REGNSKAB 2013 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE

REGNSKAB 2013 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE 1

Indholdsfortegnelse Forord 3 Økonomisk beretning 4 Beskæftigelsesområdet 7 Det tekniske område 10 Børne- og kulturområdet 13 Sundhed og omsorg 18 Regnskabsopgørelse 21 Balance 22 Noter 24 Grafer 26 Tårnby Kommunalbestyrelse 29 2

Forord Her er den særlige årsberetning, der tjener som et supplement til de autoriserede regnskabsbemærkninger. Formålet med denne årsberetning er, at give en præsentation af de vigtigste sammenhænge og nøgletal på en let forståelig måde. Der gives en kort beskrivelse af udvalgte aktiviteter på de forskellige serviceområder. Det er Kommunalbestyrelsens håb, at denne beretning vil give borgerne og andre interesserede et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske handlinger og de kommunale aktiviteter i øvrigt. Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 3

Økonomisk beretning Indledning Der beskrives først en række generelle forhold for kommunen under ét. Herefter følger de respektive fagområder. Skatteudskrivningsgrundlaget Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter med fradrag af personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2013 valgt statsgaranti. Indkomstår Budgetteret Kommunal Kommunal udskrivningsgrundlag i Udskrivningsprocent i indkomstskat i mill. kr. % mill. kr. 2009 5.771,9 23,10 1.333,3 2010 5.951,0 23,10 1.374,7 2011 6.191,6 23,50 1.455,0 2012 6.418,3 23,50 1.508,3 2013 6.782,5 23,50 1.593,9 Udviklingen i antallet af skatteborgere og indbyggere Indkomstår Antal skatteborgere Antal indbyggere 2009 37.444 40.214 2010 37.419 40.383 2011 37.446 40.853 2012-41.151 2013-41.992 Antallet af skatteborgere er opgjort efter SKAT s seneste slutligningsstatistikker for de pågældende år (kendes først endeligt maj måned to år efter indkomståret). Da skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde, er bl.a. udviklingen i antal skatteydere derfor af stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. 4

Økonomisk beretning Regnskabsprincipper Kommunens regnskab er et totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter samtlige drifts- og anlægsposter samt finansiering. Regnskabssammendrag Regnskabet er opgjort efter såkaldt udgiftsbaserede principper, og viser en generel forbedring af kommunens økonomi jf. nedenstående tabel på 71,6 mill. kr. 1.000 kr. Regnskab Budget Afvigelse Drift 2.318.836 2.357.887-39.051 Renter m.v. -10.186-16.326 6.140 Skatter -1.886.996-1.883.496-3.500 Tilskud og udligning -580.557-584.645 4.088 Anlæg 65.812 86.472-20.660 Afdrag på lån 56 46 10 Forskydninger i tilgodehavender 21.402 40.062-18.660 I alt -71.633 0-71.633 5

Økonomisk beretning Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen er ifølge styrelsesloven øverste ansvarlige myndighed for alle kommunens aktiviteter. Den politiske styring videreføres gennem Økonomiudvalget og fagudvalgene. Sagsforberedelse og gennemførelse af de politiske beslutninger varetages af forvaltningerne. Personale Antal fuldtidsansatte 2011 2012 2013 Det tekniske område 199 193 194 Børn og Kultur 1.685 1.683 1.652 Sundhed og Omsorg 749 761 827 Administration 336 332 327 I alt 2.969 2.969 3.000 Beskæftigelse af forsikrede ledige 55 38 8 I alt 3.024 3.007 3.008 1 Mindreforbruget på området Børn og Kultur skyldes primært lærerkonflikten i foråret 2013. Stigningen på Sundheds- og Omsorgsområdet kan forklares ved ansættelse af 43 personer i seniorjobs samt styrkelsen af den forebyggende indsats på ældreområdet med 18 fuldtidsstillinger. Lønsummen er i den beskrevne periode steget fra 1.161,3 mill. kr. til 1.201,4 mill. kr. Personalepolitiske tiltag I forbindelse med fastholdelse af det ansatte personale har der bl. a. været afholdt udgifter til, massageordning 0,5 mill. kr., fitnessordning 1,3 mill. kr. og biografordning 0,8 mill. kr. Lederudvikling Den internt afviklede lederuddannelse DOL blev afsluttet i november 2013, hvor 17 ledere forsvarede deres speciale. 3 hold á 10 daginstitutionsledere færdiggjorde deres uddannelse i 2013. I 2014 vil et nyt hold ledere påbegynde et internt forløb. 1 Grundet overgang til nyt lønsystem pr. 1. juli 2013 kan der forekomme mindre afvigelser i opgørelsesmetoden 6

