Dokumentation og udredning vedrørende ensidigt gentaget arbejde Rapport nr. 7 Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere Klaus Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Janne Merkel Dorte Ekner Hanne Christensen Arbejdsmiljøinstituttet, København 1998
Rapport nr. 7 Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere K. Hansen H. Feveile et al. Tryk: ISBN: København 1998 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tel.: (+45) 39 16 52 00 Fax: (+45) 39 16 52 01
Forord Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte har været benyttet, når aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretningen har været foretaget. Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er nødvendige, når biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere arbejdsbelastninger. Derudover er de udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Rapporten retter sig især mod fysio- og ergoterapeuter, arbejdspladsdesignere og andre arbejdsmiljøprofessionelle. Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet kondital. Resultater herfra vil blive publiceret andetsteds. Undersøgelsen er et delprojekt i Arbejdsmiljøinstituttets netop afsluttede "Program vedrørende dokumentation og udredning i forbindelse med regeringens handlingsplan for ensidigt gentaget arbejde (EGA)". Programmet udføres af en tværfaglig forskergruppe. Forfatterne til denne rapport er: Klaus Hansen (fysioterapeut), Helene Feveile (statistiker), Lotte Finsen (fysiolog), Chris Jensen (fysiolog), Anne Jensen (laborant), Janne Merkel (laborant), Dorte Ekner (laborant) og Hanne Christensen (fysiolog, programleder). Foruden forfatterne har Kim Berg Vestergaard (programmør), Henrik Baare Olsen (civilingeniør), Karen Søgaard (fysiolog) og Bente Schibye (fysiolog, afdelingsleder) bidraget med design, diskussion og målinger. Hanne Groth (sekretær) har bidraget med opstilling af rapporten. Vi vil hermed gerne takke alle de personer, der har lagt krop til de fysiske aktiviteter. Tak til de Arbejdsmedicinske klinikker, Bedriftssundhedstjenester og tankstationer der har stillet parkeringsplads til rådighed for AMI s rullende målestation. Tak til de eksterne lektører, lektor Klaus Klausen, August Krogh Instituttet, Københavns Universitet og fysioterapeut Vibeke Andersen, Direktoratet for Arbejdstilsynet for værdifulde kommentarer og forslag der er indarbejdet i rapporten. Hanne Christensen Programleder August 1998 5
Indhold Side Forord... 3 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Indledning... 11 Undersøgelsens materiale... 13 Udvælgelsen... 13 Undersøgelsens deltagere... 13 Antropometriske mål... 15 Metode... 16 Beregnede mål... 17 Måleusikkerhed... 17 Resultater... 18 De valgte parametre... 18 Diskussion... 20 Referencer... 26 Bilag A... 21 Bilag B... 27 Bilag C... 29 Bilag D... 30 Bilag E... 32 Bilag F... 34 Bilag H 6
Sammenfatning Hansen K, Feveile H. et al. Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere. Rapport nr. 7, Arbejdsmiljøinstituttet, København 1998. Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte har været benyttet når aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretninger har været foretaget. I denne undersøgelse er 14 antropometriske mål blevet registreret på 467 danske tilfældigt udvalgte arbejdstagere. Undersøgelsen fandt sted fra september 1996 til september 1997 hvor Arbejdsmiljøinstituttets rullende målestation kørte rundt i Danmark.. I alt 84 byer fordelt på ni amter blev besøgt. Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: Vægt, legemshøjde, benlængde, underbenslængde, armlængde, hovednakke længde, ryglængde, skulderbredde, overarmslængde, underarms- og håndlængde, håndlængde, håndfladelængde, håndgrebsdiameter og siddehøjde. Body Mass Index (vægt/højde x højde) er udregnet, for at vurdere en eventuel overvægt. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvendige når biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere arbejdsbelastninger. De antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. Opgørelserne findes dels i totaltabeller, som således beskriver hhv. de kvindelige og de mandlige lønmodtagere, og dels i tabeller opgjort indenfor tiårsaldersgrupper. Stigningen i legemshøjden, der igennem de sidste ca. 150 år har været ca. 1 cm pr. 10 år, ser ud til at aftage. Legemshøjden ser ud til at stagnere efter 1992 og denne undersøgelses yngre mænd i 1996 er i gennemsnit er ca. 7mm lavere end de værnepligtige, hvilket vi ikke har nogen umiddelbar forklaring på. Kvinderne i denne undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne (1978-83, 1980) Det samme billede tegner sig blandt mændene, hvor vægten er på 4-5 kg større end i Østerbroundersøgelsen 1983. Blandt mændene ses en svag stigning i Body Mass Index sammenlignet med Glostrupundersøgelsen 1980 til Østerbroundersøgelsen 1983 og videre til denne undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de 30-39 årige i denne undersøgelse er over 25, hvilket betyder at omkring halvdelen af mændene i denne aldersgruppe er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i de to ældste aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 7
