Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det danske pensionssystem international anerkendt, men ikke problemfrit. Publikationen er opdelt i en indledning og 13 temaer. Dokumentation for de anvendte figurer og tabeller er angivet nedenfor. Der anvendes samme nummerering og afsnitsinddeling som i publikationen. Indledning Der indgår ingen figurer og tabeller i afsnittet. 1. Pensionssystemet mål og indretning I afsnittet beskrives opbygningen af det danske pensionssystem, herunder en beskrivelse af de tre søjler. Figuren kræver ingen yderligere dokumentation.. De offentlige pensioner en sikring mod lav indkomst I afsnittet beskrives det offentlige pensionssystem, herunder vises en tabel med kriterier for tildeling af offentlige pensionsydelser. Det bemærkes, at retten til folkepension som udgangspunkt er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Der dog en række undtagelser fx for EU borgere mv. Samtidig er udbetaling af den fulde folkepension betinget af 4 års bopæl i riget i optjeningsperioden, som går fra det 15. år til folkepensionsalderen. For personer med bopæl i Danmark mindre end 4 år nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 4 år. Tabel 1: Offentlige pensionsydelser kriterier for tildeling Ydelser Erhvervsindkomst Anden indkomst Formue Behovsbestemt Folkepensionens grundbeløb X Folkepensionens pensionstillæg X X Ældrecheck X X X Varmetillæg X X X Boligydelse og helbredstillæg X X X X
Anm. Anden indkomst: Dækker over skattepligtige indkomster, som ikke er erhvervsindkomster (pensionsudbetalinger mv.), aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. Behovsbestemte ydelser dækker over ydelser, der tildeles til hjælp til dækning af konkrete udgifter fx til varme og bolig mv. Formuebegrebet ved ældrecheck og helbredstillæg er det samme, mens boligydelse anvender et andet formuebegreb. Formuens størrelse har betydning for, om pensionisten kan få ældrecheck og helbredstillæg, mens formuer over en vis størrelse indgår i modregningsgrundlaget for boligydelsen. Figur viser andelen af ældre i lavindkomstgruppen i 1. Lavindkomstgruppen er defineret som halvdelen af medianindkomsten. Figur. Andel af ældre i lavindkomstgruppen, 1 3,,5, 1,5 1,,5, 65 66 67 68 69 7 71 7 73 74 75 >75 Alder 3,,5, 1,5 1,,5, Anm. Lavindkomstgrænsen er givet ved 5 pct. af medianindkomsten, målt i disponibel indkomst, for hele befolkningen. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3. Arbejdsmarkedspensioner I afsnittet beskrives bl.a. den historiske udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne (søjle ), og at arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre en pension, der står i rimeligt forhold til ens erhvervsindkomst. Betydningen af bidragssatser og lønniveau for pensionsformuen er illustreret ved modelberegninger for tre forskellige familietyper, jf. figur 3. Figur 3. Årlig pensioner bidrag gennem et helt arbejdsliv kr. 15-niveau 5. kr. 15-niveau 5... 15. 15. 1. 1. 5. 5. Lavere lønnet LO-arbejder Funktionær Ved en 9 pct. bidragssats Ved en 1 pct. bidragssats Ved en 15 pct. bidragssats Anm.: Beregningerne bygger på en række stiliserede antagelser om de tre persontyper. Det er antaget at den lavere lønnede, LO-arbejderen og funktionæren tjener hhv. 5. kr., 35. og 55. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. De tre persontyper har den samme Side af 8