Beskæftigelsesområdet Generelt Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet omfatter blandt andet: Aktiveringsindsats A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Integration Revalidering, ledighedsydelse. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet har i 2013 haft bruttoudgifter på i alt 456,5 mill. kr. og indtægter på i alt 133,7 mill. kr. Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Udgifter Indtægter Netto Mill. kr. Jobcenter 85,9-52,1 33,8 Ydelsescenter 246,2-60,7 185,5 Jobcenter, forsikrede ledige 124,4-20,9 103,5 I alt 456,5-133,7 322,8 Førtidspensions- og fleksjobreformen: Etablering af et tværfagligt rehabiliteringsteam og samarbejde med Klinisk Funktion Kommunen etablerede i forbindelse med reformerne af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 et tværfagligt rehabiliteringsteam. Teamets opgave består i at vurdere borgerens sag ud fra et helhedsorienteret perspektiv med fokus på den helbredsmæssige situation og fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Repræsentanterne i teamet bidrager med deres forskellige faglige viden og perspektiv på borgerens sag til en udvikling med udgangspunkt i borgerens reelle kompetencer og ressourcer. Teamet har ikke beslutningskompetence, men udarbejder anbefalinger og indstillinger til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I 2013 indledte Jobcenter Tårnby også samarbejde med en sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Sundhedskoordinatoren bidrager med rådgivning og sparring i sager, der skal vurderes af rehabiliteringsteamet. Jobcenter Tårnby blev i 2013 bedst i Østdanmark Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde i sin rapport for 2. kvartal 2013, hvor godt Østdanmarks 44 jobcentre levede op til ministerens mål. Konklusionen blev, at Jobcenter Tårnby klarede sig bedst af alle kommunerne i Østdanmark. Ministerens fire mål i 2013 var: Flere unge skal have en uddannelse flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 7

Beskæftigelsesområdet Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. Flere unge skal i uddannelse Det første mål skal sikre, at alle unge under 30 år motiveres til at søge uddannelse og/eller tilbydes efteruddannelse for at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet. Unge med manglende læse-, skrive- og regnefærdigheder blev tilbudt relevante undervisningsforløb, for at sikre et solidt fundament. Det gode samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) betyder, at der gives solid vejledning til de unge og træffes realistiske uddannelsesvalg. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Med reformerne af førtidspension og fleksjob er kravene til førtidspension skærpet. Det betyder, at antallet af førtidspensionsindstillinger er reduceret. Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. De skal i stedet for førtidspension tilbydes et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med mulighed for flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have gennemført ét ressourceforløb, inden de kan indstilles til førtidspension. Målet er at afklare om alle muligheder for beskæftigelsesrettede aktiviteter er udtømte. Bekæmpelse af langtidsledigheden I 2013 blev der også i Jobcentret arbejdet målrettet med at bekæmpe langtidsledigheden. Der arbejdes ud fra en anerkendelse af, at de ledige har forskellige behov og udfordringer i forhold til at komme i arbejde. Eksempelvis kan der være skånebehov eller brug for opkvalificering afhængig af de lediges situation. I Beskæftigelsesplanen for 2013 har Jobcenter Tårnby derfor tilkendegivet, at det er nødvendigt med et særligt fokus på at minimere tilgangen af passive kontanthjælpsmodtagere. Det skete via anvendelse af beskæftigelsesmæssige indsatser, der har til formål at skabe en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet i form af flere individuelt tilrettelagte forløb. Jobcentret deltog i indsatsprogrammet Projekt Brug for alle i perioden august 2012- juli 2013. Formålet var, at flere borgere med så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller uddanne sig, fik mulighed for at komme i job, uddannelse eller i beskæftigelsesrettet tilbud. Brug for alle var en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med fokus på at kortlægge borgerens sociale og helbredsmæssige forhold, kompetencer og uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund. Jobrotationsordningen blev igen i 2013 anvendt som et vigtigt redskab til at nedbringe antallet af langtidsledige. Ordningen giver mulighed for, at ledige ansættes som vikarer i en virksomhed, mens en af virksomhedens medarbejdere er på uddannelse. Dermed giver jobrotation virksomhederne mulighed for at efteruddanne deres ansatte med vikardækning af kvalificerede ledige. Arbejdet med jobrotationsordningen har givet gode resultater, hvor en del af de ledige, der indgår i rotationen også efterfølgende kommer i job. Jobcentret har derudover arbejdet videre med en partnerskabsaftale med Falck Jobservice A/S om at nedbringe varigheden af de langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger. Antallet af sygedag- 8

Beskæftigelsesområdet pengeforløb over 26 uger er faldet med ca. 30 % i løbet af 2013 og 60 % af dem, der afsluttede et sygedagpengeforløb er kommet i beskæftigelse. Tættere og styrket dialog med virksomhederne I 2013 har Jobcentret haft særligt fokus på virksomhedskontakt med besøg på forskellige virksomheder for at etablere samarbejdsrelationer og intensivere samarbejde om rekruttering. Det er afgørende for indsatsen, at Jobcentret kender det lokale arbejdsmarked og virksomhedernes behov for arbejdskraft, for at kunne sikre det rette match mellem de ledige og virksomhederne. 9

