Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6



Relaterede dokumenter
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn:

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Kompetenceprofiler på SC/HN

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Medarbejderinformation. Værdigrundlag. Intensiv afdeling, Sønderborg

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

til : SYGE- PLEJERSKER

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Introduktionsprogram

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Forord. Vi håber, at både medarbejdere og ledere vil få glæde af modellen som et redskab til overblik. Ole Ryttov Sygeplejefaglig direktør

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Kompetencekoncept. Hospitalsenhed Midt

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Introduktionsprogram

Kompetenceudvikling for sygeplejersker i Nefrologisk Klinik

Fagprofil - sygeplejerske.

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Social- og sundhedshjælperprofil

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

EVA s personalepolitik

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Inspirationsmateriale til undervisning

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Praktiksteds- beskrivelse

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Funktionsbeskrivelse

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Transkript:

Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012

Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Den kyndige specialuddannede sygeplejerske, kompetencetrin 2... 7 Ekspertsygeplejerske, kompetencetrin 3... 9 Litteraturliste... 11 Bilagsfortegnelse... 11 Undervisning på kompetencetrin 1... 12 Side 2 af 12

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131. Kompetenceudviklingsprogrammet for intensiv klinik 4131, tager udgangspunkt i Abdominalcentrets kompetenceudviklingsstrategi 1 og den ny danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse 2. I denne opdeles læringsudbyttet i tre overordnede kategorier Viden Færdigheder Kompetencer Kompetence ses her som den selvstændige og personlige anvendelse af viden og færdigheder i konkrete situationer. Kompetence forstås således i en bred betydning som dels den formelle kompetence knyttet til uddannelse, dels den reelle kompetence, der kommer til udtryk i hvordan den enkelte medarbejder anvender sine faglige og personlige kvalifikationer i arbejdet. Denne forståelse kan illustreres ved hjælp af kompetencetrekanten 3 : - Fagspecifikke færdigheder - metoder og teknikker Færdigheder Den samlede professionelle kompetence Teoretisk kundskab - viden og teori af relevans for udøvelsen af faget Viden Personlig kompetence - værdier, holdninger, etik og moral Holdning Den samlede professionelle kompetence kommer således til at bestå af 3 forskellige komponenter (viden, færdigheder og holdninger), der må vurderes på egne betingelser, dvs. ved hjælp af måleredskaber (taksonomier), der siger noget om på hvilket niveau, den faglige viden, færdighed og holdning er udviklet. Viden kan niveauinddeles vha. Blooms kognitive taksonomi Færdighed kan niveauinddeles vha. Simpsons psykomotoriske taksonomi Holdning kan niveauinddeles vha. Kratwols affektive taksonomi 1 Abdominalcentret: Kompetenceudvikling for sygeplejersker. September 2011 2 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse: Dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Oktober 2011 3 Inspireret af Marit Kirkevold: Videnskab for praksis? Side 3 af 12

Side 4 af 12

Formålet med den målrettede kompetenceudvikling for sygeplejersker ansat på intensiv klinik 4131 er: at opretholde et højt kvalitetsniveau i den kliniske praksis, gennem en stadig udvikling af den enkelte medarbejders (-medarbejdergruppes) faglige og personlige kompetence. at medvirke til at den enkelte medarbejder oplever arbejdsglæde og udfordring i den daglige praksis, gennem en bevidst tildeling af ansvar og arbejdsopgaver der er afstemt med den enkeltes kompetence og udviklingsbehov. at rekruttere og fastholde kvalificerede sygeplejersker i klinisk praksis Kompetenceudvikling er et aktivt og struktureret arbejde med at udvikle og vedligeholde kompetencer. Dette arbejde indebærer et ansvar for klinikken i form af at skabe et godt læringsmiljø, tilbyde udviklingsmuligheder og klinisk/teoretisk undervisning. Men det indebærer i ligeså høj grad et ansvar for den enkelte medarbejder til at holde sig fagligt ajour, til at være opsøgende og videregive sin faglige kunnen til kollegaer og til at reflektere og indgå i faglige diskussioner såvel monofagligt som tværfagligt. Kompetenceudviklingsprogrammet for intensiv klinik 4131 har til formål at beskrive det forventede kompetenceniveau hos den intensive sygeplejerske. Programmet beskriver 3 kompetenceniveauer, fra selvstændighed, til erfaren og højt kvalificeret intensiv sygeplejerske. I forhold til denne niveaudeling har klinikken hentet inspiration i Patricia Benners kompetencebeskrivelser 4. Ud over de forskellige kompetenceniveauer, beskriver programmet det aktive og strukturerede arbejde med at udvikle og vedligeholde disse kompetencer. Kompetenceudviklingsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i den forventede kompetence hos sygeplejersker uden intensiv specialuddannelse, der har gennemgået den strukturerede introduktions- og oplæringsperiode. Sygeplejersker med intensiv specialuddannelse har en individuelt tilrettelagt oplæringsperiode, med oplæring i afdelingens særlige patientkategorier og sygepleje. Herefter vil de forventes at være på kompetenceniveauet kompetent eller kyndig. Kompetenceudviklingsprogrammet er en del af klinikkens grundlag for opfylde Region Hovedstadens overordnede krav om årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS), kompetencevurdering og individuel udviklingsplan. I MUS samtalen tager dialogen om den enkelte medarbejders reelle kompetence, udviklingsbehov og muligheder, udgangspunkt i de beskrevne kompetenceniveauer. I det følgende beskrives de forskellige kompetenceniveauer, forudsætninger og læringsmæssig overvejelser over hvordan dette kompetenceniveau nås. 4 Patricia Benner: Fra novice til ekspert Side 5 af 12

Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1 På dette kompetencetrin konsoliderer sygeplejersken sin tidligere opnåede kompetence og får større rutine og sikkerhed i sygeplejen til den stabile intensive patient, samt udvikler kompetence i plejen af specialepatienter og ustabile intensive patienter. I denne periode arbejder sygeplejersken selvstændigt med tildelte patient og opsøger selv vejledning og supervision ved usikkerhed, manglende rutine og i forhold nye patientkategorier og ukendte sygeplejeopgaver. Der planlægges følgedage med sygeplejersken med særligt ansvar eller anden erfaren intensiv sygeplejerske, hvor sygeplejersken deltager i plejen af ustabile intensive patienter og oplæres i plejen af specialepatienter. Den kliniske undervisning og supervision foregår dels bedside, dels ved konferencerne i teamet og retter sig mod erhvervelse af handlekompetence. Ud over den kliniske undervisning og supervision deltager sygeplejersken i undervisningsprogram omhandlende specialepatienter og PRISMA behandling. Undervisningsplan indsat som bilag 1. Der afholdes MUS samtale med afdelingssygeplejersken, hvor individuel kompetenceudviklingsplan aftales. Beskrivelse af kompetencer der forventes erhvervet i perioden: På baggrund af viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den intensive patient generelt, ud fra observation, analyse og vurdering, kan planlægge og udføre intensiv sygepleje i komplekse men stabile og forudsigelige patientsituationer, og kunne vurdere eget behov for supervision i forhold til plejen af ustabile patienter.. Viden: kan anvende generelle viden om fysiologiske og patofysiologiske forandringer hos den kritisk syge patient og sammenholde denne med den enkelte patients symptomer og reaktioner kan anvende generelle viden om patient og pårørendes reaktioner på kritisk sygdom, og kunne forholde sig fleksibelt til forskelligheder kan identificere, analysere og skabe overblik over den enkelte patientens situation identificere de etiske, juridiske og patientsikkerhedsmæssige udfordringer i den enkelte patients situation Færdighed: kunne udføre sygepleje- og uddelegerede behandlingsopgaver i forhold til mere komplekse stabile patienter. Kunne iværksætte afværgende handlinger i forhold til de hyppigst forekommende komplikationer og opståede forværringer hos den tildelte patient koordinere og medinddrage andre faggrupper i pleje- og behandlingsplan for den tildelte patient. organisere sit arbejde, prioritere, begrunde og dokumentere de valgte sygeplejehandlinger kommunikere med og informere den intensive patient og dennes pårørende, indenfor eget videns- og kompetenceområde Kunne betjene afdelingens overvågnings- og behandlingsudstyr på en sikker og kritisk måde Side 6 af 12

