Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Revideret: 23. juni 2011 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Hold: Sept./10 Efterår 2011 Professionsbachelor i sygepleje

Indholdsfortegnelse Modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 3 Indhold i de enkelte fagområder... 4 Tema 1: Tværprofessionelt samarbejde... 4 Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv... 4 Tema 3: Sundhedsinformatik og formidling i et tværprofessionelt perspektiv... 5 Tema 4: Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv... 5 Litteratur... 5 Undervisnings- og arbejdsformer... 9 Fastlagt studieaktivitet... 9 Planlagt studieaktivitet... 9 Bilag: Ucc s fælles tværprofessionelle element... 11 Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 2

Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner. Der er fokus på sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb, samt sundhedsvæsnets lovgrundlag. Der er endvidere fokus på det enkelte menneske, familien og grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, rehabiliterende og behandlende tiltag. I de 3 første uger af modulet afvikles UCCs fælles tværprofessionelle element der afsluttes med en intern prøve (se bilag). Efter modulet kan den studerende følgende: Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Beskrive lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver Beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til teori og praksis. Fra den problemorienterede projektmetode anvendes problembaggrund, problemkonkretisering, problemformulering og formål i en skriftlig opgave ECTS-point for centrale fagområder Sygeplejerske ECTS Sygepleje 2 + 1 Sundhedsinformatik 2 Sygdomslære 1 Folkesundhed, 2 + 1 epidemiologi og miljømedicin Organisation og 2 + 1 ledelse + jura Sociologi og 3 sundhedsantropologi Total 15 Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 3

Indhold i de enkelte fagområder De enkelte fagområder indgår i modulets undervisning, projektarbejde, vejledning og formidling og tilrettelægges i følgende 4 temaer: Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tværprofessionelt samarbejde Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Sundhedsinformatik og -formidling i et tværprofessionelt perspektiv Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Tema 1:Tværprofessionelt samarbejde Profession Professionsforståelse, -karakteristika og -udvikling i samfundsperspektiv Magtprocesser og diskurser Det refleksivt moderne Tværfaglighed Begrebsafklaring: Mono-, fler- og tværfaglighed, tværprofessionalisme, brugerintegreret samarbejde Samarbejdsformer og samarbejdspartnere Funktion og rollefordeling Projektarbejde Metode og indhold Problembaggrund, problemkonkretisering, problemformulering og formål Gruppeprocesser Praksisstudie i forbindelse med projekt Undersøgelse og generering af data, nationalt og/eller internationalt Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Det danske sundhedsvæsen Opbygning, organisering og placering i samfundet. Sektorielle enheder og reformer nationalt, regionalt, kommunalt Professioners placering Politiske og økonomiske rammer. Centrale love Sundhedsloven, lov om social service, lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed Centrale begreber Patientens retsstilling, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, samtykke, omsorgspligt og magtanvendelse, sundhedsprofessionelles ansvar og rettigheder, journalføring og optegnelser Retskilder og retsregler Etik, som begrundelse af faglig identitet og tværfaglig dialog Centrale begreber Etiske principper, fordomme, mening og argumenter. Fag-etiske retningslinjer og menneskets værdi. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 4