Det tekniske område Renovation Indsamling af husholdningsaffald foretages af en privat transportør Marius Pedersen. I 2013 udløb den nuværende kontrakt med Marius Pedersen og indsamlingen har derfor været i EUudbud. Vinderen af udbuddet blev igen Marius Pedersen og ny 5-årig kontrakt blev opstartet pr 1. april 2013. I kommunen er der husstandsindsamling af dagrenovation, storskrald, haveaffald og papir. Øvrige fraktioner kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne drives af I/S Amager Ressourcecenter. På kommunens hjemmeside kan der læses om de enkelte affaldsordninger og tømmeruterne. Kommunen har i 2013 indført et system til administration af henvendelser, materiel og økonomi, kaldet RenoWeb. Renovationsområdet kommer ud med et overskud på 1.433.833 kr., som lægges til mellemværende med kommunen. Regnskabsår 2012 2013 Mill. kr. Driftsudgifter 36,5 32,9 Driftsindtægter -39,4-34,3 Anlægsudgifter 0,0 0,0 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Affaldshåndtering i alt -2,9-1,4 Vej Drift og vedligeholdelse af kommunens vej- og stinet udføres af vejvæsenets eget mandskab i nogle tilfælde med bistand fra fremmede entreprenører. Udbud ligger til grund for valg af fremmede entreprenører til større drifts- som anlægsopgaver. Renholdelse, snerydning og teknisk installationer på kommunevejene samt vejbelysning på såvel kommuneveje som på private fællesveje hører til drift af veje og stier. Kommunen har ansvaret for busdrift af den rutebundne trafik, herunder individuel handicapkørsel udført af private leverandører. Kommunen varetager den kommunale parkeringsservice, der på alle tidspunkter foretager tilsyn med parkerede biler. Alle områder i kommunen med parkeringsbegrænsning, indgår i arbejdet. 10

Det tekniske område Regnskabsår 2012 2013 Mill. kr. Driftsudgifter 51,1 50,4 Driftsindtægter -3,7-2,3 Anlægsudgifter 26,7 33,6 Anlægsindtægter -0,6-0,3 Vejvæsen i alt 73,5 81,4 Anlæg I 2013 blev der lagt nyt slidlag på kørebane og cykelsti på de sidste 450 meter af Kongelundsvej, og der blev forberedt asfalt på Tømmerupvej og Amager Strandvej. Anlægsprojektet udskiftning af vejbelysningsmaster blev påbegyndt i 2009. Anlægsprojektet omfatter kabellægning og udskiftning af vejbelysning på kommunens veje. Der er i 2013 udskiftet 490 LED-armaturer i Kastrup området. Anlægsprojektet er afsluttet i januar 2014, og der er samlet udskiftet 1.720 LED-armaturer i kommunen. Trafiksaneringen af Kastrup øst begyndte i 2012. Projektet omfatter anlæg af Jacob Fortlingsvej, p- pladser ved Den Blå Planet og Kastrup Station samt ombygning af Amager Strandvej. Anlægsprojektet er afsluttet i 2013. Natur og Miljø Regnskabsår 2012 2013 Mill. kr. Driftsudgifter 2,1 2,3 Driftsindtægter -1,0-0,1 Anlægsudgifter 6,4 5,3 Anlægsindtægter 2 0,0-6,3 Natur og Miljø i alt 7,5 1,2 Anlæg Anlægning af Øresundsparken har i 2011 omfattet nedknusning af materialer, forberedelse af drænlag til udlægning af ren jord. Arbejder i 2012 og 2013 har hovedsageligt omfattet udlægning af ren jord. Anlægsprojektet skulle være afsluttet i 2013, men pga. våde jordbundsforhold er de sidste arbejder med plantning/såning udskudt til foråret 2014. 2 2 Vedrører primært kommunale indtægter vedrørende jordoprensning i forbindelse med anlægning af Øresundsparken. 11

Det tekniske område Brandvæsenet Regnskabsår 2012 2013 Mill. kr. Driftsudgifter 12,3 12,4 Driftsindtægter -0,8-0,8 Anlægsudgifter 0,4 1,2 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Brandvæsen i alt 11,9 12,8 Brandvæsenet fik ny indsatsledervogn P1 til afløsning af den 9 år gamle bil. Der blev indkøbt ekstra klippeværktøj til færdselsuheld, således at der nu kan arbejdes med to samtidige indsatser eller to hold på samme indsats. Desuden blev den gamle springpude udskiftet, med en pude der pustes op ved hjælp af trykluft. Brandstationen blev udvidet, idet der blev opført to nye sammenhængende bygninger på tilsammen 133 m 2. En garage med plads til 2 biler samt et cykelskur/containerrum. 12

