Herning Byråd Rådhuset Torvet 7400 Herning 11-10- 2007 TILSYNET Vedr. j.nr. 2006120386 : Højhuset i Vildbjerg. Herning Kommune har ved mail af 17. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober med senere ændringer) fører tilsynet med kommunerne i Regionen. STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2007-613/96 SAGSBEHANDLER: STRAAR DIREKTE TELEFON: 7256 8554 Herning Kommune oplyser, at den via medierne er blevet bekendt med en forpligtigelse, den daværende Trehøje Kommune har påtaget sig i forbindelse med opførelse af almene boliger i Vildbjerg. Det er Herning Kommunes vurdering, at aftalen er ulovlig, og at styrelsesloven er overtrådt. TELEFON: 7256 8300 TELEFAX: 9732 4517 GIRO: 887 3747 EAN- NR. 5798000362314 midtjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk Statsforvaltningen har nu afsluttet sin foreløbige behandling af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at - Trehøje Kommune ikke lovligt kunne indgå aftale af 13. marts 2000 efter almenboliglovens 59, da denne efter det for statsforvaltningen oplyste ikke er indgået med henblik på en kommunal anvisningsret til dækning af påtrængende boligsociale opgaver, og det ikke over for statsforvaltningen er oplyst, hvilke andre lovlige kommunale formål der kan have begrundet Trehøje Kommunes indgåelse af aftalen med de heraf følgende forpligtigelser. - Trehøje Kommune ikke lovligt kunne indgå aftale af 27. september 2004, da denne efter det for statsforvaltningen oplyste ikke er indgået med henblik på en kommunal anvisningsret til dækning af påtrængende boligsociale opgaver og det ikke over for statsforvaltningen er oplyst, hvilke andre lovlige kommunale formål der kan have begrundet Trehøje TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-15.00 TORSDAG: 12.30-17.00 FREDAG: 09.00-12.00 EKSPEDITIONSTID: MANDAG- ONSDAG 09.00-15.00 TORSDAG 09.00-17.00 FREDAG 09.00-12.00
Kommunes indgåelse af aftalen med de heraf følgende forpligtigelser. - at der ikke er grundlag for at antage, at medlemmerne af Trehøje Kommunalbestyrelse ikke skulle have ansvaret for den trufne beslutnings lovlighed, da det efter det oplyste har været sædvanlig praksis i Trehøje Kommune med en kort sagsfremstilling med tilhørende bilag, som tilfældet har været i denne sag, og der ikke foreligger oplysninger om, at byrådsmedlemmerne har haft indvendinger mod denne fremgangsmåde. Statsforvaltningen finder således ikke grundlag for at antage, at ikke alle kommunalbestyrelsesmedlemmer har haft adgang til et sædvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag i de her omtalte sager. Statsforvaltningen anmoder Herning Byråd om en række yderligere oplysninger. På grundlag af disse oplysninger vil statsforvaltningen tage stilling til, om der er anledning til at tage videre skridt. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: På økonomiudvalgsmøde den 24. februar 2000 i Trehøje Kommune blev en aftale mellem Trehøje Kommune og boligorganisationen Lejerbo behandlet. Økonomiudvalget indstillede til kommunalbestyrelsen, at aftalen godkendtes. Aftalen blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 13. marts 2000. Af protokoludskriften fremgår, at der er tale om frivillig aftale mellem Lejerbo og Trehøje Kommune om udlejning af Lejerbos boliger i kommunen. Aftalen indebærer, at Trehøje Kommune fra den 1. maj 2000 formidler udlejningen af alle selskabets boliger i kommunen. Trehøje kommune indgik herefter den 14. marts 2000 en aftale med boligorganisationen Lejerbo med henvisning til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven dengang lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999) 59. Af aftalens 3 fremgik følgende: Kommunen fører venteliste over interesserede lejere til ledigblevne boliger og udlejer boligerne i henhold til de til enhver tid gældende regler for udlejning af almene boliger, ældreboliger, ungdomsboliger o.s.v. Af aftalens 7 fremgik følgende: SIDE 2
