Skolebeskrivelse Bankagerskolen /2013
|
|
- Monika Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebeskrivelse Bankagerskolen /2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
2 Indholdsfortegnelse 1 BANKAGERSKOLEN 4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 7 3 RAMMEBETINGELSER 8 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder Udvikling af undervisningen i faget matematik Opfølgning og nye indsatsområder ipads på 1. årgang Udfordringer Faglokaler 38 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær
3 - 3 -
4 1 BANKAGERSKOLEN Telefonnummer Faxnummer Hjemmeside Skoleinspektør Viceskoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder Ledende pædagog Afdelingsleder SFO2 bankagerskolen.dk Bent Nielsen Birger Dam Sørensen Anette Frank Gert Blaavand Lisbeth Mørk Bankagerskolen er en udviklingsorienteret skole placeret i sydbyen. Det er en hus-opdelt åbenplan-skole, som siden starten i 1973 har vægtet åbenhed og stor indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Der har i alle årene været lagt vægt på holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 720 (pr. 1. juli 2013). Skolen er 3-sporet med 29 normalklasser, hvor der går i alt 692 herlige elever. Der er endvidere 3 taleklasser for klasse med i alt 10 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder) samt 3 specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med 18 elever. Der er pr. 1. juli 2013 indskrevet 326 børn i SFO-Delfinen (incl. 65 førskolebørn). Der er indskrevet 104 børn i SFO2 (4.-7. klasse i dagtimerne) og 70 børn i SFO3 (4.-7. klasse i aftentimerne) - 4 -
5 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder I forhold til fase 1 i den faseopdelte skole vurderes det at skolen er godt på vej med gode resultater og indsatser. Skolen har en omfattende to-lærerordning der anvendes til holddeling og øget undervisningsdifferentiering. Skolen har en række systematiske tiltag i forhold til overleveringen fra dagtilbud til skole samt opfølgningen på elevernes læseudvikling. Det kan med fordel undersøges om der kan foretages systematiske opfølgninger på forældrenes oplevelse af overgangen så det ikke kun baseres på medarbejdernes tilbagemeldinger fra skole/hjem-samtalerne. Skolen har i fase 2 igangsat en række interessante initiativer såsom øget holddeling efter fagligt niveau, køn og emne. Dette sammenholdt med en positiv trivselsmåling giver et samlet positivt indtryk. Der arbejdes kun i begrænset grad med den internationale dimension i fase 2. Bankagerskolen vurderes at kunne styrke fokus herpå. I forhold til fase 3 vurderer skolen at evalueringen af elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt kun foretages i ringe grad. Det er derfor positivt at Bankagerskolen har igangsat tiltag som fx deltagelse i First Lego League samt indførelse af fagdage i samarbejde med Dagnæsskolen og Højvangskolen, men det understreges at opfølgningen herpå fortsat må være i fokus. I forhold til målene for teknologi i langsigtet strategi vurderes skolen at være langt i forhold til eksempelvis styrkelse af elevernes læring, i form af digital adgang til læringsressourcer og forældreinformation, samt muligheden for at anvende eget udstyr på skolen. Dog har skolen udfordringer med opladning af elevernes udstyr. IT vurderes kun i nogen grad at blive anvendt som en naturlig del af undervisning. Dette kan muligvis hænge sammen med at skolen også kun i nogen grad vurderer at de bevidst arbejder med strategier for kompetenceudvikling af personalets didaktiske IT-kompetencer og at personalet kun i nogen grad deltager i relevante efter- og videreuddannelsesforløb. Bankagerskolen har en flot ambition om at inkludere 98% af alle eleverne i almenundervisningen - og vurderer i meget høj grad at have nået måltallet. Skolen havde således i skoleåret 2011/12 kun segregeret 1,7 % af skolens elever. Skolen vurderer dog at de fortsat har lidt vej inden skolens egen målsætning for inklusion er nået. Det vurderes positivt at skolen trods sit lave antal segregerede ikke sænker ambitionerne for indsatsen. Bankagerskolen vurderer generelt at have noget vej igen i arbejdet med kreativitet og innovation. Bankagerskolen samarbejder med netværks-skolerne om en række konkrete projekter, fx fagdage. Ligeledes har der i regi af SFO været afviklges fælles kurser om inklusion. Fokus ligger således på konkret opgaveløsning. Der kan med fordel arbejdes mere med fælles videndeling om ledelsesrolle og strategi i netværket
