Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor børns nysgerrighed. Loven beskriver 6 temaer, hvorfra der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og natur fænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Disse temaer er ikke fremmede for det pædagogiske arbejde i dagplejen. Hvad er læring Læring er en proces, hvor børn tilegner sig kompetencer i forhold til viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer de gør af sig selv og i samspil med andre, når vi etablerer læringsrum. Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg, og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer der giver børnene mulighed for fordybelse, forandring og erfaring. Børn lærer selv Børn lærer af voksne Børn lærer af andre børn Læring og læringsrum Børn lærer hver dag nyt sprogligt, motorisk osv. Det er i den periode i et menneskes liv, hvor hjernen er i størst aktivitet. Børn lærer fra de slår øjnene op om morgenen til de går i seng om aftenen, og læringsrum findes alle vegne. For at udvikle sig harmonisk skal børn i denne alder først og fremmest opleve tryghed, hvilket sker ved faste rutiner, genkendelighed i forhold til andre børn, til legetøjet og de voksne. I dagplejen er der mange muligheder for læring: dagplejehjemmet, legepladsen, naturen, legestuen, rytmik og forskellige aktiviteter. Børnenes dag veksler mellem spontane læringsrum og mere voksenstøttede læringsrum. Læringsrum er opdelt efter om: Der er et bestemt indhold på programmet /aktivitet Dagplejeren støtter og udvikler sammen med børnene Dagplejeren skaber muligheder og udfordringer gennem at tilrettelægge et miljø for leg og oplevelse Der er tre læringsrum. Når den voksne er: Foran - det er en voksenskabt læring ved f.eks. at vise barnet hvordan Ved siden af - det er en voksenstøttet læring ved eksempelvis at følge barnets initiativer og støtte dem Bagved - det er en spontan læring, i tilrettelagt læringsmiljø f.eks. legeplads, legestue, skovdagpleje. 1
Det er væsentligt at barnet gør sig brugbare erfaringer i alle tre læringsrum Børns måde at opfatte verden på og være i den, er sjældent lineær. Den er cirkulær. F.eks. bryder børn sig sjældent om at gå en tur, herfra og dertil, det er for kedeligt. For at børns engagement tændes har de brug for undervejs på turen at kunne kigge på sneglen og på den store gravko og måske også hoppe lidt i en vandpyt. Værdier i dagplejen Jeg kan sige til og fra og udtrykke min mening Jeg kan bruge min krop Jeg kan sætte gang i leg og håndtere konflikter Jeg er nysgerrig Kort sagt : jeg kan mestre verden Den pædagogiske læreplan for dagplejen på Amager/Valby Barnets alsidige personlige udvikling Mål: barnets generelle udvikling og mulighed for læring tager udgangspunkt i hvordan barnet opfatter sig selv. Vi vil arbejde med at stimulere barnet gennem at deltage i aktiviteter, så barnet føler sig værdsat og anerkendt. Når barnet føler sig værdsat tør det udforske og prøve egne grænser af og derigennem være medskaber af sit eget liv. På denne måde opnås en følelse af selvværd. Vi vil skabe nogle rammer, så barnet kan gøre sig nogle erfaringer både selv, med hinanden og de voksne, så de vokser, lærer og udvikler sig. Barnets alsidige personlige udvikling understøttes ved, at barnet lærer at blive selvhjulpen, tage tøj på, rydde op efter sig, bliver i stand til at handle på egen hånd, at barnet oplever fællesskabsfølelsen ved at deltage i aktiviteter sammen med andre børn samt oplever at blive respekteret og værdsat. Igennem samspil med hinanden og de voksne, vil barnet i forskellige situationer have brug for støtte, inspiration og opmuntring. Ved at tage udgangspunkt i barnets lyst og interesse kan vi vise barnet respekt. Vi vil møde barnet hvor det er, og give det enkelte barn den støtte og opbakning det har brug for. Vi giver derved barnet rum til at kunne og turde vise egne følelser, samt udtrykke sin mening og sige til og fra. 2