Organisationsbestyrelsen har fortsat ansvaret for udlejningen. Det fremgår ikke nærmere, efter hvilken bestemmelse i almenboligloven 59 aftalen er indgået. Det foreligger ikke for statsforvaltningen oplyst, at der i 2000 var et boligsocialt behov i Trehøje Kommune svarende til det antal boliger, som kommunen ved aftale af 13. marts 2000 fik anvisningsret til og overtog administrationen af. Det fremgår endvidere ikke i det for statsforvaltningen foreliggende, hvilken kommunal interesse Trehøje Kommune i øvrigt måtte have forfulgt ved at overtage administrationen af Lejerbos boliger, og om kommunen modtog vederlag herfor. Den 16. september 2004 afholdtes der møde mellem Lejerbo og Trehøje Kommune. Af notatet fra mødet fremgår, at Trehøje Kommune ønskede, på grund af den da forestående kommunesammenlægning, at frigøre ressourcer til dette arbejde og derfor ønskede, at Lejerbo selv overtog udlejningen af sine boliger. Det blev aftalt, at Lejerbo pr. 1. januar 2005 skulle overtage det administrative arbejde vedrørende udlejningen. Aftalen fra 13. marts 2000 kunne ifølge sin ordlyd opsiges med et halvt års varsel til en 1. januar eller en 1. juli. Lejerbo og Trehøje Kommune aftalte den 16. september 2004, at hvis kommunen opsagde aftalen inden den 1. oktober 2004 ville kommunen skulle hæfte for huslejetab i boligerne indtil 1. april 2005. Boligerne beliggende Bredgade 31 og Bredgade 19 (såfremt dette byggeri blev igangsat) var undtaget fra denne aftale. For disse boliger blev det aftalt, at kommunen hæftede for huslejetab indtil første gangs udlejning af boligerne, tilsyneladende uden tidsbegrænsning. På økonomiudvalgsmøde den 23. september 2004 i Trehøje Kommune blev den nye aftale mellem Trehøje Kommune og Lejerbo behandlet. Aftalen indebar, at aftalen fra marts 2000 blev opsagt. Lejerbo overtog herefter administrationen af udlejningen af sine boliger i Trehøje Kommune. Samtidig blev det oplyst, at kommunen ikke ønskede at disponere over et antal boliger efter lov om almene boliger 59. Økonomiudvalget indstillede til kommunalbestyrelsen at aftalen godkendtes. Ved Trehøje Kommunes brev af 27. september 2004 til Lejerbo blev det bekræftet, at Trehøje Kommune indestod for eventuelle lejetab indtil 1. april 2005, dog for eventu- SIDE 3
elt huslejetab indtil første gangs udlejningen for så vidt angår ejendommen på Bredgade 31, Vildbjerg, og ejendommen Bredgade 19, Vildbjerg, såfremt dette byggeri igangsattes. Aftalen blev godkendt på kommunalbestyrelsesmøde den 7. oktober 2004 under dagsordenpunktet Opsigelse af aftale med Lejerbo om udlejning af boliger i Trehøje Kommune. Af sagsfremstillingen fremgik følgende: Godkendelse af at nuværende aftale med Lejerbo om udlejningen af boliger i Trehøje Kommune opsiges. Lejerbo overtager selv udlejningen af boligerne fra 1. januar 2005 i henhold til vedlagte notat. Jørgen Kier deltog ikke i behandlingen af dette punkt, hverken i økonomiudvalget eller i kommunalbestyrelsen, idet han var formand for Lejerbo, Trehøje. Der foreligger ikke oplyst en nærmere begrundelse for, at Trehøje Kommune fortsat påtog sig forpligtigelsen i forhold til de to ejendomme på Bredgade. Notat fra mødet den 16. september 2004 mellem Lejerbo og kommunen var efter det oplyste sagsmateriale for både økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Trehøje Kommunalbestyrelse godkendte den 10. oktober 2005 Skema A for byggeriet på Bredgade 19, og den 20. februar 2006 godkendte kommunalbestyrelsen Skema B for byggeriet. Godkendelsen af skemaerne var en forudsætning for at byggeriet kunne igangsættes, og Trehøje Kommune gav hermed endeligt sin godkendelse af byggeriet på Bredgade 19. Den 11. december 2006 bad borgmester Lars Krarup som formand for sammenlægningsudvalget for Herning Kommune, som Trehøje efter 1. januar 2007 er blevet en del af, Trehøje Kommunalbestyrelse om en redegørelse for sagen på baggrund af en avisartikel fra den 9. december 2006 i Herning Folkeblad. Af brevet til Trehøje Kommunalbestyrelse fremgår følgende: Jeg ønsker, at der specielt redegøres for udlejningssituationen på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen besluttede at godkende Skema A og Skema B for det pågældende projekt, herunder hvilke oplysninger som har været forelagt kommunalbestyrelsen. Endvidere ønskes oplyst, om der er indgået en aftale med Lejerbo som anført i artiklen. Jeg er gjort bekendt med, at Tre- SIDE 4
