Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009

Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Som led i Ældre Sagens aktiviteter inden for pårørende-området er der gennemført en web-baseret interviewundersøgelse blandt befolkningen samt Ældre Sagens egne medlemmer. Undersøgelsen belyser adfærd og holdninger blandt pårørende til svækkede ældre. Metode Dataindsamling er foretaget af Zapera.com A/S. Dette er sket gennem Zapera.com A/S Danmarkspanel samt Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 14.-28. oktober 2008. Efterfølgende er data blevet vægtet således at det repræsenterer befolkningen ift. køn, alder og geografi*), samt Ældre Sagens samlede medlemsprofil ift. køn, alder og husstandsindkomst**). Målgruppe og screening Undersøgelsen er gennemført blandt hhv. den danske befolkning i alderen 18-74 år, og Ældre Sagens panelmedlemmer på 18 år+. Indledningsvis er der opstillet et screeningskriterie for at finde frem til målgruppen. Målgruppen pårørende er defineret som respondenter, som hjælper eller har hjulpet en eller flere ældre inden for de seneste 10 år. Gennemførselsstatikken ser endvidere ud som følger: Danmarkspanelet: I alt 3.678 personer blev inviteret til at deltage i web-undersøgelsen. I alt er der gennemført 1560 interview svarende til en besvarelsesprocent på 42%. Af de 1560 er 988 i målgruppen. Ældre Sagens medlemspanel: I alt 1.841 personer blev inviteret til at deltage i web-undersøgelsen. I alt er der gennemført 1124 interview svarende til en besvarelsesprocent på 61%. Af de 1124 er 778 i målgruppen. *) På baggrund af data indhentet fra Danmarks Statistik **) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse, gennemført af AC Nielsen AIM 2005. Side 2

Konklusion Definition af pårørende I undersøgelsen er man pårørende, hvis man er ægtefælle/samlever, barn / svigerbarn, barnebarn, oldebarn, søskende eller anden familie til en ældre, der er svækket. Pårørende er man også, hvis man er nabo eller god ven til en svækket ældre. Svækkede ældre omfatter ældre, der midlertidigt eller varigt er, eller har haft behov for andres hjælp som følge af f.eks. sygdom, handicap eller alderdomssvækkelse. Hjælpen kan også være alt fra social til medmenneskelig støtte (f.eks. telefonopkald, besøg og gåture) til praktisk og personlig pleje uanset omfang. Hjælpen kan finde sted i den ældres eget hjem, på plejehjem/bolig eller på hospital. Antal af pårørende Undersøgelsen viser, at sammenlagt 64% i befolkningen enten i dag hjælper eller inden for de seneste 10 år har hjulpet en eller flere svækkede ældre. Det tilsvarende tal for Ældre Sagens medlemmer er 69%. Tallene fordeler sig på følgende måde: 22% i befolkningen og 18% af Ældre Sagens medlemmer hjælper som pårørende i dag en svækket ældre, mens 6% i befolkningen og 9% af Ældre Sagens medlemmer i dag hjælper flere svækkede ældre. 27% i befolkningen og 30% af Ældre Sagens medlemmer har inden for de seneste 10 år hjulpet en svækket ældre, mens 9% i befolkningen og 12% af medlemmerne inden for de seneste 10 år har hjulpet flere svækkede ældre. I det følgende vil procentsatserne, med mindre andet er angivet, når det drejer sig om pårørende blandt befolkningen blive vist som (DK=antal%) og den tilsvarende procentsats for pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer vil blive vist som (ÆS=antal%). Side 3