Summary Hansen K, Feveile H. Human body measurements for Danish employees. Report no. 7, The National Institute of Occupational Health, Copenhagen, 1998. Previously, measurement studies on the height and the weight of Danish females and males have been published but not studies on other antropometric measurements (body measurements). The used references of antropometric measurements up till now have been completed on the basis of measurements from foreign studies. In this study, 14 different antropometric measurements have been registered on 467 Danish wage earners. The study was performed from September 1996 to September 1997 where the mobile measuring station of the National Institute of Occupational Health drove around in Denmark. A total of 84 cities distributed among 9 counties were paid a visit. The following 14 antropometric registrations were performed: weight, height, length of the entire leg, length of the crus, length of the entire arm, length of head/neck, length of the back, shoulder width, length of the upper arm, length of the forearm and the hand, length of the hand, length of the palm, as well as hand grip diameter and sitting height. On the basis of these registrations, the Body Mass Index and the elbow heights (in sitting and standing position) were calculated. The above antropometric measurements were predominantly chosen because they frequently figure in the calculations in biomechanical models; but they can also be used in the assessment and the design of work places. The antropometric measurements of females and males are stated separately. The surveys are indicated partly in overall tables, which describe the female and male wage earners, respectively, and partly in the tables stated within tenyear groups. The main findings were that the average body height and body mass of both women and men were higher than was found in similar, but older studies. Thus, both average body height and body mass have increased during the last 20 years. 9
Indledning Design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj kræver viden om kropsmål for de pesoner der skal arbejde med disse. I Danmark har der ikke eksisteret en oversigt over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte er blevet benyttet ved aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretninger. På grund af værnepligt for den danske mandlige befolkning, er legemshøjde og legemsvægt blevet målt, ved første session. Nedenstående figur (Fig. 1) viser legemshøjden for danske værnepligtige mænd igennem 140 år, fra 1856 til 1996 (1). Det fremgår, at legemshøjden er steget igennem mere end 100 år, med cirka en centimeter pr. 10 år. Der er derudover registreret legemshøjde og vægt for danske kvinder og mænd i store befolkningsundersøgelser (Østerbro- (2) og Glostrupundersøgelserne (3), men andre antropometriske mål er ikke registreret. Danske værnepligtige mænds højde 1856-1996 Højden i cm 185 180 175 170 165 160 1850 1900 1950 2000 År Figur 1. Den gennemsnitlige legemshøjde for danske værnepligtige mænd fra 1856 til 1996. (Kilde: Danmarks Statistik) Når legemshøjden er øget gennem de sidste mange årtier, må de øvrige kropsmål ligeledes forventes at været ændret, hvorfor det er på tide at registrere de faktiske legemsmål i en dansk befolkning, netop nu. Samtidig er det vigtigt, at denne registrering bliver foretaget for både mænd og kvinder. Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvending når 11
biomekaniske beregninger anvendes til at kvantificere arbejdsbelastninger. Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet kondital. Sidstnævnte data publiceres andetsteds. 12
Undersøgelsens deltagere Undersøgelsen er baseret på et udsnit af lønmodtagere fra ni amter i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober, november og december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95" (4). De antropometriske målinger blev foretaget i perioden september 1996 til september 1997. Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95" blev 10703 personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var 5575 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet. Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at deltage. Personerne til nærværende undersøgelse blev udvalgt blandt disse. Se fig. 2. Udvælgelsen Undersøgelsen var en del af en større undersøgelse, hvis primære formål var, at klarlægge, om der var en sammenhæng mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde de udfører. Specielt om personer med ensidigt gentaget arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde med hensyn til fysisk kapacitet. Udvælgelsen af lønmodtagere blev foretaget med dette formål for øje og på baggrund af oplysninger fra interviewundersøgelsen i 1995. Der blev ved udtrækningen af stikprøven lagt vægt på at opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd, en jævn aldersfordeling samt en ligelig fordeling af arbejde, som hhv. kan karakteriseres som ensidigt gentaget eller varieret. Disse bestræbelser kombineret med ønsket om at foretage målinger forskellige steder i landet førte til, at lønmodtagere fra ni amter blev udvalgt. I bilag E er udvælgelsesproceduren og dens konsekvenser beskrevet nærmere. I denne undersøgelse defineredes arbejdet som ensidigt gentaget, hvis lønmodtageren enten svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til mindst ét af følgende spørgsmål: Medfører Deres arbejde at.. De gør de samme finger- eller håndbevægelser mange gange i minuttet? De gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet? eller svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til spørgsmålet: 13
Kræver Deres arbejde, at De gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? samtidigt med at spørgsmålet: Er Deres arbejde afvekslende? blev besvaret med enten kun i mindre grad eller nej, eller kun i ringe grad. Stikprøven til undersøgelsen bestod af 424 mænd og 415 kvinder. I 1996/97 lykkedes det at få oplyst adresser på 834 af disse, og 819 boede stadig i de udvalgt amter. Disse 819 personer blev forsøgt kontaktet. Danske Lønmodtageres Arbejdsmiljø og Helbred 1990-95 5575 Nej 1381 Stikprøve Ja (villige) 4194 839 424 kvinder 415 mænd Manglende adresse/fraflyttet amtet 34 Muligt at kontakte 805 Kom vi ikke i kontakt med 64 Var vi i kontakt med 741 Nej til at deltage 169 Ja til at deltage 572 Mødte ikke op / eller meldte afbud 105 Blev målt 467 Figur 2. Diagram over undersøgelsens deltagere. 14