konstante lønudvikling, og pensionsudbetalingen angiver den årlige udbetaling givet forskellige bidragsprocenter. Persontyperne er enlige, og har over en 4-årig periode indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning. For at kunne sammenligne opsparingsresultaterne for de tre persontyper, er det antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, og svarer dermed i princippet til en ratepension. Antagelsen indebærer, at der ses bort fra betydningen af forskelle i levetid mellem persontyperne. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Kilde: Egne beregninger. 4. Individuel opsparing til pension I afsnittet beskrives de skattemæssige vilkår for opsparing til pension, herunder opsparing uden for pensionssektoren. Det fremgår af afsnittet, at der er store forskelle i skattesatser på forskellige typer af afkast, jf. figur 4. Figur 4. Skattesatser for bunden pensionopsparing og øvrig opsparing 45 4 35 3 5 15 1 5 Pensionsopsparing Fri opsparing Maks. Maks. Min. Min. Pensionsafkast Ejerbolig Aktieindkomst Renteindkomst 45 4 35 3 5 15 1 5 Anm.: Satser er opgjort i 15-regler. Pensionsafkastskattesatsen udgør 15,3 pct. Ejendomsværdiskattesatsen er omregnet til en skat på boligafkast, som forudsættes at svare til den nominelle rente. Ejendomsværdiskatten forudsættes skønsmæssigt at udgøre,56 pct. af den offentlige vurdering i 15. Heri er indregnet skattestoppet og særlige nedslag til pensionister mv. For aktieindkomst under 49.9 kr. er skattesatsen 7 pct., mens den progressive sats udgør 4 pct. Skattesatserne for renteindkomst udgør mellem 5,6-4 pct. Den laveste skattesats er for negativ nettokapitalindkomst over 5. kr. (1. kr. for par). I 15-regler udgør den ca. 9,6 pct., men når forårspakke. er fuldt indfaset, vil den udgøre ca. 5,6 pct. For topskatteydere med positiv kapitalindkomst over 41.4 kr. er skattesatsen 4 pct. Kilde: Egne beregninger. 5. Den samlede pensionsdækning I afsnittet anvendes de såkaldte dækningsgrader til at illustrere den relative størrelse af pensionen og sammensætningen heraf. Konkret ses på den samlede disponible indkomst som pensionist set i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Det bemærkes, at dækningsgrader kan opgøres på mange måder. I udgivelsen er der valgt at tage udgangspunkt i de nybagte folkepensionister, dvs. gruppen af 66-årige i 1, jf. figur 5. Side 3 af 8
Figur 5. Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige pensionister, 1 14 1 1 8 6 4 (Lav) 1.. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 1. (Høj) Kapitalindkomst mv. Private pensioner Offentlige ydelser 14 1 1 8 6 4 Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 66-årig i forhold til et gennemsnit af den disponible indkomst i alderen 57-59 år. Den disponible indkomst i alderen 57-59 år er opregnet til 1-niveau på baggrund af lønudviklingen. 66-årige pensionister er her afgrænset til 66-årige uden erhvervsindkomst. Personer med negativ indkomst samt personer med dækningsgrader over pct. er udeladt. Decilfordelingen for de 66-årige i 1 er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst som 57-59-årig (ikke-ækvivaleret). Private pensioner omfatter udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, privattegnede pensioner, tjenestemandspensioner, ATP mv. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 6. Arbejdsmarkedspensioner under indfasning I afsnittet beskrives den fortsatte opbygning af arbejdsmarkedspensionerne, hvilket bl.a. indebærer større udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger og aflaster de offentlige finanser, jf. figur 6. Figur 6. Offentlige pensioner samt udbetalinger fra bidragsbaserede pensioner af BNP 1 af BNP 1 1 1 8 8 6 6 4 4 1985 1995 5 15 5 35 45 55 65 75 Offentlige pensioner (inkl. boligydelse) Bidragsbaserede pensioner Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger. 7. Pensionspolitiske udfordringer I afsnittet beskrives en række pensionspolitiske udfordringer, herunder samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Dette samspil kan lidt forenklet illustreres ved hjælp af figur 7. Side 4 af 8
