Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig



Relaterede dokumenter
Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Overraskende hurtig 1

En letbane på tværs af København?

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Hvorfor tage bilen!...

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Vision for banetrafikken i

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

højklasset busbetjening

Ringbanen Januar Flintholm Station - din nye skiftestation

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Cityringen binder byen sammen

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Dobbelt op i BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Fremtidens rejser. De gode rejseoplevelser i centrum. Bus & Tog

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

RUF på Ring 3. Februar 2004

Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Pejlemærker for trafikinformation i fremtiden for fjern- og regionaltog. 17.Maj 2010 BaneBranchen Fra tanke til handling

Status for evaluering af lov om trafikselskaber. k Søren Wille

Passagerpulsen. Mette Boye TØF

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for togpersonalet

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

The Danish Short Story!

Spørgsmål: Der ønskes en redegørelse for eksisterende analyser vedrørende udviklingen i antal passagerer og pendlingsmønstre for lokalbanerne.

CYKELPOLITIK for første gang

Letbaner i København

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

50 procent flere skal med busserne i 2019

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, Henrik Severin Hansen,

Mødesagsfremstilling

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Regelmæssig og direkte

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

DSBs Stationsplan og Community rail

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Københavns Hovedbanegård

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

At Movia og Fjord-bus gennemfører et forsøg med medtagning af cykler i busserne på linje 600S.

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Passagerpulsen. Mette Boye. Trafikdage Ålborg 2015

2 Definition og afgrænsning

Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

15.1 Fremtidens buskoncepter

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

NOTAT. Automatisk S-banedrift

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan Indstilling: Administrationen indstiller,

Flextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg november 2014

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

RUF på Ring 3. Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen i overensstemmelse

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Bilag 2, Frederikssundsruten

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Adgang til transport er en rettighed og den tilhører alle -

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Transkript:

Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1

2

Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus. Samtidig skal miljøbelastningen fra tog og busser mindskes. I større byområder som Hovedstaden har den kollektive trafik særlig gode udviklingsmuligheder, fordi kundegrundlaget giver mulighed for en god og hyppig trafikbetjening. Desværre er det de senere år gået den gale vej. Passagertallet har været faldende, trods et voksende transportbehov. Den udvikling skal vendes ved at modernisere og forbedre den kollektive trafikbetjening i Hovedstaden. HT gennemfører i disse år en omfattende fornyelse af busdriften, samtidig med at de nye busser er mere komfortable og miljøvenlige. Næste år åbnes jernbanen til lufthavnen, og i år 2000 er første etape af minimetroen mellem Amager, den Indre By og Frederiksberg klar til at blive taget i brug. Regeringen tager nu initiativ til den næste fase i moderniseringen en omfattende fornyelse af S-banen. Målet er at skabe en bedre, tryggere, hurtigere og mere miljøvenlig S-bane. Trygheden på stationer og i tog øges, bl.a. ved ansættelse af yderligere ca. 290 personer til opsyn og service. Indkøbet af nye S-tog og sporudbygningen er et resultat af et samarbejde mellem et stort flertal i Folketinget. Alt i alt bruges der i de kommende år godt 10 mia. kr. på at forbedre S-banen. Men bedre kollektiv trafik er ikke kun et spørgsmål om flere penge. Det er også vigtigt at kommuner, institutioner og private virksomheder inddrager hensynet til den kollektive trafik i planlægningen. Nye arbejdspladser, butikscentre og børneinstitutioner bør placeres tæt på kollektiv trafik. Trafikselskaber og virksomheder skal være bedre til at samarbejde om ruter og afgangstider, så bus og tog bliver attraktive for medarbejderne. Målet med denne pjece er at orientere om de muligheder, den nye S-bane giver. Jeg ser frem til et godt samarbejde med alle beslutningstagere i Hovedstadsområdet for at styrke den kollektive trafik. I alt 120 moderne S-tog vil betjene Hovedstaden, når alle nye tog er i drift i år 2005. Samtidig gennemføres en omfattende renovering af banenettet. Strækningen Ballerup-Frederikssund udbygges frem til år 2002 til to spor med to nye stationer. Bjørn Westh Trafikminister 3

Bedre S-tog Nye S-tog De nuværende S-tog er op til ca. 30 år gamle og har set deres bedste dage. Derfor er det besluttet at skifte togene ud med nye tog, der lever op til de krav, der kan stilles til moderne tog. De første nye tog er sat i drift mellem Østerport og Køge. Komforten i de nye tog er væsentlig højere end i de gamle. Først og fremmest er der mere plads. Toget er bredere, og det giver plads til 2 gange 3 sæder på tværs af kupéen, hvilket er 1/3 flere siddepladser end i det nuværende tog. Der bliver bedre plads til cykler, barnevogne og kufferter i særlige flexrum i begge ender af toget. Det vil også være til gavn for kørestolsbrugere, der får direkte adgang til toget ad særlige ramper, som kan skydes ud på perronen. 4

De nye S-togs design, lys og farvesætning giver en oplevelse af åbenhed og gennemsigtighed. Der er brede gennemgange fra vogn til vogn og gennemsigtige skillevægge. Det giver den rejsende mulighed for at se fra den ene ende af toget til den anden samt at sætte sig blandt passagerer, hvor det føles mest trygt. Toget er udstyret med et samtaleanlæg i alle vestibuler. Passagererne vil derfor altid kunne komme i kontakt med lokomotivføreren. Endelig forbedres informationen til kunderne både via elektroniske displays og over højtalerne. 5