6 - 6 -
7 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurdering Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at langt de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen ligger skolen en del over gennemsnittet. Læseresultater Skolens læseresultater i de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang er gennemgående gode. I forhold til de øvrige elever i kommunen opnås de bedste resultater blandt de yngste elever. I modsætning til sidste år ligger Bankagerskolens afgangsprøvekarakterer lidt under s gennemsnit i flere fag. Særligt i skriftlig engelsk klarer Bankagerskolen sig flot. I forhold til overgangsfrekvensen var der i skoleåret 2012/13 flere unge på Bankagerskolen der gik videre til 10.klasse end til en ungdomsuddannelse. Der er tale om en negativ udvikling i forhold til de sidste tre års overgangsfrekvenser. Skolens fravær har været faldende fra 2010/11 og frem. Det vurderes således at der er tale om en generel og positivt tendens og ikke blot udsving fra år til år. Der er tale om et fald i alle typer fravær, men dog størst i ulovligt fravær med en reducering på 33%. Dog er det bekymrende at det er en større andel elever der står for det ulovlige fravær
8 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO kr Personaletal Lærere 52 Børnehaveklasseledere 4 Pædagoger 23 Teknisk/administrative medarbejdere 5 Ledere 4-8 -
9 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Bankagerskolens placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport
10 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen
11 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Bankagerskolens vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i
12 forhold til gennemsnittet. Den faseopdelte skole - fase 1 3,4 3,4 0,0 Fase 1 - M1 3,8 3,9-0,1 Fase 1 - M2 3,4 0,6 Fase 1 - M3 2,5 2,8-0,3 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Bankagerskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M1 3,8 3,9-0,1 Fase 1 - M1 - R1 3,5 3,8-0,3 Fase 1 - M1 - R2 4,1-0,1 Fase 1 - M1 - R3 3,8 0,2 Undervisningen differentieres på følgende måde: Vi har 2 voksne på i ca. 33% af elevernes skoletimer - her deles eleverne på mindre hold, og undervisningen tilpasses elevgrundlaget. Derudover er det ikke alle elever, der laver de samme opgaver eller på samme måde, men overskriften tilstræbes at være den samme. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Bankagerskolen har hertil knyttet følgende kommentarer: De børn, hvor der har været iværksat en ekstra indsats i børnehaven vedhørende sprogvurdering, socialog/eller faglig bekymring beskrives på et skema udarbejdet i samarbejde mellem daginstitution og skole. Dette overleveres på et møde i skoleregi, hvor forældre og personale fra begge institutioner deltager
13 Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Bankagerskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 3,4 0,6 Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Fase 1 - M3 - R1 2,5 2,8-0,3-13 -
14 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering
15 Den faseopdelte skole - fase 2 3,6 3,4 0,2 Fase 2 - M1 3,5 0,5 Fase 2 - M2 3,6 0,4 Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Fase 2 - M1 - R1 3,5 0,5 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Fase 2 - M2 - R1 3,6 0,4 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen
16 At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Fase 2 - M3 - R1 3,0 3,6-0,6 Fase 2 - M3 - R2 2,0 2,9-0,9 Fase 2 - M3 - R3 3,0 3,2-0,2 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) På mellemtrinnet arbejder eleverne meget med emneundervisning og lidt mindre med projektopgaver
17 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering
18 Den faseopdelte skole - fase 3 3,5 3,4 0,1 Fase 3 - M1 3,0 3,2-0,2 Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M3 3,2 0,8 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Fase 3 - M1 - R1 3,0 3,2-0,2 I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Vi har besluttet, at skolen deltager i First Lego League - i indeværende år deltog 7. årgang. Vi har indført fagdage om fredagen, hvilket giver større mulighed for at arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning. Vi har med stor succes gennemført en fælles valgfagsdag sammen med Dagnæsskolen og Højvangskolen. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne
19 Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M2 - R1 3,0 3,5-0,5 Fase 3 - M2 - R2 3,9 0,1 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Fase 3 - M3 - R1 3,2 0,8 Under resultatmål 1 har skolen beskrevet følgende samarbejde: Skolen indgår i et udviklingssamarbejde sammen med Gymnasium, HTX og Learnmark
20 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Målsætning 10: Målsætning 11: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser
21 Målsætning 1 Målsætning 11 Målsætning 2 Målsætning 10 Målsætning 3 Målsætning 9 Målsætning 4 Målsætning 8 Målsætning 5 Målsætning 7 Målsætning 6 Skolens vurdering
22 Teknologi 3,4 3,6-0,2 Tekno - M1 3,8 0,2 Tekno - M2 3,0 3,8-0,8 Tekno - M3 4,3 0,3 Tekno - M4 3,3 3,4-0,1 Tekno - M5 2,0 2,4-0,4 Tekno - M6 3,5 3,3 0,2 Tekno - M7 3,5 0,5 Tekno - M8 3,8 0,2 Tekno - M9 3,0-1,0 Tekno - M10 3,0 3,5-0,5 Tekno - M11 3,0 3,8-0,8 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Tekno - M1 - R1 3,8 0,2 Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag
23 Tekno - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Tekno - M3 4,3 0,3 Tekno - M3 - R1 4,1-0,1 Tekno - M3 - R2 4,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Tekno - M4 - R1 3,3 3,4-0,1 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden "omveje" Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug
24 Tekno - M5 - R1 2,0 2,4-0,4 Målsætning 6: At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Tekno - M6 - R1 3,5 3,3 0,2 Målsætning 7: At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Tekno - M7 - R1 3,5 0,5 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Tekno - M8 - R1 3,8 0,2 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering
25 At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Tekno - M9 - R1 3,0-1,0 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Eksempler på igangsatte eksperimenter med brug af teknologi: - First Lego Legue på 7. årgang - Brug af WeDo i indskolingen - NXT-robotter i natur og teknik samt fysik/kemi - Pasco måleudstyr i fysik/kemi - Naturfagsmarathon på mellemtrinnet Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. Tekno - M10 - R1 3,0 3,5-0,5 Målsætning 11: Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser At skolerne har kompetenceudviklingsstrategier der sikrer personalets IT-didaktiske kompetencer
26 Tekno - M11 - R1 3,0 3,8-0,8-26 -
27 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Målsætning 3 Skolens vurdering
28 Inklusion 3,8 0,2 Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M2 4,5 3,8 0,7 Inklusion - M3 3,6 0,4 Inklusion - M4 3,8 0,2 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M1 - R1 4,5 4,1 0,4 Inklusion - M1 - R2 3,0 3,9-0,9 Inklusion - M1 - R3 3,5 3,8-0,3 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Fælles sprog om inklusion har været tema på pædagogisk rådsmøde samt til teamsamtalerne i løbet af året. Har ligeledes været tema på møde for skolens forældre. Bankagerskolens målsætning for inklusion: En elev er inkluderet når eleven har udbytte af undervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en klasse. Et læringsfællesskab er inkluderende, når alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. Positive selvbilleder kommer til udtryk f.eks. som glæde ved at gå i skole og god trivsel. En forudsætning for, at vi lykkes med en Inkluderende praksis er, at alle parter i og omkring skolen er
29 bevidste om deres vigtige rolle i at udvikle inkluderende faglige og sociale læringsfællesskaber. Bankagerskolens handleplan for inklusion: Handlingsplanen er under udarbejdelse og indehoilder følgende hovedafsnit: Begrebsafklaring Hvad gør vi generelt i klasserne i forhold til elevernes læring? Hvad gør vi generelt i forhold til forældrene? Personalet generelt Læringscentret generelt Ledelsen generelt Hvad gør vi specifikt, når elever har faglige vanskeligheder? Hvad gør vi specifikt, når elever har trivselsmæssige eller sociale vanskeligheder? Konkrete indsatser i skoleåret 12/13 Andre planlagte konkrete indsatser i skoleåret 13/14 Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Inklusion - M2 - R1 4,5 3,8 0,7 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Inklusion - M3 - R1 3,6 0,4 Målsætning 4: At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At de centrale samt decentrale specialpædagogiske støttestrukturer, fx ressourcecentre, PPR og videncentre, er synlige og gennemsigtige
