Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 63 65 57 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 44 Neuro-specialet: 11 29 Neuro-specialet: 6 31 Neuro-specialet: 6 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Audio-specialet: 33 for uddannelsen Audiospecialet: 23 for uddannelsen Audiospecialet: 25 for uddannelsen Der er ikke skoleprak- Der er ikke skoleprak- for uddannelsen tik for uddannelsen tik for uddannelsen Tallet opgøres ikke Tallet opgøres ikke Tallet opgøres ikke (Neuro 9, audio 28) 35 (neuro: 9, audio: 31) 40 (neuro: 7, audio: 29) Fuldførelsesprocent ** (2 ophørt) 87,0 (3 ophørt) 79,0 (1 ophørt) 97,2 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,99 1,00 0,96 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0 0 Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. Side 1 af 6
1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Hospitalsteknisk assistentuddannelsen består af to meget forskellige specialer, hhv. audiologiassistent (fremover audio) og neurofysiologiassistent (fremover neuro). Udviklingstendenserne er kun sammenlignelige på det helt overordnede niveau, hvorfor besvarelserne nedenfor hovedsageligt vil være opdelte. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Specialerne i HTA-uddannelsen er små faglige miljøer, der fagligt er i tæt samarbejde med tilsvarende miljøer i udlandet. Ydelser er ikke i særlig stort omfang konkurrenceudsat fra udlandet. Audio: EU har udviklet fælles vejledende minimumskrav til uddannelsesniveau på NQF niveau 5 for personer/virksomheder, der udleverer høreapparater. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen er indplaceret på trin 4, men Sundhedsstyrelsen har ikke krævet det vejledende niveau på europæisk plan implementeret i Danmark. Audionomer fra Sverige og audiografer fra Norge (der er videregående uddannelser indenfor området) ansættes i svagt stigende tal på danske høreklinikker. Den danske audiologiassistentuddannelse anerkendes ikke i udlandet. Neuro: Der er en stigende tendens til, at beskrivelsessystemet for at definere diagnoser standardiseres på internationalt plan. Fx kan nævnes et EEG-beskrivelsessystem (Scores) fra The International League against Epilepsi. Denne udvikling medfører øgede krav til neurofysiologiassistenters engelsksproglige kompetencer. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Begge specialer udfører opgaver ved hjælp af dyrt og højt udviklet teknologisk udstyr. Udstyret fornyes og udvikles løbende, hvorfor eleverne skal udvikle forståelse for teknologiske hjælpemidler og softwareprogrammers generelle opbygning og struktur, så de kan sætte sig ind i hvordan forskelligt udstyr anvendes. Audio: Der er indført universel screening af nyfødte, hvilket øger aktiviteten på offentlige klinikker. Private klinikker arbejder ikke med høreundersøgelser af børn. Antallet af operationer med cochlear implant stiger og medfører flere opgaver for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Udbuddet af høreapparater vokser, hvorfor audiologiassistenter i stigende skal kunne teste og vurdere hvilke apparater, der bedst svarer til borgerens behov. Der er derfor udviklet et nyt valgfrit specialefag i avanceret høreapparatteknik. Antallet af private høreklinikker vokser, hvorfor eleverne har behov for mere viden om drift og udvikling af en privat virksomhed, og der er udviklet to nye valgfri specialefag om disse emner. Ved udlevering af høreapparater tilpasses høreapparatet til kundens øre. Det efterspørges, at audiologiassistenter har kendskab til, hvordan der tages aftryk til høreapparater. Neuro: På neurologiske afdelinger udføres i stigende grad motoriske og sensoriske nerveledningsundersøgelser på patienter. Derfor er det valgfri specialefag i dette emne udvidet fra ½ til en hel uge. Ny teknologi muliggør gennemførelse af billeddannende undersøgelser, dvs. CT / MR / PET og SPECT scanninger til diagnosticering af sygdomme. Der er behov for, at neurofysiologiassistenter får kendskab til, hvorfor og hvordan sådanne undersøgelser gennemføres, og hvordan resultater behandles. Derfor er der udviklet et nyt valgfrit specialefag i dette emne. Side 2 af 6
Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Audio: Høreomsorgen blev fra 1990 ændret fra kun at være en offentlig opgave til at kunne varetages af private klinikker. Fra 2000 indfører Lov om Social Service et tilskud til høreapparater indkøbt hos private høreklinikker. Antallet af private klinikker er vokset i den mellemliggende periode, men er de senere år stagneret. Den private sektor for høreklinikker er domineret af få store koncerner samt mange én-mandsvirksomheder. I dag er der næsten 200 private klinikker, hvoraf de fleste er enmandsklinikker, men ca. 40 med mindst én medarbejder udover ejeren er godkendt til at oplære elever. Desuden er 16 offentlige klinikker godkendt til at ansætte elever. FUHA har derfor udviklet audiospecialet med et privat spor, der indeholder andre valgfag end det offentlige spor. Private praktikvirksomheder er meget små og FUHA følger kvaliteten af elevuddannelsen meget tæt. Det offentlige tilskud til høreapparater er halveret i 2013 i forhold til 2011, hvilket presser økonomien for private klinikker. Neuro: Strukturreform og ændrede prioriteringer i regionerne har medført en centralisering af neurofysiologiske klinikker og en mere målrettet forskningsindsats. Der stilles krav til neurofysiologiassistenterne om på et selvstændigt niveau at kunne bistå med avancerede teknologiske undersøgelser og foretage registreringer til brug i såvel behandlingen som i forskningen. Derudover udfører neurofysiologiassistenterne i stigende grad undersøgelser med overvågning af patienter, som foruden den tekniske overvågning også omfatter online diagnostik. Derfor er der brug for, at fremtidens neurofysiologiassistent besidder et større overblik over de kliniske forhold, der vedrører patienter med sygdomme i nervesystemet. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Audio: Efterspørgslen efter høreapparater falder (Kilde: http://audiologi.dk/wp-content/uploads/2012/04/ RAP- PORT_SUM_2011_HA_KLINIK_web2.pdf), og efterspørgslen efter uddannede audiologiassistenter er stagnerende. Dette medfører mindre behov for flere godkendte praktikvirksomheder og tæt tilsyn med kvaliteten af praktikuddannelsen på allerede godkendte praktikvirksomheder, for at undgå at elever arbejder alene uden praktikvejleder. Hørelæger i privat praksis begynder at efterspørge audiologiassistenter med flere administrative kompetencer, hvilket FUHA vil se nærmere på. Neuro: Efterspørgslen efter neurofysiologiassistenter er stabilt. Især i Hovedstadsområdet er der dog stigende interesse for personer med bredere kompetencer begrundet med besparelseskrav, og enkelte hospitaler er ophørt med at opslå elevstillinger. Der er tilfredshed med nuværende ansatte. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? FUHA har taget initiativ til at få udviklet specialerettede efteruddannelser i AMU-regi og har etableret samarbejdsaftale med Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske område Og Social- og sundhedsområdet (EPOS). En FKB for området og de første uddannelser i AMU-regi forventes godkendt i 2013. Enkelte hospitalstekniske assistenter har vist interesse for akademi-uddannelsen i sundhedspraksis. Endvidere er der ønske om, at etablere en direkte adgang for hospitalstekniske assistenter på de relevante videregående uddannelser. FUHA har besluttet at prioritere arbejdet med efter- og videreuddannelse i de kommende år. Audio: Syddansk Universitet uddanner tekniske audiologer (bachelorudd.), som også ansættes i høreklinikkerne. Københavns Universitet uddanner audiologopæder (kandidatudd.), som kun i begrænset om- Side 3 af 6
fang ansættes i høreklinikker. Der ansættes i begrænset omfang personer med norske og svenske audiologiske uddannelser. Neuro: Flere professionshøjskoler udbyder en professionsbacheloruddannelse til bioanalytiker med speciale i neurofysiologi. Nogle neurofysiologiske afdelinger i Hovedstadsområdet viser interesse for faggrupper med mellemlang videregående uddannelse. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Audio: Udvalget konstaterer, at antallet af igangværende uddannelsesaftaler på uddannelsen er svagt faldende. Neuro: Udvalget iagttager vigende interesse for at ansætte neurofysiologiassistentelever. Generelt er der er stort set ingen frafald på uddannelsen, hvilket især skyldes, at uddannelsen søges af erfarne personer, der er meget bevidste om de udfordringer, der ligger i uddannelsen. Af samme årsag er der en meget høj beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede. Antallet af bruttopraktikpladssøgende opgøres ikke. For at opfylde praktikpladsbehovet viser erfaringen, at der skal optages ca. dobbelt så mange grundforløbselever, som der er praktikpladser, fordi en del elever af forskellige grunde ikke fortsætter på hovedforløbet. De søger anden uddannelse, ønsker ikke at flytte efter praktikplads eller andre årsager. Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der vurderes ikke, at være behov for en ny uddannelse på området. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen FUHA har netop afsluttet en større revision af uddannelsen, og en ny uddannelsesordning er blevet udstedt i juli 2012. FUHA har i indeværende år gennemgået praktikmålene mhp. ajourføring til arbejdsmarkedets behov. FUHA ønsker at udvikle et nyt valgfrit specialefag i ørepropaftryk, 2½ uge. Udvikling af valgfrit specialefag medfører ikke behov for ændring af bekendtgørelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen eller dens to specialer. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik FUHA planlægger at gennemgå krav til godkendelse af praktiksteder i det kommende år. FUHA er meget opmærksom på kvaliteten af praktikuddannelsen, især er audio-området sårbart, fordi mange klinikker er små. Det drøftes derfor om udvalget kan skærpe tilsynet med godkendte virksomheder. FUHA har påbegyndt en fast årlig mødekadence med det lokale uddannelsesudvalg for at øge den fælles opmærksomhed på opgaven. På grund af en censors utilfredshed med indholdet i den afsluttende prøve har udvalget intensiveret samarbejdet og dialogen med censorerne for på denne måde at øge kvaliteten af den afsluttende prøve. Side 4 af 6