høje Kommunalbestyrelse i møde den 7. oktober 2004 har behandlet en sag om opsigelse af en aftale med Lejerbo om udlejning af boliger i Trehøje Kommune. Af dagsordenen fremgår en henvisning til et notat. Af dette notat af 16. september 2004, som er et mødenotat fremgår, at Trehøje kommune hæfter for et huslejetab indtil 1. gangs udlejningen. Aftaledokumentet bedes fremsendt. Da spørgsmålet om garantien for huslejetab ikke direkte fremgår af dagsordenen, bedes kommunalbestyrelsen redegøre for, om man under behandlingen af dette punkt har forholdt sig til spørgsmålet om garantien for huslejetabet. Jeg er bekendt med at Trehøje kommunalbestyrelse ved brev af 27. september 2004 til Lejerbo har bekræftet, at kommunen påtager sig at hæfte for eventuelt huslejetab. Kommunalbestyrelsen bedes endvidere redegøre for lovhjemmelen til at påtage sig den omhandlede garanti. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til at Trehøje Kommunalbestyrelse har orienteret sammenlægningsudvalget om den indgåede aftale med Lejerbo. Der bedes ligeledes redegjort for dette forhold I brev af 21. december 2006 svarede Trehøje Kommune sammenlægningsudvalget for Herning Kommune. Af brevet fremgår følgende: Trehøje Kommune besluttede den 13. marts 2000 at indgå aftale med Lejerbo om udlejning af boligorganisationens boliger beliggende i Trehøje Kommune med virkning fra 1. maj 2000 Med baggrund i den kommende kommunesammenlægning og den dermed følgende harmonisering ønskede Trehøje Kommune i efteråret 2004, at Lejerbo samt Boligselskabet MidtVest og Herning Boligselskab igen selv overtog udlejningen af deres boliger i Trehøje Kommune, således at vi kunne frigøre ressourcer til andet arbejde. I den forbindelse blev der afholdt et møde mellem Trehøje Kommune og Lejerbo den 16. september 2004 På mødet aftaltes betingelserne, og mødenotatet var sagsmateriale for Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens efterfølgende behandling af sagen hhv. 23. september 2004 og 7. oktober 2004. Opsigelsen brev bekræftet i brev af 27. september 2004 til Lejerbo Der foreligger ikke yderligere aftaledokument herom. I praksis kan man sige, at den oprindelige aftale med udgangspunkt i Lov om Almene Boliger 59 kørte videre med et andet indhold, idet Trehøje Kommune ikke ville løbe fra sine forpligtigelser. Med henvisning til lovens 92 ville Trehøje Kommune under alle omstændigheder blive involveret økonomisk sammen med Landsbyggefonden hvis den på- SIDE 5
gældende afdeling af Lejerbo kom i økonomisk knibe på grund af manglende udlejning. Vedrørende selve sagsbehandlingen i Kommunalbestyrelsen kan det oplyses, at det har været normal praksis i Trehøje Kommune med en relativ kort sagsfremstilling med tilhørende bilag i sagen. Som tidligere nævnt var aftalenotatet nævnt i sagsfremstillingen, og det forudsættes derfor læst af Kommunalbestyrelsens medlemmer forud for behandlingen, og det enkelte medlem af Kommunalbestyrelsen har dermed også kunnet forholde sig til spørgsmålet om garantien for et eventuelt huslejetab. Det har ikke på noget tidspunkt været et tema i nogen sammenhæng, hvorvidt det aftalte var lovligt eller ulovligt; idet det alene betragtedes som en naturlig videreførelse af den tidligere aftale. Proceduren har heller ikke på noget tidspunkt givet anledning til bemærkninger fra Kommunernes Revision, som hvert år har revideret Trehøje Kommunes administration af det almene byggeri. Vi vil også gøre opmærksom på, at højhuset endnu ikke er færdigbygget, men forventes færdig medio marts 2007 hvilket giver Herning Kommune muligheder for at påvirke udlejningssituationen. Endelig har Herning Kommune selvfølgelig også mulighed for at genforhandle den af Trehøje indgåede aftale. Hvad angår den manglende orientering til Sammenlægningsudvalget om den indgåede aftale med Lejerbo, må vi erkende og undskylde, at vi ved gennemgangen af kontrakter og aftaler, der skulle indrapporteres til sammenlægningsudvalget, ikke har været opmærksom på den omtalte aftale. Trehøje Kommune redegjorde ikke over for sammenlægningsudvalget for udlejningssituationen på det tidspunkt, hvor Trehøje Kommune godkendte Skema A og Skema B for byggeriet på Bredgade 19, Vildbjerg. Den 10. januar 2007 sendte Herning Kommune et brev til Lejerbo, hvor man udbad sig svar på følgende spørgsmål: - Blev den konkrete udlejningssituation for Vildbjerg drøftet med Trehøje Kommune? - Blev lovligheden/hjemmelsgrundlaget for aftalen drøftet med Trehøje Kommune? - Aftalen blev indgået i forbindelse med Trehøje Kommunes ophævelse af aftale om, at Trehøje Kommune SIDE 6
