#4 8.-20. marts 20 MEDLEMSAVIS FOR.000 VIRKSOMHEDER OG 00 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV CROWDFUNDING RAMMER TIDSÅNDEN side 2-3 TEMA OM ERHVERVSLEJEMÅL FIND DEN DIGITALE BALANCE SELSKABSSKATTEN SKAL NED PÅ % > 04-0 > 06-0 > 0 > 6 IT-investeringer gør en stor forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og ifølge administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, er bedre afskrivningsregler ét af de håndtag, der bør drejes på for at skabe vækst. Han er enig med Dansk Erhverv i, at Danmark med fordel kan skele til de svenske regler, hvor afskrivningerne sker langt hurtigere. VIND VIDENSTAFETTEN IT-afskrivninger tager lange år afskrivninger Af Kristian Kongensgaard Når danske virksomheder køber IT, er de i mange tilfælde ikke færdige med at afskrive det, når det er klar til at blive skrottet. Det hæmmer virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener Dansk Erhverv, og vi kan med fordel kigge til Sverige: Der er et misforhold mellem den reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt var det tanken, at når en virksomhed eksempelvis køber telefoner og mindre computere, skulle det kunne afskrives med det samme via en såkaldt straksafskrivning. Men grænsen for at straksafskrive er i dag 2.800 kr., og det får en virksomhed som bekendt ikke meget computer for, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Hvis en dansk virksomhed vælger at udstyre sine medarbejdere med eksempelvis en Macbook Pro til en stykpris på.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over år. I Sverige kan investeringen afskrives med det samme. Dansk Erhverv har stillet 3 konkrete forslag til ændrede afskrivningsregler - se inde i bladet. Afskrivningsregler er noget rod Administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, kalder det også noget rod, at IT-udstyr fortsat kan figurere som afskrivninger i virksomhedernes regnskaber længe efter, at udstyret er skrottet. Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer: Det er ét blandt flere håndtag til at frigøre kapital, som især vil stille SMV er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er afgørende for, om en virksomhed gennemfører for eksempel et større ERP-projekt, skal man nok lade være - for så er business casen for svag. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis den samlede business case er positiv, og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den. Leif Vestergaard understreger, at det er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af landegrænser. IT-investeringer er noget af det, der virkelig gør en forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Skatteordfører Torsten Schack Pedersen, Venstre, har spurgt skat- teminister Benny Engelbrecht om provenueffekten af Dansk Erhvervs forslag til ændrede afskrivningsregler. Et af forslagene går på at hæve beløbsgrænsen for aktiver, der kan straksafskrives, fra en anskaffelsessum på maksimalt 2.800 kr. til 2.000 kr. Det vil ifølge skatteministeriet på længere sigt skønsmæssigt koste statskassen cirka 2 millioner kr. årligt i mindre provenu: Det overrasker mig, at det ikke koster mere at forbedre den del af afskrivningsreglerne. Hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt med gode idéer i den retning, er det altid godt at vide, at det ikke koster ret meget at realisere, siger Torsten Schack Pedersen. Læs mere om IT-afskrivninger på side 2, 8 &. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne, mener administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG. (Foto: EG).
DANSK ERHVERV leder 8.-20. marts 20 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Status Ændring ift. forudgående kvartal Forældede afskrivningsregler for IT IT er en forudsætning for at drive effektiv virksomhed i et højomkostningsland som Danmark. Virksomhedernes medarbejdere skal have høje IT-kompetencer, og virksomhederne skal have mulighed for at investere i det nyeste og bedste hardware og software. Men de danske IT-afskrivningsregler er ikke fulgt med tiden. Det stiller spørgsmålstegn ved, om virksomhederne fremover vil kunne bevare deres høje produktivitet. Den digitale teknologi udvikler sig eksponentielt, men afskrivningsreglerne er ikke fulgt med. Vi har stadig i dag en -årig afskrivningshorisont på IT-udstyr, der koster mere end 2.800 kr. at købe. På år har Facebook til sammenligning udviklet sig fra at have 00 millioner brugere, til i dag at bruges af,4 milliard mennesker. Ingen har i dag en -årig forretningsmæssig horisont, som ikke må revideres undervejs. Det er mere end svært at se for sig, at en virksomhed, som køber en PC til.000 kr. til sine medarbejdere, også kan regne med, at den er brugbar år ude i fremtiden. I praksis betyder afskrivningsreglerne, at når en dansk virksomhed køber IT, er den ikke færdig med at afskrive det, når det er klar til udskiftning. Det gør IT til en for dyr investering, og det afholder virksomheder fra at investere i ny teknologi. Vi behøver kun at kigge mod nabolandet Sverige for at finde mere nutidige afskrivningsregler. Beløbsgrænsen for, hvornår IT-investeringer kan afskrives, er væsentlig højere i Sverige, samtidig med at løbetiden for de generelle afskrivninger er kortere. PC en til.000 kr. kan den svenske virksomhed afskrive på bare ét år, hvor det altså tager år i Danmark. Vi skal leve af vores viden og vores evne til at udnytte den nye digitale teknologi. Derfor bør IT-afskrivningsreglerne lempes for virksomhederne. Det vil øge investeringerne, og det vil skabe vækst og arbejdspladser. Beskæftigelse, 2.6.4 +4.36 omregnet til fuld tid 4. kvartal 204 Serviceeksport mia. kr. 04,0 +2,4 4. kvartal 204 Bruttoledighed, 32.364 +40 antal personer December 204 Forbrugertillidsindikator, +0, point Målt i februar 20 Konkurser 34-23 Februar 20 Detailomsætningsindeks, 6,4 +0,2 200=00 Januar 20 Vareeksport mia. kr. 2,4 +,8 Januar 20 Konjunkturbarometre Målt i februar 20 Serviceerhverv - point Industri -3 0 point Detailhandel inkl. biler 4 +2 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 2 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 4 60 00 F. 33 4 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 0 22 40 88 Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld, Louise Jaaks Sletting. design: 08 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: 2.000 Udgives gange i 20 ISNN: 03-03 Titel: Dansk Erhvervsavis FØLG OS PÅ... @DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV 8.