Eks. for pædagogisk praksis: Et barn viser vrede og frustration over at mor/far skal gå ved at blive meget ked af det. Her viser dagplejeren barnet respekt ved at lytte til det og fortælle at det er i orden at være ked af det over at mor/far går. Når barnet får en oplevelse af, at det er ok at være ked af det og savne vil det føle sig accepteret og vokse af det. Dagplejeren vil være rollemodel, og på den måde vise barnet hvordan det er opmærksom og hjælpsom for sin kammerater. Sociale kompetencer Mål: vi vil støtte barnet i at udvikle gode sociale kompetencer på det udviklingstrin hvor barnet er. Igennem samspil med andre mennesker udvikles sociale handlemåder. Børn udvikler kompetencer ved at være sammen, og de skal inddrages til at være aktive der samarbejder med andre. Vi vil støtte barnet i at danne venskaber og hvordan man samarbejder, og hvordan man håndterer konflikter så de derigennem kan finde deres eget ståsted i fællesskabet. Dagplejeren skal sætte rammerne for børnenes læring gennem leg, ved at give tid og plads til at lege. Igennem anerkendelse sikrer vi os at børnene udvikler gode sociale kompetencer. Ved at skabe situationer enten i store eller mindre grupper, hvori børnene opfordres til at deltage aktivt, sikrer vi os at børnene lærer at tage et medansvar for sin egen og andres hverdag. Herigennem lærer barnet at tage hensyn til andre og blandt andet vente på at det bliver min tur. Dagplejerne skal være gode rollemodeller og skabe et trygt og godt værested med en god stemning, hvor børnene kan, vil og tør undres, udforske, hjælpe og udvikle sig. Eks. for pædagogisk praksis: Barnet hjælper til med borddækning. Barnet er hermed aktiv i fællesskabet og ved at det betyder noget at alle får en tallerken. Barnet lærer også turtagning, i dag er det mig og i morgen måske en anden. Sprog Mål: vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og handlinger. Det gør vi ved at lytte til barnet og styrke barnets lyst til at fortælle. Det gælder også for det nonverbale sprog, det at læse barnets signaler ved hjælp af kropssproget og at sætte ord på det man ser. Dagplejerne som rollemodeller for hvordan man lytter og taler til hinanden. I dagplejen støttes barnets sproglige udvikling, så barnet lære at udtrykke sin mening og får mod til at sige til og fra. Vi vil møde det enkelte barn hvor det er og tilpasse det niveau barnet er på. Vi synger med børnene. Barnet lærer begreber, som giver det forståelse for meningen med sproget. Vi sætter ord på det vi gør og oplever i løbet af dagen. Vi læser højt og taler med børnene om det vi læser, her giver vi mulighed for at de kan udtrykke sig i ord, billeder og kropssprog. Vi vil give plads til at tale om børnenes oplevelser blandt andet når vi spiser. Alle dagplejere gennemgår sprogkursus, nogle med certificering. Eks. for pædagogisk praksis Vi har fokus på at børnene skal have sat ord på de billeder de ser i deres hverdag, og derfor taler vi med børnene om det vi gør f.eks. nu får du en tallerken, kan du sætte den på bordet, nu henter vi mælk, nu skal du sove. Vi vil benævne begreber f. eks. oppe på bordet, lille kop og stor tallerken, varm eller kold så børnene lærer nye ord og begreber. Krop og bevægelse Mål: vi vil arbejde med at det enkelte barn opnår en bevidsthed om sin egen krop og dets funktioner og at barnet gennem leg, aktiviteter og sanselige oplevelser får mulighed for, at opleve glæden ved krop og bevægelse. 3
Børnene skal igennem bevægelse af kroppen lære om egne muligheder og begrænsninger. hvor højt kan jeg hoppe, hvor hurtigt kan jeg løbe osv. Vi vil give børnene mulighed for at lære deres egen krop at kende. Gode motoriske færdigheder og bevægelse er også med til at give barnet selvstændighed og selvværd og kan styrke barnets evner til at indgå venskaber. Bevægelse har stor betydning for barnets trivsel og sundhed. Det giver glæde, velvære og energi. Børnene skal ved at få styrket deres motorik opleve succeser, anerkendelse og kompetencer. Vi vil støtte op om børnenes brug af kroppen ved blandt andet at lave bevægelse og rytmik både hjemme og til planlagt