har 100% anvisningsret og stod for udlejningen af lejerbo s boliger i Trehøje Kommune. Hvad var årsagen til, at man indgik omhandlede aftale? Spørgsmålet vedrørende Trehøje Kommunes aftale med Lejerbo blev behandlet på kommunalbestyrelsesmøde i Herning Kommune den 16. januar 2007. I dagsordenen til mødet står vedrørende aftalen fra 2000: slutteligt skal det påpeges, at den administrationsaftale der er sagt op af Trehøje Kommune heller ikke efter juridisk kontors vurdering var lovlig. I dagsordenen står vedrørende aftalen fra 2004: Juridisk kontor vurderer, at der ikke efter den almene boliglovgivning kan indgås aftaler af denne karakter, idet der ikke er hjemmel hertil. Kommunal støtte eller garantistillelse overfor en almen boligorganisation kræver lovhjemmel. I henhold til lov om almene boliger, kan kommunen ved opførelse af almene boliger forlange, at en del af boligerne anvises af kommunen til løsning af boligsociale opgaver. Derved påtager kommunen sig en forpligtigelse til, såfremt kommunen ikke har nogen at anvise boligerne, at dække lejetab indtil kommunen har en lejer at anvise. Ordningen skal ses i lyset af, at en del af den almene boligmasse opføres netop for at kommunen kan opfylde sin boligsociale forpligtigelse. Derfor er det også bestemt, at har kommunen ikke en lejer at sætte ind, så skal kommunen og ikke de øvrige lejere dække et derved fremkommet lejetab. Den indgåede aftale indeholder ikke en anvisningsret. Trehøje Kommune påpeger i deres brev, at Herning Kommune kan anvise nogen til lejlighederne og derved undgå at skulle dække lejetab. Man skal herved være opmærksom på, at Trehøje Kommune må formodes, at have vurderet at der ikke er behov for en anvisningsret, idet det udtrykkeligt er aftalt med Lejerbo, at kommunen ikke skal have en sådan. En aftale om anvisningsret må forudsættes at kræve, at der er et boligsocialt behov herfor. Af dagsordenen til kommunalbestyrelsesmøde i Herning den 16. januar 2007 fremgår endvidere følgende: Forinden en kommune giver tilladelse til at der igangsættes et alment boligprojekt, dvs. godkender skema A og skema B, er det en af kommunens opgaver at vurdere om der er behov for det pågældende boligbyggeri, således at der ikke bygges til lejeledighed. Vedrørende spørgsmålet om sagsbehandlingen i Trehøje Kommune står der i dagsordenen: SIDE 7
I byrådets brev [Trehøje Kommunalbestyrelse, statsforvaltningens bemærkning] af 21. december 2006, oplyses, at aftalenotatet var nævnt i sagsfremstillingen, og det forudsættes derfor læst af Kommunalbestyrelsens medlemmer forud for behandlingen og det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen har dermed også kunne forholde sig til spørgsmålet om garantien for eventuelt huslejetab. Af selve dagsordenen fremgår kun Sagsfremstilling: Godkendelse af at nuværende aftale med Lejerbo om udlejningen af boliger i Trehøje Kommune opsiges. Lejerbo overtager selv udlejningen af boligerne fra den. 1. januar 2005 i henhold til vedlagte notat. I dagsordenen oplyses der således kun om et notat, der danner grundlag for brevet om opsigelse af administrationsaftalen og påtagelsen for risikoen for lejetab. Uanset ovennævnte finder juridisk kontor, at det er meget tvivlsomt om aftalen formelt kan anses som godkendt af byrådet. Da aftalen efter sit indhold er en garantistillelse kræver dette en godkendelse i byrådet. Denne kompetence kan ikke delegeres. Hvis behandlingen ikke er sket i byrådet er der tale om en aftale indgået i strid med styrelsesloven. Den omstændighed at notatet er omtalt i dagsordenen vedrørende opsigelsen er efter juridisk kontor opfattelse ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at byrådet dermed har godkendt og påtaget sig en garantiforpligtigelse. Af dagsordenen fremgår endvidere følgende: Såfremt aftalen måtte være ugyldig eller på anden måde kan ophæves kan et lejetab hos den pågældende afdeling få til konsekvens, at afdelingen kan blive nødlidende og i værste fald ende med at afdelingen går konkurs. Dette vil få konsekvenser for den kommunale garanti. Garantien