Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1
Indhold Baggrund... 3 Konstruktion af musikinstrumenter på 3. årgang... 3 Projektrammerne... 3 Før projektet... 3 Projektforløbet... 4 Evaluering af projektet... 5 Elevernes perspektiv... 5 Folkeskolelærernes perspektiv... 5 GMBs læreres perspektiv... 6 Vigtige erfaringer... 7 Planlægning... 7 Den kreative tilgang... 7 Opdage nye muligheder... 7 Hvis projektet skal gentages... 8 2
Baggrund Den nye folkeskolereform træder i kraft fra skoleåret 14/15. Et af temaerne i den nye reform er, at skolerne i højere grad skal åbne sig for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Reformen forpligter folkeskolen og musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. På den baggrund har Gladsaxe Kommune ansat mig som udviklingskonsulent. Jeg har fået til opgave at iværksætte projektforsøg, som skal erhverve nogle erfaringer for, hvordan et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og Gladsaxe Musik- og Billedskole (GMB) kan udmønte sig i praksis. Mørkhøj skole er udvalgt som primær samarbejdspartner i forhold til iværksættelsen af projektforsøg, hvis intention det er yderligere at kvalificere musik- og billedkunstundervisningen på udvalgte klassetrin. Denne rapport er en erfaringsopsamling for ét af fire projekter på Mørkhøj skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. årgang Projektrammerne Projektet var for hele 3. årgang, dvs. to klasser med i alt 45 elever. Tidsperspektivet for projektet var tre sammenhængende dage fra kl. 9 13 plus en to timers introduktion til hver af de to klasser i ugen op til tredagesforløbet. Afslutningen af projektet skulle være en koncert på selvbyggede instrumenter for eleverne i indskolingen. To billedkunstnere og en musiker med tilknytning til GMB skulle sammen med 3. årgangs lærerteam køre projektet. Lokalefaciliteterne var Aulaen på Mørkhøj skole, som i de tre projektdage var omdannet til et stort værksted, hvor alle eleverne kunne arbejde i grupper med at bygge deres egne instrumenter. Før projektet Projektet var fra starten tænkt som et tværfagligt projekt mellem billedkunst og musik. Den overordnede ide i projektet var allerede fastsat billedkunsterne skulle sammen med eleverne bygge instrumenter og musiklæreren fra GMB skulle sammen med musiklærerne fra folkeskolen stå for at øve med eleverne, så det hele kunne kulminere med en koncert. Som tovholder og facilitator for samarbejdsprocessen mellem de to faggrupper (lærerne fra folkeskolen og lærerne fra GMB), mødtes jeg med dem hver især for at få indspark til, hvordan forløbet bedst kunne skrues sammen. Herefter havde vi et fælles planlægningsmøde med de involverede lærere, hvor billedkunsterne og jeg præsenterede planen for forløbet. Her fandt vi i samarbejde med lærerne fra Mørkhøj frem til detaljerne omkring, hvordan eleverne skulle inddeles i grupper og musikdelen skulle gribes an. 3
Projektforløbet Introduktionstimerne skulle give eleverne inspiration til, hvordan de kunne bygge forskellige instrumenter. Eleverne blev præsenteret for billeder og små film med selvbyggede instrumenter. I projektdagene arbejde eleverne sammen i mindre grupper på tværs af de to 3. klasser. De fik oplevelsen af at være skabende i en kreativ proces, hvor de selv byggede instrumenter eller lydkilder ud af træ, rør og alt muligt skrammel. Det gjaldt om at finde sin indre opfinder og ideer var der nok af. Konstruktionerne blev til Storm P-ligende instrumenter med mange funktioner og lyde. Musiklæreren fra GMB og Mørkhøj skoles musiklærer indøvede i løbet af dagene forskellige rytmer og breaks med mindre elevgrupper. Således at eleverne blev øvet i at følge en dirigent ud fra forskellige håndtegn. Det hele kulminerede i en koncert for skolens indskolingselever, der blev præsenteret for et ganske nyt lydunivers, som både indeholdt improvisation, faste figurer og stærke rytmer. 4