De målte personer Der blev foretaget antropometriske målinger på i alt 467 personer - svarende til 56% af de oprindeligt udtrukne 839 personer eller 57% af de 819 personer, der blev forsøgt kontaktet. Af disse havde 224 et arbejde i 1995, som kan karakteriseres som ensidigt gentaget ifølge interviewoplysningerne. I tabel 1 og 2 ses deltagernes fordeling på alder, køn og bopælsamt. Seks mænd og 5 kvinder var ikke af dansk afstamning. I tabel 3 ses, for hvert køn, deltagernes fordeling på arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret. Tabel 1. Deltagernes fordeling på alder og køn. Antal. Køn Alder Mand Kvinde I alt Under 20 2 1 3 20-29 42 44 86 30-39 63 57 120 40-49 61 67 128 50-59 55 57 112 Over 59 13 5 18 I alt 236 231 467 Tabel 2. Deltagernes fordeling på bopælsamt. Antal. Amt Antal Frederiksborg 70 Fyn 71 København 78 Nordjylland 67 Ribe 24 Ringkøbing 34 Sønderjylland 30 Vejle 36 Vestsjælland 57 I alt 467 Tabel 3. Deltagernes arbejdes karakter. Antal. Køn Arbejdets karakter Mand Kvinde I alt Ensidigt gentaget 103 121 224 Varieret 133 110 243 I alt 236 231 467 15
I Danmark har 20% af alle lønmodtagere ensidigt gentaget arbejde og 80% varieret arbejde. I denne undersøgelse er fordelingen 51% ensidigt gentaget arbejde og 49% varieret arbejde Der er ingen formodning om at de antropometriske mål skulle være afhængige af det arbejde, man udfører. De antropometriske mål for kvinder og mænd, med ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde viser da også kun få forskelle. (Tabel 4). Tabel 4. Antropometriske mål for kvinder og mænd med ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde. Kvinder Mænd Arbejdets karakter Ensidigt gentaget Varieret Ensidigt gentaget Varieret n = 121 n = 110 n = 103 n = 133 Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Vægt (kg) 65,4 10,6 68,3 11,9 79,7 11,8 82,8 * 12,7 Højde (mm) 1653 57 1659 58 1766 66 1780 71 Benlængde (mm) 843 44 845 42 902 44 911 43 Underbenslængde (mm) 462 28 465 * 34 497 28 499 32 Armlængde (mm) 713 32 720 33 784 35 790 35 Hovedlængde (mm) 255 14 250 * 15 264 23 261 * 19 Ryglængde (mm) 405 27 407 24 442 32 454 * 34 Skulderbredde (mm) 368 17 368 18 412 21 412 20 Overarmslængde (mm) 337 21 339 20 367 20 372 21 Underarmslængde (mm) 435 19 439 21 482 20 484 23 Håndlængde (mm) 175 10 179* 12 192 11 196 * 15 Håndfladelængde (mm) 104 6 105 6 113 7 115 7 Håndgrebsdiameter (mm) 49 3 49 3 52 4 53 * 4 Siddehøjde (mm) 877 30 875 29 919 40 927 37 BMI (kg x m -2 ) 23,9 3,6 24,8 4,2 25,6 3,4 26,1 3,4 * p < 0,05 Sammenligningen viser at man kan betragte de 467 målte personer som et antropometrisk repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Resultatafsnittet præsenterer de målte værdier for alle personer, opdelt på køn og alder. I bilag A forefindes tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for andelen af lønmodtagere med ensidigt gentaget arbejde. 16
Antropometriske mål Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: 1: Legemsvægt, 2: legemshøjde, 3: benlængde, 4: underbenslængde, 5: armlængde, 6: hovednakke længde, 7: ryglængde, 8: skulderbredde, 9: overarmslængde, 10: underarms-+håndlængde, 11: håndlængde, 12: håndfladelængde, 13: håndgrebsdiameter og 14: siddehøjde.se fig. 3. I bilag B er de antropometriske målepunkter defineret, og de målinger som er identiske med international standard for antropometriske mål, ISO 7250 (5) er angivet. Figur 3 viser en skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål der blev registreret. De resterende mål er legemsvægt, håndfladelængde og håndgrebsdiameter. De antropometriske dimensioner måltes i centimeter med en nøjagtighed på 0,5 cm og personvægt måltes i kilogram med 1 decimal. Figur 3. Skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål. De angivne numre svarer til de definerede mål i bilag B. Legemsvægt, håndfladelængde og håndgrebsdiameter blev ligeledes målt. 17
Metode Målingerne blev foretaget af 6 forskellige personer, der alle var optrænet til at opfylde kriterierne for valide målere. Kriterierne er beskrevet i den arbejdsfysiologiske-ergonomiske afdelings kvalitetshåndbog på arbejdsmiljøinstituttet. Registrering af de antropometriske mål for arme og ben blev foretaget på personens højre side. Målingerne blev foretaget i ovennævnte rækkefølge. Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller over, blev den samlede vægt af tøj og sko estimeret vha de kendte vægte på forskellige beklædningsgenstande ifølge bilag H og fratrukket den registrerede vægt. Var det tøj personen havde på tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra de mål, hvor tøjtykkelsen indgik i målet. Hvis personen havde sko på ved målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de enkelte mål. Højden blev målt med en højdemåler (SECA model 220). Til måling af vægten blev brugt en elektronisk vægt (SECA Alpha model 770, max. 200 kg, nøjagtighed 0,1 kg). Til måling af håndgrebsdiameteren anvendtes en kegle fastspændt med spidsen nedad (Figur 4.). På keglen er indgraveret ringe med numre, som svarer til en given håndgrebsdiameter (bilag C) Målingen blev udført ved at personen førte højre hånd fra toppen af keglen og nedad indtil tommel- og tredje fingerspidser netop rørte hinanden. Punktet for aflæsningen af værdien foretages på keglen udfor vinkelen i mellemrummet mellem tommeltotten og pegefingeren. Linien mellem mellemrummet og 3. fingers øvre kant skal være vandret (følge keglens vandrette ringe) ved aflæsningen. Til de øvrige antropometriske mål blev anvendt følgende 3 skydelærere (Figur 5.) Skydelære A: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et bevægeligt på 65 mm. Anvendes til mål af nakke/hoved længde, hvor det korte næb kan anbringes på processus prominens og det faste næb på vertex. Skydelære B: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et bevægeligt på 150 mm. Anvendes til måling af to punkter i samme niveau, fx. skulderbredde. Skydelære C: 1200 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 60 mm og et bevægeligt på 150 mm. Anvendtes til måling af ben og arm længde. Ved måling af benet fra gulvniveau placeres målepinden næb lodret på gulvet, mens den bevægelige ende justeres til målepunktet. 18
