En netrådgivning designet af unge



Relaterede dokumenter
- fra idé til succes

Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler.

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Alkoholdialog og motivation

Thomas Ernst - Skuespiller

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

Transskription af interview Jette

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Unge - køb og salg af sex på nettet

Trivselsplan Bedsted Skole

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Selvevaluering

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Fokus på det der virker

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Hvad er socialkonstruktivisme?

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Ella og Hans Ehrenreich

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

Kort sagt: succes med netdating.

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Vidensmedier på nettet

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Effektundersøgelse organisation #2

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

D. 07/ Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Hvidovre Gymnasium & HF

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

dig selv og dine klassekammerater

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Kapitel 1. Kort og godt

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Guide til succes med målinger i kommuner

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

Seksualiserede medier

MinVej.dk OM PROJEKTET

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Videnskabsteoretiske dimensioner

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Motivational interviewing.

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Fremstillingsformer i historie

Uddannelse under naturlig forandring

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Charlotte Møller Nikolajsen

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Transkript:

En netrådgivning designet af unge Hvilke ønsker har unge til netrådgivning eller til rådgiveren, og harmonerer det med en rådgivning der tager afsæt i et demokratisk sundhedsparadigme, kombineret med et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv?

Indledning/kontekst...3 Teoretiske afsnit...4 Indledning...4 Det demokratiske sundhedsparadigme...4 Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning...6 Den kulturelle frisættelse...7 Rusmiddelscenen...11 Opsamling på teoriafsnittet (mangler)...12 Settingperspektivet...12 Teoriafsnit om setting (mangler)...12 Nettet som setting...12 Metodeafsnit (mangler noget fra Kvale)...14 Interviewguide (mangler at forholde mig kritisk til guiden)...18 Begrebsafklaring...19 Analyse brevkasserne...20 Et billede af indholdet...20 Sammenfatning (her inddrage Ziehe)...25 Analyse af interviewene...26 Generelt (her inddrage Ziehe)...26 Drenge interview. (her inddrage Ziehe)...26 Pige interview. (her inddrage Ziehe)...27 Det demokratiske sundhedsparadigme i spil...29 Det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv i spil...30 Diskussion...30 Konklusion...31 Perspektivering...31 Anvendt litteratur...31 2

3 Indledning/kontekst Den unge der eksperimenterer med stoffer og beruselse, er på mange måder overladt til sig selv. Hvis han gerne vil tale med en voksen, så er vores holdning ofte: at fordi det er forbudt, så skal han/hun bare holde op. Dermed henviser vi i virkeligheden den unge, til andre brugere af stofferne, hvis han/hun har problemer, og i stofmiljøet, taler man ikke om de negative oplevelser ved stofferne. det var mest de positive ting, ved det ikke vi snakker jo aldrig rigtig om at vi havde det dårligt, jo så gjorde vi lidt grin med at vi havde det dårligt, men vi snakkede aldrig rigtig om hvor farligt det var, ikke hvad jeg kan huske af, det er først gået hen hvor vi nu alle sammen lige har indrømmet at det var lidt, at det lige tog lidt overhånd, hvor vi så har siddet og snakket om at vi faktisk havde det meget dårligt, i forhold til hvor sjovt vi havde haft det 1. De unge i dag angiver to tilsyneladende modstridende grunde til at eksperimentere med stoffer. Den ene er at de unge på den ene side siger at livet er utrolig nemt (Det er svært at få lov til at bo uden tag over hovedet, og man kan heller ikke dø af sult), på den anden side er livet utroligt kompliceret (hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvad skal jeg der når jeg kommer derhen?), det sidste er udtryk for den kulturelle frisættelse. De to grunde til at eksperimentere med stoffer, er ikke modstridende, de bruges af unge, både samlet og hver for sig, alt efter hvilke unge vi taler med. Nettet er et fristed, hvor den unge kan finde voksne, der godt tør tale med unge om stofproblemerne. En af de måder de taler med de voksne er blandt andet via brevkasser. Unge har udviklet netkompetencer, som for eksempel at tale på skrift, det er en udfordring som stiller specielle krav til rådgiverne på nettet, men hvis det lykkes at kombinere de unges kompetencer med rådgivernes kompetencer, så er det muligt at skabe et rum, hvor man kan hjælpe unge. Rådgivning via nettet kan tage udgangspunkt nedennævnte 4 traditionelle rådgivningstilgange som for eksempel rådgivning i et systemisk og narrativt perspektiv, rådgivning i et kognitivt perspektiv, rådgivning i et oplevelsesorienteret og humanistisk perspektiv og rådgivning i et psykodynamisk og psykoanalytisk perspektiv, men forskellige blandingsformer kan også forekomme. Med udgangspunkt i den kulturelle frisættelse af de unge, har vi fået en ungdomskultur hvor det i kammeratskabsgruppen er blevet accepteret at tage stoffer, det er ikke acceptabelt at miste kontrollen. Jeg har i min artikel på modul 3 2 argumenteret for at et demokratisk sundhedsparadigme kombineret med et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv, er én velegnet metode til netrå- 1 Kilde interview med pige informanten. 2 Licht Flemming W. internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler upubliceret, maj 2004.

4 dagivning, men hvordan oplever de unge det? Denne afhandling anlægger et brugerperspektiv med henblik på at besvare følgende spørgsmål/problemformulering: Hvilke ønsker har unge til netrådgivning eller til rådgiveren, og harmonerer det med en rådgivning der tager afsæt i et demokratisk sundhedsparadigme, kombineret med et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv? Via en analyse af 75 breve, som er sendt ind til brevkasserne på netstof.dk og drugbuster.dk, vil jeg forsøge at give et svar på ovenstående problemformulering. Analysen vil endvidere blive brugt til at kvalificere 2 kvalitative interviews med nogle unge der på den ene eller anden måde har haft et problematisk stofforbrug, og derfor måske kunne have været brugere af en netrådgivning. Teoretiske afsnit Indledning Her vil jeg give en indføring i det der den teoretiske baggrund for min afhandling. Teoridelen kan deles op i to afdelinger: for det første en afdeling der refererer til et rådgivningsmæssigt perspektiv, hvor jeg tager afsæt i et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv, indenfor rammerne af et demokratisk sundhedsparadigme og for det andet en afdeling, som kigger på de unge som gruppe, og deres vilkår, her inddrager jeg Thomas Ziehe og Johanne Korsdal Sørensen med flere, hvor Thomas Ziehe står for en overordnet sociologisk indgang til ungdomsbegrebet og Johanne Korsdal Sørensen med flere står for en konkret tilgang til ungdomskulturen. Det demokratiske sundhedsparadigme Traditionelt har offentlige myndigheder, inden for forebyggelse af livsstilsproblemer (sund mad, rygning, sol, alkohol med videre) haft en pædagogisk tilgang til målgrupper, hvor de gerne ville ændre sundhedsvaner, der bedst kan karakteriseres som moraliserende og bedrevidende. Sundhed går hen og bliver den enkeltes problem og ansvar, hvor den samfundsmæssige dimension helt mangler og hvor det kun er livsstilen der fokuseres på med deraf manglende fokus på levevilkårene 3 3 Jensen B. B. 2000 Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard &J.J. Eriksen (red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 191 212 Figur 1: Figuren er taget fra Jensen 2000 "Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard & j.j. Eriksen (Red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 192