Tema 3: Sundhedsinformatik og formidling i et tværprofessionelt perspektiv Sundhedspolitiske målsætninger Historik, overordnede strategier og visioner, kvalitetsudvikling Dokumentation, information og kommunikation, herunder portaler Telemedicin og pervasive healthcare Datasikkerhed og etik Tema 4: Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Folkesundhedsvidenskab Sundhedsopfattelser og begreber; sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspolitik og folkesundhedsarbejde, nationalt og internationalt Sundhedsprofiler Social ulighed i sundhed Health Promotion - teorier og planlægningsmodeller Epidemiologiske metoder (deskriptive og analytiske), og kvalitative metoder i folkesundhedsarbejde Udvalgte områder inden for miljømedicin Sygdomslære Sundhed og sygdom relateret til et klinisk problemområde. Litteratur Se i de enkelte temaers undervisningsplaner om de nedenstående kilder lægges på skolekom (pdf filer). Litteratur tema 1. Tværprofessionelt samarbejde Argyris, C. Organisatorisk læring single- og doubleloop. I: K. Illeris, red. 2004. Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsbibliotek. Kap. 24 Dybbroe, B. Professionssociologi. I: P.T. Andersen og H. Timm, red. 2010. Sundhedssociologi en grundbog. København. Hans Reitzels Forlag Ejrnæs, Morten. Faglighed og tværfaglighed - Vilkårene for tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og sagsbehandlere. Akademisk Forlag 2006 Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed. I: Uden for nummer: 2004; årg. 5, Nr. 9 Gunst-Møller, M. 2002. Alkoholisme behandles i en terapeutisk alliance. Sygeplejersken, 47, pp. 14-21 Kvale S, Brinchmann S (2009): InterView: København. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave. Kap. 7: Udførelse af et interview, s. 80-92, s. 143-162, s. 223-239 Lauvås, K. & Lauvås, P., 2006. Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Århus: Forlaget Klim. Nogle nøglebegreber s. 34-63, s. 207-224 Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 5

Muus I. Faglighed på tværs og langs. Danske Fysioterapeuter 1998; 19: 10-12 Nielsen, J.B. & Knudsen, M., red., 2001. Tværfagligt samarbejde fra model til erkendelse. I: Tværfagligt samarbejde. Åbenrå Udviklings- og formidlingscenter for børn og familier. pp. 7-16. Pedersen, K. 2003. Problemstilling og problemformulering. I: Olsen, P.B. & Pedersen, K. (red): Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog. 3. udg. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, Kap 2, pp.25-44. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S., 2006. Den gode opgave. 3. udg. 2. oplag. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur, pp. 28-34. Thagaard, t. 2004. Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag. København. Kap. 4. Dataindsamling: Observation, pp. 65-86. Litteratur tema 2. Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Birkler, Jakob: Etik i sundhedsvæsenet, Munksgaard Danmark, København Danielsen, Marie. (2009) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering Forlaget Academica, Århus, kapitel 1,2,3 til s. 75 og kap. 5 (i alt 83 sider) Kristensen, Kent (2008): Sundhedsjura. Gads Forlag, København Kapitel 1, side 20 53 Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010 - www.retsinfo.dk Bekendtgørelse af lov om Social Service LBK nr. 1096 af 21/09/2010 www.retsinfo.dk Lov om autorisation af sundhedspersoner om sundhedsfaglig virksomhed LBK nr. 1350 af 17/12/2008 www.retsinfo.dk Litteratur tema 3. Sundhedsinformatik og formidling i et tværprofessionelt perspektiv Birkler, Jacob & Mads Roland Dahl, Den digitale patient. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark, København 2011: Kap. 1: Den digitale patient. Kap. 2: Den digitale forståelse. Kap. 4: Etiske perspektiver. Kap. 6: Fremtiden for den digitale patient. Erdmann, Lone Withen (red.) Sundhedsinformatik i klinisk praksis 1. udgave, 1. oplag, Gads forlag, København 2011.: Kap. 1: Lone Withen Erdmann, IT som værktøj i det danske sundhedsvæsen. Kap. 2: Gøeg, Kirstine Rosenbeck m.fl.: Kliniske informationssystemer. Kap. 4: Hulbæk, Lars, Telemedicin og e-kommunikation. Kap. 5: Dragsted, Lis, Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it-systemer og itsikkerhed. Side 101 108 Kap. 7: Juhl, Line Brune, Retlig regulering og sundhedsinformatik. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 6