FUHA og det lokale uddannelsesudvalg har ligeledes besluttet at gennemføre konferencer med praktikstederne hvert andet år, for at sikre en tæt dialog om uddannelserne. Syddansk Erhvervsskole udbyder praktikvejlederkurser, som er målrettet uddannelsen, og der er pæn interesse for at deltage på kurserne. Der findes ikke skolepraktik på uddannelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Sidste år blev udstedt ny uddannelsesordning med nye fag. Der er fulgt op med revision af praktikmålene i indeværende år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ingen af seks centrale analyse og prognoseprojekter, offentliggjort 2013 har anbefalinger, der retter sig mod FUHA. 8. Trin i uddannelsen Audio: Der har i en årrække været et tilbud om et trin 1 i audiologispecialet, fordi der var forventning om, at et sådant trin ville modsvare et behov på det private arbejdsmarked. Dette har nu været afprøvet, men det private arbejdsmarked efterspørger ligesom det offentlige en faglig stærk uddannelse af mindst den varighed og det niveau som specialet har nu. Neurospecialet er i forvejen meget lille, og det vil ikke give mening at tilbyde flere trin på dette jobområde. Der vil ikke være noget arbejdsmarked til at efterspørge en kortere uddannelse. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2012 og evt. de følgende et/to år: Udvalget forventer at antallet af godkendte praktiksteder vil være uforandret på neurospecialet, mens der er forhåbninger om, at antallet kan øges på audioområdet med 1 2 pladser. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1 : I det kommende år vil FUHA: - revurdere praktikmål for begge specialer - revurdere krav til godkendelse af praktiksteder - udsende brev til alle godkendte praktiksteder samt endnu ikke godkendte klinikker for at informere om muligheden for at blive godkendt og evt. opnå tilskud til ansættelse af elever. Bre- 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. Side 5 af 6
vet følges op i de relevante interesseforaer hos parterne. Dette vil ske i foråret, hvor grundforløbselever søger praktikplads. - det overvejes om FUHA eller nogen af parterne i FUHA skal besøge praktiksteder for neurofysiologiassistentspecialet i løbet af vinteren mhp. at få opslået flere elevstillinger. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. FUHA afholder et årligt møde med LUU for at drøfte emner af fælles interesse. På det kommende møde vil tilvejebringelse af flere praktikpladser være et punkt på dagsordenen. LUU har to gange søgt AER-midler for at tilvejebringe flere praktikpladser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk Side 6 af 6
Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 2088 2786 3023 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 1525 1603 1843 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det i uddannelsen. i uddannelsen. i uddannelsen. aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år i uddannelsen. i uddannelsen. i uddannelsen. Bruttopraktikpladssøgende Opgøres ikke Opgøres ikke Opgøres ikke pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 82 444 1143 Fuldførelsesprocent ** 78 77 79 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). PASS har indhentet tal for 2012 fra Databanken. 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,55 0,53 0,53 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,41 0,43 0,26 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. Ministeriet oplyser, at beskæftigelsesfrekvensen kun indeholder oplysninger fra SOSUI-skoler, ikke professionshøjskoler. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. Side 1 af 5
1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen søges af elever med dansk eller udenlandsk herkomst svarende til befolkningssammensætningen. Således var ca. 8 % af de praktikpladsaftaler, der blev indgået i 2011, blev indgået med en person med en udenlandsk herkomst. Den pædagogiske assistentuddannelse mærker internationale tendenser, ved at børn og unge med udenlandsk herkomst udgør en stigende procentdel af brugerne i dagtilbuddene. For børn og unge med udenlandsk herkomst kan daginstitutionen være det første møde med dansk kultur. Derfor skal uddannelsen sikre eleverne kompetencer til at tilgodese brugere med udenlandsk herkomst og deres forældres særlige behov. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? o Brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler især til fysisk handicappede er i hastig udvikling. o It til dokumentation samt intern og ekstern kommunikation i institutionerne vinder større udbredelse og kræver i højere grad end tidligere gode skriftlige kompetencer. o Digitale medier til underholdning og læring breder sig eksplosivt på pædagogiske arbejdspladser ligesom de sociale medier fylder mere for børn, unge og voksne. Digitale og sociale medier påvirker måden at tænke relationsdannelse og fællesskaber på og stiller nye krav til det pædagogiske personale. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? o Sagsområderne hhv. børn og skole (dvs. for aldersgruppen 0-18 år) kommer under samme forvaltningsmæssige enhed flere steder i landet. o Ændrede organiseringer, fx større daginstitutioner med områdeledere o Øget fokus på børnehavens betydning for barnets skolegang og uddannelse og på udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. o Med Barnets Reform sættes der fokus på både den tidlige indsats og et tættere og mere virksomt samarbejde om barnet mellem de forskellige faggrupper i kommunen, der møder børnene og de unge. o Fokus på inklusion og ændringerne i grænsedragningen mellem almen- og specialområdet. Betyder dels, at alle elever skal kunne bidrage til inklusion på normalområdet, dels at indsatsen på specialområdet sker med udgangspunkt i en særlig specialviden. o Beslutningen om folkeskolereformen sætter øget fokus på samspillet mellem leg og læring og behovet for didaktiske kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Side 2 af 5