5 til følge. Den moraliserende sundhedsundervisnings formål, er at ændre gruppens adfærd, så den kommer til at leve på den sunde og korrekte måde. Det er en topdown model - læreren, pædagogen eller rådgiveren har svarene på hvordan målgruppen skal leve sit liv. WHO s definition af sundhed lyder: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (ibid. 192) Konsekvensen af WHO s definition bliver, at eksperterne, (læger, pædagoger, rådgivere eller lærere) ikke kan sætte sig som dommere over, hvordan det sunde liv skal leves. Målet med sundheds- Moraliserende sundhedsbegreb Sundhedsformidling Demokratisk sundhedsbegreb Sundhedspædagogik pædagogik- ken skifter karakter ved overgang til et demokratisk sundhedsbegreb. Målet bliver at øge målgruppens Figur 1: Adfærd/livsstil Sygdom Sundhed er lukket begreb Mål: adfærdsændring Moraliserende Måling af adfærd Sundhedsbegreb Pædagogisk tilgang Evaluering Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Mål: øge handlekompetence Målgruppe-medbestemmelse Måling af handlekompetence egne visioner og potentialer til at gribe forandrende ind over for forhold, der har betydning for deres sundhed. Dette kaldes for handlekompetence - eller handlekraft (ibid. 198/199), i modsætning til det moraliserende sundhedsbegreb, hvor det er adfærdsændringen der er målet, se figur 1. Selve sundhedsbegrebet skifter også karakter, idet sundhed udover at være sat til diskussion som begreb også relateres til hele vores livsområde, omfattende livsstil og levevilkår. Sundhedsbegrebet må udvides på flere leder. Det må for det første udvides fra snævert til bredt, idet både livsstil og levevilkår må tænkes med i en forståelse af, hvorfor sundhed udvikler sig som det gør i vores samfund. Dernæst må det udvides fra et lukket, negativt begreb, hvor sundhed udelukkende defineres som fravær af sygdom, til et positivt begreb, hvor sundhed både indeholder livskvalitets- og sygdomsmæssige dimensioner. Selve begrebet handling står således som noget centralt, der får store konsekvenser for sundhedspædagogikken. For at en aktivitet kan betegnes som en sundhedsmæssig handling indenfor det demokratiske sundhedsbegreb skal to kriterier være opfyldt: - Deltagerne/målgruppen skal selv være med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk.

6 - Aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning Ud fra denne definition kan kun iværksættes handlinger, som målgruppen er indforstået med. Jeg har tidligere i en artikel om emnet Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler argumenteret for at med det demokratiske sundhedsbegreb som udgangspunkt, så er det oplevelesesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv, det rådgivningsperspektiv, der i sin tilgang til brugeren/klienten bedst understøtter det demokratiske sundhedsbegreb. Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning - Vi må konstatere, ved at se i skemaet (se nedenfor) under punkterne 1, 3, 9, 10 og 11, at det er muligt at etablere en personlig kontakt, som er grundlaget for en oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning, men i spejlingen og tolkningen kan der opstår misforståelser på grund af det manglende nonverbale sprog i netkommunikationen. Ved at arbejde med forskellige metoder, som har det til fælles, at de leder brugeren til en her-og-nu udforskning af følelser og tanker i oftest følelsesladede situationer, (som brugeren forestiller sig i fantasien eller udspiller via forskellige former for rollespil) forsøger den oplevelsesorienterede og humanistiske terapi, at skabe et tydeligere billede eller en konkret fantasi, som knytter sig til brugerens problemer. Her egner nettet sig perfekt til at være rammen om en sådan fantasi, idet der kan hentes billeder eller linkes til billeder, videoklip mv., som kan underbygge en hvilken som helst fantasi. Brugeren betragtes som ekspert i sit eget liv og brugeren kan selv træffe de rigtige valg og skabe mening i sine egne oplevelser, man arbejder primært med processen mellem terapeut og bruger, terapeuten vil hele tiden søge at spejle, hvordan terapeuten hører og forstår det brugeren siger, så brugeren får hele tiden mulighed for at korrigere det terapeuten siger 4. Gennem spejlinger og tolkninger, (hvor tolkninger kan være et forslag til en anden måde at se tingene på, det kan også være et forslag om at undersøge bestemte følelser brugeren giver udtryk for), kan brugeren få kognitiv indsigt i hvordan noget forholder sig i brugeren selv og dennes omverden og dermed give brugeren en struktur at holde fast i. Den manglende nonverbale kommunikation på nettet, kan være en årsag til at spejlingen og tolkningen fra terapeutens side blev misforstået, eller udført på et forkert grundlag, derfor kan metakommunikation 5 være en af måderne, sammen med 4 Lønsted Vilhelm og Schramm Mads www.nærkontakt.net - netpsykologi, kommunikation og rådgivning. Dansk Psykologisk forlag København Ø 2001 (side 127-145) 5 kommunikation om kommunikationen, det vil sige sikkerhed for at der ikke sker fejltagelser og opstår konflikter i en kommunikation mellem to mennesker ved, at den ene part får mulighed for at spørge om, hvad den anden mener