Tryggere S-tog Det skal være trygt at køre med S-toget. Samtidig skal problemerne med hærværk og grafitti mindskes. For at nå disse mål skal der være mere personale, især i aftentimerne, og tog og stationer skal indrettes, så trygheden øges. Flere medarbejdere DSB har i dag 152 S-togsrevisorer, og allerede i år ansættes der 60 yderligere. Desuden uddannes i samarbejde mellem DSB og Arbejdsministeriet 60 puljejobmedarbejdere til revisorassistenter. Målet er at have S-togsrevisorer i alle tog efter kl. 19. DSB har i dag 100 servicemedarbejdere i puljejob, der tager sig af opsyn, vejledning og lettere rengøring på S-banen. I løbet af det næste år ansættes yderligere 140, så der i alt vil være 240 servicemedarbejdere på S-banen. Politiindsatsen styrkes ved at forøge den særlige S-togspatrulje fra 7 til 12 personer. Der tages endvidere initiativ til, i en seniorpolitisk sammenhæng, at oprette et særligt korps med 20-25 personer, der i politiuniform patruljerer på S-banen. Samlet set vil der i løbet af det næste år blive ansat over 260 ekstra medarbejdere i DSB til service og opsyn på S-banen, hvortil kommer styrkelsen af politiindsatsen. 6

Tryghed på stationer På stationerne opsætter DSB videokameraer de mest udsatte steder. Det vil gøre det muligt hurtigt at sende hjælp, hvis der opstår problemer. Ligeledes indbygges der servicetelefoner i billetautomater, således at passagererne kan komme i kontakt med en DSB-medarbejder eller ringe til alarmnummeret 112. Oplysning og samarbejde Til efteråret gennemfører DSB en kampagne i en lang række medier, der skal ændre især visse grupper af unges holdning til chikanerende adfærd og udøvelse af hærværk og grafitti. Trafikministeren tager kontakt til kommunerne på Københavns Vestegn for at forbedre samarbejdet mellem DSB og kommunerne om at skabe tryghed på S-togsstationerne. På tre stationer vil DSB lave forsøg med at få flere aktiviteter om aftenen, så der bliver mere liv på stationerne. Det kan være udlejning af lokaler til aftenskoler m.v., længere åbent i billetsalg og butikker og nye aktiviteter, f.eks. udlevering af postpakker i samarbejde med PostDanmark. 7

Hurtigere S-tog De nye tog vil betyde, at tophastigheden vil stige fra 100 til 120 km i timen. Desuden vil de nye tog kunne accelerere hurtigere end de gamle. Det betyder, at rejsetiden kan forkortes med 10-12 pct. For en person, der dagligt rejser til og fra arbejde mellem Hillerød og Københavns Hovedbanegård vil rejsetiden blive godt 4 minuter kortere hver vej. På årsbasis svarer det til en tidsbesparelse på ca. 30 timer næsten en normal arbejdsuge. De første 8 nye S-tog leveres frem til juni 1997. Fra 1999 til år 2005 leveres yderligere 112 nye togsæt. I takt med de nye S-tog bliver leveret, bliver de sat i drift på de forskellige linier. Først når alle tog på en strækning er skiftet ud, kan køreplanen ændres, og rejsetiden sættes ned. På S-togslinien mellem Køge og Hillerød planlægges de nye tog indsat først. 8

Frederikssundbanen Som den eneste S-togstrækning er der kun ét spor mellem Ballerup og Frederikssund. Så her er det ikke muligt at køre med tilstrækkeligt mange tog til at dække behovet. Nyt spor Eksisterende spor Ny station Derfor vil der blive bygget et ekstra spor på strækningen, der åbner i år 2002. Det giver mulighed for tog hvert 10. minut mod i dag hvert 20. minut. Samtidig åbnes der to nye stationer, den ene mellem Måløv og Veksø, og den anden øst for Gl. Ølstykke. 9

Mere miljøvenlige S-tog Kollektiv trafik skal også være miljøvenlig. Initiativerne på S-banen vil få flere til at bruge S-toget i stedet for at tage bilen. Det giver en miljøgevinst, fordi det forurener mindre at bruge S-toget end at køre i egen bil. Denne miljøgevinst bliver endnu større med de nye S-tog. Her har hensynet til miljøet spillet en væsentlig rolle for udformningen af togene. 1000 Antallet af støjbelastede boliger som følge af S-togene Antal over 65 db(a) Støjbelastningen af boliger er et af trafikkens største miljøproblemer. De mange naboer til S-banen vil få glæde af, at de nye S-tog støjer væsentligt mindre end de nuværende. Det forventes, at støjen mindskes med 10 db(a). Det svarer til en halvering af støjniveauet. 500 880 580 Virkning af opsatte støjskærme 0 1995 2005 Støjskærme og de nye S-tog medfører så stor en støjreduktion, at alle boliger langs S-banen i år 2005 vil ligge under 65 db(a). 10

I 1995 var ca. 880 boliger langs S-banen stærkt støjbelastede, d.v.s. udsat for et støjniveau på over 65 db(a). Opsætning af støjskærme og indsætning af nye S-tog medfører så stor en støjreduktion, at alle boliger langs S-banen i år 2005 vil ligge under 65 db(a). Derudover forventes kun 40 boliger at ligge mellem 60 og 65 db(a). De nye S-tog er også energieffektive. Selv om der er 1/3 flere sæder i toget, er vægten reduceret med 45 ton pr togsæt i forhold til de nuværende tog. Samtidig genbruges togenes bremseenergi. Samlet set betyder det, at energiforbruget pr. kørt kilometer mindskes med ca 30 pct. Det svarer til en årlig besparelse på over 50 millioner kilowatt-timer det samme som elforbruget i en stor dansk provinsby. Endelig er der sket en miljøvurdering af alle materialer, som indgår i toget. Det betyder bl.a., at når toget engang skrottes, kan en væsentlig del af materialerne genbruges. 11

Design: Bysted A/S Tryk: K. Larsen & Søn Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K 1