Børne- og kulturområdet Generelt Budgettet under Børne- og Kulturområdet var i 2013 opdelt på i alt 8 serviceområder under Børneog Skoleudvalget og 6 serviceområder under Kultur- og fritidsudvalget. I 2013 har de to udvalg haft bruttoudgifter på i alt 1.086,1 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 166,0 mill. kr. inkl. anlægsudgifter, der netto har udgjort 19,2 mill. kr. Bruttoudgifterne og indtægterne fordeler sig således: Bruttoudgifter og indtægter Mill. kr. Udgifter Indtægter Serviceområder: Almindelig undervisning 276,2 13,4 Specialundervisning og rådgivning 82,1 6,7 Serviceydelser for skoleområdet 19,6 4,7 Skolefritidsordninger 26,5 7,8 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 54,5 2,2 Daginstitutioner og klubber 394,7 97,2 Særligt udsatte børn og unge 48,3 3,9 Børnehandicap 54,4 11,7 Rekreative områder 10,5 0,0 Fritidsfaciliteter 40,4 1,6 Havne 7,1 7,1 Folkebiblioteker 32,7 1,0 Kultur 23,7 8,1 Fritidsaktiviteter 15,3 0,6 Anlæg 20,2 1,0 I alt 1.086,1 166,0 Undervisning m.m. Elevtalsudviklingen gennem de sidste fem år er skitseret i omstående skemaer. 13

Børne- og kulturområdet Pr. 1. september 2009 2010 2011 2012 2013 Antal elever 4.751 4.698 4.678 4.776 4.875 Antal klasser 237 235 235 235 240 Elevudviklingen i normalklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september 2009 2010 2011 2012 2013 Antal elever 4.571 4.501 4.489 4.573 4.693 Antal klasser 207 206 207 207 210 Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 22,1 21,8 21,7 22,1 22,3 Elevudviklingen i specialklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september 2009 2010 2011 2012 2013 Antal elever 180 197 189 203 182 Antal klasser 30 29 28 28 30 Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 6,0 6,8 6,8 7,3 6,1 Digitale læremidler i forsøg og udviklingsprojekt Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) har varetaget opgaven vedr. indkøb af digitale læremidler på skoleområdet i 2013. De digitale midler er dels finansieret af tilskud fra en ministeriel central pulje, der er afsat til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler i forbindelse med satsningen på øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015, dels af skolernes og PUC s ressourcer til undervisningsmidler. Der er indkøbt digitale læremidler, der er on-linebaserede, interaktive og produceret til undervisning i grundskolen. Især er fagene dansk, matematik, naturfaglige fag og engelsk omfattet af indkøbene. Alle skoler er blevet tilgodeset ud fra egne ønsker, ligesom der er indkøbt digitale læremidler, som alle kommunens skoler kan tilgå. Kommunens skolekonsulenter har haft en aktiv rolle i forbindelse med udvælgelse af de digitale læremidler og har til opgave at støtte skolens lærere i anvendelse af de digitale læremidler i fagene. Det er aftalt, at konsulenterne følger denne proces og medvirker til evaluering af såvel processen som lærernes opfattelse af effekten af anvendelse af de digitale læremidler i undervisningen. Renovering af skoler Samtlige skoler er blevet renoveret. På Korsvejens skole og Skottegårdsskolen har renoveringen været mest omfattende. Disse to skoler havde størst behov for en modernisering. Det er primært 14

Børne- og kulturområdet lokaler, hvor eleverne bevæger og opholder sig, der er blevet renoveret såsom klasseværelser, gangareal og gymnastiksale. Dagpleje, daginstitutioner og klubber Kommunen forsøger hele tiden at tilpasse antallet af pladser til behovet på dette store område. Ved udgangen af 2013 var der normeret følgende antal pladser (ekskl. midlertidige pladser) i dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge: Dagpleje, daginstitutioner og klubber Dagplejen 300 pladser Vuggestuer 710 Børnehaver 1.417 Fritidshjem 1.341 Byggelegepladser 285 Fritidsklubber 1.145 Ungdomsklubber 165 SFO (ekskl. Specialfritidsordn.) 652 Pladser I alt 6.015 Ændringer i antal pladser i 2013: Pr. 1.6.13 SFO Kastrupgårdsskolen udvidet med 15 permanente SFO-pladser Pr. 1.6.13 SFO Skelgården udvidet med 10 permanente SFO-pladser Pr. 1.6.13 SFO Skottegården udvidet med 25 permanente SFO-pladser Pr. 1.6.13 Fh. Løjtegårdsvej udvidet med 25 permanente fritidshjemspladser Pr. 1.6.13 Fh. Munkebjergvej 2 (Pilen) udvidet med 25 permanente fritidshjemspladser Pr. 1.6.13 Fh. Vestre Bygade udvidet med 5 permanente fritidshjemspladser Pr. 1.6.13 Fh. Randkløve Alle 2 nednormeret med 15 permanente fritidshjemspladser Pr. 1.8.13 SFO Kastrupgård udvidet med 10 midlertidige klubpladser til 31.12.13 Pr. 1.8.13 SFO Kastrupgård udvidet med 5 permanente klubpladser. Daginstitutionsledernes diplomuddannelse i ledelse 30 daginstitutionsledere har afsluttet deres diplomuddannelse i ledelse på Niels Brock i december 2013. Kurset indeholdt moduler i personligt lederskab, ledelse og organisation, ledelse og medarbejdere, valgfag ledelse og team, coaching eller forandringsledelse. Lederne har under uddannelsen også været på kulturrejse i andre institutioner udenfor kommunen. I 2014 begynder et nyt hold institutionsledere på lederdiplomuddannelse. Pædagogisk idræt I 2013 er der på daginstitutionsområdet gennemført et projekt vedr. Pædagogisk idræt. 15