7 actionwords og emotioncons, til at løse problemet med den manglende nonverbale kommunikation. Så metakommunikation er en kompetence, som kræves af begge parter, men i særlig grad af terapeuten. Når det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv er valgt, er det ikke fordi det i virkelighedens verden findes og kan peges på, men fordi det i sit udgangspunkt har respekten for det enkelte individ, og at individet skal være en del af løsningen. Skrift Tale E-mail 1 Fysisk nærhed Adskilt i tid og rum Ansigt til ansigt e-mail giver bedre mulighed for hurtig feedback i forhold til normal skriftlig fremstilling. Dermed opstår fornemmelse af familiaritet og interaktivitet med modtager 2 Mulighed for fri Mangel på fysisk tilstedeværelse Kendt alder, køn status opbygger samtale befordrer den fri samtale. hierarki. e-mail giver mere plads til den fri samtale end normalt skriftsprog. 3 Grad af personlig Mangel på fysisk tilstedeværelse Åbenhed hæmmet af samtalepartners fysiske tilstedeværelse. åbenhed medfører åbenhed. e-mail medfører endnu mere åbenhed end normalt skriftsprog 4 Initiativ Kan skrive til hvem som helst, men Taleren er ikke altid fri til at tage e-mail giver let adgang på alle tider tilgængelighed gør det lettere man har ikke kontrol over, hvem der initiativ selv ansigt til ansigt. at sende end ved traditionel skrivning. modtager på adressen. 5 Respons Skrivning tillader stor tidsforsinkelse 6 Varighed Varigt Flygtigt 7 Behandle information Kan læses hurtigt 8 Redigering Redigeret Ikke redigeret 9 Formalitetsniveau Højt Lavt 10 Følelser Varieret, men ofte kontrolleret, før besked afsendes. 11 Humor Varieret Ofte højere Ansigt til ansigt kræver umiddelbar respons. Lineært kun i takt med, at det produceres. Varieret, men ofte ikke selvkontrolleret. Ved e-mail forventes hurtig respons. Selvom e-mail i sin natur er varig (kan gemmes), anvender brugere det på linie med (flygtige) telefonopkald eller ansigt-til-ansigt konversationer. Brugen sker ofte på samme måde med manglende redigering og mindre formel stil. Hurtigere at scanne for information end talesignal. Mindre redigering end normal skrivning. I takt med at e-mail i nogle sammenhænge fungerer som officielle brev, opstår bedre redigering. Traditionel e-mail er mere uformel end traditionel skrivning. For eksempel uformelt hej selv til nogen, man ikke kender. Anvendelsesmulighederne øges (for eksempel jobansøgninger, takkebreve mv.) e-mail udvidet til også at omfatte mere formelle stilistiske træk. Følelser i e-mail ofte ikke kontrolleret før afsendelse. Mangel på paralingvistiske træk og umiddelbar respons kan yderligere opflamme e-mail følelser. Brug af humor i e-mail til at etablere kontakt forekommer ofte, fordi man vil afhjælpe mangel på visuelle tegn, og fordi e-mail fremmer personlig åbenhed. Den kulturelle frisættelse For at forsøge at forstå og skabe lidt klarhed i det billede de unge tegner af sig selv ved deres handlinger, eller som andre (medierne) viderebringer af de unge, når de (medierne) tolker/beskriver de unges handlinger, har jeg valgt at inddrage Thomas Ziehe 6, som opstiller en forklaringsramme, som kan rumme billedet af de unge, som fremtoner via brevene i brevkasserne og via 2 interviews. I det følgende vil jeg fremdrage nogle af Thomas Ziehes overvejelser omkring den kulturelle modernisering, med udgangspunkt i hans begreb om kulturel frisættelse. Thomas Ziehe s moderniserings begreb er ikke i bred samfundsmæssig forstand, men derimod på det kulturelle plan. Hermed menes blandt andet moderniseringens påvirkning af individets livsformer, meningsdannelse og fortolkninger af tilværelsen. Han ser på de indre subjektive ændringer, som moderniteten har medført for det 6 Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch har udgivet bogen Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser.

8 enkelte individ. Denne del af moderniteten er interessant i og med at det kulturelle aspekt har fået større og større betydning i forståelse af samfundets modernisering. Ziehe mener, at det er vigtigt at skelne analytisk mellem det potentielt positive i henholdsvis den samfundsmæssige og den kulturelle modernisering, da det ikke er de samme problemer, der gør sig gældende i disse to dele af moderniteten. For eksempel er den kulturelle modernisering ikke kun en tingsliggørelsesproces, som det teknologiske fremskridt blandt andet har ført med sig, men også et brud med den traditionelle livsform. Dette brud er ifølge Ziehe afstedkommet af en samfundsmæssiggørelse af samfundet, hvor livsområderne er blevet forandret fra at være tilpasset det kapitalistiske system i en funktionel forstand, til at være decideret formmæssigt identisk. Tidligere i moderniteten var livsområderne påvirket af kapitalens kræfter, men ikke i en sådan grad, at selve strukturen i individets hverdag ændredes. Det er for eksempel først efter tresserne, at områder indenfor familie, fritid og seksualitet er begyndt at ændre sig. 7 Samfundsmæssiggørelsen af samfundet griber med sin dynamik ikke blot ind i den synlige realitet, men også ind i det samfundsmæssige udbud af meningstydninger og symboler, såvel som i menneskets psykiske realitet. Den er en kolonisering af de indre rum i samfundet, som går helt ind i de enkelte subjekter 8 I sin diagnose af den nuværende kulturelle situation, skelner Thomas Ziehe mellem tre niveauer for at kunne analysere de psykohistoriske og kulturelle forandringer, som den vestlige verden har undergået i forbindelse med den kapitalistiske moderniseringsproces siden industrialiseringen. Han opererer således med tre sammenhængende virkelighedsviveauer. Det er 1. samfundets objektive livsbetingelser, 2. den samfundsmæssige symbolik og 3. menneskets subjektive indre struktur. Ud fra denne tredeling findes der således forskellige svar på, hvad konsekvenserne af de samfundsmæssige forandringer er, alt afhængig af hvilket niveau der refereres til. 9 Herved søger han at redegøre for hvorledes det moderne vestlige samfund har udviklet sig socialt og økonomisk samt hvorledes denne historiske udvikling har indvirket på individets indre psykiske struktur og det tolkning af realiteten. Det er inden for det sidste niveau om menneskets subjektive indre struktur, Ziehe gør sine betragtninger. Og som inddrages i denne afhandling Samfundsmæssiggørelsen af individets livsformer har ifølge Ziehe resulteret i en kulturel frisættelse. Med det mener Ziehe dog ikke, at individet er blevet friere i bogstaveligste forstand, forstået på den måde at det er frigjort fra alle snærende bånd og derved kan gøre lige hvad det vil. Frisættelsen 7 Thomas Ziehe side 26-27 8 Thomas Ziehe side 26 9 Thomas Ziehe: Ny ungdom side 29-30

