dannet grundlag for udformningen af den nye skole, og målet forfølges desuden gennem efteruddannelse, faglig udvikling og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Udover de fælles indsatsområder har sat særlig fokus på det tværfaglige samarbejde, trivsel og arbejdsmiljø og elevfravær. Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at mange elever på har gode forudsætninger for en sund læseudvikling, men specielt i forhold til ordkendskab har skolen en gruppe elever, som vil kræve særlig opmærksomhed for at undgå, at de senere får problemer med læseforståelsen. læseresultater er meget tilfredsstillende bortset fra udskolingen, hvor resultatet af indsatsen på området endnu ikke er slået igennem. s resultater ved folkeskolens afgangsprøver varierer, og det ser ud til, at skolens største udfordringer ligger i matematik problemløsning og fysik/kemi. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er på Vestbyskolen på 73 %, hvilket er et flot resultat. Der er tale om en markant fremgang over de sidste to år. har et gennemsnitligt fravær på 16,7, hvilket er en del over gennemsnittet for kommunen. Fraværet fordeler sig på fravær på grund af sygdom og ulovligt fravær. Det ulovlige fravær fordeler sig på 53 % af eleverne, som i gennemsnit har et fravær på 10,7 dage. 4

5 Fraværet er bekymrende, og skolen har området som særlig indsatsområde. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på langt de fleste områder inden for linjefag eller lignende kompetencer. Inden for natur/teknik og specialpædagogik er antallet af undervisere med linjefag eller lignende dog under 80 %. Skolen er i gang med en indsats på området. Skolens dækningsgrad i SFO er meget høj i hele indskolingsforløbet, og den ligger langt over gennemsnittet for kommunen. Det samme gælder i SFO2. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 5

6 Rammebetingelser Budget 2010 Løn: Øvrig drift: Personaletal Skolen har 48 lærere, 15 pædagoger, 2 sekretærer, 1 serviceleder, 4 servicemedarbejdere og 4 piccoliner. Ledelsen består af skoleleder, viceskoleleder, to afdelingsledere og en ledende pædagog. 6

7 Pædagogiske processer Det er lærerens/teamets opgave at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer og være elevens personlige vejleder i læringsprocessen. Det vil sige, at fokus flyttes fra undervisning til elevens læring, og lærerne får et tættere kendskab til den enkelte elev end tidligere. De pædagogiske medarbejdere er hver især og i fællesskab ansvarlige for at udvikle didaktikker, metoder og arbejdsformer, der understøtter elevernes læreprocesser. De pædagogiske medarbejdere på er ansvarlige for elevernes læring og udvikling med eleverne som aktive medspillere. Børns formelle læring og udvikling begynder ved 1 års alderen, hvor barnet kommer i vuggestue eller dagpleje. Her skal pædagogerne i samarbejde med forældrene udarbejde den første udviklings- og handleplan for barnets personlige, sociale, sproglige og motoriske udvikling. Dette arbejde fortsætter i samarbejde med skolen Den røde tråd. Eleverne skal lære nogle basale færdigheder som læsning, regning, skrivning, sprog samt viden inden for det naturfaglige område fysik, kemi, geografi mm. Eleverne skal lære forskellige strategier i forhold til at tilegne sig ny viden. Eleverne skal tilegne sig it-kompetencer, der danner grundlag for, at de kan: - søge og indsamle information - producere og formidle - analysere - kommunikere, videndele og samarbejde Eleverne skal kunne samarbejde ikke kun med jævnaldrende men også med yngre og ældre elever 7