Figur 4. Målekegle til måling af håndgrebsdiameter. A B C Figur 5. Anvendte skydelærere Beregnede mål Som supplement til de 14 antropometriske registreringer blev Body Mass Index (BMI) beregnet. Body Mass Index er et index for forholdet mellem vægt og højde, der bruges til at klassificere overvægt og fedme hos voksne. Body Mass Index er defineret som: vægt kg. højde 2 m2 BMI klassificeres i 4 kategorier: Under 20: Undervægtig 20 25: Ideal vægt 25 30: Lettere overvægtig Over 30: Fedme BMI klassificeringen anvendes for både kvinder og mænd. 19
Resultater De valgte parametre De antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. For hhv. kvinder og mænd er de antropometriske mål opgjort samlet for alle deltagerne i tabel 5 og 6. Det er valgt at beskrive de antropometriske mål ved 8 parametre: middelværdi, standardafvigelse, nedre og øvre grænse for 95%- prædiktionsinterval, 5%- og 95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling og maksimums- og minimumsværdi. Standardafvigelsen er et mål for, hvor meget målingerne varierer, og på baggrund af standardafvigelsen kan 95%- prædiktionsintervallet udregnes (se bilag D). En ny måling fra populationen vil med 95% sandsynlighed ligge i dette interval. 5%- og 95%-fraktilen er den mindste måling, som er større end hhv. 5% og 95% af målingerne. Tilsvarende er Body Mass Index, som er et beregnet mål, opgjort i tabel 7 og 8. Tabel 5. 14 antropometriske mål for de 231 undersøgte kvinder. Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Vægt (kg) 66,8 11,3 - - 52,6 86,3 46,9 111,5 Højde (mm) 1656 57 1543 1769 1560 1750 1525 1840 Benlængde (mm) 844 43 759 929 773 915 740 950 Underbenslængde (mm) 463 31 401 525 420 515 370 580 Armlængde (mm) 716 33 651 781 670 775 625 800 Hoved-nakke længde (mm) 252 15 223 282 228 275 210 295 Ryglængde (mm) 406 25 356 456 360 448 345 490 Skulderbredde (mm) 368 17 334 402 340 395 325 420 Overarmslængde (mm) 338 20 298 378 308 370 275 435 Underarms+Håndlængde (mm) 437 20 397 476 405 473 390 490 Håndlængde (mm) 177 11 155 199 160 195 150 220 Håndfladelængde (mm) 104 6 92 117 95 115 90 125 Håndgrebsdiameter (mm) 49 3 42 55 44 54 38 57 Siddehøjde (mm) 876 29 818 934 830 925 775 970 20
Tabel 6. 14 antropometriske mål for de 236 undersøgte mænd. Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Vægt (kg) 81,4 12,4 - - 64,5 103,1 52,7 125,0 Højde (mm) 1774 69 1638 1910 1670 1883 1575 1960 Benlængde (mm) 907 44 821 994 835 975 775 1010 Underbenslængde (mm) 498 30 438 558 440 545 410 590 Armlængde (mm) 788 35 718 857 735 846 675 875 Hoved-nakke længde (mm) 262 21 220 304 230 295 215 390 Ryglængde (mm) 449 33 383 514 400 510 360 550 Skulderbredde (mm) 412 20 372 452 375 446 350 470 Overarmslængde (mm) 370 21 329 410 340 405 315 425 Underarms+Håndlængde (mm) 483 22 440 526 454 515 380 575 Håndlængde (mm) 194 14 167 221 175 215 170 295 Håndfladelængde (mm) 114 7 100 128 105 125 95 140 Håndgrebsdiameter (mm) 53 4 46 60 47 59 43 63 Siddehøjde (mm) 924 38 848 999 860 986 800 1035 Tabel 7. Body Mass Index (BMI) for de 231 undersøgte kvinder. Middeltal på alder: 40,8 år Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Body Mass Index (kg/m 2 ) 24,4 3,9 - - 19,4 31,4 17,2 40,5 Tabel 8. Body Mass Index (BMI) for de 236 undersøgte mænd. Middeltal på alder: 41,5 år Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Body Mass Index (kg/m 2 ) 25,9 3,4 - - 20,7 32,3 17,4 38,0 I tabellerne 9-23 og 24-38 er målene opgjort for hvert køn i tiårsaldersgrupper. I disse tabeller er et mål beskrevet ved 7 parametre: middelværdi, standardafvigelse, nedre og øvre grænse for 95%-prædiktionsinterval og 5%-, 50%- og 95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling. 50%-fraktilen kaldes også medianen. Kvinder Tabel 9. Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 43 64,3 12,9 60,0 51,6 92,4 30-39 57 67,6 11,3 65,6 54,5 91,7 40-49 67 66,9 10,6 65,0 52,4 85,7 50-59 57 67,7 10,8 66,0 53,4 86,1 21
Tabel 10. Højde (mm) 20-29 44 1664 52 1557 1771 1665 1580 1737 30-39 57 1675 58 1558 1793 1680 1582 1771 40-49 67 1645 54 1537 1754 1650 1557 1730 50-59 57 1646 60 1526 1766 1650 1568 1753 Tabel 11. Benlængde (mm) 20-29 44 854 42 767 940 855 796 938 30-39 57 847 42 762 931 845 773 910 40-49 67 841 41 758 924 835 785 910 50-59 57 838 46 744 931 830 769 917 Tabel 12. Underbenslængde (mm) 20-29 44 467 23 419 515 460 440 504 30-39 57 473 30 413 533 475 428 520 40-49 67 461 32 397 524 460 420 500 50-59 57 455 36 383 528 455 389 516 Tabel 13. Armlængde (mm) 20-29 44 716 26 662 770 720 676 763 30-39 57 722 34 653 791 715 670 776 40-49 67 710 30 649 771 715 663 750 50-59 57 718 38 642 795 720 665 782 Tabel 14. Hoved-nakke længde (mm) 20-29 44 254 15 223 284 253 230 275 30-39 57 259 13 233 285 260 240 280 40-49 67 250 14 222 277 250 230 270 50-59 57 248 16 217 280 245 225 272 Tabel 15. Ryglængde (mm) 20-29 44 410 26 356 463 410 370 445 30-39 57 407 28 351 463 405 359 450 40-49 67 404 25 353 455 405 367 449 50-59 57 405 23 359 450 405 370 441 22
Tabel 16. Skulderbredde (mm) 20-29 44 372 15 340 403 370 351 399 30-39 57 370 16 337 402 370 344 390 40-49 67 365 18 330 400 365 337 394 50-59 57 369 19 330 407 370 340 397 Tabel 17. Overarmslængde (mm) 20-29 44 337 18 300 374 340 310 360 30-39 57 341 24 293 389 340 310 372 40-49 67 335 18 299 372 335 310 364 50-59 57 339 21 296 382 340 305 370 Tabel 18. Underarms- og håndlængde (mm) 20-29 44 437 15 406 469 435 415 464 30-39 57 440 21 399 482 435 405 476 40-49 67 433 20 394 473 435 405 465 50-59 57 438 23 391 485 435 408 480 Tabel 19. Håndlængde (mm) 20-29 44 175 10 154 196 175 160 190 30-39 57 178 11 156 199 180 160 192 40-49 67 177 13 151 202 175 160 195 50-59 57 178 10 157 199 180 164 195 Tabel 20. Håndfladelængde (mm) 20-29 44 103 6 90 117 105 95 114 30-39 57 106 6 94 119 105 99 115 40-49 67 104 6 92 116 105 95 114 50-59 57 104 7 90 118 105 95 115 23