9 består derimod i, at der er sket en udvidelse af individets forestillinger og forventninger omkring valg af livsstil, uden at det nødvendigvis kan opnås i det virkelige liv. Mulighederne er så at sige blevet udvidet på et plan, hvor det tidligere ikke var muligt at forestille sig andre livsbaner, end den man nu engang var opvokset i. Men trods denne udvidelse er der altså ingen garanti for, at det kan overføres til hverdagslivet. På mange måder skal den kulturelle frisættelse derfor ikke kun ses som noget positivt, eftersom der reelt ikke er tale om at udfoldelsesmulighederne har ændret sig. Som det senere vil fremgå, skaber det snarere et øget ansvar hos det enkelte individ, der samtidig bliver frustrerede over den tilsyneladende fiktive valgfrihed. Den kulturelle frisættelse må derfor på mange måder betegnes som ambivalent, eftersom den både indeholder chancer og trusler for individet. På den ene side bærer individet på en længsel og et samfundsmæssigt krav om subjektivering, og på den anden side ligger visheden om at det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Med subjektivering menes, at det enkelte subjekt tillægger samværet med og forholdet til andre højest og i det hele taget søger at emotionalisere alle livssituationer. Den kulturelle frisættelse indeholder altså dels mulighed for reel frihed i søgningen efter nye livsstile, men udgør samtidig en trussel, fordi frisættelsen kan skabe en følelse af afmagt, hvis individet på grund af levevilkår og/eller livsstil ikke formår at udnytte frisættelsen. Mulighedshorisont den kulturelle frisættelse er ikke frigørende på et samfundsmæssigt niveau, så medfører den nogle forandringer i vores bevidsthed, hvilket Ziehe tolker som en åbning af nye mulighedshorisonter. Kulturelt set bliver der åbnet for en mangfoldighed af handlemuligheder, der imidlertid tvinger individet til selv at fortolke mulighederne ud fra sin egen kontekst. Det er ikke sådan, at ens muligheder udvider sig fra den ene dag til den anden, men efterhånden som individet bliver konfronteret med andre livsstile i sin omgangskreds eller gennem medierne. I den forbindelse fremhæver Ziehe den udvidede mulighedshorisont ud fra tre tendenser, der danner en baggrundsviden, som er nærværende, og som udgør den horisont, inden for hvilken selv børnene og de unge må fastlægge mønsteret for deres verdens selvopfattelse 10 Refleksivitet børn og unge får stillet en uhyre mængde viden til rådighed gennem medierne, der tilbyder billeder, meninger og holdninger, som den unge frit kan og skal forholde sig til. Dette bevirker, at unge i dag har en enorm viden om alle mulige ting. Der er tale om en øget sekundær erfaring blandt ungdommen, hvilket indebærer at stort set al den viden, unge i dag besidder, ikke er opnået gennem egne primære erfaringer. De unge ved nærmest alt, før de reelt har prøvet det, og i 10 Thomas Ziehe ambivalenser og mangfoldighed side 15

10 de tilfælde hvor denne uprøvede viden ikke slår til i praksis, fyldes den unge med frygt for ikke at kunne lev op til en samfundsskabt forventning om at alt lader sig forme. Formbarhed der er åbnet op for, at et stigende antal livsområder kan problematiseres og tematiseres. Dette indebærer på den ene side en befrielse fra ens herkomst og den traderede kultur, og på den anden side opstår en vished om, at personlighedsstrukturen kan formes i det uendelige. Der ligger endvidere et udpræget præstationspres i den nye mulighedshorisont, hvor man hele tiden skal retfærdiggøre sine handlinger, idet det er op til en selv hvordan man tager vare på sit liv. Individualisering gennem frigørelse fra de traditionelle sociale tolkningsmønstre er afstanden mellem den enkelte og de sociale fællesskaber øget. Herkomsten og en biografiske historie danner ikke i samme grad udgangspunkt for den nutidige og fremtidige levevis, hvilket indebærer at det enkelte individ selv må afgøre, hvilken levevej det vil gå. Den sociale position udfyldes gennem egne kulturelle erfaringer, hvorfor det kulturelle tilhørsforhold således er vigtigere end den sociale ballast det spiller i dag en stadig mindre rolle, hvorfra man kommer i forhold til, hvor man skal hen 11 De tre dimensioner udgør som sagt den nye mulighedshorisont, og omhandler alle en øget grad af subjektivering. Den nye mulighedshorisont kan enten føre til fornyede og ikke-angstprægede livsformer, eller den kan føre til at subjektet opfatter det som et krav om subjektivering, da man selv har ansvaret for at skabe sin egen livsstil. Den kulturelle modernisering har skabt et øget ansvar hos den enkelte for egen succes/fiasko. Det øgede ansvar/de øgede muligheder skaber en ny ulighed, eftersom subjekterne deles i dem, der kan klare de øgede krav og dem der må give op. Den kulturelle modernisering har skabt et kulturelt frirum, men samtidig en bevidsthed om, at der ikke er nogen fast grund, eftersom traditionen er ødelagt, det skaber frustration og angst. De unge skal være psykisk stærke, og kunne vælge mellem forskellige mulige identiteter, som en gruppe unge udtrykte det. livet er svært og livet er let 12, forstået på den måde, at livet er let fordi alle materielle problemer er væk og livet er svært fordi hvem er jeg hvor er jeg på vej hen og hvad skal jeg der når jeg kommer derhen. Hvad der tidligere var sikre holdepunkter i skabelsen af identiteten, er blevet udhulet. kontingensproblemet det at intet er forudbestemt, og at der ikke er faste holdepunkter i valget af muligheder er en af de tungtvejende konsekvenser af moderniteten. 11 Thomas Ziehe: Ideologi. Ungdommen og den kulturelle modernisering, side 21 12 Udsagn fra Ecstasy konference med unge i Vestsjællands amt i oktober 2001