Børne- og kulturområdet Projektet omfattede 12 børnehaver/børnehuse, naturskolen, personalet i dagplejens 2 gæstehuse samt dagplejere fra legestuegrupperne. Projektet var delt således, at der var et hold for pædagogerne fra de 13 institutioner samt et hold for dagplejere og pædagogiske medhjælpere fra de 12 børnehaver/børnehuse. 2-4 medarbejdere fra hver institution har deltaget. Uddannelsen var bygget op med teoridage, hvor der også var praktiske øvelser. Desuden er der afholdt 3 møder med lederne alene. Der var 2 besøg i hver institution af en ekstern konsulent, en forældrebestyrelsesaften m.m. Det var et rigtigt godt projekt som har sat mange spor i både dagplejen og daginstitutionerne. Der er blevet skabt nogle læringsmiljøer der stimulere og aktiverer og som skaber glæde og lyst til fysisk udfoldelse. Kultur og fritidsområdet Kastrup Bio nye stole I 2013 gennemgik Kastrup Bio en større renovering/ombygning, der kulminerede den 3. oktober 2014 med en indvielse. Resultater er nye komfortable stole med mere benplads og vippemulighed, nye handicappladser og en forbedring af lydanlæggene i begge sale. Efter ombygningen er der nu 352 pladser i den store sal og 105 pladser i den lille sal. Hele ombygningen er sket i et godt og tæt samarbejde mellem håndværkerne og biograflederen og uden at Kastrup Bio har været lukket for offentligheden. Fra alle sider er der modtaget ros til den nye biograf. Renoveringen/ombygningen har netto beløbet sig til 2,3 mill. kr. og Det Danske Filminstitut har ydet et tilskud på 300.000 kr. til projektet. Opgradering af udendørs arealerne ved Hovedbiblioteket Det har været et ønske at løfte udendørsarealet omkring Hovedbiblioteket, dels for at eksponere biblioteket og de omkringliggende bygninger, dels for at give borgerne et spændende byrum med mulighed for mere aktivitet. Inspireret af Ramblaen i Barcelona er projektet nu en realitet. Ved træerne foran Hovedbiblioteket er der etableret flere uplights som stemningsbelysning, opsat nye bænke med ryglæn, monteret en digital infostander med kommunal information og der er støbt 6 sorte stole samt 4 sorte siddeplinter i beton. Mellem biblioteket og gymnastikhallen er der indrettet et lege- og motionsområde med redskaber, 2 liggestole i sort beton samt 2 borde- og bænkesæt. På græsområdet er der desuden indrettet 9 store ovaler af løgplæner, der vil pryde området i blomstringstiden. Endelig er den rustfri stålskulptur Enigma af den chilenske kunstner Christina Pizarro blevet flyttet fra Kastrupgårdsamlingen til området foran Hovedbiblioteket. Der er brugt ca. 0,8 mill. kr. i alt til det nye og spændende byrum. Renovering og ombygning af Vestamager Bibliotek I efteråret 2013 indviede kommunen og mange fremmødte borgere de nyrenoverede lokaler på Vestamager Bibliotek. Biblioteket er nu blevet mere synligt grundet nye store vinduespartier for 16