-20. marts 20 S 3 En uddannelse som kan bruges i praksis. Som ny leder så er det virkelig rart at få nogle redskaber som man kan bruge i sin dagligdag. Modulerne har en god sammenhæng således, at man virkelig føler, at der efter hver gang bliver lagt noget i den ledelsesmæssige værktøjskasse, og det er på en måde at man efter hvert modul er rustet til at bruge teorien i praksis Afdelingsleder Dan Christian Østergaard Nyfors m i n i m b a - diplomleder Hér får du en dansk management-uddannelse, en Mini MBA, som giver dig et massivt forretning smæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Uddannelsen er praksisorienteret og har et stærkt fokus på ledelse, forandringer, strategisk kommu nikation og forretningsudvikling. Uddannelsen indfanger alle de elementer, der kræves af dig som leder - uanset om du er direktør eller mellemleder. Som enten nuværende eller kommende leder opnår du de nødvendige kompetencer for at kunne lede og motivere dine medarbejdere samtidig med, at du udvikler og driver arbejdspladsen positivt fremad. Opstart i København eller Århus Januar / marts / maj / august / oktober / november Ved tilmelding af to-fem personer; kr. 20.000 ex moms pr. person (Normalpris: kr. 3.000 ex moms) Ved tilmelding af seks-ti personer; kr..00 ex moms pr. person (Normalpris: kr. 3.000 ex moms) OBS. Tilbuddet gælder indtil 3. marts 20. tilmeldning Er I flere, der ønsker at tilmelde Jer en af vores uddannelser, skal tilmelding ske gennem MARKETING GROUP SALES, på mail: info@probanagroup.com eller på telefon: +4 4 6 8 8 og blive stillet om til Group Sales afdelingen. læs mere www.minimba.dk sted Copenhagen Mariott Hotel, København Radisson SAS Scandinavia, Århus deltagergebyr Normalprisen for uddannelsen er kr. 3.000,- ex moms, men der gives 0.000 i rabat, så prisen bliver 2.000,- ex moms ved at benytte rabatkoden GS20 ved tilmelding. PROBANA Business School Amaliegade 6 26 københavn K Danmark www.probana.com
DANSK ERHVERV ERHVERVSLEJEMÅL 8.-20. marts 20 S 4 Finanskrisen har ikke rokket væsentligt ved erhvervslejen Advokat Ejner Bækgaard har både lejere og udlejere af erhvervslokaler blandt sine klienter. Ifølge ham har finanskrisen ikke trykket lejens størrelse i det omfang, man kunne have forventet. erhvervslejemål Af Kristian Kongensgaard Erhvervslejeloven forudsætter, at der sidder en kyndig person på begge sider af bordet, når lejekontrakten forhandles. Det er i hvert fald en kyndig person, der nu i mange år har lejet sig ind på. sal på Strøget i København med panoramaudsigt over Nytorv og Gammeltorv. Ejner Bækgaard har som advokat beskæftiget sig med erhvervslejemål de seneste godt 20 år. Han blev fortrolig med sagsområdet, da han i sin tid blev advokatfuldmægtig hos en advokat, der havde det som sit speciale. I hvilket omfang har finanskrisen resulteret i billigere erhvervslejemål for butikker og kontorer? Der har været et vist pristryk, men slet ikke i det omfang, som jeg havde troet. Lejeniveauet er nærmere fladet ud. De fleste, der har et erhvervslejemål, har ikke haft fokus på at få sat lejen ned for derigennem at nedbringe virksomhedens omkostninger. Det er også både dyrt og besværligt at forsøge. Lejerne har derfor i vid udstrækning ladet kontrakten ligge i skuffen, men der kan altså være penge at komme efter, svarer Ejner Bækgaard. Lejere tænker ikke i ejerens forrentning Har det heller ikke påvirket lejeniveauet, at betydelig ejendomsspekulation op til finanskrisen med efterfølgende tvangsauktioner har gjort mange erhvervsejendomme væsentligt billigere at erhverve og drive? Det skulle man måske tro. Men generelt tænker lejere ikke i ejerens forrentning af ejendommen. Det er mere et spørgsmål om, hvad parterne kan blive enige om i en forhandlingssituation. Lejeniveauet skal ganske vist helst afspejle sammenlignelige lejemål i forhold til beliggenhed, størrelse, stand, indretning og betingelser i øvrigt. Men det kan være svært at finde ud af, hvad der står i andres kontrakter, og hvad andre lejere betaler i leje. Det er min opgave at finde balancen Ejner Bækgaard deltog i det udvalg under det daværende By- og Boligministerium, der forberedte den seneste erhvervslejelov, der trådte i kraft i år 2000: Overordnet set synes jeg, at det blev en afbalanceret lov, der tager hensyn til begge parters interesser. Dels giver den vide rammer for aftalefrihed, og dels fastslår den ufravigelighed på enkelte punkter af hensyn til, at især lejeren kan være den svage part i et kontraktforhold. Der er dog ét punkt i loven, som Ejner Bækgaard ikke er begejstret for: Som noget helt nyt blev det muligt at aftale, at ikke-erhvervsbeskyttede lejemål - typisk kontorlejemål - kan ophøre efter 8 år uden hensyn til de sædvanlige regler om uopsigelighed i erhvervslejemål. Jeg finder det ikke rimeligt, at lejeren risikerer at skulle afstå sit lejemål uanset begrundelsen. Paragraffen optræder i en del af de kontraktudkast, som mine klienter bliver præsenteret for. Men det er hidtil lykkedes mig at få punktet elimineret. Ejner Bækgaard beskæftiger sig netop primært med indgåelse af kontrakter: Min opgave er at finde balancen. Heldigvis er langt, langt de fleste udlejere rimelige i deres krav. Nogle af dem synes dog nok, at jeg kan være irriterende. Men erhvervslejelovens høje grad af aftalefrihed forudsætter, at begge parter anlægger anstændighedsbetragtninger og er meget præcise i kontraktens indhold. Fraflytning giver ofte problemer Ejner Bækgaard rådgiver og fører sager for både lejere og udlejere, men flest lejere. Pt. har han 0-2 sager om lejemålstvister under behandling. Hvilke problemer er typiske? Det er ofte det økonomiske mellemværende i forbindelse med fraflytning. Parterne har ikke fra starten indgået en tilstrækkelig detaljeret aftale om hvilken stand, det lejede til sin tid skal overdrages i. Lejemålet blev indgået i en positiv ånd, og parterne har ikke tænkt tilstrækkeligt langt ud i fremtiden. Derfor skal man være meget skarp og vågen, når kontrakten forhandles, for det kan blive rasende dyrt. Desværre ser vi ofte, at især iværksættere og nystartede virksomheder sparer Advokat Ejner Bækgaard: Det kan kun anbefales, at man som lejer nøje kontrollerer, at man kun betaler det, man skal. rådgivningen væk, når de etablerer sig. Regnskaber kan være svære at gennemskue Der er også andre punkter i kontrakten, der ofte ender i en tvist. Ejner Bækgaard advarer imod at stirre sig blind på selve kvadratmeterprisen: I dag aftaler man typisk en grundleje plus en hel masse variable omkostninger som varme, vand, elektricitet, IT og hvad der i øvrigt hører til almindelig drift af en ejendom. Der er ikke egentlige begrænsninger for, hvad der kan løbe på. Mange udlejere er blevet gode til at pinde alle mulige omkostninger ud, hvilket de også skal for at kunne opkræve dem hos lejeren. Det gør imidlertid ofte disse varme-, vand- og driftsregnskaber svært gennemskuelige. Men det kan kun anbefales, at man som lejer nøje kontrollerer, at man kun betaler det, man skal. Da disse omkostninger ydermere kan fluktuere fra år til år, opstår der en del tvister på dette grundlag. Særlig opmærksom på skatter og afgifter Ifølge Ejner Bækgaard skal man også være opmærksom på ejendommens skatter og afgifter. Stigninger i skatter og afgifter samt nye skatter og afgifter kan nemlig efter loven overvæltes på lejerne. Her er ikke mindst dækningsafgiften ubehagelig, da det er noget, som de enkelte kommuner selv er herre over at indføre. De sager, Ejner Bækgaard fører for udlejere, drejer sig ofte om enten lejeforhøjelser eller opsigelse af lejemål, fordi udlejeren selv skal bruge lokalerne. Uanset hvem jeg fører sager for, sætter jeg en ære i at forsøge at opnå forlig ud fra, hvad der er ret og rimeligt. >