8 samt med elever fra andre kulturer og med andre normer. Eleverne skal gennem dette samarbejde også lære at kunne lære fra sig. Denne proces vil øge kompetencen både hos den elev, der modtager undervisning men også hos den, der lærer fra sig. Eleverne skal udvikle deres kreativitet og innovationskompetence. Vi må skabe læringsmiljøer med mulighed for projektarbejde og åbne opgaver, der ikke har en bestemt løsning. Eleverne skal lære at kunne administrere deres egen tid. Børn lærer på mange måder, og på skolen skal der være et miljø, der stimulerer alle sanser og pirrer nysgerrigheden både inden- og udendørs. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en helhedsorienteret forståelse af eleven. Det betyder i praksis, at der sættes fokus på elevens kontekst, de relationer, som eleven indgår i, samt hvilke ressourcer og styrkesider eleven har. I denne forståelse påvirker ændringer af omgivelserne eleven, der igen påvirker omgivelserne. Det betyder, at der må arbejdes fleksibelt med forskellige former for holddannelser på tværs af klasser og alder, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra de opstillede udviklings- og handleplaner. Disse planer tager udgangspunkt i det, eleverne kan og beskriver, hvordan eleverne får mulighed for at udvikle sine aktuelle kompetencer og potentialer i forhold til de opsatte mål personligt, socialt og fagligt. 8

9 Indsatsområder og resultater Naturfagsprojekt Skolen har en funktionslærer for naturfag, som deltager i det kommunale naturfagsprojekt. Funktionslæreren er samtidig formand og tovholder i forhold til naturfagsteamet med alle naturfagslærere som deltagere. Naturfagsteamet har: udviklet og beskrevet den naturfaglige undervisning med inddragelse af it udviklet og beskrevet videndelingen mellem naturfagslærerne Skolen har desuden: deltaget i First Lego League 1 lærer, der er uddannet naturvejleder afholdt en pædagogisk dag med fokus på videndeling vedrørende naturfag for alle pædagogiske medarbejdere Det 3-årige projekt har højnet lærernes kompetencer inden for naturfag og givet området mere fokus. Dette har så igen højnet elevernes kompetencer og ved afgangsprøverne juni 2011 givet et gennemsnitligt højere afgangsresultat inden for naturfagsområdet end sidste år. Fokus på trivsel og arbejdsmiljø For at forbedre medarbejdernes trivsel er der: udarbejdet en trivselspolitik for medarbejdere afholdt gruppeudviklingssamtaler med alle medarbejdere begyndt på implementering af LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) 9

10 igangsat et pilotprojekt i samarbejde med AS3 Work and Care, så medarbejdere i risikozonen for stress kan tilbydes forebyggende samtaler givet mulighed for, at en større del af arbejdet kan foregå på skolen, så man har fri, når man går hjem revideret retningslinjer for vold og trusler om vold Læsepolitisk handleplan Alle dansklærerne i indskolingen har deltaget i læsekursusforløb, og det fælles kompetenceniveau har kvalificeret begynderlæsningen. Alle elever bliver testet to gange med en chiptest, og mindst to gange bliver de evalueret via læseudviklingsskemaet (LUS). Den udarbejdede handleplan for læsning implementeres. I dette skoleår er følgende områder prioriteret: 1 lærer og 2 pædagoger har deltaget i kurset Den første læsning 1 lærer har deltaget i et VAKS-kursus ( vælg afkodningsstrategi - ordblindhed) 3 lærere har deltaget i IL-kursus (individuel læseundersøgelse) 2 lærere har deltaget i kurset Faglig inspiration i danskundervisningen der har været læsebånd for alle elever i to perioder 2 lærere er startet på uddannelse til læsevejleder alle lærere og pædagoger har deltaget i et kursus omhandlende it-støtteprogrammet CD-ord 10

11 Tværfagligt samarbejde Børnefamilierådgivningen, PPR og daginstitution Vestbyen pædagogisk aften for indskoling inklusiv specialklasse og daginstitution Vestbyen fælles musikprojekt i november med fælles optræden 6 besøgsdage af kommende børnehaveklasseelever informationsmøde på skolen for børn og forældre midt i april, hvor pædagoger til kommende 00. klasse deltog julekoncert overleveringsmøder mellem skole og daginstitutioner (psykolog og familierådgiver deltog) ledelsessamarbejde: - en samarbejdsdag med daginstitutionsleder, skoleleder, ledende pædagog og assisterende ledere - møder mellem ledende pædagog, daginstitutionsleder og assisterende ledere 3 gange årligt ressourcegruppemøder vedrørende børn med særlig behov med deltagelse af skoleledelse, daginstitutionsleder, psykolog, sundhedsplejerske og sagsbehandler og ressourcelærere Specialområdet Skolen prioriterer indsatsen omkring børn med særlig behov højt og har ansat en afdelingsleder med pædagogisk diplom i specialpædagogik, som skal være tovholder i forhold til skolens specialklasserække og læsevejledere samt være rådgivende i den almindelige specialundervisning. 1 lærer og 1 pædagog har deltaget i AKT-kursus (adfærd, kontakt, trivsel) 11