30 Inklusion - M4 - R1 3,8 0,2 Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: - Vi forventer, at forældrene medvirker til at skabe et godt fællesskab omkring den enkelte klasse. - Vi har fokus på kontaktforældrenes rolle i forhold hertil. - Vi har formuleret generelle gensidige forventninger (ligger på skolens hjemmeside)
31 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Skolens vurdering
32 Kreativitet 3,3 3,3 0,0 Kreativitet - M1 3,0 3,2-0,2 Kreativitet - M2 3,0 3,3-0,3 Kreativitet - M4 3,3 0,7 Målsætning 1: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab Der er fokus på den kreative dimension i alle fag Kreativitet - M1 - R1 3,0 3,2-0,2 Kommentar til hvilken måde skolen bevidst arbejder med at tydeliggøre den kreative dimension i alle fag Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Kreativitet - M2 - R1 3,0 3,3-0,3 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere
33 Beskrivelse af netværkene samt eventuelle projekter som resultat af netværkssamarbejdet: Skolens 7. årgang er fast deltager i krimimessen, hvor der f.eks. produceres små film. Der samarbejdes jævnligt med billedkunstnere og forfattere, som besøger skolen og indgår i et samarbejde omkring undervisningen. Eleverne på 4. årgang har et samarbejde med plejehjemmet Præsthøjgaard. I forbindelse med valgfagssamarbejdet med netværksskolerne havde vi et samarbejde med teknisk skole (madlavning). Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles At der er etableret videreuddannelses- og kursusmuligheder for lærere og pædagoger i kreativitet og innovation Kreativitet - M4 - R1 3,3 0,7-33 -
34 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering
35 Ledelse 3,4 3,5-0,1 Ledelse - M1 3,5 3,5 0,0 Ledelse - M2 3,0 3,5-0,5 Ledelse - M3 3,7 3,4 0,3 Målsætning 1: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Med udgangspunkt i skolernes placering og størrelse er der dannet forpligtende fællesskaber mellem skoler forankret i ledelsen Ledelse - M1 - R1 3,5 3,5 0,0 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Ledelse - M2- R1 3,0 3,5-0,5 Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: I marts 2013 blev der afholdt en fælles valgfagsdag for overbygningseleverne i netværket. Både elever og lærere oplevede dagen som meget udbytterig. Der er planlagt med to fælles valgfagsdage i april Ledelsesteamene i netværket har afholdt en fælles temadag, hvor ideer til en række samarbejdsprojekter blev udviklet. SFO'erne på de tre skoler har afviklet et fælles kursus om inklusion
36 Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriterierne Ledelse - M3 3,7 3,4 0,3 Ledelse - M3 - R1 3,5 3,5 0,0 Ledelse - M3 - R2 3,3 0,7 Ledelse - M3 - R3 3,7 3,5 0,2 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Ledelsen modtager respons af personalet i trivselsmålinger, som foretages hvert tredie år. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler med alle ansatte, hvor et delelement er respons på mål og ledelse. Endvidere modtager ledelsen respons på to årlige dialogmøder med årgangsteamene. I en årlig struktureret samtale med skoledirektøren modtager ledelsen respons på mål kvalitetsrapporten. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Generelt samarbejder vi tæt med f.eks. PPR, SSP, Ungdomsskolen og Familieafdelingen om den konkrete opgaveløsning. Særlig har vi et meget tæt og givende samarbejde med ledelsen af Daginstitution Bankager
