Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skoleafdelingen



Relaterede dokumenter
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Læseplan for emnet uddannelse og job

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:

Forældreinformation klasse

Indledning. Baggrund. Formål. Visionen

Formålet med Uddannelse og job er at give de unge det bedste udgangspunkt for at vælge den ungdomsuddannelse, som passer dem bedst.

Læseplan for emnet uddannelses, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Uddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Karrieremuligheder i en virksomhed

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Vejledning i nationalt perspektiv. 1. august 2004:

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

Den Røde Tråd. Forslag til UEA forløb fra klasse. Indholdsfortegnelse: Beskrivelse af samarbejdel mellem Folkeskolen og UU 2-5. Vejledning.

Uddannelsesplan. Grundoplysninger:

UEA-undervisning. Inspirationsmateriale til alle klassetrin. UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Usserød Skoles værdiregelsæt

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Hæftet er skrevet, så den primært henvender sig til lærer, UU-vejledere og lederne.

Brugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Virksomhedsvejledning VI SKAL PÅ SVIR K S O M H E D S B E Ø G. karriere A/S

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Allerslev Skole uddannelsesplan

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

veje til den gode praktik

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Skoleevaluering af 20 skoler

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Evaluering kort og godt

Erfaringer med multimodalitet i arbejdet med Studievalgsportfolio på 8.årg.

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Årsplan for 9. årgang

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Høng Skoles uddannelsesplan

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere

Karrierelæringsmodellen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Storskoven STU

Vejledning for emnet uddannelse og job

Praktik. Generelt om din praktik

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

UEA-orienteringen er vejen frem

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Transkript:

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Skoleafdelingen

Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte af. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selvevaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trinmålene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som et brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. ene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trinmål og dermed er på rette vej mod at nå slutmålene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

Formål for emnet UEA-orientering Formålet med i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Stk. 2. Gennem skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. 2

På 3. klassetrin Efter 3. klassetrin Gennem undervisning og samtaler bevidstgøres eleverne om deres styrkesider. Fokus på elevens interesser. Ved inddragelse af forældre eller andre voksne i får eleverne kendskab til forskellige menneskers arbejdsdag. Der tages udgangspunkt i elevens egen hverdag. Eleverne skal gennem stifte bekendtskab med relevante fagudtryk der bruges i skolengenerelt. Gennem temaforløb og den daglige undervisning sættes eleverne i situationer hvor de skal træffevalg og lære at se konsekvenserne af disse. udtrykke egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers arbejdsdag kende til faglige begreber, som har relation til elevernes hverdag træffe enkle valg Eleven udarbejder en collage/billede eller andet som udtrykker elevens styrkesider og interesser. Kendskab til familiens forskellige jobs og skolen som arbejdsplads vises gennem små rollespil. Fokuspunkter: Famliens og skolens forskellige jobs I ovennævnte rollespil viser eleven sit kendskab til begreber der har relation til de enkelte jobfunktioner. Fokuspunkter: Skolen som arbejdsplads, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og familiens forskellige jobs. Elementer af materialet Mayday Mayday kan anvendes. Diverse værdispil tilpasset årgangen. Eleven begrunder sine valg/svar mundtligt. 3

På 3. klassetrin Uddannelse og erhverv Efter 3. klassetrin Uddannelse og erhverv Gennem undervisningsforløb hvor skolens forskellige arbejdsfunktioner inddrages får eleverne kendskab til forskellige jobs og arbejdsvilkår. Eleverne får forståelse for hvordan skolen er afhængig af, at samarbejdet med disse mennesker fungerer. eleven undervises i at informere andre om egne erfaringer eleven opnår færdighed i og forståelse for kommunikationens mange former ved hjælp af såvel skriftlige som mundtlige øvelser. beskrive forskellige jobfunktioner, der er knyttet til skolen fortælle om erfaringer med mindre produktionsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på Ved hjælp af materialet Uddannelse til uddannelse 1.-3. årgang arbejdes med temaet skolen som arbejdsplads. Forløbet afsluttes og evalueres gennem et stjerneløb hvor skolens forskellige medarbejdergrupper involveres. (se materialemappe) Gennem erfaring med små produktionsforløb f.eks. den lille brødfabrik fuglekassefabrikken bag brødet sættes eleverne i stand til at fortælle om oplevelser med produktion, kvalitet, samarbejde og miljø. Eleverne indser det hensigtsmæssige i at have en god omgangstone på skolen, hvor alle kan komme til orde. 4

På 3. klassetrin Arbejdsmarkedet Efter 3. klassetrin Arbejdsmarkedet Gennem eks. Fra den daglige undervisning, erfaringer fra hjemmet, jobs i familien samt fritidsinteresser m.m. får eleverne forståelse for, hvad det vil sige at arbejde samt forskellen på lønnet og ulønnet arbejde. Afklaring af begrebet undervisningsmiljø. Der sættes fokus på ligeværd mellem mennesker samt drengeog pigeroller i relation til skolen, hjemmet og samfundet. Med udgangspunkt i eksempler fra familien, klasse eller skolen snakkes om forskellige former for familiemønstre og vigtigheden af at have et netværk. give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker samtale om forskellige familiemønstre og netværk Gennem arbejdet med materialet Uddannelse til Uddannelse 1.-3. klasse, familiens arbejde og/eller arbejdet med temaet Gården (se materialeliste) Defineres forskellen mellem lønnet og ulønnet arbejde. Hvad er undervisningsmiljø? Hvorfor er der regler for dette? Hvem er omfattet af regelsættet om dette? Skolens sikkerhedsrepræsentant kan inddrages. (se materialeliste) Temaforløb med evt. rollespil Hvad er netværk? Bevidstgørelse om egne netværk. Der arbejdes med mindmap eller validationskema. (se materialeliste) 5

På 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Gennem forskellige kend dig selv forløb samt vejledningssamtalen sættes eleven i stand til at vurdere sig selv i forhold til interesser og fremtidsdrømme. Elevens fritid, skolegang og andet er i fokus. Gennem undervisningsforløb danner eleven sig indtryk af hvad et godt liv kan være. Eleven skal lære at anvende informationssøgning. Eleven får kendskab til undervisningspligten, undervisningstilbud og andre skoleformer. Fortsættes side 7! formulere egne drømme og forventninger give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb kende forskellige former for informationssøgning. Mit eget eventyr udpluk af materiale fra Uddannelse til Uddannelse 4.-7. kl. Eleverne præsenterer og kommenterer deres resultat for klassen. Arbejdet med elevens uddannelsesbog påbegyndes. Opfølges med individuelle/ kollektive samtaler med UU-vejlederen. Kurs det gode liv se materialeliste. Det lokale erhvervsliv inddrages og der vises eksempler af forskellige karriereforløb. Se materialisten f.eks. www.arbejdstrup.dk og Vaks i jobland Introduktion til www.ug.dk Vejledningsopgaver til 6. klasse se materialeliste gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og forskellige muligheder for at opfylde undervisningspligten Brug materialet Godt i gang (www.ug.dk og www.uvm.dk) Elevens valg udfordres af UU-vejlederen under vejledningssamtalen. 6

På 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 6! Eleven præsenteres for de forskellige bedømmelsesformer i skolen f.eks. evalueringsformer, samt disses indflydelse på de senere valgmuligheder efter 9. og 10. klasse. Specielle fagudtryk gennemgås og forklares. Eleven lærer om valg og konsekvenser af disse. Eleven bevidstgøres om sit personlige netværk i forskellige valgsituationer. samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning træffe personlige valg og begrunde dem Se punkt 4 Den personlige samtale med UU-vejlederen Brug materialet Godt i gang (www.ug.dk og www.uvm.dk) 7

På 6. klassetrin Uddannelse og erhverv Efter 6. klassetrin Uddannelse og erhverv Gennem tværfaglige forløb møder eleven lokalområdets virksomheder og arbejdspladser. Gennem interviews med forskellige voksne præsenteres eleven for sammenhængen mellem uddannelse og arbejde Gennem forskellige undervisningsforløb med at starte egen virksomhed lærer eleven at omsætte ide til handling. Gennem brug af forskellige medier får eleven kendskab til virksomheder, der har etableret afdelinger i udlandet samt danskere der jobber i udlandet. Anvendelse af forskellige kommunikationsformer beskrive typiske erhverv i lokalområdet beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere beskæftigelse vurdere erfaringer med iværksætteri gennem undervisningsforløb kende til erhverv og job i udlandet benytte forskellige kommunikationsformer Der arbejdes med temaet Lokalområdets erhverv. Se materialelisten Arbejdet fremlægges som: planche, foredrag, rollespil etc. Gæstelærere fra det lokale erhvervsliv, evt. forældrebank benyttes. Eleven stiller spørgsmål til vedkommende gæst via info fra www.ug.dk Se materialelistens mange eksempler på opgaver med iværksætteri. Lav en præsentation af en dansk virksomhed i udlandet. Eksempelvis i PowerPoint. Undervisningsforløb hvor forskellige kommunikationsforløb inddrages: telefon, e-mail, diktafon, videokamera, personligt fremmøde etc. 8

På 6. klassetrin Arbejdsmarkedet Efter 6. klassetrin Arbejdsmarkedet Eleven får kendskab til lokalområdets arbejdsliv, jobindhold og jobtyper samt forskellen mellem private og offentlige arbejdspladser. Eleven får kendskab til regler for børn og unges fritidsarbejde samt regler for undervisningsmiljø. give eksempler på ansættelsesformer og -vilkår i offentlige og private virksomheder Gennem arbejdet med lokalområdet erhverv se materialeliste. kan udarbejdes jobprofil, firmaprofil etc. Eleven får kendskab til kulturforskelle og ligeværd kønnene imellem. Eleverne får kendskab til de fem liv og til de mange måder man kan indrette sin tilværelse på. kende til regelsæt om undervisningsmiljø og om børns og unges arbejde diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle Brug det pædagogiske arbejdsredskab Go together flere spil se materialeliste. Evalueres på klassen i plenum. Materialet På opdagelse i skolens arbejdsmiljø kan anvendes. Med udgangspunkt i dagspressens aktuelle begivenheder diskuteres kønsroller og kulturforskelle. diskutere livskvalitet i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv Der tilrettelægges undervisningsforløb der med udgangspunkt i det hele menneske, belyser tilværelsen inden for de fem liv, således at eleverne kan se en sammenhæng mellem disse. Forskellige emner kan belyses i hvert af de fem liv: Familieliv: Forskellige familiemønstre, kønsroller og ligeværd. Fritidsliv: Fritidsaktiviteter, interesser, fritidsarbejde. Uddannelsesliv: Livslang læring. Arbejdsliv: Lønarbejder, selvstændig, iværksætter og arbejdsledig. Samfundsliv: Medbestemmelse i et demokratisk samfund 9

På 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Gennem forskellige forløb undervises eleven i at afdække egne kompetencer. Eleven skal anvende sin viden om egne forventninger og forudsætninger og sætte karriere og livsform ind i en sammenhæng. Eleven undervises i brugen af elektronisk informationssøgning og værdien af den personlige kontakt. Eleven og forældre får indgående kendskab til de enkelte ungdomsuddannelser. Eleven skal opnå færdigheder i at anvende relevante faglige begreber. Personlig uddannelsesplan. Fortsættes side 11! anvende viden om egne forventninger og forudsætninger gøre rede for samspillet mellem karriere og hverdag søge informationer om uddannelse og erhverv redegøre for krav og indhold i ungdomsuddannelserne anvende faglige begreber, som har relation til uddannelse og erhverv Uddannelsesbog vejledningssamtaler introduktionskurser 8. årg. præsentationskurser 9. årg. og erhvervspraktik samt den interne evaluering. Evaluering af erhvervspraktik. Undervisningsforløb i de fem forskellige livsformer se materialeliste. www.ug.dk og andre relevante hjemmesider se materialeliste. Finde egen erhvervspraktikplads p.b.a. oplæg. Deltage i forskellige vejledningsaktiviteter: Uddannelsesbog - uddannelsesplan vejledningssamtaler introduktionskurser 8. årg. præsentationskurser 9. årg. og erhvervspraktik. Orienteringsmøder arrangeret af UU. UU s hjemmeside www.uuv.vejle.dk Opgaver fra www.ug.dk se materialeliste 10

På 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 10! udarbejde en personlig uddannelsesplan Med baggrund i de samtaler, der er foretaget i forbindelse med elevens uddannelsesbog på 6.. til 9./10. klassetrin, påbegyndes arbejdet med den endelige uddannelsesplan i januar/februar i 9. og 10. klasse. Uddannelsesplanen skal bruges i forbindelse med ansøgning til ungdomsuddannelse og medsendes det elektroniske ansøgningsskema til den ønskede ungdomsuddannelse 11

På 9. klassetrin Uddannelse og erhverv Efter 9. klassetrin Uddannelse og erhverv Eleven deltager i forskellige vejledningsaktiviteter hvor alle erhvervsmuligheder kan indgår. Eleven bevidstgøres om at erhvervsønsker kan realiseres på forskellig vis og ad forskellig vej Eleven får viden om forskellige former for iværksætteri samt mulighed for at blive iværksætter. Eleven orienteres om internationale uddannelsesmuligheder og udenlandsophold. Eleven sættes i stand til at udfylde såvel uddannelsesplan som FTUskema samt undervises i udarbejdelse af jobansøgning give eksempler på erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder beskrive muligheder for at etablere og drive egen virksomhed kende muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet Virksomhedsbesøg, gæstelærere, studiebesøg og praktik www.ug.dk Uddannelse til Uddannelse 7.-10. klasse. Vi starter egen virksomhed. Vi starter to virksomheder gæstelærerspil fra DA. se materialeliste.!!!!!! Individuelle vejledningssamtaler med UU-vejlederen. vælge relevante teknikker i uddannelses- og jobsøgning Eleven får udfyldt såvel uddannelsesplan som FTU-skema. Eleven udfærdiger en fiktiv jobansøgning til evt. gæstelærer. Se materialeliste. 12

På 9. klassetrin Arbejdsmarkedet Efter 9. klassetrin Arbejdsmarkedet Eleven sættes i stand til at analysere arbejdsmarkedets forhold for såvel arbejdsgiver som arbejdstager. Eleven forholder sig til egen situation med udgangspunkt i lov om elevers undervisningsmiljø og forholder sig til hvad et godt arbejdsmiljø er såvel fysisk som psykisk. Eleven undervises i problemstillinger omkring ligestillingsaspektet, uddannelsesmønstre, orlovsordninger, lønforhold og pensionsforhold. Eleven forholder sig til sammenhængen mellem arbejdsliv og fritidsliv, økonomi og status, levevilkår og geografiske forhold. Eleven opnår forståelse for at livslanglæring er en nødvendighed i dagens samfund. analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige anvende regler om undervisningsog arbejdsmiljø forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet anvende viden om levevilkår og livsformer Temauge med inddragelse af arbejdsmarkedets parter Elevens erfaring fra fritidsarbejde inddrages. Se materialeliste Temauge med inddragelse af arbejdsmarkedets parter Elevens erfaring fra såvel fritidsarbejde som praktik og elevrådsarbejde m.m. inddrages. Se materialeliste Temauge med inddragelse af arbejdsmarkedets parter Elevens erfaring fra såvel fritidsarbejde som praktik og elevrådsarbejde m.m. inddrages Relevant litteratur inddrages. Se materialeliste Temauge med inddragelse af arbejdsmarkedets parter Elevens erfaring fra såvel fritidsarbejde som praktik og elevrådsarbejde m.m. inddrages Relevant litteratur inddrages Aktuelle problemstillinger fra nyhedsmedier. Se materialeliste 13

Appendix Undervisningen i UEA (Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er skolens ansvar, og UEA er i høj grad integrerbart i skolens fag og ikke bare et emne, som man også skal nå. I den forbindelse er det værd at huske på at UU-vejlederen er en ressourceperson, som har stor viden indenfor området, og som kan inspirere og give gode råd. UU-vejlederen har også den materialeliste der i dette materiale refereres til. Undervisningen i UEA leverer et vigtigt fundament for uddannelsesbogen (6.-9./10. kl.), som er UU-vejlederens ansvar. Fokuspunkterne og progressionen i uddannelsesbogen, som også inddrager forældrene, falder på mange punkter sammen med de opstillede trin- og slutmål for UEA. Dvs. at UEA i høj grad understøtter elevens arbejde med uddannelsesbogen og omvendt, hvilket betyder at, UU-vejlederen og klasselæreren/teamlærerne naturligvis har en fast samarbejdsprocedure til gavn for den enkelte elevs udvikling. Kjeld Petersen UU-leder 14