Evaluering af projektet I løbet af projektet snakkede jeg løbende med eleverne om, hvordan de synes det var at være med i projektet. Efter afslutningen havde vi en fælles snak med eleverne om, hvordan de synes forløbet havde været. En uge efter projektet afholdtes evaluering med de involverede lærere fra Mørkhøj skole og GMB. Elevernes perspektiv Evalueringen med de involverede elever viste følgende tendenser: Positivt: Eleverne gav udtryk for, at det var anderledes og sjovt at bygge instrumenter, de var meget opsatte på hele tiden at udvikle videre, og de havde stor lyst til at afprøve de forskellige lyde som deres instrumenter kunne frembringe. De fandt det inspirerende at få lov til at bruge strenge på instrumenterne og guitarligende instrumenter blev et særligt hit. De var begejstrede for at bruge forskelligt værktøj som save, skruemaskiner og limpistoler. De befandt sig godt med at bruge Aulaen som et stort værksted, og ville gennem forløbet gerne vise deres konstruktioner frem til forældrene når de fulgte dem til skole om morgenen eller hentede dem om eftermiddagen. Det var god oplevelse for dem at optræde for andre elever på skolen, med det lille værk de arbejdet på gennem forløbet. I arbejdet med musikken fik de en fornemmelse af vigtigheden af at lytte til hinanden, følges ad og hele tiden holde øje med dirigenten. Endvidere var det positivt at opleve at mange af eleverne synes, at det vær ærgerligt at projektet ikke skulle fortsætte i længere tid. Udfordringer: Der kunne i byggeprocessen nogle gange opstå ventetid i forbindelse med at få hjælp, og specielt guitarbyggeriet krævede meget hjælp fra de voksne. Nogle elever havde svært ved at vedholde interessen og synes hurtigt, at de var færdige med deres instrument. Folkeskolelærernes perspektiv Evalueringen med de involverede lærere viste følgende tendenser: Positivt: Da vi præsenterede projektet for folkeskolelærerne var det et færdigt koncept. Lærerne gav i evalueringen udtryk for, at denne model var god, fordi det var rart ikke at være en større del af planlægningen på et for dem ukendt område. For dem var det positivt, at de ikke skulle skaffe en masse ting men vidste, at der var taget hånd om det. Under processen befandt lærerne befandt sig godt i rollen som hjælpere hænder når eleverne havde brug for det. Det var positivt at se, hvordan de fleste elever reagerede i en ny kontekst og hvor iderige og opfindsomme eleverne var i processen. Det fungerede godt at øve musikdelen med eleverne i mindre grupper og her var det dejligt at se, at alle var med og levede sig ind i musikken. 5
De elever som i hverdagen fungerer godt fungerede også godt i de nye rammer, og det var overraskende at se hvor langt de kunne nå på den relative korte tid der var til rådighed. Projektet var en oplevelse en anderledes måde at arbejde på, og det er en af de begivenheder som vil blive husket i elevernes bevidsthed. Det var positivt at se elevernes møde med kunsterne, som var gode til at få eleverne til at arbejde i en skabende proces, hvor det var opfindsomheden og fantasien, der var grænserne for, hvad der kunne lade sig gøre. Lærerne gav udtryk for at brugen af Aulaen på en helt ny måde var en øjenåbner for dem og de oplevede, at eleverne agerede på en god måde i det kontrollerede kaos, som der var i projektdagene. Der var en positiv oplevelse af at se, hvordan GMBs lærere kunne fange elevernes opmærksomhed få det kreative frem i dem og samtidig kunne blive ved med at udfordre eleverne gennem en længerevarende proces. Det var en stor oplevelse for eleverne at fremvise instrumenterne og spille koncert for de andre elever på skole. Lærerne havde en oplevelse af, at processen gav eleverne energi i andre timer. Udfordringer: Nogle af de elever som til hverdag har det svært, havde også svært ved at deltage i projektet. Dette resulterede i, at flere elever ikke rigtigt var med. Det var vanskeligt i situationen at finde på opgaver i tilknytning til projektet og dermed ikke så let at inkludere dem. Der var ikke tid nok til at få musikdelen til at fungere optimalt, da byggeriet blev så omfattende og tidskrævende. Logistisk var det svært at få til at hænge sammen, da det var en udfordring at få Kirstens timer dækket ind i løbet af ugen. GMBs læreres perspektiv Evalueringen med de involverede lærere fra GMB viste følgende tendenser: Positivt: Det var en positiv oplevelse at opleve hvordan folkeskolelærerne engagerede sig i hele processen. De var super gode til at koordinere og gik fint ind i den kreative skabelse sammen med eleverne. Folkeskolelærerne var gode til at skabe de pusterum og pauser når der var brug for det. Det var inspirerende at se de pædagogiske redskaber som folkeskolelærerne er i besiddelse, deres måder at foregribe konflikter og hjælpe eleverne til at samarbejde så alle blev inddraget. GMBs lærere følte sig generelt meget velkomne på skolen. Det betød meget, at der var gjort klar til dem, at de blev budt velkomne, at folk på skolen generelt hilste på dem og var interesserede i hvad de lavede sammen med eleverne. Det var virkeligt godt, at en af folkeskolens lærere var gennemgående i næsten hele projektet. 6
Udfordringer: Der blev brugt meget tid på planlægning og indkøb, men til en anden gang ved vi også nu lidt mere om, hvad der er brug for af materialer til sådan et projekt. Nogle af eleverne i blæseinstrumentgruppen mistede lidt interessen, fordi det var svært at bygge blæseinstrumenter af det materiale, som var tiltænkt blæserinstrumenter. Dette betød, at flere af disse elever kom til at bygge strengeinstrumenter i stedet. Det var udfordrende at inkludere de elever, som havde svært ved at deltage i processen. De blev udelukket fra deltagelse af folkeskolelærerne. Her burde vi have haft en plan B, så de på anden vis kunne have været med. Vigtige erfaringer Planlægning Det fungerede virkeligt godt, at GMB kom med et færdigt koncept, således at planlægningen af indholdet udelukkende lå hos GMB. For at få musikdelen til at fungere bedre kunne ville det have en fordel, hvis musiktimerne op til forløbet var blevet brugt til at indøve rytmer og figurer som kunne bruges på de selvbyggede instrumenter. Den kreative tilgang Den kreative tilgang som var udgangspunktet for projektet, gjorde det muligt at arbejde på en ny måde med eleverne. Projektdagene forløb uden den klassedisciplin som eleverne er vant til fra deres normale undervisning. Fantasien og opfindsomheden blev udfordret hos eleverne og gennem processen blev de mere selvkritiske i arbejdet med selvopfundne løsninger for at få deres ideer til at blive til virkelighed. Der var mange af eleverne som blomstrede op og virkelig levede sig ind i en fordybelse i den kreative skabelse af instrumenterne. Det lykkedes dog ikke at fange alle elevernes interesse med denne tilgang. Opdage nye muligheder Når der kommer folk udefra ind i folkeskolen er der mulighed for, at opdage nye muligheder i mødet med en andres tilgange til undervisning. Det som blev fremhævet både hos skolens lærere og af skolens ledelse, at de fik øje på nye måder at bruge skolens eksisterende rammer. Brugen af Aulaen som et stort værksted var med til at sætte nye grænser for hvad der er muligt at bruge en Aula til. 7
Hvis projektet skal gentages Ideer til at kvalificere projektet hvis det skal gentages: Musikdelen skal sammenkobles med musikundervisningen i ugerne op til projektet. Det vil være en fordel hvis der i forvejen er bygget nogle grundstativer således at det bliver lettere at arbejde med at bygge et instrument med mange funktioner. Større fokus på at instrumenterne bliver til et gruppeinstrument og ikke ét instrument til hver. Sammenkoble forløbet med en koncert, hvor eleverne oplever professionelle optræde men ny kompositionsmusik, spillet selvbyggede instrumenter. Projektet skal designes, så der er flere måder at deltage i forløbet på. Fx kunne man forstille sig at eleverne også kunne arbejde med at optage lydene fra instrumenterne, lave plakater eller andre vinkler og indgange til projektet. Det er vigtigt, at der er en lærer med fra folkeskolen som er gennemgående i hele projektet. Det kunne være en fordel hvis det kun var en klasse som byggede af gangen, så der ville være mere tid til at hjælpe de enkelte grupper. Opmærksomhed på at støjniveauet i Aulaen under sådanne projektforløb kan være meget højt. For nogle elever kan det være svært at arbejde i og samtidig kan det genere administrationen som har kontor lige ved siden af Aulaen. 8