rytmik. Stille lege, vilde lege, tegne, lege med perler, modellervoks m.m., hjælpe barnet til at blive selvhjulpen i forhold til alder og udvikling. Pædagogisk praksis Vi vil give alle børn mulighed for gennem bevægelse og lege f.eks. at klatre op og ned, hoppe og springe, fylde i og hælde ud, byggelege, rollelege og tumlelege. Vi vil bruge naturen/ skoven/ legepladserne som rum for leg til at klatre op og kure ned ad skrænter, at gå og løbe i ujævnt terræn, balancere på træstammer, gynge, gå på bare tæer på bløde sten, sand osv. Give børnene tid og mulighed til selv at tage tøj af og på, og hermed styrke deres koncentration og opmærksomhed. Natur og naturfænomener Vi vil igennem naturen give børnene mulighed for at udforske og undersøge. Vi vil give børnene tid til at undres og opdage naturen ved egen og de voksnes hjælp. Vi vil hjælpe børnene til at få respekt for naturen og herigennem være med til at værne om den. Vi vil hjælpe børnene til at turde udforske naturen med dens muligheder, samt at kunne begå sig og glædes ved den. Vi vil skabe opmærksomhed på naturfænomener som årstider, vejr, vind, vægt, størrelse og lign. Igennem skov, strand, parker og legepladser vil vi give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med dyr og planter. På bondegårdsture vil vi øge børnenes kendskab til hvor f.eks. mælken kommer fra. Dagplejerne vil være rollemodeller og være opmærksomme på at opmuntre børnene til at udforske små ting, såsom at lede efter biller, regnorme og andre smådyr, samt lege med sand og vand. Vi vil samle ting i naturen og bruge disse i forskellige former for aktiviteter og lege med former og farver f.eks. solen er rund og gul. Pædagogisk praksis Vi vil skabe rum og plads til fri leg hvor børnene kan undersøge f.eks. biller og andre smådyr, samt får nogle fælles naturoplevelser med jævnaldrene. Samtidig vil vi give mulighed for at der i naturen er plads til at børnenes fantasi og nysgerrighed styrkes. Som en naturlig del af udeleg vil vi fokusere på, at børnene oplever de udfordringer årstiderne byder på. Når det regner, bliver man våd regntøj! Sne er koldt vanter på! Hvad sker der med vand når det hældes ud i sandet? Dagplejerne vil på ture, under måltiderne og ved indkøb tale med børnene om hvor grønsager, frugt, blomster osv. kommer fra. Hvad er affald og hvor kommer det hen. 4
Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige former, farver og materialer. Igennem dette vil børnene tilegne sig en viden, så de udfra denne erfaring vil kunne eksperimentere, udforske og fordybe sig. Vi vil arbejde på at give børnene kendskab til både egen og andre kulturer, f.eks. dannelse, normer, etik, forskelligheder og traditioner f.eks. for ude og inde leg. Eks. Hvordan taler vi til hinanden, siger goddag og farvel, spiser sammen, fødselsdage, fastelavn, påske osv. Igennem ture til biblioteker, museer og teatre vil vi give børnene mulighed for at opleve forskellige former for kultur. Dagplejerne vil give børnene mulighed for igennem forskellige materialer at udforske, fordybe og eksperimentere med forskellige former og farver. Pædagogisk praksis Vi har forskellige traditioner i dagplejen f.eks. fastelavn, julehygge osv. Vi vil vise, at måltidet er et samlingspunkt hvor vi sidder ved et bord når vi spiser, og gør meget ud af at vise at bord-dækningen er med til at sætte rammen for måltidet. Der tegnes og males med forskellige materialer, f.eks. farver, maling og tusser. Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats Mål: i dagplejen ser vi det som vores opgave, at alle børn får samme muligheder for udvikling med udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger. Vi vil arbejde bevidst med det enkelte barn og have opmærksomheden på, også at tilgodese børn med hindringer for udvikling, trivsel og læring. Ved at arbejde med forskelle og forskelligheder gør vi det acceptabelt at være anderledes. Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie vil vi sikre os, at hvert barn opnår bedst mulige betingelser for læring. Igennem tæt dialog og samarbejde med forældrene vil vi sikre os, at barnet gives den bedst mulige støtte. I dagplejen vil vi gennem nærvær og støtte sikre os, at børn med særlige behov er med i fællesskabet. Det er igennem positive erfaringer i fællesskabet at man også får lyst til at udforske og derigennem opnår læring. 5