Konklusion Respons på holdningsudsagn Undersøgelsen viser, at et flertal på 58% af pårørende i befolkningen og tilsvarende 61% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer er enig i, at det er eller var en personlig glæde at hjælpe den svækkede ældre. 41% af pårørende i befolkningen samt 38% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer oplever eller oplevede at deres hjælp bliver eller blev bakket op af familie og omgangskreds. Endelig oplever eller har 36% af pårørende i befolkningen og 33% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer oplevet at deres forhold til den svækkede ældre blev eller er blevet tættere som følge af hjælpeindsatsen. Pårørende i befolkningen: Påvirkning på pårørendes familie-/ arbejdsliv Familieliv: 39% af de adspurgte i befolkningen havde eller har et forsørger- og opdragelsesmæssigt ansvar over for hjemmeboende børn samtidig med at de hjælper / hjalp en svækket ældre. Arbejdsliv: 12% af de adspurgte i befolkningen er ikke (eller har ikke været på) arbejdsmarkedet inden for de seneste 10 år; 20% siger direkte nej til spørgsmålet om deres arbejdsliv bliver eller blev påvirket af, at de samtidig hjælper eller hjalp en svækket ældre, mens 32% svarer at de sørger / sørgede for at hjælpe den / de svækkede ældre uden for arbejdstiden. Det betyder, at i alt 36% (100% minus 12%+20%+32%) af de adspurgte mener hjælpen påvirker eller har påvirket deres arbejdsliv på den ene eller anden måde. Heraf er den væsentligste påvirkning, at de som pårørende føler eller følte sig presset eller stresset (23% af besvarelserne) samt at de bruger eller brugte fleks- og feriedage på at hjælpe en svækket ældre (14% af besvarelserne). Side 4

Konklusion Pårørende i befolkningen: Ønskelige og allerede benyttede personalegoder Ser vi på ønskelige personalegoder i forhold til personalegoder, som pårørende allerede kan benytte sig af i forhold til at hjælp en svækket ældre, ser resultatet fra undersøgelsen således ud: 48% kunne godt tænke sig, at deres arbejdsplads gav adgang til frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge eller speciallæge (eks. Bedstes 1. sygedag ). I dag har 11% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode. 30% kunne godt tænke sig muligheden for at bruge telefonopkald i arbejdstiden, eks. til hjemmepleje, plejeperson eller lign. I dag har 44% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode 30% kunne godt tænke sig nedsat tid i en periode. I dag har 16% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode 29% kunne godt tænke sig orlovsordninger. I dag har 20% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode 29% kunne godt tænke sig flekstid. I dag har 28% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode 22% godt kunne tænke sig en hjemmearbejdsplads. I dag har 16% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode 15% at de kan tage fri, hvis de selv betaler i forbindelse med det at være pårørende til en svækket ældre. I dag har 44% af pårørende mulighed for at benytte sig af dette personalegode Går vi ned på individniveau og følger de samme personer mht. hvad de ønsker af personalegoder og hvilke personalegoder de har mulighed for at benytte, så finder vi følgende billede: 9% af befolkningen der ønsker frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge eller speciallæge har mulighed for det 55% af befolkningen der ønsker at gøre brug af telefonopkald i arbejdstiden har mulighed for det 21% af befolkningen der ønsker nedsat tid i en periode har mulighed for det 23% af befolkningen der ønsker orlovsordninger har mulighed for det 41% af befolkningen der ønsker flekstid har mulighed for det 24% af befolkningen der ønsker hjemmearbejdsplads har mulighed for det *) 57% af befolkningen der ønsker at tage fri, hvis de selv betaler har mulighed for det *) *) Disse to enkeltresultater skal tages med forbehold for en statistisk usikkerhed der er større end +/- 5% grundet baser på hhv. 89 og 63 respondenter. Side 5

Hjælper / har hjulpet en eller flere svækkede ældre Sp.1 Hjælper du eller har du tidligere hjulpet en eller flere svækkede ældre i din familie eller omgangskreds? Hjælpen kan være alt fra social og medmenneskelig støtte (f.eks. telefonopkald, besøg og gåture) til praktisk hjælp og personlig pleje, uanset omfang. Hjælpen kan finde sted i den ældres eget hjem, på plejehjem/bolig eller på hospital. Base: Alle (DK=1560; ÆS=1124) 40% 30% 27% 30% 29% 22% 20% 18% 18% Danmarkspanel ÆS-panel 12% 12% 10% 6% 9% 9% 7% 1% 1% 0% Ja, jeg hjælper en nu Ja, jeg hjælper flere nu Hjælper ikke nu, men har tidligere hjulpet en indenfor de seneste 10 år Hjælper ikke nu, men har tidligere hjulpet flere indenfor de seneste 10 år Hjælper ikke nu, men har hjulpet for mere end 10 år siden Nej, jeg har ikke hjulpet Ved ikke Side 6