37 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Udvikling af undervisningen i faget matematik Mål: Målet er, at eleverne opnår bedre resultater ved afgangsprøverne i matematik Vurdering af status på mål: I skoleåret 2012/13 har alle skolens matematiklærere deltaget i et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb, som er blevet tilrettelagt af to matematikvejledere fra en anden af kommunens skoler. Kurset har bla. fokuseret på undervisningsdifferentiering, elevernes arbejde med egne strategier for opgaveløsning, inddragelse af IT i undervisning, den nye mundtlige afgangsprøve. Bankagerskolen arbejder sammen med Dagplejen i Syd og Daginstitution Bankager omkring et Nyt Nordisk Skole - projekt, hvor omdrejningspunkterne er matematik og chanceulighed. I samarbejdet er fokuspunkterne udvikling af elevernes talfornemmelse og talforståelse. Planlagt opfølgning på mål: Der er planlagt følgende opfølgning i skoleåret 2013/14: - Arbejde med at gøre matematikundervisningen konkret og anvendelsesorienteret. - Inddragelse af IT i undervisningen f.eks. regneark og Geogebra. - Tidlig indsats i forhold til elever i matematikproblemer, således at disse elever modtager en særlig tilrettelagt undervisning dagligt i en kortere periode. - Styrkelse af lærernes arbejde med faglig læsning i matematik. Matematiklærerne sparrer med hinanden om sprogliggørelsen af faget. F.eks. hvordan trænes ordkendskabet, hvilket ord er særlig vanskelige. - Udvikling af arbejdet i fagteamet. En del af tiden anvendes til fælles forberedelse og lærerne superviserer hinanden. - Udvidelse af antallet af matematikvejledere fra 1 til 2-3 optimalt set således, at der er en matematikvejleder i hver afdeling. Dennes opgave bliver at give sparring tiol lærerne, deltage i årgangsteammøder og give feedback på årplaner, deltage i undervisning mv. - I Ny Nordisk Skole sammenhæng dannes venskabshold på tværs af afdelinger i skolen og på tværs af skole, børnehaver og dagpleje. Der aftales aktivitetsdage, hvor børnene laver matematikaktiviteter for og med hinanden. 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder ipads på 1. årgang Mål: IT bliver en naturlig del af undervisning og læring i alle fag og understøtter læring hos alle elever, således at de lærer mest muligt
38 Handleplan: Udvikler og afprøver nye samarbejdsformer på både elev- og lærerniveau. Fælles introduktionskursus for lærere og pædagoger. 4.4 Udfordringer Faglokaler Faglokalerne til natur og teknik, fysik/kemi og hjemkundskab trænger til en gennemgribende renovering. Dette gælder også lokalerne, som rummer skolens læringscenter. Omkostningerne ved disse renoveringer er så store, at vi ikke kan finde midler i vores decentrale budget
39 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2012/ klasse 3 taleklasser - 3 specialklasser 2011/ klasse 4 taleklasser 3 specialklasser 2010/ klasse 4 taleklasser 1 specialklasse 2009/ klasse 4 taleklasser Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,4 12,7 9,5 2012/ ,7 13,4 8,1 2011/ ,2 12,1 9,4 2010/ ,2 12,3 10,0 2009/ ,1 12,2 10,1 Tabel Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 35,4 % ,7 2012/ ,4 % ,1 2011/ ,7 % ,9 2010/ ,2 % ,3 2009/ ,3 % ,7 Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 2, /2013 3, /2012 3, /2011 4, /2010 4,
40 Tabel Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns / / / / Tabel Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 23,3 2012/ / Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2009/ / / /2013 HK gns Dansk, læsning 6,0 4,9 7,5 6,2 6,4 Dansk, retstavning 6,4 5,9 7,7 5,4 6,2 Dansk, skriftlig 6,3 5,8 6,8 6,6 6,3 Dansk, orden 8,7 4,7 6,9 Dansk, mundtlig 6,8 7,7 6,5 6,8 6,8 Matematik, færdighedsregning 6,6 6,6 7,3 6,7 6,9 Matematik, problemregning 5,4 4,9 5,9 5,6 6,0 Engelsk, mundtlig 5,8 6,2 6,8 6,0 7,5 Engelsk, skriftlig 1,0 7,7 7,7 6,6 Fysik/kemi 5,9 6,1 6,3 6,2 6,0 Biologi, skriftlig 7,8 0,0 4,8 6,6 Geografi, skriftlig 7,2 7,0 7,6 7,4 Kristendomkundskab 8,3 6,8 Obligatorisk projektopgave 6,3 6,4 7,5 7,1 7,3-40 -
41 Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2009/ / / /2013 Ungdomsuddannelse 57 % 57 % 61 % 43 % 10. klasse tilbud 38 % 39 % 39 % 57 % Andet 4 % 3 % 0 % 0 % HK gns, ungdomsuddannelse 53 % 59 % 45 % 51 % HK gns, 10. klasse tilbud 43 % 37 % 51 % 44 % HK gns, andet 4 % 4 % 4 % 5 % Tabel Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns % % % 2012/ % % % 2011/ % 95 0 % 73 0 % 2010/ % 50 0 % % 2009/ % % %