vil for et projekt af denne størrelse anslået udgøre 2.7 mil. kr. Den 1. februar 2007 stod byggeriet på Bredgade 19 klar til indflytning. Herning Kommune oplyste den 5. februar 2007 til statsforvaltningen, at der på dette tidspunkt var 6 ledige lejligheder i ejendommen på Bredgade 19. Det fremgår af dagsorden fra økonomi- og erhvervsudvalgsmøde i Herning den 19. februar 2007, at Lejerbo har svaret på Herning Kommunes brev af 10. januar 2007. I dagsordenen er anført bl.a. Den konkrete udlejningssituation blev drøftet mellem daværende Trehøje Kommune og Lejerbo. På aftaletidspunktet kunne Lejerbo se, at der var fare for, at ikke alle boliger blev udlejet fra dag 1. Det tab der herved ville opstå, vil belaste SIDE 8
den nye afdelings økonomi, og dermed lejerne. Aftalen med Trehøje Kommune skulle eliminere dette forhold. Lejerbo oplyser at lovligheden af en sådan aftale ikke blev drøftet og at man ikke fandt anledning til at betvivle kommunens kompetence til at indgå aftalen. Da daværende Trehøje Kommune opsagde daværende aftale om 100% kommunal anvisningsret og 100% dækning af lejetab, som omfattede samtlige af Lejerbo s boliger i daværende Trehøje Kommune, ønskede Lejerbo naturligvis at sikre lejerne/afdelingen ved imødekommelse af kommunens ønske om almene boliger i det med C.C. Contractor A/S planlagte byggeri (byggeriet på Bredgade 19, statsforvaltningens bemærkning). Herning Kommune har endvidere den 26. september 2007 oplyst over for statsforvaltningen, at der p.t. er 5 lejligheder på Bredgade 19, der ikke er lejet ud, hvilket vil sige, at der er 4 lejligheder, der er udlejet. Retsgrundlag : I 2000 da Trehøje Kommune indgik aftale med Ljerbo, gjaldt følgende regler: Lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. med senere ændringer i uddrag: 59 Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i SIDE 9
henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen I 2004 da Trehøje Kommune indgik aftale med Lejerbo, gjaldt følgende regler: Lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003 om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. med senere ændringer i uddrag: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. 92 Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud. Stk. 2. Landsbyggefonden kan i perioden 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, og inden for en årlig ramme på 12,5 mio. kr. yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller problemer af anden karakter til dækning af SIDE 10
de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere afdelinger. Landsbyggefondens tilskud kan udgøre indtil 50 pct. af udgiften til de nævnte foranstaltninger. Den resterende udgift afholdes af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. Den i 1. pkt. nævnte ramme reguleres hvert år med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks, første gang den 1. januar 2004. Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ungdomsboliger og til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune. Bestemmelsen i 96 finder tilsvarende anvendelse. 97 Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almene boligafdelinger i kommunen til de i 92, stk. 1, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. 115 Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på socialministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse. 47. Tilsynet med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. SIDE 11
48. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. 48 a. Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 49. Kommunalbestyrelsen og styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60, skal tilvejebringe og meddele statsforvaltningen de oplysninger og udlevere de dokumenter, statsforvaltningen forlanger om forhold i kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Stk. 2. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende revisionens beretninger. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60. Stk. 3. Statsforvaltningen kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Når statsforvaltningen til brug for udøvelsen af tilsynet modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter. Stk. 5. Statsforvaltningen kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018. Stk. 6. Statsforvaltningen kan anmode andre offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse. 50. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. 50 a. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan statsforvaltningen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan statsforvaltningen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis 1) en part over for statsforvaltningen skriftligt fremsætter begæring herom, 2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og 3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod. SIDE 12