Tabel 21. Håndgrebsdiameter (mm) 20-29 44 48.8 3.2 42.2 55.4 48.4 43.5 54.0 30-39 57 49.6 3.0 43.7 55.6 49.8 46.1 54.5 40-49 67 48.8 3.5 41.6 55.9 49.1 44.1 53.4 50-59 57 49.0 3.1 42.8 55.2 49.8 43.4 54.1 Tabel 22. Siddehøjde (mm) 20-29 44 879 33 811 946 880 827 934 30-39 57 882 30 821 943 880 836 930 40-49 67 876 28 819 932 870 833 924 50-59 57 869 27 815 923 865 834 911 Tabel 23. Body Mass Index (kg/m 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 43 23,3 4,7 22,1 18,5 32,2 30-39 57 24,1 3,7 23,5 19,6 31,1 40-49 67 24,7 3,8 23,9 19,7 31,1 50-59 57 25,0 3,5 24,5 20,2 31,8 Mænd Tabel 24. Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 42 77,7 11,7 77,0 60,3 92,0 30-39 63 82,5 11,1 81,0 66,3 102,6 40-49 61 82,9 13,7 80,7 67,0 108,3 50-59 55 83,1 12,1 82,8 66,6 103,9 Tabel 25. Højde (mm) 20-29 42 1798 56 1682 1913 1785 1716 1880 30-39 63 1781 66 1648 1914 1780 1696 1889 40-49 61 1775 67 1639 1910 1770 1685 1895 50-59 55 1754 74 1604 1904 1745 1642 1868 24
Tabel 26. Benlængde (mm) 20-29 42 911 37 837 986 910 846 960 30-39 63 906 44 818 994 900 835 979 40-49 61 907 48 810 1003 905 835 975 50-59 55 909 42 824 994 910 844 981 Tabel 27. Underbenslængde (mm) 20-29 42 503 20 463 543 500 475 535 30-39 63 500 29 441 558 500 446 545 40-49 61 497 33 430 563 500 430 540 50-59 55 497 34 429 566 495 447 552 Tabel 28. Armlængde (mm) 20-29 42 788 29 728 848 785 745 830 30-39 63 789 37 715 863 790 730 849 40-49 61 788 34 721 856 785 740 840 50-59 55 787 40 706 868 785 735 860 Tabel 29. Hoved-nakke længde (mm) 20-29 42 271 22 226 317 270 245 305 30-39 63 266 25 216 316 265 231 295 40-49 61 261 17 227 294 260 235 285 50-59 54 255 16 222 287 255 230 275 Tabel 30. Ryglængde (mm) 20-29 42 454 34 385 522 450 410 510 30-39 63 451 31 388 513 445 401 510 40-49 61 450 35 379 520 450 400 510 50-59 55 444 33 377 512 440 394 504 25
Tabel 31. Skulderbredde (mm) 20-29 42 419 20 378 460 420 395 455 30-39 63 414 21 372 457 415 376 450 40-49 61 409 18 371 446 410 375 435 50-59 55 411 21 368 453 415 379 442 Tabel 32. Overarmslængde (mm) 20-29 42 368 18 332 404 370 341 395 30-39 63 370 21 327 413 370 341 405 40-49 61 370 23 324 416 370 340 410 50-59 55 371 21 329 412 365 344 410 Tabel 33. Underarms- og håndlængde (mm) 20-29 42 480 17 445 515 480 450 505 30-39 63 484 24 436 532 480 456 515 40-49 61 483 19 444 522 480 455 510 50-59 55 485 24 436 534 480 455 530 Tabel 34. Håndlængde (mm) 20-29 42 194 19 155 232 195 175 210 30-39 63 195 12 172 219 195 180 210 40-49 61 194 13 168 219 195 175 210 50-59 55 194 13 168 220 195 179 215 Tabel 35. Håndfladelængde (mm) 20-29 42 113 6 101 125 110 105 125 30-39 63 114 7 99 129 115 101 125 40-49 61 115 7 101 130 115 105 125 50-59 55 114 7 99 128 115 104 127 26
Tabel 36. Håndgrebsdiameter (mm) 20-29 42 53.2 3.7 45.7 60.7 53.1 47.0 59.0 30-39 63 52.8 3.9 45.0 60.6 52.7 47.1 59.1 40-49 61 52.1 3.3 45.3 58.8 52.7 46.2 57.0 50-59 55 52.5 3.4 45.6 59.4 52.0 48.0 58.1 Tabel 37. Siddehøjde (mm) 20-29 42 934 40 852 1015 940 851 985 30-39 63 925 38 848 1002 920 881 989 40-49 61 930 35 858 1001 925 880 1000 50-59 55 913 38 835 990 910 857 985 Tabel 38. Body Mass Index (kg/m 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 42 24,0 3,2 24,0 20,3 27,9 30-39 63 26,0 3,2 25,4 21,5 32,6 40-49 61 26,3 3,6 26,1 21,4 32,8 50-59 55 26,9 3,1 26,9 22,2 32,3 Korrigering De tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for forskellen i andelen af personer med ensidigt gentaget arbejde blandt hhv. danske arbejdstagere og denne undersøgelses materiale, er præsenteret i bilag A. 27
Diskussion Legemshøjden for den yngste mandlige gruppe i denne undersøgelse er sammenlignet med danske værnepligtige mænds højde fra 1950 til 1996 (Se figur 6). Det ses at stigningen i legemshøjden er ca. 1 cm pr. 10 år frem til år 1980, hvorefter stigningen aftager til 0,5 cm pr. 10 år, frem til 1992. Legemshøjden stagnerer herefter. Hvorfor denne undersøgelses yngre mænd i 1996 i gennemsnit er ca. 7mm lavere end de værnepligtige samme år, har vi ingen umiddelbar forklaring på. cm 181 Danske værnepligtige mænds højde 1950-1996 180 179 Højden 178 177 176 175 174 173 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 År Værnepligtige mænd AMI Figur 6. Figuren viser udviklingen i danske værnepligtige mænds legemshøjde fra 1950 til 1996, hvor AMI s legemeshøjde for 1996 er indtegnet på figuren. Legemsvægt og legemshøjde er tidligere registreret i udvalgte danske befolkningsgrupper. Glostrup- (1980) (3) og Østerbroundersøgelserne (1989) (2). Det bør dog bemærkes, at deltagerne i disse undersøgelser var tilfældigt udvalgt udfra fødselsår (og således ikke nødvendigvis lønmodtagere) og bosiddende i et afgrænset område af landet. Figur 7-12 er søjlediagrammer over medianen for legemshøjde, legemsvægt og Body Mass Index for hhv. kvinder og mænd fra Glostrupundersøgelsen, Østerbroundersøgelsen og denne undersøgelse. 5%- og 95%-fraktiler er afsat på søjlerne. I bilag G findes en tabel med de tal, som disse figurer er lavet på basis af, samt en uddybning af hvordan registreringerne fra Glostrup- og Østerbroundersøgelsen er sammenlignet med denne undersøgelses registreringer. 28
Mænd 200 150 Højde (cm 100 50 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 7. Legemshøjden for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder 200 150 Højde (cm 100 50 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 8. Legemshøjden for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Sammenlignes højden for kvinderne i denne undersøgelse med højden for kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, finder man, at kvinderne over 30 år i denne undersøgelse er et par cm højere. Der er ingen forskel på mændenes højde i de tre undersøgelser. 29
Mænd 120 100 Vægt (kg 80 60 40 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 20 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 9. Legemsvægten for mændene i Glostrupundersøgelsen1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder 120 100 Vægt (kg 80 60 40 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 20 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 10. Legemsvægten for kvinderne i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Sammenlignes vægten for kvinderne i denne undersøgelse med vægten for kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, ses det, at kvinderne i denne undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i de to tidligere undersøgelser. Det samme billede tegner sig blandt mændene, hvor vægtstigningen i forhold til Østerbro 1983 er på 4-5 kg. Blandt mændene ses endvidere en stigning i vægten fra Glostrup 1980 til Østerbro 1983. 30