42 5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 82 % 16 % 2 % 2012/ % 8 % 0 % 2011/ % 23 % 0 % 2010/ % 35 % 0 % 2009/ % 38 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 7 % 2012/ % 46 % 0 % 2011/ % 54 % 0 % 2010/ % 42 % 0 % 2009/ % 42 % 8 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 17 % 5 % 2012/ % 5 % 0 % 2011/ % 10 % 0 % 2010/ % 10 % 0 % 2009/ % 5 % 10 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 44 % 44 % 12 % 2012/ % 72 % 6 % 2011/ % 67 % 17 % 2010/ % 78 % 0 % 2009/ % 67 % 11 %
43 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 38 % 6 % 2012/ % 63 % 0 % 2011/ % 75 % 0 % 2010/ % 63 % 0 % 2009/ % 38 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 8 % 2012/ % 0 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 85 % 15 % 0 % 2012/ % 50 % 0 % 2011/ % 63 % 0 % 2010/ % 50 % 0 % 2009/ % 25 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 40 % 3 % 2012/ % 83 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 70 % 24 % 5 % 2012/ % 0 % 0 %
44 5.3 Midler til efteruddannelse Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 309,7 0,18 0,03 % 2012/ ,5 0,21 0,40 % 2011/ ,0 0,24 0,42 % 2010/ ,8 0,17 0,40 % 2009/ ,0 0,35 0,43 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 147,4 0,09 0,01 % 2012/ ,4 0,53 1,02 % 2011/ ,0 0,04 1,07 % 2010/ ,0 0,07 1,02 % 2009/ ,0 0,02 1,08 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 412,9 0,25 0,04 % 2012/ ,5 0,01 0,02 % 2011/ ,0 0,09 0,18 % 2010/ ,5 0,05 0,10 % 2009/ ,0 0,25 0,51 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 639,5 0,38 0,05 % 2012/ ,5 0,60 1,15 % 2011/ ,0 0,80 1,61 % 2010/ ,5 0,27 0,51 % 2009/ ,0 0,49 1,00 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, praktiske/musiske fag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 11,2 0,01 0,00 % 2012/2013 0,0 0,00 0,00 %
45 5.4 Elevtal og SFO-andel Tabel SFO-andelen Skoleår 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % % % 2012/ % % % % 2011/ % % % % 2010/ % % % % 2009/ % % % % Tabel SFO2-andelen Skoleår 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % 6 10 % 2 4 % 2012/ % % % 4 6 % 2011/ % % % % 2010/ % % % 3 5 %
46 5.5 Elevfravær Tabel Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 545 9, / , / , / , Tabel Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 780 9, / , / , / , Tabel Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 51 14, / , / , / , Vurdering af skolens fraværsmønster og beskrivelse af handleplan i forhold til fravær Det samlede elevfravær er faldet fra 10,0 dage pr. elev i 2010/11 til 9,4 dage i 2011/12 og til 8,1 dage i 2012/13. Det er glædeligt at konstatere, at elevfraværet er faldet med 19% over de seneste 3 skoleår. Sygefraværet er i forhold til forrige skoleår faldet med ½ dag pr. elev. Antal ulovlige fraværsdage er faldet med 34% men fordeler sig over dobbelt så mange elever. Det betyder at det gennemsnitlige ulovlige fravær pr. elev (som har været ulovligt fraværende) er faldet fra 9,1 dage til 3,1 dage. Skolen vil fortsat have stor opmærksomhed på elevfravær. Planlagt registrering og opfølgning Klasselærerne registrerer elevernes fravær dagligt og indtaster fraværet i Personaleintra gerne dagligt men mindst én gang om ugen (så forældrene løbende kan følge fraværet i Forældreintra) Sygefravær
47 Definition: Fravær hvor forældrenes efterfølgende tilbagemelding angiver sygdom som årsag. Bekymrende sygefravær: Mønster, hyppighed, årsag eller varighed kan udløse bekymring og kræve handlingsplan. Det er en vurderingssag baseret på kendskab til elev og familie. Som hovedregel kontakter klasselæreren nærmeste leder, hvis - Eleven har hyppige enkeltsygedage på samme ugedag - Eleven har 5 enkeltsygedage i samme måned - Eleven har mere end 14 dages sygefravær på et halvt år Klasselæreren og lederen aftaler det videre forløb og lederen registrerer fraværet som bekymrende i KMD- Elev. Hvis der udarbejdes en handlingsplan registreres dette i KMD-Elev. Hvis der udarbejdes en underretning registreres dette i KMD-Elev. Ekstraordinær frihed Definition: Alt fravær med skolens godkendelse på dage, der ikke er skolefridage. Ekstraordinær frihed på max. én dag godkendes af klasselæreren. Ekstraordinær frihed herudover godkendes af nærmeste leder. Ansøgningerne vurderes individuelt og evt. afslag begrundes. Ulovligt fravær Definition: Fraværet skyldes ikke sygdom, og der er ikke givet tilladelse til fraværet fra skolens side. Bekymrende ulovligt fravær: Elevens udeblivelse uden årsag/godkendelse fra skolens side kombineret med