Børne- og kulturområdet Vestamagercentrets brugere. Med den inviterende indretning, de friske farver og ikke mindst det opdaterede bibliotekstilbud, vil Vestamager Bibliotek i højere grad end tidligere bidrage positivt til livet i Vestamagercentret og på Vestamager som helhed. Den væsentligste ændring ved det nyindrettede bibliotek er, at den betjente del af biblioteksaktiviteten er flyttet ned i stueplan. Her finder man oplevelser, inspiration og viden for både børn og voksne samt vejledning og udlånsautomater. På 1. salen møder man først en stor lounge til avis- og tidsskriftslæsning, som også omfatter et lokalhistorisk indslag. Herefter kommer Læringsrummet primært til IT undervisningsaktiviteter. Pc erne i rummet er også til almindelig fornøjelse for børn og voksne. I forlængelse heraf finder man møde- og aktivitetslokalerne: Møderum 1 og Møderum 2, der kan forenes til et stort arrangementslokale. Disse møderum kan benyttes både af borgere og lokale foreninger. Der er også mulighed for mindre kunstudstillinger. Det nye Vestamager Bibliotek er nu opdateret i overensstemmelse med Tårnby Kommunebibliotekers overordnede vision: Levende rum vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. Der er samlet brugt ca. 6,0 mill kr. til ombygningen/renoveringen af Vestamager Bibliotek. Renovering og modernisering af elevatorerne på Hovedbiblioteket Kommunen har i de seneste år brugt mange penge på reparationer af både vareelevatoren og brugernes elevator på Hovedbiblioteket som følge ad mange driftsstop. Begge elevatorer er nu blevet opgraderet og al elektronik m.m. er blevet udskiftet. Den samlede udgift har beløbet sig til godt 0,6 mill kr. Tårnby Kommune Danmarks Friluftskommune 2013 Kommunen blev i 2013 af Friluftsrådet kåret til Danmarks Friluftskommune 2013. Med kåringen fulgte en prisplakette samt et kontant beløb på 250.000 kr. som skal gå til nye natur formidlingsprojekter i 2014. Prisen blev givet for et fortrinligt formidlingsarbejde i Tårnby Naturskole for skole- og institutionsbørn samt opførelse af vandnaturformidlingshuset Blå Base. Prisoverrækkelsen blev markeret med en festlighed for borgere, inviterede og med mange aktiviteter for skolebørn i Kastrup Lystbådehavn den 25. september 2013. 17

Sundhed og omsorg Generelt Sundheds- og omsorgsområdet omfatter overordnet set: Handicap- og psykiatri Ældreomsorg, herunder tildeling af pensioner Hjælpemidler Boligstøtte Sundhed og genoptræning. Sundheds- og Omsorgsområdet har i 2013 haft bruttoudgifter inkl. anlæg på i alt 927,1 mill. kr. og indtægter på i alt 94,5 mill. kr. Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Mill. kr. Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejder Hjælpemidler Førtidspension og boligstøtte Sundhedsordninger og genoptræning Udgifter Indtægter Netto 163,5-12,1 225,1-43,5 109,0-2,7 6,2-0,6 27,5-1,1 168,0-32,5 227,8-2,0 151,4 181,6 106,3 5,6 26,4 135,5 225,7 I alt 927,1-94,5 832,5 Hverdagsrehabilitering gør flere borgere selvhjulpne Hverdagsrehabilitering er et tilbud til borgeren om målrettet træning og vejledning i hverdagens aktiviteter, således at borgeren kan genvinde tabte eller svækkede færdigheder og derved opnå større selvstændighed uafhængig af andres hjælp. Hverdagsrehabilitering foregår i samarbejde mellem borgeren, hjemmeplejen og ergo- og fysioterapeuter fra sundhedscentret. I 2013 gennemførte 133 borgere et hverdagsrehabiliteringsforløb, mens 23 forløb endnu er uafsluttede. Af de afsluttede 133 forløb er 48 borgere (36 %) blevet helt selvhjulpne, 21 (16 %) har i dag et reduceret behov for hjemmehjælp, 21 (16 %) har samme behov for hjemmehjælp som før forløbet hvorimod ingen har behov for mere hjemmehjælp. 43 borgere (32 %) har afsluttet forløbet fordi de er blevet indlagt på hospital, flyttet i plejebolig eller er afgået ved døden. Stort pres på den kommunale genoptræning Antallet af borgere, der modtager ambulant kommunal genoptræning har været markant stigende siden kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik ansvaret for den kommunale genoptræning. 18