Hjælper / har hjulpet en eller flere svækkede ældre 22% i befolkningen og 18% af Ældre Sagens medlemmer hjælper som pårørende i dag en svækket ældre, mens 6% i befolkningen og 9% af Ældre Sagens medlemmer i dag hjælper flere svækkede ældre. 27% i befolkningen og 30% af Ældre Sagens medlemmer har tidligere hjulpet en svækket ældre inden for de seneste 10 år, mens 9% i befolkningen og 12% af medlemmerne tidligere har hjulpet flere svækkede ældre. 7% i befolkningen og 12% af medlemmerne har hjulpet for mere end 10 år siden, mens 29% i befolkningen og 18% af Ældre Sagens medlemmer ikke har hjulpet. Sammenlagt betyder dette, at der i befolkningen er 64%, der i dag hjælper eller tidligere har hjulpet en eller flere svækkede ældre som pårørende inden for de seneste 10 år. Det tilsvarende tal for Ældre Sagens medlemmer er 69%. Både i befolkningen og blandt Ældre Sagens medlemmer er der flere kvinder end mænd, der hjælper / har hjulpet en svækket ældre inden for de seneste 10 år (DK=68% kvinder og 59% mænd; ÆS=76% kvinder og 60% mænd). Side 7

Holdning til udsagn fra andre pårørende Sp.15 De følgende udsagn kommer fra andre pårørende, som har hjulpet svækkede ældre. Hvilke af følgende udsagn synes du passer bedst på dig? Base: Hjælper en eller flere nu eller inden for de seneste 10 år (DK=988; ÆS=778) Det er/var en personlig glæde at hjælpe Min familie og omgangskreds bakker/bakkede op om min indsats Vores forhold bliver/blev tættere af at jeg hjælper/hjalp Jeg må/måtte tilsidesætte mig selv og mine egen behov Jeg er/var plaget af dårlig samvittighed Det er/var svært at have tid og overskud til andre end den jeg hjælper/hjalp Jeg føler/følte, at jeg står/stod meget alene med opgaven Jeg synes, at min hjælp bliver/blev taget for givet Det er/var en personlig belastning at skulle hjælpe Det er/var grænseoverskridende at skulle hjælpe I min familie er/var vi uenige om, hvordan hjælpen skal/skulle gribes an En del af den hjælp jeg tilbyder/har tilbudt bliver/blev afvist Jeg savner/har savnet opmærksomhed omkring min rolle som pårørende Jeg vil helst være fri at hjælpe 19% 17% 17% 12% 14% 15% 12% 17% 12% 17% 10% 12% 8% 7% 7% 4% 6% 5% 5% 6% 2% 2% 41% 38% 36% 33% 58% 61% Danmarkspanel ÆS-panel Ved ikke Ingen af disse 3% 2% 5% 5% 0% 25% 50% 75% Side 8

Holdning til udsagn fra andre pårørende Der er i befolkningen og blandt Ældre Sagens medlemmer 3 toneangivende svar på spørgsmålet om, hvor enig man er i forskellige udsagn fra andre pårørende, som har hjulpet svækkede ældre. Et flertal på 58% af pårørende i befolkningen og tilsvarende 61% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer er enige i, at det er / var en personlig glæde at hjælpe den svækkede ældre. 41% af pårørende i befolkningen samt 38% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer oplever / oplevede at deres hjælp bliver / blev bakket op af familie og omgangskreds. Endelig oplever / har 36% af pårørende i befolkningen oplevet at deres forhold til den svækkede ældre blev / er blevet tættere som følge af hjælpeindsatsen. 33% af pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer er af denne opfattelse. Det er især pårørende blandt Ældre Sagens medlemmer, der selv har behov for støtte (psykisk, økonomisk), der er plaget af dårlig samvittighed (ÆS=28% - gennemsnit 12%), der har haft svært ved at have tid og overskud til andre end den, der bliver / blev hjulpet (ÆS=29% - gennemsnit 15%), der oplever / har oplevet at stå alene med opgaven (ÆS=46% - gennemsnit 17%), der oplever at hjælpen bliver taget for givet (ÆS=29% - gennemsnit 17%), og som må tilsidesætte egne behov (ÆS=43% - gennemsnit 17%). Både pårørende i befolkningen og blandt Ældre Sagens medlemmer oplever desuden at det er / har været en personlig belastning at skulle hjælpe (DK=26% - gennemsnit 10%, ÆS=26% - gennemsnit 12%). Side 9