De virksomheder, som den pædagogiske assistent uddannes til, er fortrinsvis offentlige dag- og døgntilbud til børn og unge samt til børn, unge og voksne med særlige behov. Efterspørgslen efter uddannet pædagogisk personale påvirkes af flere faktorer, herunder et stagnerende børnetal, en relativ stor aldersbetinget afgang af personale og en stigende interesse for uddannet personale i SFO, skole- og voksenhandicapområdet. Regeringen, LO, KL og Danske Regioner har i forbindelse med trepartsdrøftelserne indgået aftaler, som fastsætter de årlige antal praktikpladser på uddannelsen til pædagogisk assistent fra 2008 til 2015. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Parterne på området har gennem årene udviklet en lang række AMU-uddannelser, der supplerer erhvervsuddannelserne med tilbud til ikke-uddannede, der søger ind på området, og efteruddannelsestilbud til pædagogiske assistenter. Der er taget politisk initiativ til at ændre bacheloruddannelsen til pædagog så den rummer tre specialer, nemlig småbørnsområdet, skole- og fritidsområdet eller handicap- og specialområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Nøgletallene viser, at kommuner og regioner ansætter flere elever end de er pålagt i hht. dimensioneringsaftalen. Det er ikke klart om tallene indeholder tal om antallet af elever, der gennemfører uddannelsen som GVU. Tal om fuldførelse af uddannelsen er udtryk for de første færdiguddannede efter uddannelsens ikrafttræden, hvorfor antallet af gennemførte endnu ikke vurderes at afspejle et blivende niveau. Videreuddannelsesfrekvensen er usædvanlig høj i forhold til andre erhvervsuddannelser og kan delvist forklare, at beskæftigelsesfrekvensen kan synes i underkanten. Behov for fremmesprog som parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne? Fremmedsprogskompetencer er ikke afgørende for elevernes kompetencer eller institutionernes konkurrenceevne. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for etablering af nye uddannelser på området. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalget følger udviklingen på arbejdsmarkedet for de pædagogiske assistenter og finder behov for en revision af uddannelsesordningen. Revisionen planlægges med henblik på ny bekendtgørelse og uddannelsesordning sommeren 2015. Revisionen vil især ske mhp. at fremme uddannelsens håndværksmæssige profil og skærpe kompetencerne indenfor inklusion, forebyggelse og sundhed samt brug af it og digitale medier. Endvidere ønskes en tydeligere profil i forhold til jobområdets tre specialiseringsmuligheder: det lille barn, skolebarnet samt det specialiserede område med handicappede og psykiatriske borgere. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. Side 3 af 5
5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget er løbende i tæt dialog og jævnlig korrespondance med lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen. Dialogen danner grundlag for revision af uddannelsen og udarbejdelse af vejledninger mv. Det faglige udvalg udsender i efteråret 2013 to oplæg til LUU om indsatsområder, hvor der ønskes en fælles indsats med LUU om udvikling af uddannelserne. Det drejer sig om - oplæg om kvalitet i uddannelserne - oplæg om talentarbejde Parterne bag uddannelsen har i regi af AMU-programmet udviklet praktikvejlederkurser, som mange praktikvejledere følger. i uddannelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse PASS planlagde sidste år at undersøge om lovændringer vedr. sprogscreening og børnemiljøvurderinger mv. medførte behov for tilpasninger af praktikmålene. Dette arbejde har medført en mindre revision og præcisering af praktikmålene for uddannelsen. De nye praktikmål er gældende fra august 2013. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Een af de seks centrale analyse og prognoseprojekter, offentliggjort 2013, indeholder anbefalinger, der retter sig mod den pædagogiske assistentuddannelse. Det drejer sig om Kompetencer til social innovation, udført af New Insight A/S. Rapporten konkluderer at pædagogiske assistenter bidrager til social innovation ved at anvende deres baggrundsviden, redskaber og personlige kompetencer og skaber værdi i kraft af bedre omsorg eller at borgeren oplever øget livskvalitet. Rapporten anbefaler, at det faglige udvalg i højere grad får begrebsliggjort og italesat social innovation i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Dette arbejde indgår i PASS kvalitetsoplæg og i arbejdet med at forny praktikuddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Parterne bag den pædagogiske grunduddannelse ønskede medarbejdere med flere kompetencer og udviklede derfor den pædagogiske assistentuddannelse. Det faglige udvalg mener ikke, at arbejdsmarkedet kan bruge personer med kompetencer, der kunne svare til et trin 1 i den pædagogiske assistentuddannelse. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg er af den opfattelse, at der er sammenhæng mellem dimensioneringen og behovet for uddannet arbejdskraft til det offentlige område. 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Trepartsaftalen regulerer antallet af elever og praktikpladser. Siden 2007 har der været en stor stigning i antallet af praktikpladser på uddannelsen til pædagogiske assistent. Det større antal praktikpladser har medført, at hver kommune og hver region har skullet finde disse praktikpladser i relevante praktikvirksomheder inden for hhv. kommunen og regionen; og det har de gjort i overensstemmelse med 43, stk. 2. Elever ansat i private virksomheder, der er godkendt til at Side 4 af 5