anvende de tværgående og afdelingens vejledninger og kunne begrunde afvigelser fra disse Kompetence: Selvstændigt kunne udføre plejen med forståelse for de fysiske, psykiske, sociale, åndelige og kulturelle forhold, der kan påvirke patient og pårørende under intensiv terapi Være bevidst om egen betydning for forholdet til interne og eksterne samarbejdspartnere, arbejdsmiljø og afdelingens image Have forståelse for egen og kollegaers arbejdsindsats i forhold til teamets samlede funktion Udvise forståelse for helheden i teamet og ansvarlighed for arbejdets afvikling Være opsøgende og aktivt deltagende i egen læring og faglige udvikling i afdelingen Have forståelse for egen indflydelse for afdelingens læringsmiljø Have forståelse for betydningen af rollemodeller Være ansvarlig for at holde sig orienteret om hvad der foregår i afdelingen og selv videregive relevant viden Kende og inddrage klinikkens ressourcepersoner på de kliniske, pædagogiske og udviklingsmæssige områder varetage vejledning af sygeplejestuderende Den kyndige specialuddannede sygeplejerske, kompetencetrin 2 Hvor man som kompetent intensiv sygeplejerske har tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetence til at kunne varetage sygepleje- og uddelegerede behandlingsopgaver i komplekse men stabile og forudsigelige patientsituationer, udvikler man i næste periode større sikkerhed, rutine og evne til at håndtere uforudsigelige og foranderlige patientsituationer. Perioden sigter mod selvstændigt at kunne varetage den basale og specialiserede kliniske intensive sygepleje på et højt fagligt niveau og være aktivt medvirkende til at patienterne i afdelingen modtager den til en hver tid bedst mulige og bedst underbyggede pleje og behandling Læring og udvikling foregår via kollegial sparring, ved konferencer og undervisning i den kliniske praksis, gennem selvstændig ajourføring af eksisterende viden og kunnen og ved aktivt at opsøge ny viden. Deltagelse i eksterne kurser, studiebesøg og andre individuelle uddannelses- og udviklingsaktiviteter, drøftes med afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist og individuel plan aftales ved MUS samtalen med afdelingssygeplejersken. Beskrivelse af kompetencer der forventes erhvervet i perioden: Ud over de beskrevne kompetencer på kompetencetrin 1 forventes det, at sygeplejersken selvstændigt, med sikkerhed og rutine kan varetage pleje- og delegerede behandlingsopgaver til de fleste af afdelingens patienter. Viden: Kan analyserer og kombinere den generelle viden om fysiologiske og patofysiologiske forandringer hos den kritisk syge patient med den enkelte patients symptomer og reaktioner Side 7 af 12

kan analysere og kombinere den generelle viden om patient og pårørendes reaktioner på kritisk sygdom, med den enkelte patient og pårørendes særlige situation og kunne forholde sig fleksibelt til forskelligheder Færdighed: kunne udføre sygepleje- og uddelegerede behandlingsopgaver i forhold til komplekse og foranderlige patientsituationer. Kunne initiere og iværksætte afværgende handlinger i forhold til komplikationer og opståede forværringer hos den tildelte patient Tage initiativ til at koordinere og medinddrage andre faggrupper i pleje- og behandlingsplan for den tildelte patient. Kunne kontrollere og betjene afdelingens overvågnings- og behandlingsudstyr på en sikker og kritisk måde anvende de tværgående og afdelingens vejledninger og kunne begrunde afvigelser fra disse Kompetence: Selvstændigt, sikkert og med rutine kunne udføre plejen med forståelse for de fysiske, psykiske, sociale, åndelige og kulturelle forhold, der kan påvirke patient og pårørende under intensiv terapi være bevidst om egen kompetence og opsøge relevant supervision i forhold til pleje og behandling forholde sig reflekterende til egen andel og reaktioner i det mono- og tværfaglige samarbejde, give og modtage konstruktiv kritik Være bevidst om og handle på baggrund af afdelingens ressourcer og betingelser Være bevidst om og handle på baggrund af egen og kollegaers arbejdsindsats i forhold til teamets samlede ressourcer og opgaver Udvise forståelse for helheden i teamet og ansvarlighed for arbejdets afvikling Være opsøgende og aktivt deltagende i egen læring og faglige udvikling i afdelingen Have forståelse for egen indflydelse for afdelingens læringsmiljø Være bevidst om egen betydning som rollemodel Være opsøgende og ansvarlig for at holde sin viden ajour via litteratur, kollegial sparring og supervision initiere og indgå i faglige diskussioner på baggrund af teoretisk, klinisk og erfaringsbaseret viden på sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer og i det daglige arbejde opsøge og samarbejde med afdelingens ressourcepersoner såvel mono- som tværfagligt deltage i oplæring af nyansatte sygeplejersker Side 8 af 12