12 1 lærer og 1 pædagog fra specialklassen har deltaget i specialpædagogisk grundkursus i indeværende skoleår er der udarbejdet et pædagogisk grundlag for specialklasserne, som implementeres i de kommende skoleår 1 lærer og 2 pædagoger har deltaget i kursusforløb omkring elever med ADHD 3 lærere har deltaget i en konference omkring specialpædagogik 14 lærere har deltaget i et kursusforløb for elever med matematikvanskeligheder Hipp Hopp Hipp Hopp er et projektforløb over 2 år, hvor 10 udvalgte familier i området deltager. Formålet med projektet er, at forældrene forberedes til at have et skolebarn med øje for, at barnet bliver skoleparat. To pædagoger fra skolen er tæt tilknyttet projektet. Elevfravær Skolen har et kritisk højt elevfravær, som har stor betydning for de pågældende elevers mulighed for at tilegne sig nødvendige kompetencer. Skolen har for at nedbringe dette fravær indkøbt et modul til SkoleIntra, hvor den enkelte lærer let og ubesværet via beskedsystemet kan sende sms er til elever og forældre ved elevfravær. Derudover er vedtaget følgende handleplan ved bekymrende elevfravær og/eller fravær svarende til 3 uger (15 skoledage) inden for et kvartal: klasselærer eller en fra teamet kontakter snarest hjemmet enten ved møde eller pr. telefon og får en dialog med forældrene vedrørende fraværet lærere/pædagoger indkalder hjemmet til en samtale, og der udarbejdes et referat med konkret handleplan med hensyn til håndtering af fraværet 12

13 lærere/pædagoger indkalder hjemmet og en fra ledelsen til en samtale der laves en underretning til Børnefamilierådgivningen Elevfraværet er stadig kritisk højt, der ses dog en positiv effekt af indsatsen især i almenområdet. Øget elevantal Skolens indsats for at øge antallet af elever er lykkedes. En undersøgelse hos forældre i nuværende børnehaveklasse viste, at forældrene var meget tilfredse med ; dette gjaldt både med hensyn til det faglige niveau men også målt på de bløde værdier. I det kommende skoleår er der igen indskrevet elever svarende til 3 børnehaveklasser. Opfølgning og nye indsatsområder Inklusion Skolen har i mange år inkluderet elever med særlig behov (fagligt svage elever, elever med diagnoser og elever fra socialt belastede familier) i almenklasserne, og de pædagogiske medarbejdere har derved opbygget mange kompetencer inden for området. Udfordringen fremover vil være at opbygge et læringsmiljø, hvor alle børn udvikles og er en del af fællesskabet. Skolen har i det kommende år valgt: pædagogisk dag med temaet inklusion alle pædagogiske medarbejdere fortsætter arbejdet med LP modellen alle pædagogiske medarbejdere arbejder med klasseledelse i et e-læringsforløb uddannelse af lærere og pædagoger i AKT 13