mønster, hyppighed, årsag eller varighed kan udløse bekymring og kræve handlingsplan samt evt. underretning. Fravær er bekymrende ved manglende kontakt til hjemmet, mange fraværsperioder, historik/dårligt samarbejde med hjemmet eller højt antal fraværsdage. Som hovedregel kontakter klasselæreren nærmeste leder, hvis - Eleven har hyppige ulovlige enkeltdagsfravær på samme ugedag - Eleven har mere end 5 dages ulovligt fravær i skoleåret Klasselæreren og lederen aftaler det videre forløb og lederen registrerer fraværet som bekymrende i KMD- Elev Hvis der udarbejdes en handlingsplan registreres dette i KMD-Elev. Hvis der udarbejdes en underretning registreres dette i KMD-Elev
48 Rådhustorvet Telefon: UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013
Skolebeskrivelse Højvangskolen - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 HØJVANGSKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af
Læs mereSkolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012
Skolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 GEDVED SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereSkolebeskrivelse Søvind Skole /2012
Skolebeskrivelse Søvind Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 SØVIND SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSkolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Læs mereSkolebeskrivelse Østbirk Skole /2012
Skolebeskrivelse Østbirk Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 ØSTBIRK SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af
Læs mereSkolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012
Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 STENSBALLESKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering
Læs mereSkolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder
Læs mereSkolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder
Læs mereSkolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 1.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSkolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Læs mereSkolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 A:
Læs mereSkolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Fokus
Læs mereSkolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012
Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 HOVEDGÅRD SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering
Læs mereSkolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 4 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2010... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder og resultater... 8 1.
Læs mereSkolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Læsning
Læs mereSkolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget 2009... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 5 Indsatsområder
Læs mereSkolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 It-støtte
Læs mereSKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN /2012
SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN - 2011/ UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse Skolebeskrivelse 2011/ 1 DAGNÆSSKOLEN 3 2 SAMLET VURDERING AF SKOLEN 6 2.1 Vurdering af status på Den faseopdelte skole
Læs mereSkolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2009... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder
Læs mereSkolebeskrivelse for Nim skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereSkolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7
Læs mereSkolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09
Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Vestbyskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder
Læs mereSkolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 BØRN OG UNGE Gedved Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSkolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09
Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 9 Naturfagsprojekt...
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereSkolebeskrivelse Brædstrup Skole /2013
Skolebeskrivelse Brædstrup Skole - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 BRÆDSTRUP SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSkolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 2 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mere