De viste beløb og aftrapningsintervaller er angivet for en enlig pensionist. Figuren illustrerer, at de offentlige pensioner dels medvirker til at give et løft i pensionen for alle (grundbeløbet) og dels er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister. Figur 7. Skitse for samspil mellem offentlige og private pensioner (1. kr.) Samlet pension 45 4 35 3 5 15 1 5 Udfasning af ældrecheck og pensionstillæg Samlet pension 45 4 35 3 5 15 1 5-5 1 15 5 3 35 Privat pensionsudbetaling Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Privat pensionsudbetaling Anm: De angivne aftrapningsintervaller er angivet i 15-regler for en enlig pensionist. Dvs. ældrechecken påbegyndes aftrappet ved supplerende indkomst på 19.4 kr., mens aftrapningsintervallet for pensionstillægget påbegyndes, når den supplerende indkomst overstiger 67.5 kr. I 15 udgør grundbeløbet 71.964 kr., pensionstillægget udgør 75.13 kr., mens ældrechecken udgør 16.4 kr. Kilde: Egne beregninger. 8. Understøtter pensionssystemet opsparing og senere tilbagetrækning? I afsnittet beskrives, at pensionsreglerne påvirker adfærden i forhold til tilbagetrækningsbeslutningen og pensionsopsparingen. I afsnittet er vist et eksempel på pensionsreglerne og samspillet mellem skattesystemet og udbetalingen af de offentlige ydelser for en enlig pensionist, der bor i en lejebolig, jf. figur 8. Det bemærkes, at de effektive skattesatser på udbetalingstidspunktet ikke kan betragtes isoleret, men bør bl.a. ses i sammenhæng med fradragsværdien på indbetalingstidspunktet. Side 5 af 8
Figur 8. Tilskyndelsen til pensionsopsparing målt som effektiv skattesats for enlig med lejerbolig (høj pct. = lav tilskyndelse) 15 75 Boligstøtte 75 7 65 6 55 5 Grøn Check 7 65 6 55 5 45 4 35 45 Ældrecheck 4 Pensionstillæg Topskat 35 1 3 4 5 6 Pensionsudbetaling (1. kr.) Anm.: Satserne er opgjort i 15-regler for en enlig pensionist i lejebolig med ATP, der forudsættes at have en pensionsudbetaling på 86.8 kr., svarende til folkepensionens grundbeløb og ATP. Desuden er forudsat følgende: Udbetaling fra ATP på 14.858 kr. Lejlighed på 7 kvadratmeter med en årlig husleje på 49.75 kr. Den likvide formue overstiger ikke 8.3 kr. og der modtages ikke varmehjælp og helbredstillæg. Kilde: Egne beregninger. 9. Indkomstsikring for pensionister I afsnittet beskrives, at frivillig og ufrivillig fravær fra arbejdsmarkedet vil medføre manglende pensionsindbetalinger. Denne lavere pension vil delvist blive kompenseret af højere offentlig pension, jf. figur 9. I regneeksemplet er der taget udgangspunkt i en LO-arbejder i tre forskellige situationer: fuldtidsbeskæftigelse gennem hele arbejdslivet, arbejdsløshed i 1 år eller deltidsbeskæftigelse i 1 år. Figur 9. Ændring i nettoindkomst ved arbejdsløshed og deltid, for en LO-arbejder Indeks = fuld tid 1 9 8 7 6 5 4 3 1 Privat pension Offentlig pension Samlet pension Fuld tid Deltid i 1 år Arbejdsløs i 1 år Indeks = fuld tid 1 9 8 7 6 5 4 3 1 Anm.: Beregningerne baserer sig på en LO-arbejder, der ved fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) tjener 35. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. LO-arbejderen er enlig, bor i ejerbolig, og har i udgangspunktet indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning over en 4-årig periode. Det er antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, hvormed den svarer til en ratepension. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Som pensionist modtager LO-arbejderen folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og udbetalinger fra en arbejdsmarkedspensionsordning. LO-arbejderen har en konstant lønudvikling, og privat pension angiver den årlige arbejdsmarkedspensionsudbetaling givet forskellige arbejdslivsscenarier. Årene med arbejdsløshed og deltid antages jævn fordelt over LO-arbejderens 4-årige arbejdsliv. Under perioder med arbejdsløshed indbetales dobbelt bidrag til ATP og intet bidrag til en arbejdsmarkedspension. Som deltidsarbejder arbejdes der timer om ugen og der betales /3 ATP bidrag, mens indbetalinger til en arbejdsmarkedspension nedsættes proportionelt med lønnen (dvs. med /37 = deltid/fuldtid). Side 6 af 8