11 Rusmiddelscenen Har udviklet sig siden stofferne for alvor kom på banen i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne i begyndelsen af 60 erne var det det bevidsthedsudvidende element, nærheden det at komme hinanden ved, der var det bærende i rusmiddelforbruget, over en periode fra midt 70 erne frem til midt 90 erne hvor det var forbundet med socialt svage unge, eller helt specielle trends inden for bestemte miljøer techno og hip/hop til at det fra midten af 90 erne og frem til nu er blevet mainstream, ikke sådan at forstå at alle gør det, men at der er en holdningsmæssig accept af at de andre gør det, og på den måde bliver hash og andre stoffer ikke en unaturlig del af de unges festmiljø. Efter weekenden taler man om stofferne, og fokuserer primært på det fede oplevelser, de negative oplevelser bliver ikke vendt og drejet, det bliver kun nævnt som noget forbipasserende, noget der kan gøres lidt grin med det var mest de positive ting, ved det ikke vi snakker jo aldrig rigtig om at vi havde det dårligt, jo så gjorde vi lidt grin med at vi havde det dårligt, men vi snakkede aldrig rigtig om hvor farligt det var, ikke hvad jeg kan huske af, det er først gået hen hvor vi nu alle sammen lige har indrømmet at det var lidt, at det lige tog lidt overhånd, hvor vi så har siddet og snakket om at vi faktisk havde det meget dårligt, i forhold til hvor sjovt vi havde haft det 13. Efter weekenden har gruppen så haft noget at tale om, og det har så også været tydeligt for de andre på skolen/uddannelsesinstitutionen, hvem der tager stoffer, så det er ikke noget man går og gemmer, men bliver en del af samtalemønsteret. Der findes ingen forskelle blandt de 16 til 30 åriges brug af andre stoffer end hash inden for det seneste år i forhold til deres forældres socioøkonomiske status 14, fra samme publikation kommer også de nyeste tal for misbruget af de forskellige stoffer inden for gruppen af unge mellem 16 og 24 år 40,9% har prøvet hash nogensinde, (7,7%) angiver de prøvede sidste måned. For amfetamin (speed) er det 10,9% og (1,5%), for kokain er det 4,7% og (0,8%), for psilocybinsvampe er det 4,4% og (0,7%), for ecstasy er det 4,1% og (0,7%), for Lsd er det 1,6% og (0,3%), for heroin er det 0,5% og (0,1%)og andre stoffer som i denne sammenhæng dækker over (GHB, poppers, diverse lægemidler mv.) er 2,1% og (0,6%). Andelen af unge, som angiver at de har brugt stoffet sidste måned er den gruppe, som man regner med bruger stoffet jævnligt. (.)Jeg føler ikke, at jeg udsætter mig selv for nogen risiko, men jeg kan da godt se, at der er en risiko for andre mennesker, der måske ikke har så stærk en psyke som mig eller ikke kan styre det. Men jeg mener ikke selv, at der er en risiko, fordi jeg Tager Det altså, nu har jeg så også nu har jeg så også en fire fem års erfaring med det, altså så jeg ved jo ligesom godt! Jeg har prøvet det før, jeg 13 Kilde interview med pige informanten. 14 Kilde sundhedsstyrelsen Narkotikasituationen i Danmark 2003 (årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug EMCDDA

12 ved godt, hvad der foregår, jo altså, men altså jeg det huer mig da ikke altid, når man ser sådan nogle 17-årige piger [der tager mange stoffer] (mand, 21 år, Kbh.). 15 I forbindelse med ovenstående tal for de unges forbrug af illegale rusmidler, er det værd at bemærke, at ecstasy ikke er et særligt anvendt stof blandt de unge, og det har det aldrig været. Ecstasy har altid ligget på en 4 måske en 3 plads som de unges favorit stof, alt efter hvordan man laver opgørelsen og hvilken aldersgruppe og setting man vælger at undersøge. Går man ind på et almindeligt diskotek, vil der måske være op til 50% af de unge der er på noget og en stor del af dem vil have indtaget ecstasy, går man derimod ind på et technosted så er det måske helt op til 70 80% af de unge der er på noget og et raveparty, da er det måske over 90% af de unge der er på noget. Så det medieskabte billede af en generation på ecstasy, kan man ikke genfinde i statistikkerne over unges brug af stoffer. Hvem er det så det bringer stofferne til de unge, det traditionelle billede af en skummelt udseende person holder ikke længer stik. En undersøgelse 16 foretaget af Vestsjællands amt viser at 62,6 til 70,7% af de unge, alt efter hvilket stof der er tale om, angiver at de har fået stoffet af nogle de kendte i forvejen. En væsentlig forskel på hash, svampe og de andre stoffer, er at hash primært er et hjemme og hyggestof, mens de andre stoffer primært er gå i byen og fest stoffer. (ibid) Opsamling på teoriafsnittet (mangler) Settingperspektivet Teoriafsnit om setting (mangler) Mangler endnu Mangler endnu Nettet som setting Først lidt generelt om nettet som setting. Nettet internettet er en samling af computere (en meget stor samling, som er bundet via telefonkabler, lysledere og via satelitter, spredt ud over verden, internettet er de veje kommunikationen reelt kan gå, selve infrastrukturen. Derfor kan man være på nettet. Cyberspace er den rumlige opfattelse af nettet. 15 Sørensen johanne Korsdal Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, Center for Rusmiddelforskning, 2003 16 Dan Olsen og Flemming W. Licht Stof til Debat holdninge4r til forbrug af rusmidler. En undersøgelse omkring tobak, alkohol, hash, ecstascy, svampe og amfetamin blandt 16 19 årige på ungdomsuddannelserne i Vestsjællands Amt, Forlaget HMT 1. udgave

13 Det amerikanske forsvars computernetværk ARPA (Advanced Research Program Agency) Lagde i 60 erne og starten af 70 erne grunden til det som nu kaldes internettet. Den første kategori der findes på nettet er www (world wide web), som er et slags bibliotek et selvpublicerings sted for hjemmesider. www var starten på skabelsen af en grafisk brugerflade, så man kunne lægge andet end tekst ud på nettet. Udviklingen af hypertekst muliggjorde at man ved et enkelt klik kunne springe over til en anden hjemmeside. Surfing på nettet var nu en mulighed. Det der reelt har været en af de væsentligste faktorer bag den eksplosive brug af computerkommunikation, er at nettet og computerne er blevet utroligt brugervenlige, det kræver stort set ingen tekniske forudsætninger at komme på nettet. Den tekstbaserede kommunikation er stadig den væsentligste del af det der kaldes internettet, her er e-mailen. E-mailen bruges til at kommunikere med familie, venner, forretningsforbindelser. E- mailen er en vigtig del af de forskellige diskussionsfora, mailinglister, nyhedsgrupper, msnmessenger, hvor skrift kan følges op af billeder der sendes via web-cams (små kameraer, som kobles til computeren, så man kan se den man skriver sammen med), der er ligeledes udviklet programmer, så man kan tale sammen via nettet, så man kan have tre kommunikationsformer kørende på en gang skriftlig kommunikation synkront 17, samtidig med at han kan se dig bruge tasterne, og han kan høre dig snakke samtidig. Det er jo hele tre ting. Normalt vil skriftlig kommunikation på nettet være asynkron. E-mailen har udviklet sig til at være et meget uhøjtideligt kommunikationsmiddel, hvor de normale barrierer man ellers har i kommunikation med andre, forsvinder. Vi sender e-mails til folk vi ikke ville ringe til. Ligesom vi er meget åbne og uformelle i vores e-mail kontakt, vi skriver kære Ib eller Birthe, og bruger folks fornavne selv om vi måske aldrig har hørt om vedkommende endsige mødt vedkommende før, end at vi skriver til vedkommende. I det nedenstående skema er det psykolingvistiske træk ved e-mailen vist 18 Brevkassen på netstof.dk og drugbuster.dk, er en kommunikationsform, som ligger tæt på e-mailen, og adskiller sig ikke nævneværdigt fra e-mailkommunikation. Så ovenstående karakteristika ved e- mailen vil også gælde for den kommunikation der er i brevkasserne. Brevene i brevkasserne er ka- 17 skriftlig kommunikation på nettet kan foregår enten synkront eller asynkront. Asynkront så sendes brevet af sted, og ligger et sted så modtageren kan læse det, eller hente det ned på sin computer til læsning, når det passer modtageren. Der er dog en forventning om at man svarer med det samme, selv om mediet er asynkront. Synkront vil sige at i det øjeblik jeg har afsendt brevet, så har modtageren det sekundet efter og kan læse det og svare med det samme, forekommer ofte i chatsammenhænge for eksempel med msn-messenger. Eller i andre chat-roms. 18 Lønsted, Vilhelm & Schramm, Mads www.naerkontakt.net Netspykologi, kommunikation og rådgivning, Dansk Psykologisk Forlag, 1. oplag, København 2001