Mænd -2 Body Mass Index (kg*c ) 40 35 30 25 20 15 10 5 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 11. Body Mass Index for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder 40 35-2 Body Mass Index (kg* ) 30 25 20 15 10 5 Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 0 20-29 30-39 40-49 50-59 Alder Figur 12. Body Mass Index for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Der er ingen forskel fra de to tidligere undersøgelser til denne mht. Body Mass Index blandt kvinderne. Blandt mændene ses derimod en svag stigning fra Glostrupundersøgelsen til Østerbroundersøgelsen og videre til denne undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de 30-39 årige mænd i denne undersøgelse er over 25. Altså at omkring halvdelen af mændene i denne aldersgruppe er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i de to ældste aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 31
Tabel 39. Oversigt over antropometriske mål fra et udvalg af tidligere publicerede undersøgelser sammenholdt med denne undersøgelse. Sverige Nordeuropa Norge USA Danmark 1968-69 1986 1992 1984-91 1998 Målinger i mm Ref. (5) Ref. (7) Ref.(8) Ref.(9) AMI Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Højde 1640 1740 1690 1810 1661 1796 1637 1778 1656 1774 Benlængde 882 960 844 907 Underbenslængde 500 550 451 497 463 498 Armlængde 716 788 Hoved-nakke 252 262 Ryglængde 406 449 Skulderbredde 350 400 355 400 365 408 368 412 Overarmslængde 335 365 339 372 332 367 338 370 Underarm+hånd 475 436 483 437 485 437 483 Håndlængde 174 189 175 195 177 195 177 194 Håndfladelængde 104 114 Håndgrebsdiameter 480 520 49,0 52,6 Siddehøjde 872 933 876 924 Tabel 39 viser en oversigt over de nyeste referencer, hvor sammenlignelige antropometriske målinger er udført. Den ældste reference (5), der er en svensk undersøgelse og ca. 30 år ældre end denne undersøgelse, viser at legemshøjden er højere i denne undersøgelse, her ca. 3 cm for mænd og 1,5 cm for kvinder. Denne stigning afspejler sig i de øvrige antropometriske mål, hvor de mål der kan sammenlignes, skulderbredde, overarmslængde, håndlængde og håndgrebsdiameter, alle er større i denne undersøgelse end i de 30 år ældre svenske registreringer. Fra den aftagende stigning i legemshøjden hos værnepligtige mænd fra ca 1980 og derefter en stagnation i legemshøjden fra ca 1992, kan referencerne fra Nordeuropa, Norge og USA direkte sammenlignes med denne undersøgelse. Skulderbredde, overarmslængde, underarmslængde, håndlængde og siddehøjde er ens i de 4 forskellige undersøgelser. Med hensyn til benlængde er det bemærkelsesværdigt, at AMI s danske undersøgelse viser at danskere har kortere ben end amerikanske kvinder og mænd, og at de har kortere underbenslængde end nordeuropæiske kvinder og mænd generelt. Det skal bemærkes at registreringerne er korrigeret for fodtøj i alle undersøglserne. 32
Referencer: 1. Sessionsresultaterne og de værnepligtiges højde. I: Statistisk årbog 1951-97. København: Danmarks Statistik, 1951-1997. 2. Appleyard M, editor.the Copenhagen City heart study. Østerbrounders gelsen. A book of tables with data from the first examination (1976-78) and a five year follow-up (1981-83). Stockholm: The Almqvist & Wiksell Periodical Company; 1989. 1p. 3. Hagerup L, Eriksen M, Schroll M et al. editors. The Glostrup Population studies collection of epidemiologic tabels. Reference values for use in cardiovascular population studies. Holstebro: The Danish Heart Foundation; 1980. 1p. 4. Borg V, Burr H, editors. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet; 1997 5. ISO 750 Basic human body measurements for technological design. Genève: International Organization for Standardization. 1996; ISO 7250:1996(E). 6. Pheasant S. Bodyspace. Anthropometry, ergonomics and design. London: Taylor & Francis Ltd., 1986. 7. Jürgens HW, IA Aune, U Pieper:Internationaler antropometrischer Datenatlas. Dortmund, Schriftenreihe der Bundesanstalt fur Arbeitsschutz. Forschung. 1989, pp 1-130 8. Bolstand G, B Benum, A Rokne, HJ Haveland: Antropmetriske målinger for industrien. Tronheim, Sintef Unimed, 1992, pp 1-20 9. Marras WS, Kim JY. Anthropometry of industrial populations. Ergonomics 1993;36(4):371-378. 10. Sjøgaard G. Basisbog i Arbejdsfysiologi, bind I. København 1995. 11. Al-Haboubi MH. Statistics for a composite distribution in anthropometric studies. Ergonomics 1997;40(2):189-98. 33
Kvinder (korrigerede tal) Bilag A Prædiktionsinterval Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum Vægt (kg) 67.6 11.6 - - 53.1 91.5 46.9 111.5 Højde (mm) 1658 57 1545 1770 1560 1760 1525 1840 Benlængde (mm) 845 43 761 929 775 910 740 950 Underbenslængde (mm) 464 33 399 529 415 515 370 580 Armlængde (mm) 718 33 653 783 670 780 625 800 Hoved-nakke længde (mm) 251 15 222 281 225 275 210 295 Ryglængde (mm) 407 25 358 455 365 450 345 490 Skulderbredde (mm) 368 18 333 403 340 400 325 420 Overarmslængde (mm) 339 20 299 378 310 370 275 435 Underarms+håndlængde (mm) 438 21 397 479 405 480 390 490 Håndlængde (mm) 178 12 155 201 160 200 150 220 Håndfladelængde (mm) 105 6 92 117 95 115 90 125 Håndgrebsdiameter (mm) 49.0 3.3 42.5 55.5 43.4 54.1 38.4 57.0 Siddehøjde (mm) 875 29 818 932 830 925 775 970 Body Mass Index (kg/cm 2 ) 24.6 4.1 - - 19.4 31.8 17.2 40.5 Mænd (korrigerede tal) Prædiktionsinterval Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum Vægt (kg) 82.3 12.6 - - 64.6 104.5 52.7 125.0 Højde (mm) 1777 70 1640 1915 1675 1890 1575 1960 Benlængde (mm) 910 44 824 995 835 975 775 1010 Underbenslængde (mm) 499 31 437 560 440 454 410 590 Armlængde (mm) 789 35 720 858 740 850 675 875 Hoved-nakke længde (mm) 261 20 222 300 230 290 215 390 Ryglængde (mm) 452 34 386 518 400 520 360 550 Skulderbredde (mm) 412 20 373 451 375 445 350 470 Overarmslængde (mm) 371 21 330 412 340 410 315 425 Underarms+håndlængde (mm) 484 23 439 528 450 515 380 575 Håndlængde (mm) 195 15 166 224 175 215 170 295 Håndfladelængde (mm) 115 7 101 128 105 125 95 140 Håndgrebsdiameter (mm) 52.8 3.6 45.7 59.9 47.0 59.1 42.7 62.7 Siddehøjde (mm) 926 37 853 999 870 995 80 104 Body Mass Index (kg/cm 2 ) 26.0 3.4 - - 20.7 32.7 17.4 38.0 34