Kilde: Egne beregninger. 1. Grupper med begrænset pensionsopsparing I afsnittet beskrives, at langt hovedparten af lønmodtagerne i dag er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, mens en mindre del af befolkningen den såkaldte restgruppe - enten ikke indbetaler eller kun indbetaler beskedne beløb til en pensionsordning. Der er meget få fuldtidsbeskæftigede, som ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, jf. figur 1. For personer på deltid eller med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet er der flere i restgruppen. Gruppen uden væsentlige pensionsindbetalinger omfatter en del selvstændige, mindre grupper af lønmodtagere, modtagere af overførselsindkomst, samt indvandrere. Figur 1. Indbetaling til pension, 1 Figur 1.1 34-59-årige med pensionsindbetalinger 1 1 Figur 1. 34-59-årige uden pensionsindbetalinger 1 1 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 34-59-årige lønmodtagere (fuldtid) 34-59-årige Uden pensionsindbetalinger Øvrige med indbetalinger i perioden 7-11 Alene indbetalinger til private ordninger i 1 Arbejdsgiveradministreret i 1 Øvrige Førtidspension Dagpenge el. kontanthjælp Selvstændige Lønmodtagere (fuldtid) Indvandret efter 7 Anm.: Figur 1.1 angiver hvor stor en andel af de 34-59-årige, der har foretaget indbetalinger til en pensionsordning i 1 eller i de foregående 5 år. Figur 1. viser hvor stor en andel af alle 34-59-årige, der ikke har indbetalt til en pensionsordning opdelt på arbejdsmarkedsstatus. Tjenestemænd samt førtidspensionister med bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension medregnes i gruppen, der har indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Kilde: Egne beregninger foretaget på lovmodellens datagrundlag. 11. Pensionssystemet er kompliceret I afsnittet beskrives, at der i pensionssystemet skal tages mange hensyn, og at det nuværende system for mange er svært at gennemskue. Dette understøttes bl.a. af gengivne svar fra en interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik, jf. tabel. Undersøgelsen vedrører danskernes indsigt i pensionssystemet, herunder om systemet er nemt at gennemskue og om forventningerne svarer til den faktiske økonomi som pensionist. Side 7 af 8
Tabel : Spørgsmål fra interviewundersøgelse, andele i pct. Ja Nej Det er let at få et samlet overblik over økonomien som pensionist 4 76 Økonomien som pensionist er som ventet 71 7 Anm: pct. ved ikke, om deres økonomi som pensionist er som ventet. Kilde: Danmarks Statistik 1. Bæredygtig og robust pensionssystem I afsnittet beskrives, hvordan en række reformer særligt Velfærdsreformen fra 6 og Tilbagetrækningsreformen fra 11 som udgangspunkt har sikret, at udfordringerne i forhold til bæredygtighed stort set er løst. Uden reformerne ville velfærdssamfundet være på en uholdbar økonomisk kurs, men med reformerne er der skabt udsigt til, at finansieringen af velfærdssamfundet i dets nuværende indretning stort set vil være sikret, jf. figur 11. Dog er reformerne betinget af, at Folketinget rent faktisk løbende forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen i takt med stigningerne i levetiden, og at befolkningens adfærdsmønstre fremover ikke ændres i retning af lavere arbejdsudbud eller opsparing. Figur 11. Offentlig saldo og gæld - med og uden reformer af BNP - -4-6 -8-1 -1 Figur 11.1 Offentlig saldo, 1-8 Figur 11. Offentlig nettogæld, 1-8 ½ pct. af BNP af BNP -1-1 -14-14 1 3 4 5 6 7 8 Gældende regler Fastholdte aldersgrænser for pension - -4-6 -8 af BNP 35 3 5 15 1 5 af BNP 35 1 3 4 5 6 7 8 Gældende regler Fastholdte aldersgrænser 3 5 15 1 5 Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger 13. Hvorfor en Pensionskommission? Afsnittet indeholder ingen tabeller eller figurer, men blot en tekstboks med uddrag af kommissoriet. Hele kommissoriet kan findes på http://pensionskommissionen.dk/opgaven/ Side 8 af 8