14 rakteriseret ved at mange af brevene fortæller om nogle livshistorier, nogle stofproblemer, hvor det for en dels vedkommende er første gang, at de fortæller deres historie til nogen uden for stofmiljøet. Med til settingperspektivet hører også at det reelt er brugerne, der har opfundet brevkassen på www.netstof.dk, som et problemløsende organ. Brevkassen var fra starten kun tænkt som en brevkasse, der skulle hjælpe elever i 8., 9. og 10. klasse der var ved at skrive projektopgave omkring rusmidler og beruselse. Det første år vi havde brevkassen kom der ca. 1000 breve i brevkassen heraf var ca. 20% af brevene fra unge som enten selv havde problemer med brug/misbrug af rusmidler eller fra pårørende til nogen der havde problemer. Andelen af breve der ikke omhandler projektopgaven er nu steget til ca. 25% af brevene. For at underbygge denne tendens, har redaktionen bag netstof.dk på det seneste udbygge e-mailfunktionen, så brugerne nu også kan bruge emotioncons i brevene, for lettere at kunne kompensere for den manglende nonverbale kommunikation, som er en ulemperne ved den skriftlige kommunikation på nettet. Metodeafsnit (mangler noget fra Kvale) Cases som empirimateriale. Med udgangspunkt i bogen Rationalitet og magt 19 det konkretes videnskab, herunder specielt kapitlerne 8, 2 og 3, vil vi hævde, at vi godt med udgangspunkt i få cases kan sige noget generelt. Specielt i studiet af menneske og samfund, kan undersøgelser godt bygge på en eller få cases. Vi kan endda hævde, at cases er det eneste materiale videnskaben/forskeren har. En eksperts viden er sammensat på baggrund af et utal af cases, hvor ud af der så er genereret en læresætning, men skal eksperten argumentere for lærersætningen, vil han/hun skulle gå tilbage til sine cases. Det er forkert, at man ikke kan generalisere ud fra en enkelt case. Det afhænger af, hvilket case, man taler om, og hvordan den er valgt. Det gælder i øvrigt både inden for naturvidenskaberne og i studiet af menneske og samfund.(ibid.) Vi skal ikke her argumentere for, hvordan casestudier kan bruges mere generelt, men blot accepteres det som grundlag for videnskabeligt arbejde. Et eksempel på at en enkelt case kan bruges: Hvis man skal påvise at et stof/kemikalie kan være skadeligt at bruge i produktionen, så behøver man ikke undersøge alle virksomheder der bruger kemikaliet, men man kan nøjes med at undersøge en 19 Flyvbjerg Bent, Rationalitet og Magt Bind 1 Det konkretes videnskab, Akademisk forlag 1. udgave 9. oplag 2000 (kap 8)

15 virksomhed, som overholder alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger i brugen af stoffet. Hvis man på denne virksomhed finder at medarbejderne har taget skade af at bruge stoffet, så vil medarbejderne på alle andre virksomheder der bruger kemikaliet også tage skade, da deres sikkerhedstærskler vil være lavere. Vores analyse af casematerialet kan bidrage til forståelsen af, hvorfor nogen unge har en større skrøbelighed for misbrug end andre unge, og derved skabe mulighed og grundlag for et mere omfattende case studie. Vores cases er udvalgt ved at en sekretær på Misbrugscentret i Ribe amt har udvalgt 3 mandlige og 3 kvindelige klienters sociale anamneser. Ud over, at vi ville have en ligelig kønsfordeling, ønskede vi også, at de sociale anamneser skulle være så omfattende som muligt, for at anamneserne kunne give så mange svar som muligt. Med udgangspunkt i brevkassen på netstof.dk og drugbuster.dk, vil jeg analysere 76 breve, med 43 breve fra netstof.dk idet jeg tog brevene fra 01.03.04 og frem til 07.05.04, brevkassen er en brevkasse ud af 5 på netstof, og det er brevene der er stilet til A&N-konsulenten, som indgår i denne afhandling, samt 15 breve fra rådgivningen på drugbuster.dk og 17 breve fra ung til ung brevkassen på drugbuster.dk. Drugbuster.dk er en hjemmeside som er startet i efteråret 2003. Drugbuster henvender sig kun til unge i Vestsjællands amt, og i modsætning til netstof.dk er drugbuster.dk tænk henvendt til unge med problemer i relation til stoffer og misbrug. Forskellen på de tre brevkasser er at i brevkassen på netstof.dk kommer der brugere fra hele landet, og brevkassen har været aktiv siden 1999 redaktøren af brevkassen har passet brevkassen siden starten. Brevene i alle tre brevkassen har som udvælgelseskriterium haft, at de skulle omhandle problemer i relation til unge og misbrug/brug af hash og andre stoffer. Det vil sige at breve som udelukkende vurderedes være skrevet fordi brevskriveren havde brug for oplysningerne til en projektopgave er sorteret væk. Det har i praksis kun haft betydning med hensyn til de breve der er skrevet til brevkassen på netstof.dk, når det primært er på netstof.dk at der er breve der er skrevet fordi brevskriveren har brug for oplysninger til projektopgaver, er det fordi hele formålet med netstof.dk er at give oplysninger til 8. 9. og 10 klasses elever der skriver projektopgaver. Brevene vil blive behandlet i et program QSR Nud*IST, som er et program som giver mulighed for at bearbejde og strukturere kvalitative data for eksempel rapporter, referater, breve, interviews. Programmet kan administrere dokumenterne i en undersøgelse, samtidig med at programmet kan opbygge en struktur i den måde hvorpå jeg spørger ind til mine data (brevene). Så det er muligt at opstille hypoteser og afprøve dem på ens data. hvor jeg vil kode brevene for, følgende spørgsmål