Sundhed og omsorg I 2007 blev 637 borgere udskrevet fra hospital med en genoptræningsplan, i 2012 var tallet 1.455 og endte i 2013 på 1.834. Dette presser ventetiden på genoptræning op, og derfor har kommunen ifm. ældrepuljen for 2014 valgt at prioritere ressourcer til, at ventetiden kan nedbringes. Stor tilfredshed med Sundhedscentret Sundhedscentret har i 2013 foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse, der konkluderede, at brugerne var meget tilfredse med indsatsen og faciliteterne i Sundhedscentret. Undersøgelsen viste et ønske om morgen- og sen eftermiddagstræning, så træningen kunne passes ind med arbejde eller studie. Disse ønsker har Sundhedscentret kunne opfylde og har efterfølgende oprettet flere tilbud i ydertimerne. Det eneste kritikpunkt i undersøgelsen var ventetiden fra borgeren er kommet hjem fra hospitalet til genoptræningen iværksættes. Det store antal borgere i genoptræning i 2013 har påvirket ventetiden således, at det i 39 % af forløbene ikke lykkedes at holde den vedtagne maksimale ventetid på 15 hverdage, fra kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra hospitalet, til træningen er igangsat. Digitalisering af hjemmeplejen Den Kommunale Hjemmepleje har i 2013 arbejdet med at optimere arbejdsgange så hjemmehjælperne i højere grad bruger tiden ude hos borgeren frem for på administration. Ligeledes er man i Den Kommunale Hjemmepleje påbegyndt en digitaliseringsproces, hvor alle medarbejdere vil anvende tablets. Det vil forbedre informationsflowet og videndelingen til gavn for borgernes sikkerhed og dermed forbedre mulighederne for at forebygge indlæggelser på hospitalerne. For de private leverandører af hjemmehjælp blev der i slutningen af 2013 igangsat en udbudsproces, som blev afsluttet i starten af 2014. Målet med udbuddet af den private del af hjemmeplejen er at sikre både et samarbejde og en fælles udvikling af området som vil føre til en bedre og mere effektiv hjemmepleje. Samling af de nuværende 5 klinikker til en ny fælles Tandklinik I 2013 er arbejdet med opførelsen af en ny fælles Tandklinik gået i gang. De eksisterende 5 klinikker på de lokale skoler flytter til en samlet nybygget tandklinik på Amager Landevej 67-69. Den nye fælles tandklinik vil med moderne faciliteter, indbydende lokaler og et stærkt fagligt miljø sikre et tandplejetilbud til børn og unge, som er helt i top. Den nye tandklinik står efter planen klar i løbet af sommeren 2014. Udvidet åbningstid i aktivitetscentret som led i den socialpsykiatriske handleplan Den socialpsykiatriske handleplan blev vedtaget i 2012 og tager udgangspunktet i recoverytankegangen og en tro på sammen med borgeren og dennes pårørende at skabe en positiv udvikling for den enkelte. I løbet af 2013 er der arbejdet med at implementere handleplanen og recovery-tankegangen herunder øget brugerinddragelse og selvstyring. For at fremme indsatsen overfor yngre borgere med psykosociale problemer blev åbningstiderne i aktivitetscentret i 2013 udvidet fra 3 til 5 dage om ugen. De nye åbningstider skal ses som led i at forbedre kommunens tilbud overfor borgere i aldersgruppen 18-39 år. Aktiviteterne er blevet målrettet kost, motion og psykosocial-rehabilitering. Endvidere er koordineringen mellem Aktivitetscentret og Jobcentret styrket, hvorved der sikres et tilbud om 12 ugers forløb på Aktivitetscentret, som et skridt på vejen mod selvforsørgelse. 19

Sundhed og omsorg Endelig har Kollektivboligerne i Televænget undergået en større forandring, hvor de unge beboere har fået bedre fysiske rammer, som skal understøtte fællesskabet og relationerne blandt dem. 20

Regnskabsopgørelse Nettotal 1.000 kr. Indtægter er anført med et minustegn foran beløbet Udgiftsbaseret Regnskab Budget 2013 2013 Note: A. Det skattefinansierede område Driftsudgifter (netto) 1. Skatter -1.886.996-1.883.496 2. Tilskud og udligning -580.557-584.645 Driftsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 78.421 84.588 Transport og infrastruktur 49.758 51.467 Undervisning og kultur 470.651 469.734 Sundhedsområdet 214.003 212.342 Sociale opgaver og beskæftigelse 1.320.433 1.278.971 Fællesudgifter og administration 187.005 260.785 I alt 2.320.271 2.357.887 Renter -10.186-16.326 Driftsresultat i alt -157.468-126.580 Anlægsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 10.878 37.172 Transport og infrastruktur 33.374 20.500 Undervisning og kultur 17.991 27.600 Sundhedsområdet 2.600 0 Sociale opgaver og beskæftigelse 969 1.000 Fællesudgifter og administration 0 200 Anlægsudgifter i alt 65.812 86.472 Resultat af det skattefinansierede område i alt (A) -91.656-40.109 B. Forsyningsvirksomheder (netto) Driftsvirksomhed -1.433 0 Anlægsvirksomhed 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder i alt (B) -1.433 0 A+B resultat i alt -93.089-40.109 21

Balance 1.000 kr. Aktiver Ultimo saldo 2012 Ultimo saldo 2013 Note: Anlægsaktiver: Grunde 575.854 575.854 Bygninger 1.410.236 1.366.388 Tekniske anlæg og maskiner 19.222 16.752 Inventar m.m. 5.388 4.706 Materielle anlægsaktiver under udførelse 16.771 7.972 Materielle anlægsaktiver 2.027.472 1.971.672 Immaterielle anlægsaktiver 387 213 3. Finansielle anlægsaktiver 1.051.136 1.065.798 Anlægsaktiver i alt 3.078.995 3.037.683 Omsætningsaktiver: Varebeholdninger 3.308 2.824 Fysiske anlæg til salg 148.267 140.585 Tilgodehavender -131.290 108.154 Værdipapirer (pantebreve) 6.553 6.261 Likvide beholdninger 413.024 482.251 Omsætningsaktiver i alt 439.862 740.075 Aktiver i alt 3.518.856 3.777.756 22