DANSK ERHVERV ERHVERVSLEJEMÅL 8.-20. marts 20 S SKARPE FOR UDLEJERE OG LEJERE Advokat Ejner Bækgaard peger på, at man som udlejer henholdsvis lejer bør være opmærksom på følgende hovedpunkter, når man indgår en erhvervslejekontrakt. UDLEJER Vær præcis ved angivelsen af udgiftsposter som lejer skal betale ud over lejen. Udarbejd en indflytningsrapport - gerne med fotodokumentation. Udarbejd en grundig beskrivelse af vedligeholdelsespligten. Husk indeksering af lejen. Skal der pålægges lejer en uopsigelighedsperiode? LEJER Er anvendelsesbestemmelsen bred nok? Hvilken stand skal lejemålet afleveres i ved fraflytning? Er der afståelsesret på uændrede lejevilkår? Skal udlejer begrænses i at udleje til en konkurrerende virksomhed? Accept af en uopsigelighedsperiode skal afstemmes med virksomhedens soliditet. Medlemmerne kan downloade Dansk Erhvervs pjece på 2 sider med GODE RÅD OM Leje af erhvervslokaler fra hjemmesiden: www.danskerhverv.dk fremtiden starter her... Gode råd om... Leje af erhvervslokaler Hvad siger domstolene til lejeregulering? Både boligretten, landsretten og Højesteret har i en konkret sag taget stilling til, hvornår en udlejer af et erhvervslejemål er berettiget til at hæve lejen ved at henvise til, at markedslejen er steget? Det drejede sig om en frisørsalon, hvor lejeaftalen blev indgået i 80. Lejeren havde efterfølgende sat lejemålet i stand for cirka 00.000 kr. Ejendommen blev senere overdraget til en ny ejer, der i 2006 varslede en lejeforhøjelse fra 32.848 kr. til 66.00 kr. årligt. Lejeren protesterede forgæves og sagen endte i boligretten. Under sagen nedsatte udlejeren dog kravet til 48.000 kr., men lejeren stod fast på sit synspunkt om, at der slet ikke var basis for en lejeforhøjelse. Hvis lejen ligger væsentligt under markedslejen i sammenlignelige lejemål, kan der varsles lejeforhøjelse. Udlejeren gjorde blandt andet gældende, at lejen på varslingstidspunktet lå cirka 2 procent under markedslejen, og at ombygningen måtte være afskrevet efter de mange år. Lejeren gjorde modsat gældende, at udlejeren ikke havde godtgjort, at den tidligere krævede leje lå væsentligt under markedslejen. Boligretten gav udlejeren medhold med henvisning til, at lejen var 2 procent mindre end markedslejen. Lejeren gik så til landsretten, der stadfæstede boligrettens afgørelse med henvisning til, at forskellen oversteg 0 procent og dermed var væsentlig. Der er ikke i loven fastsat en bestemt procentsats for en accepteret forskel mellem den aftalte leje og markedslejen. Erhvervslejelovens forarbejder opererer imidlertid med et på basis af retspraksis fastlagt interval på 0- procent. I den principielle sag tog Højesteret også konkret stilling på grundlag af både en skønserklæring og oplysninger om lejeniveauet i andre lejemål. Højesteret fandt imidlertid ikke ved en konkret vurdering af disse bevisers validitet, at de kunne give udlejer medhold i, at en forskelsleje på 0,2 procent var nok til at statuere væsentlighed, hvorfor lejer blev frifundet. Konklusionen er, at hvis en konkret forskelsleje kan bevises, så behøver forskellen ikke være på mere end cirka 0 procent, før der kan ske regulering til markedslejen. Er beviset mere diskutabelt, skal vi tættere på mindst procent, siger advokat Ejner Bækgaard. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call +4 338 8
DANSK ERHVERV digitalisering 8.-20. marts 20 S 6 Find den digitale balance mellem privatlivets fred og forretningsmuligheder Cirka 200 repræsentanter for Europa Kommissionen, regeringerne og erhvervslivet i europæiske lande deltog i konferencen om EU i den digitale tidsalder, arrangeret af Dansk Erhverv i samarbejde med den britiske regering. digitalisering Af Katinka Clausdatter Worsøe og Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Blandt de store spørgsmål var, hvordan EU kan færdiggøre det digitale indre marked, udnytte potentialet for e-handel bedre, fostre den datadrevne økonomi og håndtere deleøkonomi. I sin åbningstale lagde direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, ikke skjul på de store udfordringer og muligheder, den hurtige digitale udvikling bringer med sig: Spørgsmålet er, hvordan vi finder balancen mellem privatlivets fred og forretningsmuligheder. Det vil kræve politisk mod fra regeringerne men også omstillingsparathed i erhvervslivet. Europa Kommissionen er klar over, at det er EU s konkurrenceevne, der står på spil, og vil ikke lade denne EU i den digitale alder er et seriøst emne. Men som det fremgår af lærredet var der også plads til skæve vinkler på konferencen. chance for at få EU tilbage i førersædet gå tabt. Den nye Europa Kommission har således hele to kommisærer på området, som til maj vil fremlægge deres strategi for den digitale dagsorden i EU. Denne strategi er netop lige nu under udarbejdelse, og repræsentanter for kommissionen satte stor pris på debatten og de indspark, erhvervslivet kom med under konferencen. For at give deltagerne mulighed for at komme i dybden med emnerne, var der arrangeret tre break-out sessioner omkring tre omdiskuterede temaer: E-handel, datadrevet økonomi og deleøkonomi. I disse mindre sessioner fremlagde repræsentanter for virksomheder inden for de forskellige områder deres erfaringer. Deltagerne havde mulighed for at stille dybdegående spørgsmål til de kompetente politikere på områderne. Hver session ledte til konkrete forslag til, hvordan vi kommer videre og forbedrer virksomhedernes muligheder i den digitale tidsalder. I paneldebatten mellem virksomheder og repræsentanter for de ansvarlige direktorater for EU s regulering af databeskyttelse, copyrights og konkurrence blev der lyttet fra begge sider. Alle var enige om, at det er tid til at agere. > Robert Madelin, generaldirektør i Europa Kommissionens DG Connect, roste konferencen og satte stor pris på indsparkene fra erhvervslivet. Her hilser han på den britiske ambassadør i Danmark, Vivien Life. Også ved break-out sessionen om deleøkonomi var der en intens debat.