levere ydelser i en kommune eller region, indgår i hhv. den kommunale og regionale dimensioneringsforpligtelse. Det er vanskeligt at identificere potentielle virksomheder, som ikke allerede indgår i dimensioneringen, og som kan benyttes som praktiksteder, dvs. hvor eleverne kan nå målene for praktikken. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 [2]. Med hensyn til potentielle ny praktikvirksomheder vil det faglige udvalg tage kontakt til private udbyderes organisationer samt se på mulighederne inden for specialområdet. På grund af udviklingen i antallet af samarbejdsmodeller mellem kommuner/regioner og private institutioner/virksomheder har det faglige udvalg registreret behov for en præcisering af private institutioner/virksomheder i forhold til den koncerngodkendelse, som PASS har udstedt til kommuner og regioner. I løbet af efteråret vil det faglige udvalg udsende en vejledning vedr. ansøgning om godkendelse som praktikvirksomhed specielt rettet til private praktikvirksomheder. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. De lokale uddannelsesudvalg modtager ansøgninger om godkendelse som praktikvirksomhed fra lokale virksomheder. De behandler sagen og sender en indstilling til det faglige udvalg, som derefter behandler sagen. De fleste lokale uddannelsesudvalg har koordineringsudvalg, som fordeler eleverne mellem de enkelte praktiksteder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk Side 5 af 5
Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen, PASS September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 13.314 13.170 12.646 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 13.735 13.199 12.412 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det i uddannelsen i uddannelsen i uddannelsen aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år i uddannelsen i uddannelsen i uddannelsen Bruttopraktikpladssøgende Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 6.114 7.494 7.940 Fuldførelsesprocent ** 77 74 79 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det a k- tuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). PASS har indsat tal fra databanken. 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Sosu-hjælper: 0,84 Sosu-assistent: 0,85 Sosu-hjælper: 0,80 Sosu-assistent: 0,82 Sosu-hjælper: 0,81 Sosu-assistent: 0,82 Videreuddannelsesfrekvens**** Sosu-hjælper: 0,22 Sosu-assistent: 0,07 Sosu-hjælper: 0,26 Sosu-assistent: 0,07 Sosu-hjælper: 0,24 Sosu-assistent: 0,08 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. Side 1 af 5
1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er stor interesse for uddannelsen blandt personer med udenlandsk herkomst. I 2011 blev 23 % af alle praktikpladsaftalerne indgået med en person med udenlandsk herkomst. Indvandrere og flygtninge udgør en stigende procentdel af borgere i såvel ældreplejen, på sygehusene som i socialpædagogiske og psykiatriske tilbud. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? o Stigende brug af velfærdsteknologi, der forbedrer medarbejdernes arbejdsmiljø og forenkler ti d- ligere mere krævende opgaver. o Stigende brug af velfærdsteknologi, der anvendes af borgere, og som enten kompenserer for e l- ler støtter en nedsat funktionsevne. o Stigende brug af sundhedsteknologi, fx telemedicin o Stigende brug af it til dokumentation inden for området. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? o o o o o Udviklingen af det samarbejdende sundhedsvæsen og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Nye sygehusstrukturer, øget specialisering, akkreditering Fokus på dokumentation, patientsikkerhed og kvalitet Øget fokus på forebyggelse, genoptræning og rehabilitering Den demografiske udvikling og de udvidede behandlingsmuligheder medfører, at der bliver flere ældre borgere, og flere der lever længere med en eller flere kroniske sygdomme. De nævnte udviklingstendenser omhandler alle tre områder: Det psykiatriske, det somatiske og det primærkommunale. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der vil i fremtiden være behov for faglært arbejdskraft inden for området, da antallet af ældre og plej e- krævende grupper er stigende. Der er desuden løbende afgang fra jobområdet pga. jobskifte, videreuddannelse eller pension. Regeringen, LO, KL og Danske Regioner har i forbindelse med trepartsdrøfte l- serne indgået aftaler, som fastsætter det årlige antal praktikpladser på social- og sundhedsuddannelsen fra 2008 til 2015. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Parterne på området har gennem årene udviklet en lang række AMU-uddannelser. AMU-uddannelserne inddrages i kompetenceudviklingsøjemed til social- og sundhedshjælpere og til social- og sundhedsassistenter. Derudover giver AMU de ikke-uddannede på området mulighed for at få nødvendige kompetencer til at varetage udvalgte opgaver. Der har i 2012 været høj aktivitet på uddannelser omhandlende rehabilitering, lægemidler, dokumentation og evaluering. Side 2 af 5