Mainz, Jan, m.fl. (red.) Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København 2011: Kap. 2: Krog, Birgitte Pandrup m.fl.: Begreber og terminologier. Kap. 5: Jørgensen, Henrik Stig, m.fl., Kliniske retningslinjer. Kap. 8: Riiskjær, Erik, m.fl., Bruger involvering. Kap. 13: Mainx, Jan & Peter Rhode, Akkreditering I sundhedsvæsenet. Holt Christensen, Peter: Vidensdeling perspektiver, problemer og praksis. 1. udg. Handelshøjskolens Forlag; 2004. Kap. 7: Vidensdeling i praksis. Horsten, Vibeke: Veje til sundhed på internet. FADL's Forlag 2006 Kap. 4 Kjær, Peter & Anne Reff, red.: Ledelse gennem patienten. Nye styringsformer i sundhedsvæsenet. 1. udgave. Handelshøjskolens Forlag, 2010: Vikkelsø, Signe: De elektroniske patienter et kollektivt eksperiment med autonomi og automatik i sundhedsvæsenet. Side 131 152. Aftale om sundheds-it. National Sundheds-it (pdf). Aftalen kan hentes på: http://www.nsi.dk/om_os.aspx Pejlemærker for sundheds-it 2010, Danske Regioner (pdf). Dokumentet kan hentes på: http://www.regioner.dk/sundhed/sundhedsit/~/media/451ff22296124c9fb78a6efe881fcbc3.a shx Litteratur tema 4. Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Andersson I: Epidemiologi for Sundhedspersonale en introduktion, 2008 Dansk udgave, Gads forlag. ISBN: 978-87-12-04300-3. Læs Grundlæggende del, side 11 121 Diderichsen F. Social ulighed i sundhed årsager, analyser og indsatser. I: Kamper - Jørgensen F, Almind G, Jensen BB (red.)forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap 17, s.249 253. Glümer C m.fl.: Sundhedsprofil for Region og kommuner, Region H, juli 2008. Sammenfatning, side 3-7 samt Kap. 6: Biologiske mål. Iversen L. Forebyggelse og sundhedsfremme. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, (red). Medicinsk sociologi, samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave, 6 oplag. Kap. 12, side 275-301. Juel K, Rasmussen NK. Danmark i internationalt perspektiv. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, redaktører. Medicinsk sociologi, samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave, 6 oplag. Kap. 2, side 44 62. Jørgensen K. Forebyggende samtale. I: Jørgensen K, (red). Kommunikation for sundhedsprofessionelle kap. 8, side 161 184. Kamper Jørgensen F. sundhedsprofiler. I: Kamper - Jørgensen F, Almind G, Jensen BB (red.)forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap 9, s.167 169. Kamper Jørgensen F, Bruun Jensen B: Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: Kamper - Jørgensen F, Almind G, Jensen BB (red.)forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap 1, s.21 33. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 7

Kamper Jørgensen F. Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I: Kamper - Jørgensen F, Almind G, Jensen BB (red.) Forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap 2, s.43 51. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet København 2007. ISBN: 978-87-7899-121-8. Kapitel 1 og dan dig et overblik over publikationens formål og indhold samt Kapitel 33: Sociale Forskelle Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet København 2007. ISBN: 978-87-7899-121-8, kapitel 27: Screening. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet København 2007. Kap. 24 (Arbejdsmiljøet) Kristensen TS. Stress og psykosomatiske sygdomme. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, (red). Medicinsk sociologi, samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave, 6 oplag. Kap. 10, side 225-253. Madsen m, Grønbæk M, Kamper- Jørgensen. Udviklingen i sundhedstilstand, dødsårsager og sygdomsmønstre. I: Kamper - Jørgensen F, Almind G, Jensen BB (red.)forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap 4, s.85 107. Osler m, Nybo Andersen AM. Social ulighed i helbred. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, redaktører. Medicinsk sociologi, samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave, 6 oplag. Kap. 5, side 108 127. Stauning J AA. Screening og helbredsundersøgelser. I Forebyggende Sundhedsarbejde 5. udgave. Munksgaard Denmark. Kap23, s.336 345. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 8