Ekspertsygeplejerske, kompetencetrin 3 Hvor den kyndige sygeplejerske har opnået selvstændigt, med sikkerhed og rutine at kunne varetage pleje- og delegerede behandlingsopgaver til de fleste af afdelingens patienter og aktivt medvirker til at patienterne i afdelingen modtager den til en hver tid bedst mulige og bedst underbyggede pleje og behandling, vil ekspertsygeplejersken yderligere have overblik over teamets og afdelingens konkrete samlede patientmasse, og kunne varetage ansvaret for fordeling af teamets og afdelingens samlede ressourcer i konkrete situationer, sådan at patienterne i afdelingen modtager den til en hver tid bedst mulige og bedst underbyggede pleje og behandling. På dette trin kvalificerer sygeplejersken sig yderligere indenfor det kliniske, pædagogiske og ledelsesmæssige område, og varetager funktionen som ansvarshavende sygeplejerske. Som forudsætning for dette tilbydes introduktion til og sidemandsoplæring i ansvarshavende funktionen. Læring og udvikling foregår via kollegial sparring, ved konferencer og undervisning i den kliniske praksis, gennem selvstændig ajourføring af eksisterende viden og kunnen og ved aktivt at opsøge ny viden. Deltagelse i eksterne kurser, studiebesøg og andre individuelle uddannelses- og udviklingsaktiviteter, drøftes med afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist og individuel plan aftales ved MUS samtalen med afdelingssygeplejersken. Beskrivelse af de opgaver der skal varetages og de kompetencer der forventes erhvervet i perioden: Ud over de beskrevne kompetencer i trin 2 forventes: Kompetence: Selvstændigt, med sikkerhed og rutine varetager sygepleje- og delegerede behandlingsopgaver til også ustabile, sjældent forekommende intensive patienter i afdelingen. Kan anvende sin intuition, klinisk blik og handle på konduite i forhold til den enkelte patient og dennes pårørende Ser helheder, skaber overblik og kontinuitet i forhold til den enkelte patient, og i planlægning og organisering af sygeplejeaktiviteterne Forholder sig kritisk til egen og andres kliniske praksis og reflekterer over denne med henblik på at sikre den intensive patient, den til en hver tid bedst mulige og underbyggede pleje. Som ansvarshavende træffer kvalificerede valg ved patienttildeling og planlægning af vagten, således at fordelingen af patienter og opgaver stemmer overens med personalets kompetence. Argumenterer ud fra teoretisk, klinisk og erfaringsbaseret viden, for sygeplejefaglige synspunkter i det mono- og tværfaglige samarbejde Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, retningslinjer og standarder med henblik på at sikre den intensive patient den til enhver tid bedst mulige og underbyggede pleje. Tager initiativ til at identificere problemområder i den klinisk intensive sygepleje og initiere udviklingstiltag med henblik på kvalitetsudvikling af sygeplejen. Tager ansvar for at identificere problematiske og etisk vanskelige plejesituationer og tage disse op til diskussion og tværfaglig dialog. udviser fleksibilitet og omstillingsevne Side 9 af 12

udviser personlig ansvarsfølelse for og tager ansvar for at forebygge og løse samarbejdskonflikter, internt i teamet, på afdelingsniveau, såvel som i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere tager initiativ til at udvikle og vedligeholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen tager ansvar for klinisk vejledning, kollegial supervision og undervisning af kollegaer i den daglige praksis reflekterer over egen vejlederstil og funktion som rollemodel Side 10 af 12

Litteraturliste Abdominalcentret: Kompetenceudvikling for sygeplejersker. September 2011 Benner, Patricia: Fra novice til ekspert. Munksgaard 1995 Kirkevold, Marit: Videnskab for praksis? Gads Forlag 2003 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse: Dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Oktober 2011 http://www.iu.dk/dokumentation/kvalifikationsrammer/dansk-videregaaende-uddannelser Sundhedsministeriet: Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LOV nr. 451 af 22/05/06 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Undervisning på kompetencetrin 1 Side 11 af 12

Bilag 1 Undervisning på kompetencetrin 1 Indhold og emner 5 Dag 1: 2 timer Dag 2: 2 timer Dag 3: 2 timer Dag 4: 2 timer Dag 4: 2 timer Dag 4: 4 timer Dag 5: 6 timer Intensiv pleje og behandling af multitraumatiserede Intensiv pleje og behandling af patienter med AAA Intensiv pleje og behandling af levertransplanterede patienter Intensiv pleje og behandling af brandsårspatienter Intensiv pleje og behandling af hæmatologiske patienter Respiratorbehandling case og praktisk håndtering PRISMA behandling 5 Dagene kan være tilrettelagt i anden rækkefølge, men det indholdsmæssige vil være det samme. Side 12 af 12