DANSK ERHVERV digitalisering 8.-20. marts 20 S SAVE THE DATE Digitaliseringskonferencen gjorde det muligt for deltagerne at gå i dybden med de enkelte emner. Direktør Mikkel Holm Sørensen, adfærdsdesignvirksomheden KL, gav den hele armen - eller rettere dem begge to. Vi skal overvinde narcissismen af små forskelle, speede op og rykke fremad sammen, konkluderede Robert Madelin, generaldirektør i Europa Kommissionens DG Connect. Læs mere om konferencen og se interviews med talerne på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk, skriv: The EU in a digital age i søgefeltet. KOM TIL DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 20 Tirsdag den. maj 20 TAP, KBH.V Dette panel diskuterede e-handel på den ene af de tre break-out sessioner.
DANSK ERHVERV afskrivninger 8.-20. marts 20 S 8 IT er en alt for lang investering - i Danmark Når danske virksomheder køber IT, er de ikke færdige med at afskrive det, når det er klar til at blive skrottet. Det hæmmer virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener Dansk Erhverv, og vi kan med fordel kigge til Sverige. afskrivninger Af Pernille Plougheld og Kristian Kongensgaard Der kan være sund fornuft i langsigtede investeringer, men ikke altid. Hvis en dansk virksomhed vælger at udstyre sine medarbejdere med en Macbook Pro til en stykpris på.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over år. I Sverige kan den afskrives med det samme. Det betyder i praksis, at den danske virksomhed skal vente år på at benytte det skattemæssige fradrag, mens den svenske virksomhed får det samme år. Det er klart, at det koster på konkurrenceevnen, når landene omkring os har bedre afskrivningsregler på ITområdet end herhjemme. Danmark vil gerne være en stærkt digitaliseret nation og for at holde den fane højt, skal afskrivningsreglerne have et fremtidssikret løft, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Danmark vil gerne være en stærkt digitaliseret nation og for at holde den fane højt, skal afskrivningsreglerne have et fremtidssikret løft, mener Dansk Erhverv. (Illustration: Colourbox). 40 procent af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder peger i en medlemsundersøgelse fra 203 på, at bedre vilkår for at afskrive IT-investeringer i høj eller nogen grad ville hjælpe virksomheden til at gøre mere brug af digitaliseringsmulighederne. Regeringens vækstteam på dette felt har anslået, at danske virksomheder ligger inde med et vækstpotentiale på 0 milliarder, hvis de øger digitaliseringen af de daglige processer samt investerer i IT-løsninger. En tur med tættekammen De danske afskrivningsregler skal gennemgås med en tættekam for at sikre, at afskrivningstiden ikke overstiger den reelle levetid. De nuværende regler tilhører en svunden tid, hvor investeringer i IT tjente 0 år ad gangen, påpeger Søren Friis Larsen og tilføjer: Der er et misforhold mellem den reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt var det tanken, at når en virksomhed køber telefoner, mindre computere osv., skulle det kunne afskrives med det samme via en såkaldt straksafskrivning. Men grænsen for at straksafskrive er i dag 2.800 kr., og det får en virksomhed som bekendt ikke meget computer for. Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV ANBEFALER 3 ÆNDRINGER AF AFSKRIVNINGSREGLERNE IT-AFSKRIVNINGER I SVERIGE OG DANMARK Grænsen for straksafskrivninger hæves fra de nuværende 2.800-2.000 kr. Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation bør afskrives som almindelige lange aktiver, hvilket vil give en afskrivningstid på år - i dag afskrives de over 32 år. Der bør indføres en ny afskrivningsprofil, der hedder korte aktiver, og som saldoafskrives med 0 procent årligt. På IT-området går udviklingen så stærkt, at hardware - ligesom software - let forældes inden for 4- år. I Danmark er virksomheders IT-investeringer normalt afskrevet fuldt ud over år - i Sverige er det 6 år. IT-aktiver til transmission af telekommunikation er afskrevet fuldt ud på 32 år i Danmark - i Sverige vil de samme aktiver være afskrevet på år. En virksomhed, der køber en MacBook Pro til.000 kr. inklusiv moms, vil i Danmark bruge år på at afskrive denne fuldt ud. I Sverige kan den afskrives på år. Mangler din virksomhed penge til vækst? Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny? Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen? Så kan Vækstfonden måske hjælpe. KOM OG HØR HVORDAN Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig har fået finansiering fra Vækstfonden. Vejle 24. marts / Glostrup 2. marts / Viborg 26. marts Læs mere og tilmeld dig på vf.dk
DANSK ERHVERV afskrivninger 8.-20. marts 20 S IT-investeringer gør en forskel for virksomhedernes konkurrenceevne Administrerende direktør Leif Vestergaard, EG, der er leverandør af brancherettede IT-løsninger i Skandinavien, mærker på især SMV-virksomheder, at det er blevet sværere at låne penge - også til IT-investeringer der kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Bedre afskrivningsregler gør det ikke alene, men det vil være et positivt bidrag. afskrivninger Af Kristian Kongensgaard Leif Vestergaard kalder det noget rod, at IT-investeringer efter gældende regler ofte ikke er helt afskrevet skattemæssigt i virksomhedernes regnskaber, når det investerede er teknisk forældet og derfor bliver skrottet: Der bør være en bedre sammenhæng mellem udstyrets levetid og afskrivningsperioden, siger han. Som administrerende direktør for EG, der leverer IT-løsninger til en EG lang række brancher i Skandinavien, finder han dog ikke, at det er afskrivningsreglerne, der er altafgørende for virksomhedens egne IT-investeringer: Vi har et fornuftigt cashflow i forvejen, men ville naturligvis også have gavn af et større råderum ved at få frigjort mere kapital, hvis afskrivningsreglerne var mere lempelige. Via vores 2.000 kunder har vi imidlertid også en god føling med, hvordan konkurrenceklimaet påvirker dem og deres købsadfærd og inve- IT-virksomheden blev etableret i i Herning under navnet EDB Gruppen. Den er i dag en skandinavisk virksomhed med over.60 medarbejdere og omkring 2 kontorer i de 3 lande. Omsætningen var i 203 på mere end,6 milliard kr. og med et overskud på,2 millioner kr. Ejes af kapitalfonden Axcel. Homepage: www.eg.dk steringsmuligheder. Det er min klare opfattelse, at det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Adgang til kapital er en flaskehals for de investeringer, der skal give os vækst, siger Leif Vestergaard. Afskrivninger er ét blandt flere håndtag Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer: Det er ét blandt flere håndtag til at frigøre kapital, som især vil stille SMV er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er afgørende for, om en virksomhed gennemfører for eksempel et større ERP-projekt, skal man nok lade være - for så er business casen for svag. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis den samlede business case er positiv, og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den. Leif Vestergaard understreger, at det er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af landegrænser. IT-investeringer er noget af det, der virkelig gør en forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Derfor peger han også på det hensigtsmæssige i, at Danmark tager bestik af andre landes afskrivningsregler. Han synes, at de svenske regler ser fornuftige ud. Leif Vestergaard: Det er min klare opfattelse, at det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Adgang til kapital er en flaskehals for de investeringer, der skal give os vækst. (Foto: EG). Lejer IT-løsningen Leif Vestergaard ser imidlertid også en bemærkelsesværdig tendens: Som reglerne er nu, hvor IT-investeringer over 2.800 kr. skal afskrives over en længere årrække, skubber vi yderligere på en udvikling, hvor virksomheder i højere og højere grad lejer deres IT-løsning - og dermed kan tage omkostningen direkte på driften. Det gælder i høj grad mindre og mellemstore virksomheder, der lader deres IT-leverandør stå for den samlede pakke, som de så betaler pr. måned og kan skrue op og ned efter behov. Det stiller store krav til IT-leverandøren, men er ret enkelt for virksomhederne at gå til. Større virksomheder begynder også i stigende grad at leje deres IT-drift på samme måde. Kunderne væltede ind, og vi skulle udvide vores vaskeri. Men væksten gik for stærkt for banken. Derfor kom Vækstfonden ind i billedet. Mohammed Warrad ejer af A-VASK.
3 2 DANSK ERHVERV skat 8.-20. marts 20 S 0 30 20 2 Selskabsskatten skal ned på % 20 6 8 2000 200 Dansk Erhverv Danmarkforeslår EU2 i sit skatte- og afgiftsudspil, at selv om Danmark har vedtaget at sænke selskabsskatten til 22 % i 206, bør denne skat sænkes yderligere til % DANSK ERHVERVS 3 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG 6 6 6 3 3 i 20. FIGUR 6: Danmark SELSKABSSKATTEPROVENU skal ikke kun sætte I PCT. selskabsskatten AF BNP, DANMARK ned, 6-202 0/0-model for topskatten - 0 procent i skat af indkomst figur 6a over 0.000 kr. når vores konkurrentlande har gjort det, men høste fordelen af at være de første til at sætte skatten ned.,0 Forskerskatteordningen udvides. Danmark EU2 Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 2 procent. 4, skat 4,0 Selskabsskatten sænkes til procent i 20. Af Kristian Kongensgaard Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. 3, figur 6a I de kommende udgaver Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Selskabsskatten 3,0 belaster alle virksomheder. 2, Jo lavere selskabsskatten øvrige skatteforslag også af bladet vil Dansk Erhvervs Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningser, 4, desto mere kapital har virksomhederne 4 til rådighed til at investere blive præsenteret. 2,0 overenskomster - øges. i driftsmidler, og betale lønninger. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Selskabsskatten 3, er samtidig en enkel små og mellemstore lande. Ydermere,0 og meget 3 benyttet sammenligningsfaktor har en række lande annonceret, at de Der indføres one-stop-shop på momsområdet. 0, og er dermed et konkurrence- fremadrettet vil sænke selskabsskat- 2, Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsparameter 0,0 mellem landene: ten, hvilket vil sætte yderligere pres følsomme afgifter sænkes. Selskabsskatten 2 påvirker dermed på den danske sats. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. virksomhedernes, beslutning om, Der etableres et skattebyrdeudvalg. hvilket land de skal investere i. Hvor er ambitionerne? Store lande kan generelt tåle at have Danmark har også vedtaget, at selskabsskatten en højere selskabsskattesats end bliver sænket gradvist små lande på grund af deres større fra 2 procent i 203 til 22 procent at gå endnu længere ned, end de allerede hele det danske selskabsskattesy- 0 hjemmemarked. Det er en tommel- i 206. Dansk Erhverv mener, at det er i dag. stem er konkurrencedygtigt. fingerregel blandt økonomer, at små lande bør have omkring procent point lavere selskabsskat for at have udlignet forskellen. Danmark ligger nogenlunde midt i EU-feltet på selskabsskatteområdet generelt. Men desværre ligger Danmark i toppen, når 40 der sammenlignes med øvrige 30 4 2 40 20 3 30 0 2 20 0 2002 8 Selskabsskattesatser, 3 OECD 204 figur 0 6 8 3 2000 200 2003 2004 200 2006 200 2008 200 200 20 Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK 83 3 8 8 8 3 3 USA Japan Frankrig Belgien Portugal Tyskland Australien Mexico Spanien Luxembourg New Zealand Italien Norge Israel Canada Grækenland Østrig Holland Korea Danmark Slovakiet Sverige Schweiz 2002 2003 2004 200 2006 200 2008 200 200 20 200 202 202 203 204 2003 3 200 200 er et positivt skridt på vejen. Men det vil ikke sikre Danmarks stilling i forhold til de lande, som Danmark konkurrerer med om at tiltrække investeringer. Storbritannien vil eksempelvis i 20 sænke selskabsskatten til 20 procent, og flere af vores Danmark andre nabolande sænker yderligere må forventes til 22 pct. i 206, som følge af Vækstplan DK Storbritannien sænker til 20 pct. i 20 3 3 203 204 20 20 206 206 200 20 202 Danmark bør derfor være mere ambitiøs, således at vi får en fordel i forhold til vores konkurrentlande og ikke bare følger med, da man dermed giver fordelene til de lande, der sætter skatten ned først. Dansk Erhverv mener, at der er et grundliggende behov for at sikre, at 3 Danmark sænker yderligere til 22 pct. i 206, som følge af Vækstplan DK Storbritannien sænker til 20 pct. i 20 Danmark ved Dansk Erhverv forslag Danmark ved Dansk Erhverv forslag Estland Storbritannien Chile Finland Island Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Polen Danmark 20 Slovenien Irland Dansk Erhverv foreslår Selskabsskatten skal derfor sænkes yderligere til procent i 20. Hvis der for alvor skal trækkes investeringer til landet, så er det vigtigt at være ambitiøs på selskabsskatteområdet og signalere, at selskabsskatten i årene frem vil blive sænket yderligere. Det vil vise virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark, eller som vil udvide tilstedeværelsen, at de kan regne med et konkurrencedygtigt erhvervsmæssigt klima også på en længere tidshorisont. Hvis man følger Dansk Erhvervs ambition om at sænke selskabsskatten til procent i 20, vil Danmark sende et signal, der rækker mange år ud i fremtiden om, at vi ønsker gode rammevilkår for virksomhederne. Derudover vil Danmark også ligge godt i sammenligninger af selskabsskattesatsen med de øvrige små og mellemstore EU-lande. 0 figur 200.000 USA Japan Frankrig Belgien Portugal Tyskland Australien Mexico Spanien Luxembourg New Zealand Italien Norge Israel Canada Grækenland Østrig Holland Korea Danmark Slovakiet Sverige Schweiz Estland Storbritannien Chile Finland Island Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Polen Danmark 20 Slovenien Irland Dansk Erhvervs forslag om at sænke selskabsskatten yderligere til procent i 20 vil placere Danmark i Top 3 over lande med en attraktiv selskabsskattesats. (Kilde: OECD og Dansk Erhverv).
TJEK DIN PENSION MED MIT PFA Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app en. Her kan du også se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du siger farvel til arbejdet. Hent Mit PFA app en i App Store eller på Google Play
DANSK ERHVERV konference 8.-20. marts 20 S 2 Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden Crowd, der var den første nordiske konference om crowdfunding og crowdsourcing, samlede omkring 20 deltagere på hver af de 2 dage, konferencen varede. Der var 32 oplægsholdere og paneldeltagere fra hele verden. I Danmark er crowd-begreberne inde i en rivende udvikling med udsigt til stor vækst. Det blev blandt andet understreget af 8 iværksættervirksomheder, der præsenterede deres produkt på konferencen, og flere af dem benyttede lejligheden til en live-start på deres crowdfundingkampagne. KONFERENCE Jeg vil lægge et hårdt men venskabeligt pres på erhvervsog vækstministeren for at fremskynde crowdfundingrapporten. Lad os nu få det fikset. (Tweet). Ida Auken, folketingsmedlem, Radikale Venstre Airbnb er nu et af verdens største hotelkæder uden at eje et eneste hotel. Even Heggernes, Country Manager, Nordics, Airbnb Danskerne har taget godt imod crowdfunding. Vi skal nu give dem endnu bedre adgang til denne finansieringsmulighed, så vi kan få udviklet nye produkter og sikre danske virksomheder en afgørende kapitalindsprøjtning. Frederik Plough Søgaard, formand, Dansk Crowdfunding Forening Vi vil arbejde for at udbrede crowdfunding i Danmark. Benny Engelbrecht, skatteminister, Socialdemokraterne Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Hvad er crowdfunding? Crowdfunding er en ny form for fundraising, hvor man ved hjælp af sit netværk rejser penge til sine projekter og gode idéer. Man præsenterer sin idé på en crowdfunding platform og lader det være op til venner, familie, kolleger og andre interesserede, om projektet skal blive en succes. Kristine Pontoppidan, Erhvervsstyrelsen, hæver gejsten i Børssalen i Dansk Erhvervs hovedsæde, inden hun fortæller om reguleringen af crowdfunding i Danmark. LEGO s produkter er crowdsourcede, for uanset hvor kloge dine ansatte er, så vil crowden altid vinde. Stiven Kerestegian, Open Innovation Intrapreneur, LEGO Hvad er crowdsourcing? Crowdsourcing består i at bede omverdenen bidrage med idéer til, hvordan man finder en innovativ løsning på konkrete problemstillinger. Opgaverne udbydes til alle, der ønsker at bidrage, gennem idékonkurrencer. Crowdfunding er meget mere end bare finansiering. Chris Justice, Co-founder, Fundable Skatteminister Benny Engelbrecht og folketingsmedlem Ida Auken, Radikale Venstre, inden ministeren gik på scenen. Her fortalte han, at han vil arbejde for at udbrede crowdfunding i Danmark.
DANSK ERHVERV konference 8.-20. marts 20 S 3 Frederik Ploug Søgaard - formand for Dansk Crowdfunding Forening, i midten, og Daiana Nielsen - medstifter af Dansk Crowdsourcing Forening, får en snak med erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv, om den presse, konferencen genererede. Chris Justice, medstifter af den amerikanske crowdfundingplatform Fundable, fortæller om crowdfunding i USA og den nye amerikanske drøm. - - Paneldebat om udviklingen af den nordiske crowd investor. Fra venstre Søren Stenderup - Crowdcube, Kenneth Larsen - Keystones, Andrea Di Pietrantonio - Invesdor, Michal Gromek - FundedByMe, og helt til højre moderator Paul Tyler. Dansk Erhverv har netop udgivet denne rapport om koncepterne, omfanget og udviklingstendenserne i crowdfunding. Rapporten kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk - skriv: Crowdfunding i rivende udvikling i Danmark i søgefeltet. Her er der også et link til en kort video, der forklarer, hvad crowdfunding er. Crowdsourcing og -funding er et paradigmeskifte, der udfordrer etablerede forretnings- og samfundsmodeller. Stiven Kerestegian, LEGO, fortæller, hvordan den store danske virksomhed udvikler nye produkter gennem crowdsourcing og brugerdreven innovation. Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden og skaber produkter, virksomheder og jobs, der ellers ikke ville være blevet skabt. Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv Rune Scharff Andreasen, Markedsmodningsfonden, fortæller om det nye initiativ, hvor fonden matchfunder succesfulde crowdfundingkampagner. Flemming Binderup Gammelgaard, formand, Dansk Crowdsourcing Forening Når man beskæftiger sig med disruption, vil gamle industrier altid lave ballade. Steffen Hedebrandt, Country Manager, Nordics, Elance-oDesk
DANSK ERHVERV kurser 8.-20. marts 20 S 4 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på www.danskerhverv.dk hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Ledelse af selvledende medarbejdere www.danskerhverv.dk/kurser-og-events København Onsdag den 8. april 20, kl. -6. Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den. april 20. Kolding Torsdag den. april 20, kl. -6. Sted: Comwell, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 20. Som leder har du interesse i, at medarbejderne selvstændigt varetager arbejdsopgaver inden for et givet område. Men egentlig selvledelse giver først mening i det øjeblik, medarbejderne forstår, hvad der skaber værdi for virksomheden. Af samme grund kræver selvledelse ikke mindre ledelse, men opmærksomhed på at skabe klare mål og rammer. Formålet med kurset er at give grundlæggende forståelse for, hvad selvledelse er og perspektiver på, hvordan du som leder kan lede dine selvledende medarbejdere. Udbytte Bliv inspireret til, hvordan du motiverer selvledende medarbejderes uudnyttede potentiale til at skabe øget effekt og resultater. Efter kurset ved du hvorfor: Ledelse af selvledende medarbejdere fører til bedre resultater. Der er sammenhæng mellem selvledelse og motivation. Egne og medarbejdernes uudnyttede ressourcer med fordel kan sættes i fokus. Selvledelse rummer både muligheder og faldgruber. Organisering af arbejdet kan fremme eller hæmme selvledelse. Indhold Introduktion til selvledelse. Organisatorisk læring og motivation. Kulturforståelse og værdier. Ledelsesformer og lederen som coach. Kursets form Vi vil lade de nyeste teorier på området inspirere og udfordre din ledelsespraksis. Formen er korte oplæg, dialog og aktiviteter, der kædes til deltagernes hverdag og udfordringer. Målgruppe Ledere på alle niveauer. Underviser Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Ledelse, Dansk Erhverv. Pris Kr. 0,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr..0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: Ledelse af selvledende medarbejdere. Rekruttering og ansættelse København Onsdag den 2. marts 20, kl. -6. Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Undgå de juridiske faldgruber når du annoncerer efter en ny medarbejder, holder jobsamtale, indhenter referencer eller udarbejder kontrakter: Hvad skal du huske? Hvad må du ikke? Fejl ved rekruttering og ansættelse koster ofte virksomheder dyrt, hvorfor en dags investering i gennemgangen fra A-Z er godt givet ud. Vi gennemgår hele forløbet fra udarbejdelse af stillingsopslag, udvælgelse af de rette kandidater, indhentning af personoplysninger, ansættelsessamtalen, afslag og udarbejdelse af ansættelseskontrakten. Med en praktisk indgangsvinkel og eksempler fra virksomhedernes hverdag og retspraksis fortæller vi blandt andet om, hvordan du hele vejen gennem processen undgår ulovlig forskelsbehandling på grund af for eksempel alder, religion, national og etnisk oprindelse m.m. Vi taler om alt, lige fra alderskrav, sprogkrav, unge under 8 år, gravide jobansøgere, ligeløn og til meget mere. Desuden fortæller vi om, hvilke oplysninger du må indhente om ansøgeren, herunder referencetagning og søgning på de sociale medier, googling osv. Dagen slutter med at sætte fokus på, hvordan du udarbejder en god og ikke mindst lovlig kontrakt. Her gennemgår vi selvfølgelig lovens minimumskrav til kontraktens indhold. Men vi ser også på, hvad kontrakten i øvrigt kan indeholde, for eksempel: Kunde- og konkurrenceklausuler. 20-dages reglen. Prøvetid. Tvungen pensionsalder. Lovlige aftaler om ferie, for eksempel kortere varslingsregler. Forholdet mellem kontrakten, personalehåndbogen og overenskomsten. Særlige kontrakttyper, herunder deltid, tidsbegrænset ansættelse og midlertidig ansættelse. I løbet af dagen vil vi løbende drøfte deltagernes erfaringer samt konkrete problemstillinger. Undervisere Jeanet Pilmark, juridisk konsulent. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 0,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr..0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: Rekruttering og ansættelse. Hvor tit går du død, på mærkning af kød Kolding Onsdag den 22. april 20, kl..00-2.30. Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Fredag den 0. april 20. Kom til seminar og workshop og hør, hvad du skal gøre for at overholde de særlige regler for mærkning af forskellige typer af kød. Hør eksperterne om regler, forventninger og foreløbige erfaringer. Eksperter fra Fødevarestyrelsen vil på seminaret gennemgå reglerne for mærkning af kød samt præsentere forventninger og foreløbige erfaringer fra kontrollen. Fødevarestyrelsen vil desuden gennemgå fortolkninger og EU-retlige regler for oprindelsesmærkning af oksekød og kød fra svin, får, ged og fjerkræ, samt hvad de i praksis stiller af krav for både leverandører og detailhandlen. Program Mærkning af kød - hvordan er reglerne, og hvordan fortolkes de af Fødevarestyrelsen? v/stinne von Seelen Havn, levnedsmiddelkandidat i kontor for Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen. Kontrol af mærkning af kød - forventninger og erfaringer fra kontrollen. v/lene Larsen, tilsynsførende Sjælland og Fyn, Fødevarestyrelsen. Dialog/Workshop - ta konkrete eksempler på mærkninger med og drøft spørgsmål og muligheder i grupper, hvor I kan udveksle erfaringer, og hvor Stinne Havn og Lene Larsen deltager i dialogen og hjælper konkret på vej. gratis for alle Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/ kurser-og-events, find: Hvor tit går du død, på mærkning af kød. Bemærk: No show-gebyr på kr. 00,- + moms.
DANSK ERHVERV medlemsrabatter 8.-20. marts 20 S Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel Kolding Onsdag den 2. april 20, kl..30-2.30. Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Onsdag den. april 20. København Onsdag den 6. maj 20, kl. -2. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 2. april 20. Reglerne om orlov og andet fravær i forbindelse med graviditet er komplicerede og giver anledning til mange administrative overvejelser for arbejdsgiverne. På kurset vil vi gennemgå reglerne og belyse nogle af de oftest forekommende problemstillinger, som arbejdsgivere møder i dagligdagen. Desuden vil vi komme med gode råd til, hvordan man bedst muligt holder styr på processen og undgår problemer. Nogle af de spørgsmål, som vi vil komme ind på, er blandt andet: Ret til fravær og betaling? Hvordan kan orloven afholdes og herunder fordeles mellem far og mor? Hvornår og hvordan kan man udskyde eller forlænge orloven? Hvad sker der, hvis far eller mor bliver syg under orloven? Hvornår skal de forskellige orlovsperioder varsles? Hvad med ferie? Hvornår har adoptanter ret til orlov? Regler om medmødres ret til orlov. Har medarbejderen ret til ændrede arbejdstider efter orloven? Underviser Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel. gratis for medlemmer af dansk erhverv TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. WIA ERHVERV Få forsikring med lave præmier og bred dækning. Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse Aarhus Torsdag den. april 20, kl..30-8.30. Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 0, 8000 Aarhus. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 20. Mange virksomheder har et stort potentiale, som kan realiseres med en aktiv bestyrelse, der giver ejerlederen og den daglige ledelse værdifuld sparring. Dansk Erhverv, ASNET Board, RSM plus og Spar Nord inviterer til business brief for ejerledere, direktører, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer fra mindre og mellemstore virksomheder. Kom og få konkret inspiration til, hvordan en aktiv bestyrelse kan bidrage til at skabe mere vækst og bedre bundlinje. Har du ambitioner om vækst og forøget værdi, vil du i løbet af et par timer få inspiration til, hvad du kan forvente af en aktiv og rigtig sammensat bestyrelse. Indlægsholderne vil præsentere praktiske erfaringer og konkrete eksempler på værdien af en aktiv bestyrelse. Program ASNET Board Hvordan kan en aktiv bestyrelse øge værdien af din virksomhed? Hvordan finder du den rigtige bestyrelse? RSM plus Hvad skaber værdi for din virksomhed? Hvordan øger du værdien af din virksomhed? Spar Nord Kunder med en kompetent bestyrelse står stærkest i dialogen med deres bank. Ledelse og bestyrelse indgår i bankens kreditvurdering og har dermed betydning for pris og vilkår. Spørgsmål Kan rettes til salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv Telefon: 33 4 6 00/22 23 63 64. E-mail: jjj@danskerhverv.dk gratis for alle Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/ kurser-og-events, find: Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. CARNET & CERTIFIKAT Få 0 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP-oplevelser på koncerter, sport, teater mv. ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere og tilmeld dig medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk KONTAKT Hvis du har spørgsmål angående medlemsfordelene, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: 33 4 60 00. E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV prisuddeling 8.-20. marts 20 Grib depechen og vind Videnstafetten Magasinpost MMP ID-nr. 42 Tiden er inde til at få virksomheder på banen, der opfylder kriterierne for at vinde Dansk Erhvervs Videnstafet. Priserne i de 2 kategorier gives til innovative videnvirksomheder med et stort fremtidigt forretnings- og markedspotentiale, og dommerkomitéen skal have modtaget indstillingerne senest mandag den 20. april 20. prisuddeling Af Kristian Kongensgaard KRITERIER FOR AT VINDE DANSK ERHVERVS VIDENSTAFET Innovativ & videntung Virksomheden skal have vist innovative kompetencer i særklasse med evner til at udvikle nye videntunge løsninger. Den konkrete løsning behøver ikke være markedsklar på indsendelsestidspunktet. Forretnings- & markedspotentiale Virksomheden skal være konkurrencedygtig, have et væsentligt økonomisk potentiale og stå på spring til at rykke sin økonomiske performance markant. Nytænkende & disruptive Virksomheden skal turde udfordre det eksisterende marked og kunne tilbyde noget unikt og nytænkende. Netop fordi danske videnvirksomheder og de innovative muligheder er så brede, uddeles Videnstafetten i 2 kategorier: Viden, forretningsudvikling & kreativitet. Teknologi, data og digitale løsninger. Både nye og etablerede, store såvel som små virksomheder, kan deltage i konkurrencen om at modtage Dansk Erhvervs Videnstafet. Det afgørende er, om virksomheden står på spring til at forløse et spændende potentiale. Potentialet kan være et nyskabende produkt, en anderledes løsning, partnerskab, service eller intern proces, der giver virksomheden en komparativ fordel. Det vigtigste er innovationshøjden, og at der er blik for, at nytænkningen kan omsættes forretningsmæssigt. Videnstafetten er unik i den forstand, at det er en fremadskuende pris: Vi ønsker at se fremad og inspirere morgendagens højdespringere, snarere end at klappe de allerede succesfulde endnu mere på ryggen. Når man nominerer sin virksomhed, skal man derfor kunne anskueliggøre det fremtidige potentiale, og juryen giver Videnstafettens kalender Mandag den 20. april 20: Deadline for tilmelding Nomineringsskemaet, der er på A4-side, downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk - skriv: Videnstafet 20 i søgefeltet. Onsdag den 3. maj 20: Besked til de shortlistede Når den samlede jury har afgivet point til alle de indsendte cases, shortlistes der 6 virksomheder - 3 i hver kategori. Torsdag den 2. maj 20: Pitch af indstilling for juryen De nominerede virksomheder præsenterer deres case på 20 minutter og får 20 minutters spørgsmål fra juryen. Onsdag den 3. juni 20: Stafetten overrækkes Ved et festligt og fagligt arrangement hos Dansk Erhverv i Christian IV s gamle Børsbygning i København giver de tidligere vindere stafetten videre. i en vis forstand prisen på forventet efterbevilling. Lige som i et stafetløb starter det spændende først, når man står med depechen i hånden. Derfor følger vi naturligvis også op på, om det lykkes at indfri forventningerne, når prisen skal gives videre. I modsætning til de fleste andre priser er Videnstafetten nemlig kun til låns, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs Videnstafet blev sidste gang uddelt i 203. De 2 vindere var dengang henholdsvis adfærdsdesign-virksomheden KL og IT-virksomheden The Eye Tribe. Vinderne ses her med blandt andre medlemmer af juryen og daværende minister Margrethe Vestager, der overrakte priserne. (Foto: Kaj Bonne). DANSK ERHVERV. BØRSEN. 2 KØBENHAVN K. WWW.DANSKERHVERV.DK