16 Jeg har opstillet følgende spørgsmål, som jeg vil bruge som udgangspunkt for at kigge på mine data tallene i parenteserne henviser til den nummerering kategorierne har i QSR Nud*IST programmet 1. køn - med under kategorierne (1 1) 20 mand, (1 2) kvinde og (1 3) ukendt køn når jeg vælger at se på hvilket køn brevskriveren har er det ud fra en teori om at drenge kontra piger stiller forskellige typer spørgsmål. Det er i den sammenhæng nødvendigt at have kategorien ukendt køn med, idet det ved en del af brevene ikke er muligt at udlede med sikkerhed hvilket køn brevskriveren har. 2. rådgiveren - med under kategorierne (2 1) mand, (2 2) kvinde og (2 3) ung denne kategori afspejler de tre forskellige brevkasseredaktører som brugerne af siderne kan skrive ind til, igen ud fra en teori om at redaktørens køn og alder måske havde betydning for brevenes indhold. 3. antal breve - med under kategorierne (3 1) en gang og (3 2) flere gange kategorien er taget med for at kunne skelne mellem dem der skriver ind mere end en gang fra de andre som kun skriver ind en gang. 4. brevkassens art - med underkategorierne (4 1) netstof, (4 2) drugbuster og (4 3) ung ved at kode dokumenterne for disse kategorier bliver det muligt at undersøge om de forskellige brevkasser får forskellige typer af breve. 5. problembærer - med underkategorierne (5 1) brevskriveren, (5 2) ven, (5 3) familie, (5 4) kæreste og (5 5) uvist ved at kode dokumenterne for disse kategorier bliver det muligt at lave en oversigt over hvem der er årsagen til at brugeren bruger brevkassen 6. rusmiddel - med underkategorierne (6 1) alkohol, (6 2) hash og (6 3) andre stoffer denne opdeling er også den opdeling sundhedsstyrelsen bruger når de laver forskellige undersøgelser. Kategorien andre stoffer, dækker så alle stoffer som ikke er hash. 7. spørgsmålstype - med underkategorierne (7 1) konkrete stofspørgsmål, (7 2) fortællende (breve hvor brugeren har brug for en der lytter), (7 3) hvordan stopper jeg, (7 4) er jeg afhængig, (7 5) hvordan hjælper jeg (breve hvor brevskriveren gerne vil hjælpe en ham/hende nærtstående person), (7 6) besvarer spørgsmål (breve som er svar på spørgsmål, som redaktøren har stillet brugeren) og (7 7) hvor får jeg hjælp kategorierne her er udtryk for de forskellige typer breve vi ser i brevkasserne på netstof og drugbuster. 20 tallene i parenteser er i dette afsnit den kode, som kategorierne har fået i QSR Nud*IST programmet

17 8. spørgsmålenes omfang - med unde kategorierne (8 1) under ¼ side, (8 2) over ¼ side og (8 3) over en halv side denne kategori er taget med for at give et billede af hvor omfattende brugerne beretter om deres problemer 9. oplysningsmængde - med under kategorierne (9 1) få detaljer og (9 2) mange detaljer - formålet er her at give mulighed for at undersøge om brugerne forsøger at give et dækkende billede af deres situation eller de bare kommer med et minimum af oplysninger. Det vil så efterfølgende være muligt at lave krydsreferencer med op til to eller tre variable, for eksempel køn sammenholdt med stoftype og hvem der har problemet eller køn sammenholdt med stoftype og hvem der rådgiver eller mulighederne er legio, det er kun fantasien der sætter grænser Elementer fra: ovenstående analyse af breve fra brevkassen, det demokratiske sundhedsparadigme, det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv og endelig fra den kulturelle frisættelse af ungdommen, vil indgå i 2 kvalitative interviews med unge fra en behandlingsgruppe. Gruppen består af unge mellem 15 og 18 år. Behandlingsgruppen består primært af unge som har erkendt at de har et problematisk forbrug af stoffer, men som ikke selv evner at stoppe eller nedtrappe deres stofforbrug. Interview personerne er udvalgt af lederen af behandlingsgrupperne, som er for unge mellem 15 og 18 år, der til et behandlingsmøde i en af grupperne spurgte om der var nogen der havde lyst til at blive interviewet i forbindelse med at hendes kollega skulle lave nogle interviews til en afhandling han var i gang med. Der var tre der meldte sig og den ene udeblev fra det første møde, han havde glemt det, og anden gang kom han heller ikke så det blev til to interviews et med en 17 årig dreng og et med en 17 årig pige, som begge kan karakteriseres ved at de siger: pigen: og så begyndte vi at eksperimentere med lidt forskelligt, og det var speed på det tidspunkt, og så har vi prøvet stort set det hele undtagen heroin, faktisk men, det er egentlig kun amfetamin der har været et problem for mig Drengen: jeg rører jo ikke sådan noget som heroin, og sprøjten og lightergas, det kunne jeg heller aldring nogen sinde finde på det er jo for langt ude synes jeg. Jeg tror kun det er heroin og lightergas sådan set, som at jeg holder mig langt væk fra., begge siger også samstemmende at det de så har haft sværest ved at kvitte er amfetaminen. Begge interviews forløb i en god og rolig atsmosfære, hvor informanterne velvilligt svarede på de spørgsmål, jeg stillede til dem. Interviewet med drengen blev lidt langt, fordi det til tider fik karakter af en dialog, så vi kom også rundt om en masse andre ting end lige netop det interviewet drejede sig om, der lykkedes det bedre med pigen at holde mig selv på sporet og ikke indgå i lange dialoger.

