Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering De kliniske undervisningssteder hører under psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland og er tilknyttet Århus Universitetshospital Risskov. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q: Afdeling for depression og angst Afdeling M: Afdeling for organiske, psykiske lidelser og akutmodtagelse Afdeling P: Afdeling for psykoser Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Risskov Afdeling for Retspsykiatri Afdeling P og Q består af sengeafsnit, der betegnes som åbne afsnit med mulighed for skærmning. Deres optageområde består af Århus, Favrskov og Samsø kommuner samt Silkeborg Kommune i forbindelse med indlæggelse. Der er tilknyttet lokalpsykiatriske enheder, herunder hjemmebehandlerteams. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk. Visitationen til affektive og psykoseafsnittene sker primært fra. Hvert afsnit er normeret til 16 patienter med mulighed for 1 overbelægning. Patienterne har enestue med eget bad og toilet. Der modtages patienter i alle døgnets 24 timer. Beskrivelse af er beliggende på Skovagervej 2, 8240 Risskov. Modtagelsen er placeret til højre ved indkørslen til hospitalsområdet. Selve er opdelt i en Modtagelsesdel med venteværelse og samtalerum samt et Modtageafsnit med 10 enestuer. Der er ansat ca. 38 plejepersonaler som består af 31 sygeplejersker, samt 7 plejere og social- og sundhedsassistenter. Desuden er der ansat 5 sekretærer og en overlæge. er en døgnåben, visiteret modtagelse for samtlige afdelinger, der hører under Psykiatrisk Hospital i Århus inklusive børne- og ungdomspsykiatrien samt gerontopsykiatrien betjener først og fremmest Århus Kommune og de omkringliggende kommuner (herunder også Silkeborg kommune), og er fra 1. januar 2011 omlagt til at være visiteret modtagelse, så patienterne skal kontakte vagtlæge eller egen læge, før de henvender sig. De primære henvendelser kommer fra et geografisk område svarende til det tidligere Århus Amt. I 2009 var der ca. 6.000 henvendelser. er hospitalets forpost, idet alle, der har behov for akut psykiatrisk omsorg og behandling, kan henvende sig med henblik på vurdering af pleje- og behandlingsindsats. Formålet med er: Observation og udredning af psykiske symptombilleder og diagnosticering af psykiatriske sygdomme. Korrekt visitation til hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8
Nødvendig første lægehjælp. Professionel støtte og rådgivning i akutte krisetilstande (sikkerhedsnet under udskrevne patienter). Samarbejde med og rådgivning af andre behandlingsinstanser (behandlende afdelinger på Psykiatrisk Hospital, lokalpsykiatrierne, praktiserende læger, somatiske afdelinger, socialforvaltninger m.fl.). Akut afrusning, behandling og visitation af medtagne patienter i tæt samarbejde med forsorgsinstitutionen Østervang og alkoholbehandlingssystemet. Ved afrusning af særligt medtagne patienter kan opholdet forlænges i op til 2 døgn (48 timer). Døgnåben telefonrådgivning af patienter, deres pårørende og samarbejdspartnere. s tværgående opgaver på : Har ansvaret for Somatisk Behandlergang (tidligere Specialistgangen). Varetager behandlingen af hjertestop og akut somatisk sygdom, hvor læger og sygeplejersker rykker ud til alle afdelinger på Psykiatrisk Hospital. Er kernen i det psykiatriske katastrofeberedskab. Det er fra, at beredskabet organiseres og udgår. Liaisonfunktionen dvs. de psykiatriske tilsyn til somatiske hospitaler i Århus er organiseret fra. Modtagelsens læger varetager denne samarbejdsfunktion med de somatiske hospitaler. Liaisonfunktionen er for tiden udliciteret til en overlæge ved Gerontopsykiatrisk afsnit. Patienter henvises til, hvilket ofte sker via egen læge, privatpraktiserende psykiater, andet hospital, politi eller via lokalpsykiatrien. Patienter, der i forvejen er tilknyttet hospitalets ambulante behandlingstilbud, lokalpsykiatrien eller de socialpsykiatriske enheder, kan henvende sig ved akut forværring af deres sindslidelse eller ved akut behov for støtte til allerede iværksatte behandlinger, hvis deres behandler kontakter Modtagelsen. Patienterne kan ikke henvende sig uden forudgående aftale. Sker dette alligevel, tilbydes patienten en samtale med plejepersonalet og efterfølgende oftest også med en læge. Der tages stilling til hvilken behandling/rådgivning patienten kan tilbydes, hvor der overordnet er følgende muligheder: Indlæggelse på tilhørende afsnit. Observation, omsorg og behandling i i maksimum 2 døgn. Henvisning til fortsat kontakt i ambulant psykiatrisk regi. Henvisning til andre behandlingstilbud udenfor psykiatrien f.eks. egen læge. Rådgivning med henblik på, at patienten selv skal tage kontakt til andre instanser. En af de store arbejdsopgaver er telefonrådgivning og visitation af patienter: Telefonen er åben 24 timer i døgnet, 365 dage om året. I 2009 var der ca. 45.000 opkald. Modtagelsen formidler kontakt til lokalpsykiatriens udrykningstjeneste og passer i aften og nattetimerne telefonlinjen knyttet til Center for Selvmordsforebyggelse. Fra 1. januar 2011 blev en regional rådgivningstelefon etableret og fysisk placeret i Psykiatrisk Modtagelse. Rådgivningstelefonen dækkes døgnet rundt af erfarne psykiatriske sygeplejersker, som giver faglig rådgivning ved psykiatriske problemstillinger til borgere, pårørende og samarbejdspartnere i Region Midtjylland. I aften- og nattetimerne, samt døgnet rundt i weekenderne og på helligdage, varetager sygeplejerskerne Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8