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens formand efter 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter 22, stk. 2, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder endvidere tilsvarende for en beslutning truffet af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60. 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan statsforvaltningen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat i s ager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og ekstraordinære møder, jf. 8, stk. 1 og 2. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60. 50 c. Statsforvaltningen kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. Stk. 3. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter 31, stk. 1. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter 22, stk. 2. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60. 50d. Statsforvaltningen kan frafalde sagsanlæg efter 50 c mod, at den pågældende inden en fastsat frist indbe- SIDE 13
taler et nærmere angivet beløb til kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Hvis den pågældende indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende. 51.Statsforvaltningen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning statsforvaltningen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. 50 a. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter 22, stk. 2, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 60. Statsforvaltningens udtalelse og anmodning om yderligere oplysninger fra Herning Byråd: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i styrelsesloven. Statsforvaltningen har i henhold til 48a besluttet, at rejse en tilsynssag i anledning af Herning Byråds henvendelse af 17. januar 2007. Statsforvaltningen skal udtale: Lovligheden af aftalen af 13. marts 2000. Almene boligorganisationer er ifølge almenboligloven ( daværende lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. med senere ændringer) 59, stk. 1, forpligtiget til at stille indtil hver fjerde bolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det. Når kommunen overtager rådigheden over boliger efter almenboligloven 59, stk. 1, får kommunen anvisningsret til de pågældende boliger og hæfter så til gengæld over for almenboligorganisationen for lejeudgiften i perioden, fra kommunen overtager rådigheden over boligen og indtil boligen bliver lejet ud, samt garanterer for boligtagerens kontraktmæssige SIDE 14
forpligtigelser over for boligorganisationen til istandsættelse ved fraflytning. Kommunen har ikke efter 59, stk. 1 og 2 andre forpligtigelser som følge af anvisningsretten Efter almenboligloven 59, stk. 2, kan almenboligorganisationer indgå aftale med kommunen om at stille mere end hver fjerde lejlighed til rådighed, mod at kommunen hæfter for lejen indtil boligen bliver lejet ud. Også efter bestemmelsen i stk. 2 skal rådighedsstillelsen ske til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. 59, stk. 2, giver ikke kommunen adgang til at påtage sig videregående forpligtigelser over for boligselskabet end de i bestemmelsen nævnte. Trehøje Kommune indgik 13. marts 2000 en aftale med Lejerbo, hvor kommunen fik anvisningsret til alle boligorganisationens lejligheder i kommunen, samt overtog administrationen af disse. Efter det for statsforvaltningen oplyste er aftalen af 13. marts 2000 ikke indgået med henblik på en kommunal anvisningsret til dækning af påtrængende boligsociale opgaver. Det er herefter statsforvaltningens opfattelse, at aftalen ikke lovligt kunne indgås efter almenboliglovens 59. Det er ikke over for statsforvaltningen oplyst, hvilke andre lovlige kommunale formål, der kan have begrundet Trehøje Kommunes indgåelse af aftalen med de heraf følgende forpligtigelser. I mangel af et sådant grundlag har det ikke efter statsforvaltningens opfattelse været lovligt for Trehøje Kommunalbestyrelse at indgå aftalen. Herved bemærkes, at en kommune som hovedregel ikke uden lovhjemmel kan påtage sig en privat virksomheds anlægs- eller driftsomkostninger, i dette tilfælde Lejerbos mulige driftstab i nærmere angivne boliger. Se hertil f.eks. Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2002, 1. udg., s. 67-68. Hvis Trehøje Kommune har gjort det, f.eks. ved at aftale sig til en anvisningsret som kommunen ikke har brug for, og boligerne derfor ikke kunne lejes ud, kan kommunen have lidt et tab. Det foreligger ikke oplyst, hvorvidt Trehøje Kommune i perioden fra marts 2000 til september 2004, hvor aftalen var gældende, måtte afholde omkostninger til boliger der ikke var lejet ud, og kommunen derved blev påført et tab som følge af den ulovlige aftale. Statsforvaltningen skal i henhold til styrelsesloven 49, stk. 1, anmode Herning Byråd om at søge oplysninger herom. SIDE 15
Statsforvaltningen anmoder i bekræftende fald om byrådets stillingtagen til, om det ser grundlag for at søge eventuelt tab for kommunen erstattet. Lovligheden af aftale af 27. september 2004. Ved aftalen af 27. september 2004 forpligtigede Trehøje Kommune sig til at betale husleje for boliger beliggende i ejendommen på Bredgade 19 og 31 indtil første gangs udlejning. Kommunen fik ved aftalen ikke anvisningsret til boligerne efter 59, stk. 1 eller 2 i almenboligloven (dengang lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003 om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.) Da aftalen dermed ikke ses at være indgået med henblik på en kommunal anvisningsret til dækning af påtrængende boligsociale opgaver, har den efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt kunnet indgås efter almenboliglovens 59. Det er ligesom vedrørende 2000-aftalen ikke over for statsforvaltningen oplyst, hvilke andre lovlige formål der kan have begrundet, at Trehøje Kommune har påtaget sig de forpligtigelser, aftalen indebærer. Trehøje Kommune har den 21. december 2006 oplyst, ikke at ville løbe fra sine forpligtigelser efter aftalen fra 2000. Disse forpligtigelser er som nævnt efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt påtaget. Trehøje Kommune oplyste i brev af 21. december 2006 til sammenlægningsudvalget for Herning Kommune, at Trehøje Kommune mener, at den alligevel ville blive økonomisk involveret, sammen med Landsbyggefonden, jf. almenboligloven 92, hvis den pågældende afdeling af Lejerbo kom i økonomiske knibe på grund af den manglende udlejning. Det følger af almenboligloven 92, at Landsbyggefonden kan yde lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Ifølge almenboliglovens 97 kan en kommune yde lån til almene boligafdelinger, der har så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. SIDE 16
Bestemmelsen hjemler en ret for kommunen til at yde et lån under nærmere angivne omstændigheder. Men kommunen er ikke efter bestemmelsen forpligtet til at yde sådant lån. Statsforvaltningen finder således ikke grundlag for Trehøje Kommunes betragtning, at udsigten til, at Lejerbos afdeling kunne blive nødlidende, selvstændigt kunne legitimere en direkte eller indirekte støtte fra kommunen i form af en garanti for huslejen i uudlejede boliger. Da det må antages at almenboligloven har gjort udtømmende op med kommuners mulighed for at støtte almenboligorganisationer, finder statsforvaltningen ikke, at kommunen lovligt kunne indgå aftale med Lejerbo om huslejegaranti for boliger i ejendommen på Bredgade 19 og 31, uanset at kommunen eventuelt på et senere tidspunkt ville få adgang, men ikke pligt til at yde boligafdelingen et lån efter reglerne i almenboligloven 97. Det er ikke oplyst, at kommunen på andet grundlag, f.eks. erstatningsretligt, skulle være forpligtiget over for Lejerbo. Det foreligger ikke oplyst, hvilket tab Trehøje Kommune eller Herning Kommune har lidt eller vil komme til at lide som følge af den ulovlige aftale i form af betaling af husleje for de boliger, der ikke er lejet ud. Statsforvaltningen skal i henhold til