Balance Passiver Ultimo 2012 Ultimo 2013 Modpost for takstfinansierede aktiver 0 0 Modpost for skattefinansierede aktiver -2.176.928-2.113.002 Reserver for opskrivninger -1.482-1.482 Balancekonto -666.429-782.079 4. Egenkapital -2.844.839-2.896.562 5. Hensatte forpligtigelser -679.844-659.298 Gældsforpligtigelser: 6. Langfristede gældsforpligtigelser -1.911-1.482 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -675-823 Kortfristet gæld til staten 862 1.192 Kortfristet gæld i øvrigt 7.551-220.783 Kortfristede gældsforpligtigelser 8.413-219.591 Gældsforpligtigelser i alt 5.827-221.896 Passiver i alt -3.518.856-3.777.756 23

Noter 1. Skatter 1.000 kr. Regnskab Budget 2013 2013 Kommunal indkomstskat -1.593.914-1.593.878 Selskabsskat -41.541-41.541 Anden skat af visse indkomster -1.429 0 Kommunal grundskyld -220.872-216.946 Anden skat på fast ejendom -29.240-31.130 Skatter i alt -1.886.996-1.883.495 2. Tilskud og udligning 1.000 kr. Regnskab Budget 2013 2013 Udligning og generelle tilskud -469.728-471.468 Udligning og tilskud vedr. udlændinge -528 528 Kommunale bidrag til regionerne 5.136 5.135 Særlige tilskud -116.673-119.640 Udligning af købsmoms 1.236 800 Udligning i alt -580.557-584.645 3. Finansielle anlægsaktiver 1.000 kr. Ultimo Ultimo 2012 2013 Aktier og andelsbeviser 845.026 851.649 Tilgodehavender hos grundejere 107 107 Udlån til beboerindskud 3.377 3.315 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 206.935 216.633 Spildevandsanlæg 6.445 5.610 Vandforsyning -5.183-4.512 Affaldshåndtering -5.571-7.005 Finansielle anlægsaktiver i alt 1.051.136 1.065.797 24

Noter 4. Egenkapital Ændringer: 1.000 kr. Saldo pr. 1. januar -2.844.839 Modpost for takstfinansierede aktiver 0 Modpost for skattefinansierede aktiver 63.926 Reserve for opskrivninger 0 Balancekonto -115.650 Egenkapital ifølge statusbalance -2.896.563 Af balancen fremgår det, at kommunens egenkapital ultimo 2013 udgør 2.896,6 mill. kr., hvilket er en forbedring på 51,7 mill. kr. i forhold til ultimo saldoen for 2012. 5. Hensatte forpligtigelser Hensatte forpligtelser omhandler kommunens beregnede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd. De hensatte forpligtelser udgør ultimo 2013 659,3 mill. kr. 6. Langfristet gæld Der er ikke optaget lån i 2013. Der er afdraget 216.006 kr. på kommunens lån, hvorefter kommunens lån er sammensat således i 1.000 kr. Kommunekredit 302 Frederiksberg Kommune pantebrev Oasen 720 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 460 I alt kommunale lån 1.482 25

Grafer 26

Grafer 27

Grafer Ud af de langfristede tilgodehavender på i alt 1.078,0 mill. kr. udgjorde lån til ejendomsskatter ultimo 2013 208,9 mill. kr. Den større værdi fra 2010 vedrørende langfristede tilgodehavender skyldes primært omdannelsen af Spildevand, Vand og Varme til aktieselskaber. 28

Tårnby Kommunalbestyrelse Tårnby Kommunalbestyrelse Oversigt over kommunalbestyrelsens medlemmer i 2013 Borgmester Fhv. Politiassistent Postarbejder Henrik Zimino, A Arne Hansen, O Brian Franklin, F 2. viceborgmester Maskinarbejder Beredskabsinspektør Postfunktionær Jan R. Jakobsen, A Louis Hjelmsø, V Vibeke Rasmussen, A Flyportør Sekretær Socialrådgiver Paw Karslund, O Lars Brandstrup Nielsen, F Camilla Schwalbe, A Civilingeniør Elektriker Fængselsbetjent Carsten Fuhr, C Allan S. Andersen, A Ole Holm Petersen, V Studienævnssekretær Regnskabsassistent Salgsassistent Sonja Lykkegaard, F Elise Andersen, A Mathias Grøning, Løsgænger 1. viceborgmester Vejleder Børnehaveklasseleder Chauffør Lars Hein, A Tina Weber, Løsgænger Jytte Boller, A (udtrådt pr. 24/9 2013) Biblioteksbetjent Jannie Meiltoft, O Portør Stig Brenøe, F (indtrådt pr. 24/9 2013) 29