i de akutte somatiske opgaver, der måtte opstå på hele hospitalet herunder hjertestop, injektionsgivning og assistance ved suturering. Samarbejdsrelationer Modtagelsen har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sengeafsnittene, lokalpsykiatrien (herunder lokalpsykiatriens udrykningstjeneste) og Team for Misbrugspsykiatri, hvorfra der dagligt møder visiterende misbrugspsykiatere op på Modtagelsen. Modtagelsen henviser patienter til alkoholrådgivningen og Center for Selvmordsforebyggelse. Endvidere samarbejder vi med bl.a. med socialpsykiatrien, politiet og Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Lægerne fra Børne- og Ungehospitalet visiterer dagligt patienter under 18 år, som henvises til Modtagelsen. Patienter fra Silkeborg visiteres via videokonference med psykiatere fra Psykiatrien i Silkeborg. Patient/borger kategorier De fire hyppigste problemstillinger, man møder i, er patienter med mani eller depression (affektiv lidelse), patienter med skizofreni og andre psykoser, patienter med misbrug samt patienter med andre nervøse lidelser. En del patienter har både psykisk lidelse og misbrug som diagnose, såkaldt dobbeltdiagnoser. Derudover kommer der patienter med spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og patienter med selvskadende adfærd. Centrale kliniske problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient og dermed i dennes behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, complians, fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring samt somatisk sygdom. har i den sammenhæng flere opgaver: at vurdere patientens psykiske problemstilling og på baggrund heraf henvise til relevant behandlingstilbud at yde akut psykiatrisk sygepleje til patienten at observere patienten at afklare relevant behandlingstilbud at afhjælpe akut forværring af symptomer hos kronisk sindslidende at abstinensbehandle patienter med alkoholafhængighedssyndrom i op til 2 døgn. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Interne samarbejdspartnere er Somatisk behandlergang, ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, lokalpsykiatrien, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken, Alkoholrådgivningen m.fl. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Skadestuens personale består af: 31 plejepersonaler (sygeplejersker, plejere og SOSU-assistenter) 5 sekretærer 1 HK-medarbejder 1 ISS-medarbejder 1 overlæge Sygeplejestuderende, medicinstuderende, falckredderelever, visiterende læger fra afsnittene og læger under oplæring Personale med nøglefunktioner på : Oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske og souschef Overlæge, reservelæge og afdelingslæge Serviceassistent og sekretær Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder Superbrugere i EPJ, VIPS m.fl. Arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentant Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Det overordnede sygeplejetema i er at etablere, vedligeholde og afslutte relationer samt at tilgodese patientens behov for information og vejledning. Patientforløbet skal give den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation, samt øge den studerendes ansvar for plejen ved at se resultater af egne vurderinger og handlinger og på baggrund heraf justere plejen. Patientforløbet er fra indlæggelse til udskrivelse og kan gå på tværs af sektorer og afdelinger. Eksempel på patientforløb: Den studerende modtager patienten med personale, deltager i samtale med patient og plejepersonale samt deltager i lægesamtale. Hvis patienten skal observeres i modtageafsnittet, viser den studerende patienten rundt, visiterer patientens ejendele, samtaler med patienten, er medkontaktperson i starten og er til sidst primær kontaktperson (med personale som bagstopper). Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8
Hvis patienten skal indlægges følger den studerende med patienten på afdeling og deltager i overlevering hhv. modtagelse. Hvis patienten henvises til ambulant forløb i fx alkoholrådgivningen eller lokalpsykiatrien, kan den studerendes deltagelse heri aftales. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver i Modtageafsnittet tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten. Undersøger og sikrer at patienten grundlæggende behov dækkes. Undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation. Er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats. Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe. Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede. Udfører lægelige ordinationer. Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Målet med behandlingen er i samarbejde med patienten at styrke dennes ressourcer for derigennem at sikre størst mulig autonomi af patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. På er den primære funktion akut psykiatrisk sygepleje og behandling. Det drejer sig om at: Behandle og drage omsorg for patienten i den akutte fase. Observere og udrede patientens symptomer med henblik på vurdering og visitation til et hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Varetage afrusning af medtagne alkoholmisbrugere. Være sikkerhedsnet for psykiatriens brugere ved akut opstået forværring, når deres primære behandlere (eksempelvis lokalpsykiatrien) har lukket. Understøtte iværksatte tiltag fra eksempelvis lokalpsykiatrien, de kommunale bostøttetilbud og socialpsykiatrien. Etablere og/eller koordinere sygepleje og behandling af patienten såvel internt som eksternt. Yde telefonisk rådgivning, støtte og omsorg. Varetage det akutte somatiske beredskab i aften-nattetimerne samt i weekender og på helligdage. Sygeplejen er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at det enkelte personalemedlem typisk har 1 til 4 patienter ad gangen alt afhængigt af plejetyngden og antallet af patienter. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for iværksættelse og gennemførelse af det/de behandlingstilbud og tiltag patienten tilrådes. Det daglige arbejde i er organiseret af en koordinator, hvis funktion er at bevare overblikket, uddelegere arbejdsopgaverne og samle trådene. Koordinatorfunktionen varetager sygeplejepersonalet på skift. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Psykiatrisk Sygeplejeportal Psykinfo Kvalitets- og udviklingsafdelingen Den Danske Kvalitetsmodel, der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, er under implementering på afdelingerne. Der er til hvert afsnit tilknyttet en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der varetager denne specialopgave. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psykoedukation Rating Social færdighedstræning Patientaktiviteter lægges fortrinsvist uden for sengeafsnittet med det sigte, at optræne og vedligeholde patienternes aktive deltagelse i det omkringliggende samfund. Af refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis kan nævnes: Supervision Årlige temadage Sygeplejefaglig vejledning Kollegial supervision og sparring Daglig rapport Behandlingskonference Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Kvalitetsudviklingssygeplejerskerne arbejder i afdelingen med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige vil arbejde den studerende fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som f.eks. sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen, mindste middelprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvis i dagvagt, men aftens-, nat- eller weekendvagter kan forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende introduceres til vejledningsmulighederne i afsnittet. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig ad hoc vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering. Den kliniske vejleder yder introduktion, vejledning og evaluering på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Den kliniske vejleder drøfter afvikling af den interne kliniske prøve med den studerende. Et eksempel på Uge-evaluering: Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til den studerende i forberedelsen til den ugentlige individuelle vejledning. o Hvad er det vigtigste, du har lært i den forløbne uge? Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8
o Hvilke teorier har du inddraget i forhold hertil, og hvordan har du brugt dem? o Hvilke studiemetoder har du benyttet? o Hvad har været godt? Hvad var det, der gjorde, at det var godt? o Hvad har været svært? Hvordan forholdt du dig til det? Hvad tænker du om det nu? o Hvilke erfaringer har du i øvrigt gjort dig siden sidst? o Hvad vil du arbejde med i den kommende uge? Hvordan vil du arbejde med det? Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere har typisk den kliniske vejlederuddannelse. De kan også have andre relevante videreuddannelser som f.eks. diplomuddannelse, masteruddannelse og specialuddannelsen i psykiatri samt cand. jur. og cand. pæd. uddannelser. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes med velkomstbrevet til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75-150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende forventes at deltage aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for. Der stilles krav om, at den studerende bevidst arbejder med at omsætte teoretiske læring til praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Der skal udarbejdes en individuel klinisk studieplan som løbende skal ajourføres. Betingelserne for at blive indstillet til intern klinisk prøve forudsætter gennemførsel af patient- og sygdomsforløb samt arbejde med patientfortælling efter retningslinjerne herfor. Der er krav om oplæg til eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminar. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8