Undervisnings- og arbejdsformer Modulet er tilrettelagt med undervisningsforløb, projektforløb, en fastlagt studieaktivitet, samt en planlagt studieaktivitet. Der veksles mellem følgende undervisnings- og studieformer: holdundervisning, teoretiske oplæg, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, fremlæggelser, studier i praksis, projektarbejde og vejledning. Portfolio Portfolio anvendes som studieredskab og indgår såvel i den teoretiske som kliniske undervisning. Dette redskab kan understøtte den enkelte studerendes læring og læringsudbytte samt dokumentation heraf. I dette modul skal godkendelse af intern prøve (det tværprofessionelle element), planlagt studieaktivitet og fastlagt studieaktivitet dokumenteres i portfolio. Studieadministrationen afstemmer og attesterer for gennemførelsen af modulet, herunder intern prøve, der afvikles i UCC s fælles tværprofessionelle element. Originalen arkiveres i skolens arkiv og studieadministrationen udleverer en kopi til den personlige portfolio. Fastlagt studieaktivitet Den studerende skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet rettet mod digitaliseret kommunikation og samarbejde. Dette kan opfyldes gennem 80 % fremmøde i undervisningen i sundhedsinformatik eller ved at udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal være udarbejdet senest fredag kl. 12, uge 13 i forårssemestret og uge 43 i efterårssemestret. Dokumentation Den fastlagte studieaktivitet dokumenteres i den studerendes portfolio. Det gøres i et samarbejde mellem underviseren i Tema 3 og studieadministrationen. Planlagt studieaktivitet I modul 5 viser den studerende sit læringsudbytte ved en planlagt studieaktivitet. Grundlaget for aktiviteten er modulets læringsmål. Aktiviteten består både af et gruppefremstillet projekt og en formidling til 2 til 4 andre projektgrupper samt gruppens vejleder. I forlængelse af formidlingen mødes gruppen og vejlederen, som sammen drøfter de studerendes læringsudbytte i forhold til modulets læringsmål. Projektforløb Projektet udarbejdes i grupper med 3 5 studerende. Holdets studerende står delvis selv for at danne projektgrupperne. Grupperne indleverer en formular med navn på gruppens studerende og angivelse af klinisk problemområde til studiesekretariatet. Formularen udleveres af en underviser i tema 1. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 9

Hver projektgruppe tildeles en vejleder, der vejleder gruppen under projektforløbet, samt deltager i formidlingen. Der tilbydes 4 timers vejledning pr. gruppe. Tilrettelæggelsen af forløbet for henholdsvis forårs- og efterårsmodulet er: Fredag i uge 9 / 38 inden kl.12.00 indleverer de enkelte projektgrupper formularen. Projektarbejdet påbegyndes i uge 10 / 39. Projekterne afleveres i 2 eksemplarer i studiesekretariatet og sendes elektronisk til de projektgrupper, der skal deltage i formidlingen fredag inden kl. 12.00 i uge 14 / 44. Formidling og drøftelse mellem projektgruppen og vejlederen afholdes i uge 15 / 45. Projekt krav og kriterier I den skriftlige projektrapport skal indgå: Problembaggrund udvælg, beskriv og begrund et klinisk problemområde i forhold til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker, hvor der kræves tværprofessionel virksomhed redegør for de implicerede professioners ansvar og kompetencer i relation til den tværprofessionelle opgave Udvælg og inddrag relevante teoretiske begreber fra mindst to af temaerne 1, 2, 3 eller 4 Problemkonkretisering afgræns det kliniske problemområde Problemformulering udarbejd en problemformulering, hvor der indgår tværprofessionel virksomhed Formål udarbejd formål for hvem og hvordan undersøgelsens resultater kan få betydning for den tværprofessionelle virksomhed Teoretiske begreber Udvælg, begrund og præsenter teoretiske begreber fra tema 1, 2, 3 og/eller 4 som er relevante at anvende i besvarelsen af problemformuleringen Projektet udarbejdes i henhold til formelle krav og opgavetekniske retningslinjer og må fylde mellem 25.000 og 28.000 tegn eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Formidling Det er intensionen, at projektgruppen ved formidlingen skaber mulighed for videndeling, inspiration, nysgerrighed, udveksling af erfaringer, samt at der kan stilles kritiske spørgsmål og diskuteres. Det forventes, at den enkelte studerende har læst de andre gruppers projekter og forberedt nogle spørgsmål, som kan indgå i diskussionen. Formidlingen afvikles i hold af 3 4 projektgrupper. Vejlederen deltager ved gruppens formidling. Der afsættes 75 minutter til hver projektgruppe. Disse fordeles med 45 minutter til formidling og 30 minutter til vurdering i forhold til modulets læringsmål. Den studerende skal gennemføre den planlagte studieaktivitet, der er rettet mod læringsmålene i modulet. Dette kan opfyldes ved aktiv deltagelse i udarbejdelse af et projekt, der indeholder ovenstående krav og kriterier samt gennemførelse og deltagelse i formidling af eget og andres projekter. Hvis den studerende ikke deltager i formidlingen udarbejdes en afløsningsopgave. Den skal afleveres senest fredag kl. 12, uge 17 i forårssemestret og uge 47 i efterårssemestret. Dokumentation Den planlagte studieaktivitet dokumenteres i den studerendes portfolio. Det gøres i et samarbejde mellem gruppens vejleder og studieadministrationen. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 10