Forhold mellem hjælp og familieliv Har du (haft) hjemmeboende børn, som du har / havde forsørger- og opdragelsesmæssigt ansvar over for samtidig med at du hjælper / hjalp en svækket ældre? Base: Hjælper en eller flere nu eller inden for de seneste 10 år (DK=988) 80% 60% 60% 40% 39% Danmarkspanelet 20% 0% Ja Nej Ved ikke 1% Side 10

Forhold mellem hjælp og familieliv (Dette og de følgende tre spørgsmål er kun stillet til DK-panelet) 39% af de adspurgte i befolkningen havde eller har et forsørger- og opdragelsesmæssigt ansvar over for hjemmeboende børn samtidig med at de hjælper / hjalp en svækket ældre. 60% har omvendt ikke (haft) lignende familiemæssig forpligtelse. Det er især de 30-59-årige, der har (haft) et forsørger- og opdragelsesmæssigt ansvar over for hjemmeboende børn samtidig med at de hjælper / hjalp en svækket ældre: 47% blandt de 30-39-årige, 66% blandt de 40-49-årige og 48% blandt de 50-59-årige Side 11

Forhold mellem hjælp og arbejdsliv Påvirker/påvirkede det dit arbejdsliv, at du samtidig hjælper/hjalp en svækket ældre? Base: Hjælper en eller flere nu eller inden for seneste 10 år og mindst 5 timer om ugen (DK=460) Ja, jeg føler/følte mig presset/stresset 23% Ja, jeg bruger/brugte fleks- og feriedage 14% Ja, det hindrer/hindrede mine karrieremuligheder Ja, det hindrer/hindrede mine muligheder for kompetenceudvikling (f.eks. efteruddannelse) Ja, jeg er/var sygemeldt 3% 5% 5% Ja, jeg har/havde orlov 3% Ja, jeg vil sige/sagde mit job op Ja, jeg er gået/gik på deltid 1% 1% Danmarkspanel Ja, på anden måde 5% Nej, jeg sørger/sørgede for at hjælpe udenfor arbejdstiden (f.eks. aftentimer, w eekend) 32% Nej, jeg er/var ikke på arbejdsmarkedet 12% Nej 20% Ved ikke 2% 0% 10% 20% 30% 40% Side 12

Forhold mellem hjælp og arbejdsliv (De følgende spørgsmål er kun stillet til DK-panelet) Fra grafen kan vi se, at 12% af de adspurgte i befolkningen ikke er eller har været på arbejdsmarkedet (inden for de seneste 10 år); 20% svarer direkte nej til spørgsmålet om deres arbejdsliv bliver eller blev påvirket af, at de samtidig hjælper eller hjalp en svækket ældre, mens 32% svarer at de sørger / sørgede for at hjælpe den / de svækkede ældre uden for arbejdstiden. Det betyder, at i alt 36% (100% minus 12%+20%+32%) af de adspurgte mener hjælpen påvirker eller har påvirket deres arbejdsliv på den ene eller anden måde. Heraf er den væsentligste påvirkning, at de som pårørende føler eller følte sig presset eller stresset (23% af besvarelserne) samt at de bruger eller brugte fleks- og feriedage på at hjælpe en svækket ældre (14% af besvarelserne). Baser er for små til at uddrage mønstre fra baggrundsmateriale. De åbne besvarelser tilknyttet spørgsmålet understøtter den pårørendes følelse af at være presset. Eks.: [Hjælpen] tog fokus og overskud fra arbejdslivet Jeg knoklede for at få det hele til at hænge sammen Side 13

Ønskelige personalegoder som pårørende Hvilke af følgende personalegoder kunne du som pårørende til en svækket ældre tænke dig, at du havde adgang til på din arbejdsplads? Base: Er/var på arbejdsmarkedet mens hjælper/hjalp en eller flere nu/inden for de seneste 10 år min 5 timer/ugt (DK=406) Frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge/speciallæge (f.eks. Bedstes 1. sygedag ) 48% Telefonopkald i arbejdstiden (f.eks. mulighed for at ringe til hjemmeplejen, plejepersonalet eller hospitalets personale) Nedsat tid i en periode 30% 30% Orlovsordninger 29% Flekstid 29% Danmarkspanel Hjemmearbejdsplads 22% Kan tage fri, hvis jeg selv betaler 15% Andre 4% Ved ikke 23% 0% 20% 40% 60% Side 14

Ønskelige personalegoder som pårørende 48% af pårørende kunne på deres arbejdsplads godt tænke sig som personalegode, at deres arbejdsplads gav adgang til frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge eller speciallæge (eks. Bedstes 1. sygedag ). 30% kunne som personalegode godt tænke sig muligheden for at ringe i arbejdstiden, eks. til hjemmepleje, plejeperson eller lign. 30% kunne godt tænke sig nedsat tid, 29% kunne godt tænke sig orlovsordninger, ligeledes kunne 29% godt tænke sig flekstid, mens 22% godt kunne tænke sig en hjemmearbejdsplads og 15% at de kan tage fri, hvis de selv betaler i forbindelse med det at være pårørende til en svækket ældre. 23% af besvarelserne udgøres af ved ikke. Baser er for små til at uddrage mønstre fra baggrundsmateriale. Side 15

Personalegoder pårørende kan benytte sig af Hvilke af følgende personalegoder har du mulighed for at benytte dig af på din arbejdsplads? Base: Er/var på arbejdsmarkedet mens hjælper/hjalp en eller flere nu/inden for de seneste 10 år min 5 timer/ugt (DK=406) Telefonopkald i arbejdstiden (f.eks. mulighed for at ringe til hjemmeplejen, plejepersonalet eller hospitalets personale) Kan tage fri, hvis jeg selv betaler 44% 44% Flekstid 28% Orlovsordninger 20% Hjemmearbejdsplads Nedsat tid i en periode 16% 16% Danmarkspanel Frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge/speciallæge (f.eks. Bedstes 1. sygedag ) 11% Andre 5% Ved ikke 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 16

Personalegoder pårørende kan benytte sig af 44% af pårørende har som personalegode mulighed for at foretage telefonopkald til eks. hjemmepleje eller plejepersonale i arbejdstiden, mens ligeså mange pårørende (44%) har mulighed for at tage fri, hvis de selv betaler. 28% af mulighed for flekstid, mens 20% har mulighed for at benytte sig af orlovsordninger. 16% kan bruge deres hjem som arbejdsplads og ligeså mange, 16%, kan arbejde med nedsat tid i en periode som pårørende til en svækket ældre. Endelig kan 11% få fri med løn til ledsagelse til eks. læge eller speciallæge. 22% svarer ved ikke til spørgsmålet om de som pårørende har mulighed for at benytte sig af personalegoder på deres arbejdsliv. Fra baggrundsmaterialet kan vi se, at 41% af de adspurgte, der kunne tænke sig at have flekstid også har mulighed for at benytte sig af en sådan ordning (gennemsnit er 28%), mens ligeledes 55% af de adspurgte, der kunne tænke sig at benytte telefonopkald i arbejdstiden også har mulighed for det (gennemsnit er 44%). 28% de adspurgte, der kunne tænke sig at tage fri hvis de selv betaler, benytter sig i øvrigt også af nedsat tid i en periode (gennemsnit er 16%). Går vi ned på individniveau og følger de samme personer mht. hvad de ønsker af personalegoder og hvilke personalegoder de har mulighed for at benytte, så finder vi følgende billede: 9% af befolkningen der ønsker frihed med løn til ledsagelse til f.eks. læge eller speciallæge har mulighed for det 55% af befolkningen der ønsker at gøre brug af telefonopkald i arbejdstiden har mulighed for det 21% af befolkningen der ønsker nedsat tid i en periode har mulighed for det 23% af befolkningen der ønsker orlovsordninger har mulighed for det 41% af befolkningen der ønsker flekstid har mulighed for det 24% af befolkningen der ønsker hjemmearbejdsplads har mulighed for det (NB basen er her på 89 personer så dette enkeltresultat skal tages med forbehold for statistisk usikkerhed der er større end +/- 5%). 57% af befolkningen der ønsker at tage fri, hvis de selv betaler har mulighed for det (NB basen er her på 63 personer så dette enkeltresultat skal tages med forbehold for statistisk usikkerhed der er større end +/- 5%). Side 17