30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Relaterede dokumenter
Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Jeg fatter ikke en brik!

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Faglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Læsning er en aktiv proces!

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Skolens samlede evaluering

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læse-skrivehandleplan

Skolens samlede evaluering

Læsepolitik

Læsehandlingsplan. Formål

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Faglig læsning Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læseforståelse af faglige tekster. Hvornår skal der undervises i faglig læsning

DYSLEKSI - alles ansvar

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Læsebånd Friskolen Østerlund

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen

Fag, fællesskab og frisk luft

Metakognitionens betydning for læseforståelse

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Pædagogisk diplomuddannelse

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Handleplan for læsning Holmebækskolen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Skolens handleplan for sprog og læsning

Læsepolitik for Christianshavns skole

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Serkan Polat Bk12d857 Bachelor projekt: Faglig læsning i historiefaget

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læsepolitik for Snedsted Skole

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Strategi for Sprog og Læsning

Transkript:

Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning er motion for hjernen (Ashley Todd, 4. klasse) Formiddagens program 1. Faglig læsning i brændpunktet mellem skolens læseundervisning og fagundervisning 2. Faglig læsning nødvendige læserforudsætninger 3. Hvad skal undervisning i faglig læsning styrke? 4. Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt 5. Giv eleven førerkasketten på udvikling af gode faglige læsevaner 1

Faglig læsning i brændpunktet mellem fagundervisning og læseundervisning En definition af faglig læsning Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst Tilegnelse (læreprocesser) Viden (hukommelsesprocesser) Læsning (læsefærdigheder og kognitive strategier) Faglig læsning handler i langt højere grad om læreprocesser (etablering af faglig viden og indsigt) end om læsning. Effektive læsefærdigheder er en absolut forudsætning for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden. Faglig læsning: fokus på læse(r)forudsætninger At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens viden om tekstens emne (Elbro, 2001). 1. Faglig læsning forudsætter gode ordlæsefærdigheder Begynderlæsere - faglig læsning i indskolingen? Elever med utilstrækkelige ordlæsefærdigheder (fx ordblinde) 2. Faglig læsning stiller krav til elevens sprogforståelse (især det faglige ordkendskab) Elever med utilstrækkelig sprogforståelse, fx to-sprogede elever (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008) Ordlæsevanskeligheder et overstået problem i 9. kl.? PISA 2009: Hvor man elever har utilstrækkelige læsefærdigheder ved udgangen af grundskolen, og hvilke problemer har de? OBS! Årsagssammenhænge er endnu ikke klarlagt 15,2 % af danske elever har utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder Typer af vanskeligheder blandt elever med utilstrækkelig funktionel læsefærdighed 26% 24% 12% 38% Ringe afkodning Dårligt ordkendskab Både afkodning og ordkendskab Andre problemer 2

Fokus på elevernes faglige forudsætningsniveau God forståelse af fagtekster og effektiv læring forudsætter, at læserens faglige viden matcher forfatterens forventninger til sin målgruppe. Sammenhængen mellem fagligt ordkendskab og læseerfaring Mange fagord og begreber bruges ikke i hverdagen, og vi lærer deres betydning gennem den sammenhæng, de benyttes i (konteksten). Hvad skal undervisning i faglig læsning styrke? Avancerede komponenter i tekstforståelse Hvad skal undervisning i faglige læsestrategier styrke? Avancerede komponenter i faglige læsefærdigheder 1. En aktiv læseindstilling - læseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne 2. Følgeslutninger: cementen i læserens indre forestillingsbillede af tekstens indhold - læseren skal kunne drage følgeslutninger på basis af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster 3. Metakognition: styring og regulering af læsningen - læseren skal kunne opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sine læseaktiviteter. 4. Genrekendskab - læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens særlige struktur (fx i valg af læsestrategi) (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008) 3

Følgeslutninger: cementen i læserens indre forestillingsbillede af tekstens indhold Under læsningen danner læseren et indre forestillingsbillede af tekstens indhold, der løbende udbygges/justeres ved, at læseren drager følgeslutninger og kombinerer informationer på tværs af teksten. Opslag i lokaltoget: Tag hensyn til dine medpassagerer. Svin ikke sædet til med jord eller lignende. Banestyrelsen 2. Metakognition Metakognition Læserens bevidsthed om egen læsning og evnen til at styre og regulere eget læsearbejde: Læseren skal kunne opstille et relevant læseformål og styre og regulere sin læsning efter dette. Læseren skal vurdere udbyttet af sine læseaktiviteter. Motivation har betydning for metakognition! 3. Faglig læsning kræver genrekendskab Karakteristika ved informerende tekster Formålet med fagtekster er at informere om et (fagligt) emne. Fagtekstens strukturering af informationerne i emnet afspejler emnets (fagets) særlige problemstillinger, metoder og redskaber. Teksterne er ofte informationstætte med komplekse sætningsstrukturer. Teksterne indeholder som regel mange ord af udenlandsk oprindelse, overordnede begreber og abstrakte ord. Tilegnelse af viden gennem læsning af fagtekster Læsning af fagtekster kræver opmærksomhed på detaljer og beherskelse af en række forskellige læsestrategier. Hvis eleverne skal læse fagtekster med udbytte kræver det, at de har kendskab til fagets særlige tænkemåde, fagets særlige ordforråd og teksttypens strukturering af indholdet. 12 4

Faglig læsning et tværfagligt indsatsområde Hvem har ansvaret for udviklingen af elevernes faglige læse- og skrivefærdigheder? Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt 1. Dansklærere/læsevejledere kan undervise eleverne i at bruge effektive forståelsesredskaber i tekstlæsningen, men kun faglæreren kender de centrale elementer i emnet og fagets metoder og redskaber! 2. Eleverne udvikler kun gode faglige læsefærdigheder, hvis de dagligt bruger forståelsesredskaber og metoder i hverdagens fagundervisning. 3. Skolens ledelse må aktivt understøtte faggruppernes samarbejde om udvikling af metoder og redskaber i fagundervisningen, der understøtter elevernes aktive, målrettede læsearbejde. Udvikling af gode faglige læsevaner hvem har ansvaret for hvad? Læsevejleder Faglærer Hvilke redskaber og strategier skal eleven benytte i læsningen af teksten? Hvordan skal læreren undervise eleverne i faglig læsning? Hvad skal eleven lære af teksten om faget? Hvilke hjælpemidler bør elever og faglærer have til rådighed i undervisningen? 5

Hvordan kan vi bedst støtte elevernes udvikling af faglige læse- og skrivefærdigheder? Effektive metoder og redskaber i den faglige læse- og skriveundervisning Faglig læsning Indsatsområder Undervisning i faglig læsning handler om at udvikle 1. Elevens bevidsthed om egne forståelsesprocesser (metakognition) 2. Gode læserutiner (faser i den faglige læsning og en målrettet tilgang til læsearbejdet) Færdigheder i at søge, lokalisere, uddrage og sammenstille faglige informationer Færdigheder i at systematisere, kategorisere og rangordne faglig viden Færdighed i at tilpasse sin læsning efter tekstens faglige og sproglige tilgængelighed og læseformålet Udvikling af gode læserutiner De 4 læselove : 1. Læselov Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt! 2. Læselov Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser! 3. Læselov Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår! 4. Læselov Du skal gøre tekstens viden til din egen! 6

Metoder og redskaber til at forberede den faglige læsning (læselov 1 og 2) Hvad ved jeg allerede? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L Metoder og redskaber til at fastholde og bearbejde centrale informationer i teksten (læselov 3 og 4) 7