Dokumentation: Fortælling: dagplejerne vil bruge fortællingen til at dokumentere pædagogisk praksis. Fortællingerne er med udgangspunkt i små historier fra dagligdagen, der giver et indblik i hvad der sker i dagplejen. Igennem praksisfortællingen vil dagplejeren lære om egen rolle, samt om hvordan det er at være barn i dagplejen. Her lærer vi om vores pædagogiske praksis lever op til de forventninger vi selv har, samt omgivelsernes forventninger. Fortællingerne vil fungere som en synliggørelse af vores pædagogiske praksis, samt som et redskab for egen læring. Fotos: det vil være ved billeder af børnenes hverdag i dagplejen, og billeder af bestemte aktiviteter at Dagligdagen synliggøres. Billederne vil kunne bruges som redskab til dialog med børn, forældre, pædagoger og dagplejere. Billederne vil også kunne bruges i fortællingerne. Video: vi vil bruge video til at dokumentere de enkelte børns og børnegruppers udvikling. Video kan blive brugt til forældremøder. Dette vil kunne vise et indblik i hverdagen, hvordan det er at være barn i dagplejen og hvordan udviklingen og trivslen er for børnene. Video vil blive brugt af dagplejerne til at reflektere over egen praksis. Med videoen kan vi blive opmærksomme på ting som vi ellers ikke havde fokus på, men som kan give nye muligheder. Vi vil bruge kompetencehjulet til at dokumentere det enkelte barns udvikling og trivsel. Kompetencehjulet vil blive brugt som udgangspunkt til forældresamtaler, og vise hvordan barnet trivedes i dagplejen. Herudover får barnet bogen Små skridt med sig når det holder op i dagplejen. Evaluering: Igennem fortællinger, fotos og video vil vi løbende evaluere vores praksis. Vi er opmærksomme på, at vi tolker forskelligt og der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. Vi har alle vores egen sandhed. Igennem den evaluering vil vi kunne justere det, der skal gøres bedre og fokusere på det der lykkedes. Gør vi det vi tror vi gør. Forældrebestyrelsen vil på et bestyrelsesmøde i november evaluere læreplanerne. Udgangspunktet vil være en evaluering ud fra den indsamlede dokumentation, altså fortællinger, fotos og video. ÅRETS FOKUSPUNKT ER læring om børns sprogtilegnelse MÅL : at skabe et dagplejemiljø, hvor det enkelte barn har mulighed for at tilegne sig sproglige kompetencer. METODE: 1. at skabe daglige rutiner med : tid i fælles opmærksomhed fokus på gentagelser og benævnelser ord som kan mærkes, ses og smages understøttelse af barnets nysgerrighed ord og navnekort fortælling gennem sprogkufferter (dialogisk oplæsning) rim, remser, sang og rytme VI VIL GERNE SE TEGN PÅ AT BØRNENE BLIVER I STAND TIL AT : Personlige kompetencer: træffe valg udforske sin nysgerrighed give udtryk for sine behov koncentrere sig 6
Sociale kompetencer: at vente på tur føle sig som en del af fællesskabet samarbejde være med i dialogen Sproglige kompetencer: mestre begreber afkode ord og tal fortælle historier tidlig sprogforståelse Krop og bevægelse: koordinere sine bevægelser balancere udtrykke spontane rytmiske bevægelser bruge sin finmotorik Natur og naturfænomener: opleve gennem sine sanser bruge sin fantasi både ude og inde få kendskab til forskellige materialer lære om naturen Kultur og kulturelle udtryksformer: kende til traditionsrige sange følge dagens rytme udfolde sig kreativt udvise respekt gennem sin udtryksform Dokumentation: Det pædagogiske tilsyn er tovholder, og har fokus på at sikre at de 6 læreplans temaer er dækket ind. En gang om året vil dagplejerne aflevere en læreplan(dokumentation) til tilsynet. Forældrebestyrelsen vil ud fra evalueringen og den indsamlede dokumentation, evaluere læreplanerne på deres bestyrelsesmøde i november. 7