Kvinder (korrigerede tal) Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 43 64.7 14.9 60.0 51.5 103.0 30-39 57 68.1 10.9 66.7 55.0 91.5 40-49 67 67.6 11.0 65.2 53.3 86.0 50-59 57 69.1 10.6 67.0 53.6 86.6 Bilag A Højde (mm) 20-29 44 1659 55 1552 1766 1660 1555 1740 30-39 57 1686 62 1564 1807 1685 1585 1780 40-49 67 1652 51 1552 1752 1665 1555 1730 50-59 57 1647 59 1532 1762 1650 1560 1750 Benlængde (mm) 20-29 44 848 43 764 932 840 795 940 30-39 57 850 39 773 928 845 775 910 40-49 67 843 43 759 926 840 750 910 50-59 57 841 46 750 932 830 770 915 Underbenslængde (mm) 20-29 44 466 25 417 515 460 440 505 30-39 57 475 29 418 531 480 430 520 40-49 67 466 35 398 534 465 420 565 50-59 57 455 38 380 531 460 380 525 Armlængde (mm) 20-29 44 712 27 659 765 710 670 765 30-39 57 726 37 654 798 725 670 790 40-49 67 714 28 659 768 715 670 745 50-59 57 724 39 648 799 725 665 795 Hoved-nakke længde (mm) 20-29 44 251 16 219 283 250 230 275 30-39 57 259 13 234 283 260 240 280 40-49 67 249 14 221 277 250 225 270 50-59 57 247 15 217 277 245 225 270 35
Kvinder (korrigerede tal) Ryglængde (mm) 20-29 44 409 25 361 457 410 370 445 30-39 57 414 27 360 467 415 360 455 40-49 67 401 23 356 446 400 365 440 50-59 57 406 23 361 451 405 370 445 Skulderbredde (mm) 20-29 44 370 16 339 401 370 350 400 30-39 57 368 17 335 402 370 340 390 40-49 67 365 17 332 398 365 335 395 50-59 57 371 20 331 410 370 340 410 Overarmslængde (mm) 20-29 44 335 18 299 370 335 310 360 30-39 57 339 24 291 386 335 305 380 40-49 67 338 18 303 372 335 310 375 50-59 57 343 21 303 384 340 305 370 Underarms- og håndlængde (mm) 20-29 44 435 15 406 464 435 410 460 30-39 57 443 21 401 485 440 405 480 40-49 67 435 21 393 477 440 400 465 50-59 57 440 24 393 487 440 410 480 Håndlængde (mm) 20-29 44 174 11 153 196 175 160 190 30-39 57 179 11 157 201 180 160 200 40-49 67 178 14 151 205 175 155 200 50-59 57 180 10 159 200 180 160 195 Håndfladelængde (mm) 20-29 44 103 7 90 117 105 95 115 30-39 57 108 6 97 118 105 100 115 40-49 67 104 5 94 115 105 95 110 50-59 57 105 7 90 119 105 95 115 36
Kvinder (korrigerede tal) Håndgrebsdiameter (mm) 20-29 44 48.5 3.4 41.7 55.2 47.7 43.4 54.1 30-39 57 49.9 3.2 43.6 56.2 49.8 45.5 56.3 40-49 67 48.8 3.5 42.0 55.6 49.1 44.1 54.1 50-59 57 49.4 3.0 43.5 55.2 49.8 43.4 54.1 Siddehøjde (mm) 20-29 44 879 34 812 945 880 825 935 30-39 57 886 32 824 948 885 840 930 40-49 67 874 26 822 926 870 830 920 50-59 57 868 25 820 916 865 835 910 Body Mass Index (kg/cm 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 43 23.6 5.5 22.3 17.6 38.5 30-39 57 24.0 3.6 23.4 19.8 31.0 40-49 67 24.7 3.8 24.0 20.2 31.8 50-59 57 25.5 3.5 24.7 20.4 34.4 37
Mænd (korrigerede tal) Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 42 78.6 10.4 77.5 65.0 92.2 30-39 63 83.1 9.9 82.5 68.9 100.5 40-49 61 85.2 15.6 82.0 67.0 123.9 50-59 55 83.2 12.3 83.5 65.5 108.2 Højde (mm) 20-29 42 1800 55 1693 1908 1790 1715 1880 30-39 63 1785 64 1660 1911 1780 1700 1890 40-49 61 1788 73 1644 1931 1780 1685 1945 50-59 55 1756 75 1609 1902 1745 1645 1875 Benlængde (mm) 20-29 42 909 36 838 980 910 840 960 30-39 63 914 42 832 996 915 835 990 40-49 61 914 50 817 1011 920 835 990 50-59 55 910 41 829 990 910 835 975 Underbenslængde (mm) 20-29 42 501 19 464 539 500 470 535 30-39 63 499 31 438 559 500 445 540 40-49 61 501 37 427 574 505 415 580 50-59 55 498 35 430 566 495 440 555 Armlængde (mm) 20-29 42 788 29 731 845 785 745 830 30-39 63 792 35 724 861 790 730 850 40-49 61 794 34 727 861 800 740 855 50-59 55 787 41 707 867 785 735 860 Hoved-nakke længde (mm) 20-29 42 273 23 227 318 270 245 305 30-39 63 261 19 223 298 265 230 290 40-49 61 260 17 227 293 260 235 285 50-59 54 256 16 225 287 255 230 275 38
Mænd (korrigerede tal) Ryglængde (mm) 20-29 42 455 32 393 517 450 410 510 30-39 63 458 31 397 519 460 410 515 40-49 61 455 39 380 531 455 395 525 50-59 55 445 33 381 509 440 395 525 Skulderbredde (mm) 20-29 42 420 18 384 455 420 395 455 30-39 63 411 20 371 451 410 375 445 40-49 61 410 20 372 448 410 385 445 50-59 55 412 21 370 453 415 375 445 Overarmslængde (mm) 20-29 42 369 18 334 404 370 340 400 30-39 63 371 22 328 413 365 345 405 40-49 61 373 24 327 420 375 340 410 50-59 55 371 21 329 413 370 340 410 Underarms- og håndlængde (mm) 20-29 42 480 17 447 513 480 450 505 30-39 63 483 29 427 540 480 450 520 40-49 61 484 20 446 523 485 450 510 50-59 55 486 25 436 536 480 450 530 Håndlængde (mm) 20-29 42 195 21 154 236 195 175 210 30-39 63 197 13 172 222 195 180 215 40-49 61 195 13 169 221 195 175 220 50-59 55 194 13 168 221 195 175 215 Håndfladelængde (mm) 20-29 42 114 6 102 126 110 105 125 30-39 63 115 7 101 129 115 105 125 40-49 61 117 7 103 131 115 110 130 50-59 55 113 7 99 127 111 100 125 39
Mænd (korrigerede tal) Håndgrebsdiameter (mm) 20-29 42 53.4 3.8 46.0 60.8 53.4 47.0 59.9 30-39 63 53.2 4.3 44.8 61.6 52.7 47.0 61.3 40-49 61 52.5 3.2 46.2 58.8 52.7 47.0 57.0 50-59 55 52.5 3.5 45.7 59.4 52.0 47.0 59.1 Siddehøjde (mm) 20-29 42 936 37 864 1008 940 875 985 30-39 63 929 36 860 999 920 890 1000 40-49 61 936 36 865 1007 930 880 1010 50-59 55 913 38 839 986 910 845 985 Body Mass Index (kg/cm 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 20-29 42 24.2 2.7 24.2 20.5 27.9 30-39 63 26.1 3.0 25.5 21.5 31.6 40-49 61 26.6 4.1 26.6 21.1 36.4 50-59 55 26.9 3.2 26.9 22.1 32.7 40