14 ændret organisering af ressourcecenteret (supervision og sparring frem for indsats rettet mod enkeltelever) fortsat og øget brug af holddannelse (alle timer i dansk, matematik er parallellagte) sparring fra PPR pædagogisk aften med temaet konflikthåndtering øget brug af it udarbejdelse af en overordnet målsætning og handleplan i forhold til inklusion Elevfravær Skolen vil fortsat arbejde på at nedsætte det kritisk høje elevfravær, som har stor betydning for de pågældende elevers mulighed for at kunne tilegne sig de nødvendige kompetencer. Det indkøbte modul, hvor den enkelte lærer kan sende sms til forældre ved elevfravær, bruges flittigt og har en positiv effekt på nogle elever. Derudover er vedtaget følgende handleplan ved bekymrende elevfravær og/eller fravær svarende til 3 uger (15 skoledage) inden for et kvartal: klasselærer eller en fra teamet kontakter snarest hjemmet enten ved møde eller pr. telefon og får en dialog med forældrene vedrørende fraværet lærere/pædagoger indkalder hjemmet til en samtale. Der udarbejdes et referat med konkret handleplan med hensyn til håndtering af fraværet lærere/pædagoger indkalder hjemmet og en fra ledelsen til en samtale der laves en underretning til Børnefamilierådgivningen Der vil være en tæt opfølgning på elever med bekymrende fravær. Skolens pædagogiske medarbejdere deltager i en 14 14

15 pædagogisk dag vedrørende videndeling om elever med bekymrende fravær og udarbejder herefter konkrete handleplaner. SFO mål og indholdsbeskrivelse souschef på kursus i det pædagogiske arbejde i SFO herunder mål- og indholdsbeskrivelse oplæg for personalet i efteråret omkring mål- og indholdsbeskrivelse temamøde omkring mål- og indholdsbeskrivelse implementering af arbejdsmetode i forhold til mål- og indholdsbeskrivelse - et redskab til planlægning og evaluering - skema til planlægning af indholdsskemaer - skema til planlægning af aktiviteter - skema til evaluering arbejde i værkstedsteam omkring mål- og indholdsbeskrivelserne temamøde omkring mål- og indholdsbeskrivelse september til november 2011, der arbejdes i værkstedsteam omkring mål- og indholdsbeskrivelserne november 2011 temamøde omkring mål- og indholdsbeskrivelserne november/december 2011, beskrivelsen omkring mål- og indholdsbeskrivelsen færdiggøres januar 2012 fremlæggelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for skolebestyrelsen Udfordringer Udfordringen for skolen i de kommende år er at fastholde den positive effekt, de nye rammer har bidraget til samt fortsat øge andelen af elever fra skoledistriktet. Et område der stadig vil blive prioriteret højt i de kommende år. 15

16 De mange nye elever giver også skolen udfordringer i et meget kompleks elevgrundlag, hvor målet er at kunne tilgodese både de faglige svage elever samt de faglige stærke elever. Den største udfordring for skolen er at få ændret fraværsprocenten for skolens elever. Den meget høje fraværsprocent gør det meget vanskeligt at løse vores kerneopgave, ligesom det er vanskeligt at bryde den negative sociale arv for en stor gruppe af skolens elever. Ændringen af fraværsprocenten i positiv retning vil bl.a. være en forudsætning for, at det gennemsnitlige karaktergennemsnit ved afgangsprøverne kan stige. Endelig vil der være udfordringen vedrørende planlægning og gennemførelse af den nye organisering af skolerne i Horsens Midtby. Processen skal gennemføres i et samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelse, så processen sker så skånsom som muligt. 16

17 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 388, , / klasse 12 specialkl. (3.-9. klasse), alternativkl. 2009/ klasse 8 specialkl. ( klasse), alternativkl. 2008/ klasse 9 specialkl. ( klasse), alternativkl. 2007/ klasse 10 specialkl. (3.-9. klasse), alternativkl. Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/

18 Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,6 7,0 16,7 2009/ ,5 6,5 15,1 2008/ ,7 6,2 16,5 2007/ ,2 7,3 16,4 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. 18

19 Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,6% ,6 2009/ ,9% ,1 2008/ ,1% ,3 2007/ ,4% ,3 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 1, /2010 5, /2009 4, /2008 5, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune

20 Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni

21 Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Afgangsprøve HK gnsnt Dansk, læsning 3,5 4,5 4,6 5,5 Dansk, retstavning 4,2 4,1 4,6 6,0 Dansk, skriftlig 4,2 4,2 4,9 6,1 Dansk, orden 3,8 3,7 5,1 5,4 Dansk, mundtlig 7,3 6,1 6,6 7,2 Matematik, færdighedsregning 5,5 5,8 4,3 6,3 Matematik, problemregning 4,2 3,4 2,8 5,7 Engelsk, mundtlig 5,4 5,7 7,8 6,9 Engelsk, skriftlig * 2,8 7,4 Fysik/kemi 3,1 1,6 3,6 5,5 Biologi, skriftlig 7,0 7,2 Geografi, skriftlig * 5,8 5,4 6,5 8,2 Kristendomskundskab * 6,1 6,9 Obligatorisk projektopgave 3,7 5,6 7,0 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 21

22 Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene (med og uden alternativklassen) Afgangsprøve HK gnsnt U/alt U/alt U/alt Dansk, læsning 3,5 3,7 4,5 5,3 4,6 5,4 5,5 Dansk, retstavning 4,2 4,5 4,1 4,6 4,6 5,2 6,0 Dansk, skriftlig 4,2 4,2 4,2 4,8 4,9 5,7 6,1 Dansk, orden 3,8 3,8 3,7 3,8 5,1 5,1 5,4 Dansk, mundtlig 7,3 7,1 6,1 6,1 6,6 6,6 7,2 Matematik, færdighed 5,5 5,4 5,8 6,3 4,3 5,2 6,3 Matematik, problem 4,2 4,3 3,4 3,9 2,8 3,9 5,7 Engelsk, mundtlig 5,4 5,4 5,7 5,7 7,8 7,8 6,9 Engelsk, skriftlig 2,8 7,4 Fysik/kemi 3,1 3,1 1,6 1,6 3,6 3,6 5,5 Biologi, skriftlig 7,0 7,2 Geografi, skriftlig 5,8 5,4 5,6 5,6 8,2 Kristendomskundskab 6,1 6,9 Obl. projektopgave 3,7 5,6 7,0 7,0 7,4 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til Ungdomsuddannelse 46% 61% 73% 10. klasse tilbud 46% 39% 23% Andet 7% 0% 4% HK gnsnt., ungdomsuddannels 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted 22

23 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % 438 3% 65 0% 2009/ % 195 1% 83 1% 2008/ % 419 3% 88 1% 2007/ % 174 1% 109 1% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 13% 0% 2009/ % 13% 0% 2008/ % 6% 0% 2007/ % 11% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

24 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 40% 0% 2009/ % 40% 0% 2008/ % 47% 24% 2007/ % 33% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 9% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 55% 27% 2009/ % 64% 18% 2008/ % 58% 33% 2007/ % 50% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 24

25 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 17% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/ % 25% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 40% 2007/ % 17% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 50% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 25

26 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Liniefag el. lignende Andre kompetencer HK gnsnt. 78% 22% 2010/ % 8% 2009/ % 8% 2008/ % 25% 2007/ % 12% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst. Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,0 0, ,0 0,26 0,79% ,0 0,22 0,56% ,0 0,22 0,50% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

27 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,0 0,21 0,65% ,0 0,42 1,05% ,0 0,35 0,57% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,0 0, ,0 0,40 1,24% ,0 0,26 0,66% ,0 0,44 1,01% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,0 0, ,0 0,60 1,87% ,0 0,35 0,88% ,0 0,86 1,96% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

28 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 31 79% 27 87% 19 65% % % 22 79% 14 50% % 21 81% 23 85% 23 70% % % 24 83% 13 57% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% % 22 63% 7 26% 2 7% klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

29 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Ulovligt fravær Tabel 9.2 Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Alle Ekstraordinær Sygdom Ulovligt fravær fraværstyper frihed Dage Elevtal Dage Elever Dage Elever Dage Elever pr. elev HK , Datagrundlag: KMD Elev 29

30 Tabel 9.3 Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Alle fraværstyper Datagrundlag: KMD Elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær 30

31 31

32 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE