Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome nervesystem. Producere hormonerne adreanalin og kortisol. Den langvarige stress Når kroppen ikke får lov til at slappe af. Producere store mængder adreanalin og kortisol. I konstant beredskab Situationer og begivenheder ikke forsvinder. Fortsætter, uger, måneder og år. Øger risikoen for, at både krop og sjæl skades. Ikke kan mærke behov for eks. Mad og søvn. Påvirker vores evne til at huske. vi får mindre lyst til sex, og immunforsvaret bliver svækket. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-karsygdomme.
SYMPTOMER - FÅ ØJE PÅ STRESS Adfærdsmæssige. Nedsat evne til at præstere. Indelukkethed Ubeslutsomhed. Konflikter med andre. Manglende engagement. Øget brug af stimulanser. Tankemæssige. Dårlig koncentrationsevne. Nedsat korttidshukommelse. Forvirring. Overdreven opmærksomhed på detaljer. Indlæringsvanskeligheder. Fysisk. Hovedpine. Tørhed i hals og mund. Spændinger. Hjertebanken. Svimmelhed. fordøjelsesbesvær. Søvnbesvær. Følelsesmæssige. Humørsvingninger. Irritation. Utålmodighed. Aggression. Rastløshed. Skyld, angst. Nedstemthed/depression.
Et billede af, hvordan mennesker Modellen viser, at vi aktiverer Modellen peger på fire bearbejder informationer, finder fysiske, psykiske og grundlæggende aspekter, som man man i CATS-modellen adfærdsmæssige reaktioner, når vi må forholde sig til, når man taler om The Cognitive Activation Theory of bliver stillet over for noget, vi stress. Som vi skal se, handler de i Stress oplever som stressende. Høj grad om forventninger. Begivenhed Hjerne Stress respons Begivenhed/ Stressor Deadlines. Nedbrudte servere. Dårlige relationer til kolleger / leder. Omstruktureringer. Forsinkede fly. Hjernen bearbejder Begivenheden ud fra Tidligere erfaringer. -Hvilken erfaringer har jeg at trække på? - Forventer jeg, at jeg kan håndtere situationen? Stressrespons - Reaktion ud fra en subjektiv oplevelse af begivenheden. Coping -Kortvarig stressrespons - positive forventninger til muligheder og egne evner. Coping Ikke coping Ikke coping -Langvarig stressrespons - negative forventninger til muligheder og egne evner. Læring -Læring - Udvikling -Trivsel - Positive erfaringer Læring Belast ning Belastning -Negativ erfaringer. - Hjælpeløshed. -håbløshed. - Nedslidning.
1. Situationer og begivenheder. Alt, der enten truer med at ændre eller reelt forrykker den fysiologiske og psykologiske balance, kan være stressende. Det kan være forsinkede fly, nedbrudte servere, skænderier, deadlines, kritik fra ledelsen, truende adfærd fra patienter, organisatoriske forandringer eller utilfredse borgere. Listen er nærmest uendelig. 2. Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder. Det første, hjernen gør, er at stille spørgsmålet. Hvad kan jeg forvente, at dette kan føre til? Er det en krise, jeg står over for, eller fortæller min erfaring mig at det nok skal løse sig? Er det for eksempel første gang, du som ny medarbejder får en særligt svær opgave, reagerer du måske anderledes og kraftigere end den, som har løst opgaven flere gange før. Vurderingen behøver ikke være bevidst, men kan ske nærmest pr. automatik. Vi reagere alle forskelligt på den måde samme begivenhed, fordi vi har forskellige erfaringer at trække på. 3. Kroppen sætter alarmen i gang. Hvis hjernen opfatter begivenheden som negativ, truende eller uventet, sætter alarmsystemet i gang. Vi bliver mere årvågne, sanserne skærpes, og vores adfærd påvirkes. For det meste er reaktionen nogenlunde tilpasset situationen. Sommetider skal der dog kun en lille ting til, før vi får en meget kraftig alarmreaktion, hvis man for eksempel står på færgens bildæk under indsejlingen og pludselig opdager, at bilen er låst, og nøglen er væk. Her vil kroppens tegn på stress nok være tydelig. Sveden pibler måske frem, hjernen arbejder på højtryk, hjertet banker nok mere heftigt. Denne alarmreaktion er helt normal og kan aktiveres, når vi befinder os i en situation, hvor der er negativ overensstemmelse mellem det, vi regnede med skulle ske, og det der rent faktisk skete. 4. Viderebearbejdning af alarmen. Når alarmen går i gang vurderer hjernen, hvilke handlinger der bedst kan fjerne de situationer og begivenheder, der stresser os. Der findes i princippet to muligheder. Vi kan enten handleaktivt og dermed ændre situationen. Eller vi kan acceptere, at situationen har ændret sig og i stedet justere vores egen opfattelse af virkeligheden. Vi kan også lære af det der sker, så vi næste gang vi står i samme situation, kan handle på baggrund af den nye erfaring.
TEGN PÅ FOR HØJT ARBEJDSSTRESS Højt sygefravær? Hyppige konflikter? Stor personaleomsætning? Udbredt mobning? Større fejlhyppighed? Ringe effektivitet? Lavt medarbejderengagement? Der er seks dimensioner af arbejdet, som har betydning for, om arbejdsmængden opleves som passende af den enkelt medarbejder. Det hænger sammen med medarbejderens generelle trivsel i arbejdet. De seks dimensioner kaldes for de seks guldkorn. For de første fem gælder, at man ikke kan få for meget af dem. Ved den sidste skal der rammes en passende balance. Medarbejderens oplevelse af arbejdspres. Indflydelse. Dækker medarbejderens indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Arbejdets tilrettelæggelse, arbejdstidens placering, hvem man arbejder sammen med og arbejdsstedets indretning. Mening i arbejdet. Har man, når man oplever sammenhæng mellem ens eget arbejde og det samlede produkt som arbejdspladsen leverer. Det handler også om at kunne sætte arbejdet i forhold til nogle værdier som man tror på. Forudsigelighed. Handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Planer for ændringer i personalet, indførelse af ny teknologi, større omlægninger af produktionen osv. Fokus er ikke kun på den enkelt dags forløb, men på vigtige ændringer i forhold til den enkeltes fremtidige liv. Det vigtig her er at undgå uvished og ængstelse. Social støtte. Kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtig tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønningen skal stå mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen. Kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Kravene i arbejdet. Går både på opgavemængden og kvaliteten. Mængden handler om forholdet mellem arbejdets omfang og den tid, der er til rådighed til at udføre det. Disse krav skal være passende. Også de kvalitative krav skal passe til personen, og arbejdet skal dermed hverken være for svært eller for let. Endelig skal kravene være klare.