18 Formålet med disse interviews er at få nogle unge til at sige noget om de for det første tror man kan lave rådgivning via nettet og hvad de gerne ville have ud af en sådan rådgivning på nettet, og hvordan den skulle være organiseret for at de fandt den tiltrækkende for dem at benytte. Interviewene er udført ud fra nedenstående interviewguide, som ikke er fuldt slavisk, men er brugt som en rettesnor for interviewet, for at sikre at der blev spurgt ind til det væsentlige. Det var bevidst at der blev valgt unge fra en behandlingsgruppe, for det havde også været muligt at finde nogle unge fra en formidlingsgruppe, der består af unge, som er vant til at gå ud og informere om deres problemer med deres stofbrug. Jeg var dog mere interesseret i at få interviews med de unge fra behandlingsgruppen, idet jeg havde en formening om at disse unge i forvejen ville være mindst motiveret for net-rådgivning. Så for at få lidt modvægt til de unge der havde skrevet ind, og jo som udgangspunkt må karakteriseres som positive overfor konceptet, da de jo sikkert ellers ikke ville skrive ind. Unge der er ude i et stort stofbrug, er som regelen heller ikke så motiverede for at side foran en computer. Interviewguide (mangler at forholde mig kritisk til guiden) Navn og alder, stofkarriere kort: Hvilke stoffer, Hvornår startede du, Hvorfor startede du, Har du holdt pauser, er der for dig nogen stoffer der er farligere end andre Hvem har du gennem tiden talt med om dit stofforbrug, hvis der var noget du var usikker på: Forældre, Klasselærer, Venner (stoffri), Venner (i stofmiljøet miljøet), Pusher/dealer/forhandler, Andre. Hvor har du ellers hentet oplysninger om stoffer, hvis der var noget du var usikker på. Hvordan bruger du nettet: E-mail, Chat, Webcam, msn messenger, hotmail, online spil. Hvordan bruger du din mobil telefon: Sms-beskeder, Hvor mange sms er om dagen, Billedbeskeder. Hvis du skal på nettet, hvor har du så mulighed for det: Skolen, Hjemme v/fælles computer, Hjemme v/egen computer, Biblioteket, netcafe, Andet Har du nogensinde brugt nettet til at hente hjælp/rådgivning i forbindelse med dit stofforbrug. Hvis ja hvad var svært ved at bruge hjælpen. Tror du, at du eller andre vil kunne bruge nettet til at få rådgivning om stoffer og stofbrug. Tror du at nettet kan bruges til sociale formål (rådgivning samvær ). Er der forskel på det samvær man kan have på nettet og så i ansigt-til-ansigt samvær. Bruger du et specielt sprog på nettet (lige som med sms-beskeder ;-) ROLF mv.

19 Hvad vil du kræve af rådgivningen på nettet for at den skulle kunne opfylde dine behov. Hvad ville du kræve af rådgiveren (personen) på nettet. Den rådgivning/hjælp du får nu kunne du forestille dig at du fik den på nettet. Hvis du skal have rådgivning vil du så have konkrete svar på dine spørgsmål (du spørger eksperten der så hjælper dig situationen). Hvis du skal have rådgivning vil du så selv inddrages i svaret svare på yderligere spørgsmål, indgå i en dialog. (du er selv en del af løsningen og sammen så finder vi ud af det). Hvor meget plads tror du skulle bruge for at forklare din situation som ovenfor din stofkarriere Hvis du skulle bruge rådgivning på nettet skulle det så være for: Dig selv, Ven, Familie (bror/søster eller lignende), Kæreste, Andet. Hvad kunne du evt. tænke dig at spørge om: Konkret videns spørgsmål om stoffer og deres virkning, Hvordan jeg kan hjælpe (ven/familie), Bare læsse af (have en der lytter ), Hvordan jeg stopper med stofferne, Hvor jeg kan få hjælp, Blive bekræftet eller afkræftet i at jeg har et problem med mit stofforbrug. Begrebsafklaring I denne afhandling opereres der med nogle begreber omkring brug/misbrug af stoffer. Som det nok er væsentligt lige at slå fast, definitioner, som dagligt også bliver anvendt i det meste af det misbrugsforebyggende arbejde, og som blandt andet kan ses beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport udgivet af Advice: ved brug af illegale rusmidler forstås således en normal social adfærd, hvor de unge en eller flere gange stifter bekendtskab med rusmidler, men i øvrigt fungerer godt og normalt i sociale sammenhænge, i skolen på arbejdet, i familien og i fritiden. Man taler i den forbindelse om weekendbrugere eller rekreativt brug af rusmidler ved misbrug af illegale rusmidler forstår vi derimod en social afvigelse, der som oftest er ensbetydende med trivsels- og tilpasningsproblemer i hverdagslivet, og en gradvis afvigende normdannelse. Det kan komme til udtryk gennem social stigmatisering og følgekriminalitet Egentlig afhængighed af illegale rusmidler forstår vi i ordets medicinske og biologiske forstand, hvor krop og sjæl ikke kan fungere uden indtagelse af stofferne Brugere en er betegnelse der bruges når der skal beskrives hvordan unge agerer på nettet, specielt i brevkassen sammenhæng. Når betegnelsen bruger er valgt, er det fordi denne betegnelse indikerer, at de unge er fritstillet, de kan komme og gå på nettet og i brevkasserne som det passer dem. De har

20 muligheden af at vende tilbage og fortsætte en begyndende dialog, men de kan også vælge ikke at fortsætte dialogen med brevkasseredaktøren. Brevkasseredaktør er i denne afhandling betegnelsen på den person som besvarer brevene i en eller flere brevkasser. Succesmål et udtryk der anvendes af de unge der er blevet interviewet, og som stammer fra der behandlingsforløb, hvor de fra gang til gang aftaler hvilke mål (succesmål), de skal opnå fra det ene møde i behandlingsgruppen til det næste møde i behandlingsgruppen. Traderede et udtryk, der stammer fra og betyder.. OBS. Analyse brevkasserne Et billede af indholdet Ført vil jeg lave en analyse af de 75 breve som er kommet i de tre brevkasser som nævnt ovenfor så kommer de 43 af brevene fra brevkassen på netstof.dk, resten af brevene kommer fra Drugbuster med henholdsvis 15 fra voksenbrevkassen og 18 breve fra brevkassen som bestyres af de unge. Når jeg bringer citater Er man yderligere interesseret kan brevene og de tilhørende svar ses på henholdsvis netstof.dk og drugbuster.dk. i denne afhandling bliver der ikke fokuseret på svarene, da det jo handler om hvorfor de unge skriver og hvad de skriver om, i den sammenhæng har svarene selvfølgelig også en betydning, men jeg har valgt ikke at fokusere på dem i denne afhandling, da det primært ville betyde at datamængden ville blive forøget med mindst det dobbelte, da svarene ofte er længere end spørgsmålene og samtidig vurderede jeg at det ikke ville tilføje væsentligt nyt til analysen, der skal munde ud i et bud på hvilke ønsker unge kan have til en brevkasse. I forbindelse med gennemgangen af analysen, er der i enkelte tilfælde anført procentsatser, det er valgt, for at skærpe opmærksomheden omkring nogle forskelle, men i hovedtræk, er det de numeriske mængdeangivelser der benyttes ud fra en betragtning om at talmaterialet er så forholdsvis begrænset, så det er mest reelt at angive de eksakte tal og ikke procentangivelserne fra brevene har jeg valgt ikke at gå ind og rette stave og slå fejl, for at citatet kan fremstå så autentisk som muligt, det ville heller ikke give mening at rette fejlene. Hvis for det første fejlene var så graverende, så der kunne være tvivl om meningen, kunne jeg jo ikke vide om jeg valgte den rigtige rettelse. Hvis fejlen på den anden side var så ubetydelig at meningen var klar i alle tilfælde, ville det jo ikke have nogen betydning, bort set fra den æstetiske. I stedet har jeg valgt, at se bort fra brevet,