Region Hovedstaden udbød i 2010 en ny individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse til operationstekniker. I 2013 optages endnu et hold. Praktikstedet er et hospital, og skolen er CPH West. Operationsteknikeren uddannes til at medvirke til klargøring af operationsstuen og til at assistere under operationen. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget mener ikke de fremsendte statistikoplysninger er troværdige i forhold til uddannelsen. Det er ikke sandsynligt, at antal indgåede uddannelsesaftaler har næsten samme omfang som igangv æ- rende uddannelsesaftaler. Det er væsentligt for udvalgets kommentarer til nøgletallene, at der kan skelnes mellem antallet af el e- ver, der fuldfører hhv. uddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. De tal, der foreligger, dækker hele uddannelsen, men det er uklart, hvordan hele uddannelsen defineres i forhold til hhv. trin 1 og trin 2. Udvalget har brug for statistikoplysninger på hvert trin for sig. Udvalget har flere gange bedt ministeriet opgøre statistikoplysninger opdelt på de to trin og vil fortsat fremføre behov herfor. Behov for fremmesprog som parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne? Fremmedsprogskompetencer er ikke afgørende for elevernes kompetencer eller institutionernes konkurrenceevne. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for etablering af nogen ny uddannelse på området 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg har netop revideret uddannelsens kompetencemål, praktikmål og fagmål for at ajourføre uddannelsen i forhold til udviklingen inden for området og til arbejdsmarkedets behov. Den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning trådte i kraft januar 2013. Det faglige udvalg er i dialog om behov med ministeriet om muligheder for at præcisere adgangskravene til uddannelsen. Det faglige udvalg og ministeriet drøfter endvidere muligheder for at indføre en farmakologiprøve i uddannelsen Alt efter udfaldet af disse drøftelser kan der blive behov for at ændre i bekendtgørelsen og det kan muligvis få økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik (og skolepraktik) Det faglige udvalg er løbende i tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Dialogen danner grundlag for revision af uddannelsen og udarbejdelse af vejledninger mv. Det faglige udvalg udsender i efteråret 2013 et oplæg om kvalitet i uddannelserne, herunder et oplæg om talentarbejde til de lokale uddannelsesudvalg for at koordinere den lokale og centrale indsats på disse områder. Parterne i det faglige udvalg har desuden udsendt en vejledning til praktikken om ændringerne i den nye uddannelsesordning. Side 3 af 5
i uddannelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse De faglige udvalg beskrev sidste år planen for revision af social- og sundhedsuddannelsen. Dette arbejde er nu tilendebragt og udvalget har gennemført møder og konferencer om implementering af den nye uddannelsesordning. Det faglige udvalg er i dialog med ministeriet om de ønsker til ændringer i uddannelsen, som ikke umiddelbart kunne gennemføres (se pkt. 3). 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Een af de seks centrale analyse og prognoseprojekter, offentliggjort 2013, indeholder anbefalinger, der retter sig mod social- og sundhedsuddannelsen. Det drejer sig om Kompetencer til social innovation, udført af New Insight A/S. Rapporten konkluderer at social- og sundhedsassistenter bidrager til social innovation ved at anvende deres baggrundsviden, redskaber og personlige kompetencer og skaber værdi i kraft af bedre omsorg, bedre behandling eller at borgeren oplever øget livskvalitet. Rapporten anbefaler, at det faglige udvalg i højere grad får begrebsliggjort og italesat social innovation i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Dette arbejde indgår i PASS kvalitetsoplæg og i arbejdet med at forny praktikuddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen indeholder trin 1, social- og sundhedshjælper, og trin 2, social- og sundhedsassistenter. Arbejdsmarkedet efterspørger både social- og sundhedshjælpernes og social- og sundhedsassistenternes kompetencer. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg er af den opfattelse, at der er sammenhæng mellem dimensioneringen og behovet for uddannet arbejdskraft til det offentlige område. Med udgangspunkt i udvalgets nuværende konstituering og med henvisning til 43 stk. 4 i Lov om erhvervsuddannelser stiller parterne bag det faglige udvalg spørgsmålstegn ved de mulige resultater i forhold til at fremskaffe flere private praktikpladser. 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Trepartsaftalen regulerer antallet af elever og praktikpladser. Siden 2007 har der har været en stigning i antallet af praktikpladser inden for social- og sundhedsuddannelsen. Det større antal praktikpladser har medført, at hver kommune og hver region har skullet finde disse praktikpla d- ser i relevante praktikvirksomheder; og det har de gjort i overensstemmelse med 43, stk. 2. Elever ansat i private virksomheder, der er godkendt til at levere ydelser i en kommune eller region, indgår i hhv. den kommunale og regionale dimensioneringsforpligtelse. Det er vanskeligt at identificere potentielle virksomheder, som ikke allerede indgår i dimensi o- neringen, og som kan benyttes som praktiksteder, dvs. hvor eleverne kan nå målene for praktikken. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Side 4 af 5
Med hensyn til potentielle nye praktikvirksomheder har det faglige udvalg i indeværende år haft kontakt med de praktiserende lægers organisation og drøfter fortsat mulighederne for evt. at etablere praktikpladser hos praktiserende læger. På grund af udviklingen i antallet af samarbejdsmodeller mellem kommuner/regioner og private institutioner/virksomheder har det faglige udvalg registreret behov for en præcisering af private institutioner/virksomheder i forhold til den koncerngodkendelse, som PASS har udstedt til kommuner og regioner. I løbet af efteråret vil det faglige udvalg udsende en vejledning specielt rettet til private praktikvirksomheder. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. De lokale uddannelsesudvalg modtager ansøgninger om godkendelse som praktikvirksomhed fra lokale virksomheder. De behandler sagen og sender en indstilling til det faglige udvalg, som derefter behandler sagen. De fleste lokale uddannelsesudvalg har koordineringsudvalg, som fordeler praktikpladserne mellem de enkelte praktiksteder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk Side 5 af 5
UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent 21. september 2013 UDD0 9 19935 Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 933 979 998 Indgåede aftaler i det aktuelle år 658 582 636 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle 87 76 116 år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 81 64 150 Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) 152 142 176 Antal fuldførte 384 358 350 Fuldførelsesprocent 79 80 80 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,85 0,73 0,72 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,05 0,07 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Tandplejen er organiseret i en privat og en offentlig sektor. Den private tandpleje er et liberalt erhverv. Den offentlige tandpleje er organiseret i kommunal og regional tandpleje, herunder børnetandpleje, ungdomstandpleje, special og omsorgstandpleje samt hospitalstandpleje. Der er i 2013 1610 klinikadresser og 2300 privatpraktiserende tandlæger med ydernummer og 1000 privatansatte tandlæger samt ca. 700 kommunale tandklinikker. Derudover findes der ca. 200 tandklinikker på regionernes institutioner og hospitaler samt inden for forsvaret og fængslerne. Der er i 2013 ca. 6.000 tandklinikassistenter, hvoraf ca. 4500 er ansat på private tandklinikker og ca. 1.500 i den kommunale tandpleje (tal fra KL) samt 1000 tandplejere fordelt med 300 ansat i offentligt regi og 700 i privat regi. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Internationaliseringens indflydelse på uddannelsen kan mest ses som et behov for at tandklinikassistenterne kan forholde sig til patienter med forskellig kulturel baggrund. Der arbejdes med dette aspekt i skoleundervisningen på både grund og hovedforløb. Der er øget krav om at kunne kommunikere på engelsk til fremmedsprogede patienter, hvilket har betydet, at grundforløbets kom Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk
petencemål er blevet ændret. Enkelte skoler arbejder også med studieture i grundforløbet, således af eleverne oplever tandbehandling i et mere internationalt perspektiv. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Inden for området er der tale om fortsat øget digitalisering af udstyr og arbejdsprocesser. På de private tandklinikker har hovedparten computere, elektronisk patientjournal og digitalt røntgenudstyr og mange har hjemmeside, hvor patienten kan finde oplysninger om klinikken, behandlinger, priser mv. Den samme udvikling ses inden for de offentlige tandklinikker. Digitaliseringen inden for tandplejen betyder et løbende behov for kompetenceudvikling af tandklinikassistenter og dermed også udvikling af erhvervsuddannelsen. Der er derfor kompetencemål i grundforløbet samt i område, specialefag og praktikmål i hovedforløbet, som afspejler behovet for kompetencer inden for digital røntgen og IT kommunikation. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Som beskrevet i forudgående udviklingsredegørelser er muligheden for uddelegering af arbejdsopgaver til medhjælp, som hidtil har eksisteret for læger, med den seneste revision af autorisationsloven også gældende inden for tandplejen. Det forventes derfor, at flere og flere fagspecifikke arbejdsopgaver vil bliver uddelegeret til tandklinikassistenter. I nogle klinikker vil tandklinikassistenterne selvstændigt udføre dele af kliniske behandlinger på andre klinikker kan der være en anden arbejdsorganisation af patientbehandlingen. Tandklinikassistenten kan her have mere koordinerende funktioner ved tilrettelæggelse af patientbehandling og løsning af administrative arbejdsopgaver. Disse muligheder for ændret arbejdsdeling afspejles i mulighederne for valgfri opgaver i praktikuddannelsen. På det private område forventes i de kommende år etablering af flere større tandklinikker på bekostning af mange små af flere årsager. En af grundene er, at der for at sikre effektive arbejdsgange kræves en vis klinikstørrelse. Mange af de private tandklinikker har to eller flere behandlere, og knap hver 3. har tre eller flere behandlere. Ca. 40 % af alle tandklinikker er dog enkeltmandsejede. Sundhedsstyrelsen forventer, at klinikenhedernes størrelse frem mod år 2025 skal øges til et befolkningsgrundlag på hen ved 8.000 indbyggere pr. privat praksis, som typisk består af 8 behandlere og 12 tandklinikassistenter. Udviklingen er dog fortsat langsommere end forventet. I den kommunale tandpleje forventes mellem 55.000 100.000 indbyggere pr. kommunale tandplejeenhed, hvilket allerede i de fleste områder er opnået i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Det kan desuden forventes, at flere tandplejeteams vil specialisere sig inden for enkelte behandlingstyper i takt med, at enhederne bliver større. Organisering i teams sætter fokus på de personlige kompetencer hos tandklinikassistenten som samarbejdsevne, fleksibilitet og kommunikationsfærdigheder. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Medarbejdere, der får beskæftigelse inden for området er uddannede tandklinikassistenter og er karakteriseret ved en meget klar overrepræsentation af kvinder, idet der gennem årene kun er Side 2 af 7