Bilag 1 UCCs fælles tværprofessionelle element UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der hver især omhandler en konkret, tværprofessionel problemstilling. Disse moduler kaldes tværmoduler. Den studerende skal, efter en nærmere fastlagt valgprocedure, vælge et tværmodul mellem alle tværmodulerne der udbydes inden for UCC. Formål og indhold Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle elementer at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne ved, at studerende møder hinanden på tværs af uddannelserne og sammen studerer en afgrænset faglig problemstilling, der udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. Det er målet, at den studerende: deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet, indgår i tværgående samarbejdsgrupper bliver opmærksom på grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner, møder forskellige professionelle tilgange til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker og til forskelle i livsopfattelser og livsvilkår, undersøger sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for tværprofessionel opgaveløsning, og kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats Organisering Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Uddannelsesstedet har det faglige og praktiske ansvar for de tværmoduler der bliver udbudt på uddannelsesstedet. Placering UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers samlede forløb: Uddannelse Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolk Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårssemester og efterårssemester 3. semester (5. modul) 3.semester / 4. semester 3. semester (5. modul) 4. semester 3. semester (5. modul) 6. semester /3. semester Afventer Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 11

UCCs fælles tværprofessionelle element og sammenhæng med uddannelsernes tværprofessionelle elementer/modul I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder regler om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en væsentlig del af det tværprofessionelle element/modul. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog og sygeplejerske. Det fremgår af studieplanen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. I de uddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen ikke indeholder regler om et tværprofessionelt element eller modul, indgår UCCs fælles tværprofessionelle element som et selvstændigt element i uddannelserne. Det gælder uddannelserne til tegnsprogstolk og tekstilformidler. Varighed og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuld studietid). I de tre uger indgår de studerendes arbejde med en afsluttende rapport. I uddannelserne til lærer og tekstilformidler skal den studerendes deltagelsespligt i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes i lighed med den øvrige deltagelsespligt. For læreruddannelsen gælder desuden, at den studerendes gennemførelse af UCC fælles tværprofessionelle element godkendes i sammenhæng med den samlede godkendelse af det tværprofessionelle element efter nærmere regler i studieplanen. Deltagelsespligten i UCCs fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/ikke bestået I uddannelserne til fysioterapeut, pædagog, pyskomotorisk terapeut og sygeplejerske skal den studerende til prøve i det tværprofessionelle element/modul. Den studerendes gennemførelse af et af UCC tværmoduler indgår her i sammenhæng med prøven i uddannelsernes tværprofessionelle element/modul efter nærmere regler i uddannelsernes studieplaner. Prøven i UCCS fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemførelse Den studerende gennemfører UCCs fælles tværprofessionelle element ved at få sin rapport bedømt bestået. Skriftlig rapport Den studerende skal aflevere en skriftlig rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Aflevering foregår digitalt. Rapporten kan skrives alene eller i grupper på op til 4 studerende. I grupperapporter skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 12

1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag Emnet eller problemstillingen for rapporten vælges af den studerende og godkendes af tværmodulets undervisere. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere i væsentlig grad at have nået det anførte mål for UCCs fælles tværprofessionelle element. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 13