styrelsesloven 49, stk. 1, anmode Herning Byråd om at søge oplysninger herom. Statsforvaltningen anmoder i bekræftende fald om byrådets stillingtagen til, om det ser grundlag for at søge eventuelt tab erstattet. Statsforvaltningen skal endvidere anmode byrådet om at oplyse om den aktuelle udlejningssituation i de to bygninger, samt om Herning Kommune aktuelt betaler huslejetab eller andet i henhold til aftalen fra 2004. I givet fald bedes oplyst, hvilke udsigter Herning Byråd ser til en varig løsning af problemet. Sagsbehandlingen i Trehøje Kommunalbestyrelse. Herning Kommune har i dagsordenen fra mødet den 16. januar 2007 vedrørende spørgsmålet om sagsbehandlingen i Trehøje Kommune anført at kommunen finder, at det er meget tvivlsomt om aftalen formelt kan anses som godkendt af byrådet. Den omstændighed at notatet er omtalt i dagsordenen vedrørende opsigelsen er efter juridisk kontor opfattelse ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at byrådet SIDE 17
dermed har godkendt og påtaget sig en garantiforpligtigelse. Trehøje Kommune har i brev af 21. december 2006 oplyst, at aftalenotatet var nævnt i sagsfremstillingen, og det forudsættes derfor læst af kommunalbestyrelsens medlemmer forud for behandlingen, og det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen har dermed også kunne forholde sig til spørgsmålet om garantien for eventuelt huslejetab. Trehøje Kommune har oplyst, at det har været normal praksis i Trehøje Kommune med en relativ kort sagsfremstilling med tilhørende bilag i sagen. Det er ifølge styrelsesloven 30 borgmesteren, der forbereder kommunalbestyrelsens møder. Herunder udsender han forslag til dagsorden forud for møderne. Når en sag er optaget på det udsendte forslag til dagsordenen, skal det fornødne materiale være tilgængeligt på kommunekontoret jf. normalforretningsordenen 3, stk. 3. I nogle kommuners praksis udsendes sådant materiale i kopi til medlemmerne, men dette er ikke et lovkrav. Som nævnt antages alene at gælde, at det fornødne materiale skal være tilgængeligt på kommunekontoret. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for vide grænser afgør, hvilke oplysninger der skal være til stede, for at der kan træffes beslutning i en sag, idet det dog er en almindelig grundsætning, at en sag skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres af kommunalbestyrelsen. Hvis et medlem mener, at det foreliggende materiale er åbenbart utilstrækkeligt som beslutningsgrundlag, må medlemmet fremsætte beslutningsforslag om, at der tilvejebringes nærmere angivne yderligere oplysninger (Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse, Normalforretningsordenen med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2004, 1. udgave, s. 575). Ansvaret for et forsvarligt beslutningsgrundlag påhviler altså i første omgang borgmesteren, i anden omgang kommunalbestyrelsen, hvis (enkelte) medlemmer er udstyret med retlig mulighed for at løfte det eller sige fra over for beslutninger, de ikke har grundlag for at træffe. De nævnte regler har sammenhæng med, at kommunalbestyrelsens medlemmer er retligt ansvarlige for de beslutninger de medvirker til. Det foreligger ikke nærmere oplyst, på hvilken måde sagsmaterialet i denne sag var tilgængeligt for kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Trehøje Kommune. SIDE 18
Under hensyntagen til, at det efter det oplyste har været sædvanlig praksis i Trehøje Kommune med en kort sagsfremstilling med tilhørende bilag, og at der ikke foreligger oplysninger om, at byrådsmedlemmerne har haft indvendinger mod denne fremgangsmåde, finder statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at ikke alle kommunalbestyrelsesmedlemmer har haft adgang til et sædvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag i de her omtalte sager. Statsforvaltningen skal afslutningsvis anmode om en nærmere redegørelse for det i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmøde i Herning Kommune den 16. januar 2007 nævnte beløb på 2,7 mio. kr. Statsforvaltningen anmoder om svar senest 3 måneder fra dette brev. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningen hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Torben Sørensen direktør /Stine Bilstrup Rask fuldmægtig SIDE 19