uddannet yderst få mænd. Indtil 1973 blev der udelukkende uddannet tillærte tandklinikassistenter. Fra 1973 til 1992 var det muligt at blive uddannet faglært eller tillært. Fra 1992 har alle nyuddannede tandklinikassistenter gennemført en offentlig anerkendt erhvervsuddannelse. Hvad angår aldersfordelingen er der i privat praksis ansat flere yngre end ældre tandklinikassistenter, hvorimod det modsatte er tilfældet i den offentlige sektor. I de kommende år vil der derfor i den offentlige sektor være et behov for at rekruttere nye medarbejdere. Der vil sandsynligvis, som resultat af den øgede uddelegering, være et behov for at øge antallet af klinikassistenter i den samlede sektor. Dette kan opnås ved både at fastholde tandklinikassistenter længere i erhvervet og at uddanne flere elever. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der er etableret en VVU inden for tandpleje som vil give tandlinkassistenterne mulighed for videreuddannelse. Uddannelsen er bygget op som moduler, som kan tages enkeltvis og man kan specialisere sig inden for kliniske eller administrative områder. Inden for amu har det faglige udvalg sammen med efteruddannelsesudvalget (HAKL) været initiativtager til, at den eneste godkendte har skole har indgået udlånsaftaler med de øvrige 6 skoler, der udbyder hovedforløbet inden for tandklinikassistent for at øge brugen af amu kurser. Der samarbejdes om tematisering af kursusforløb, ændret tilrettelæggelse, og øget markedsføring. Der arbejdes med 3 temaer/spor: Tandrensning, provisorier og røntgen. Flere amu kurser, der omhandlet temaet, samles i en relevant rækkefølge. Kurserne tilrettelægges som 2 sammenhængende dag eller som 2 x 1 dag, så der kan trænes med emnet på egen klinik i den mellemliggende periode. Det er dog ikke et krav, men en anbefaling til tandlægerne. Da kendskabet til amu kurserne ikke er stort hos klinikassistenter og tandlæger markedsføres kursusforløbene i nyhedsbreve, på hjemmesider mv. De udbydende skoler markedsfører også lokalt. Samtlige amu kurser inden for området er revideret set i lyset af ovenstående udvikling. Revisionen betyder forhåbentlig, at flere tandklinikassistenter kan se fordelen i at efteruddanne sig ved hjælp af amu kurser. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Området er karakteriseret ved en stabil tilgang af elever. Der bliver indgået 500 600 uddannelsesaftaler pr. år og fuldførelsesprocenten er 75 80 %. Andelen af elever med anden etnisk baggrund er relativt høj (25 35 %). Antallet af skolepraktikelever har været stigende de seneste år, hvilket primært skyldes at der optages flere elever på grundforløbet. Udvalget arbejder aktivt sammen med de lokale uddannelsesudvalg om at øge antallet af praktikpladser gennem projekter støttet af midler fra AUB. Beskæftigelsesprocenten for faglærte med dansk baggrund er på 72 %, hertil kommer syge/barselsfrekvensen på 9 %, i alt 82 %. Dagpengefrekvensen er på 14 %. Da videreuddannelsesfrekvensen inden for området er op til 7 %, må man gå ud fra af den resterende del på 4 % har videreuddannet sig eller har skiftet erhverv. Side 3 af 7
Faglærte klinikassistenter med anden etnisk baggrund end dansk har en væsentlig lavere beskæftigelsesprojekt på 43 %, dog er syge/barselsfrekvensen højere, 14 %. Samlet set er 57 % i arbejde, sygemeldt eller på barsel. 30 % er ledige på dagpenge, hvilket er et udtryk for klinikassistenter med anden etnisk baggrund end dansk har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Selv om videreuddannelsesfrekvensen er op til 7 %, må man konstatere, at en del tandklinikassistenter med anden etnisk baggrund forlader området, måske pga. de usikre beskæftigelsesmuligheder. De høje andele af ledige tandklinikassistenter på dagpenge både med dansk og etnisk baggrund er et udtryk for, at området er konjunkturfølsomt. Tandlægerne på det private område er tilbageholdende med at ansætte elever og klinikassistenter, hvis indtægtsgrundlaget er usikkert. Det har været tilfældet siden den økonomiske krise slog igennem på området i 2009. Parterne bag det faglige udvalg har som sådan ikke mulighed for at ændre de økonomiske forhold på tandklinikkerne og dermed sikre, at der ansættes flere. Men et økonomisk opsving, som sandsynligvis er på vej, kan betyde at der ansætte flere elever og klinikassistenter. Andelen af færdiguddannede som videreuddanner sig er i gennemsnit 5 8 %. Denne frekvens forventes at blive højere, når flere tandklinikassistenter har gennemført VVU inden for tandpleje, og muligheden således er blevet mere kendt. Fremmedsprog Udvalget har fastlagt et kompetencemål forud for hovedforløbet om fremmedsprog: forstå fagtermer på engelsk og kunne medvirke til patientinformation om behandlinger. Ved seneste revision er det præciseret at der er tale om fremmedsprog som middel til at kommunikere med patienterne. Udvalget ser ikke grund til at ændre krav om fremmedsprog i uddannelsen. Tværtimod ser det ud til, at der er behov for at undersøge om de danskfaglige kompetencer er tilstrækkelige for de etniske elever. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nye uddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Se pkt. 8 om trin. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ej relevant. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Udvalget og lokale uddannelsesudvalg informerer hinanden løbende gennem referater af afholdte udvalgsmøder. Her følges der også op på informationer om tilgang af elever og gennemførsel af skolepraktik. Endvidere er medlemmer af det faglige udvalg også medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg på de 2 skoler, hvor antallet af skolepraktikelever er størst. Side 4 af 7