Bilag B Definition af målepunkterne. Alle unilaterale mål blev foretaget på personens højre side uanset dominant hånd. Målingerne blev altid foretaget i nedennævnte rækkefølge Måleinstrumenter: Personvægt, højdemåler (måler D), skydelære (måler A, B, C) og målekegle. Måleinstrumenterne er beskrevet i metodeafsnittet side 17. Målinger 1) Vægt: Måles med personvægt. (9) 2) Højde: Højdemåler (D). Personen i rank stående stilling. ISO 7250: 4.1.2 Vertex til underlag. Hvis muligt måles uden sko. (6) 3) Benlængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. Lateralt fremspringende del af trochanter til gulv. Hvis muligt måles uden sko. (9) 4) Underbenslængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. Femurs laterale epicondyl til gulv. Hvis muligt måles uden sko. (6) 5) Armlængde: Skydelære (C). Personen med armene hængende lodret. Øverste kant af acromion til fingerspids af midterste finger. Måles hvis muligt direkte på huden. (8) 6) Hoved-nakke Skydelære (A). Personen i stående stilling med længde: hoved/nakke i neutral position. Vertex til det mest fremspringende punkt af processus prominens. (6) 7) Ryglængde: Skydelære (B). Personen i stående stilling. Mest fremspringende punkt af processus prominens (processus spinosus CVII) til midt mellem de højeste punkter af de to crista iliacae (spina iliaca posterior superior) (L4-L5). (10) 8) Skulderbredde: Skydelære (B). Personen med kroppen lodret og arm- ISO 7250: 4.2.8 ene hængende lodret. Yderste kant af højre acromion til yderste kant af venstre acromion. Måles fra rygsiden om muligt direkte på huden. (6) 9) Overarmslængde: Skydelære (B). Personen med overarmen hængende 41
lodret og albuen bøjet 90. Øverste kant af acromion til nederste kant af olecranon. Måles om muligt direkte på huden. (6, 9) 10) Underarm + hånd Skydelære (B). Personen med overarmen hængende længde: lodret, albuen bøjet 90 og med hånd og fingre i forlængelse af underarmen. Bagerste kant af olecranon til fingerspids af midterste finger. Måles om muligt direkte på huden. (6, 9) 11) Håndlængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre ISO 7250: 4.3.1 * strakt. Proximal ekstensionskløft i håndled til fingerspids af midterste finger. Måles på håndryg. (6) 12) Håndfladelængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre ISO 7250: 4.3.2 strakt. Proximal fleksionskløft i håndled til proxmal fleksionskløft ved midterste finger. Måles på palmarside. (6) 13) Håndgrebsdiameter: Målekegle. Personen lader hånden glide ned over keglen indtil tommel og tredje finger netop rører hinanden. (6) 14) Siddehøjde: Højdemåler (D). Personen i rank siddende stilling (hoved/nakke i neutral position). Siddeunderlaget skal være plant og vandret. Siddeunderlag til top af hoved. (6) *) Ifølge ISO måles længden på håndfladen, men målet er her målt på håndryggen, men målet vurderes at være identisk. Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller derover, blev den samlede vægt af tøj og sko estimeret vha. de kendte vægte på forskellige beklædningsgenstande (jævnfør bilag H) og fratrukket den registrerede vægt. Var personens tøj tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra de mål, hvor tøjtykkelsen havde indflydelse på målet. Hvis personen havde sko på ved målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de relevante mål. 42
43
Bilag C Udregning af parametre som indgår i tabellerne Uden korrigering Lad M og s betegne estimaterne for hhv. middelværdi og standardafvigelse for en gruppe af n antropometriske målinger. Grænserne for 95%- prædiktionsintervallet er beregnet som 1 M ± 1 + t(n 1) 0, 975 s n hvor t ( n 1) 0, 975 betegner 97,5%-fraktilen for t -fordelingen med n-1 frihedsgrader. Med korrigering Resten af dette bilag beskæftiger sig med udregning af de parametre, som indgår i tabellerne i bilag A. Baggrunden er, at målingerne er foretaget på to populationer (lønmodtagere med arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret), mens de parametre, som ønskes estimeret, skal afspejle en population, som er sammensat af førnævnte to populationer. Metoderne er beskrevet i (Al-Haboubi MH. 1997) (11). Betragt to grupper bestående af hhv. n og m personer fra hver sin population. Vi ønsker at beskrive fordelingen af et givet antropometrisk mål for en population, der består af p% fra den første population og (100-p)% fra den anden population. betegne målene for personerne i de to grup- Lad x1, x2,..., x og y y y n 1, 2,..., m per. Sæt x 1 + + x x = n og y = n y + y 1 m m. Sæt endvidere s ( x x) + + ( xn x) = n 1 2 1 x 2 2 og s ( y y) + + ( ym y) = m-1 2 1 y 2 2. Middelværdien for den sammensatte population er beregnet som M p 100 p = x + y, 100 100 og standardafvigelsen er beregnet som 44
2 2 100 p 2 ( s + ( x M ) ) + s + ( y M ) 2 ( ) p s = x y. 100 100 Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet, som faktisk er et approksimativt (tilnærmet) prædiktionsinterval, er beregnet som M ± 1, 96s. For 0 < q < 100 beregnes q%-fraktilen på følgende måde: Lad z( 1), z( 2 ),..., z betegne de ordnede værdier af (n+m) x 1, x2,..., xn, y1, y2,..., ym således at z( 1) z( 2) z (n+m). Vælg j q som det mindste j 1,...n + m }, som opfylder at { antal i' er så x 100 n z 100 p antal k' er så y + 100 m z p i ( j) k ( j) q%-fraktilen defineres som z j ). ( q q 100. Eksempel Ryglængdefordelingen blandt danske, 20-29-årige, kvindelige lønmodtagere ønskes beskrevet. Med udgangspunkt i ryglængdefordelingen blandt kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret, samt andelen af arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget blandt danske, kvindelige lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe. Lad x1,..., x24 betegne ryglængdemålene for de 24 kvinder mellem 20 og 29 år, som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres som ensidigt gentaget. Der gælder at x = 410 og s = x 30, 1. Lad endvidere y1,..., y20 betegne ryglængdemålene for de 20 kvinder mellem 20 og 29 år, som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres som varieret. Der gælder at y 409 og s = 21, 8. = y Blandt de 20-29-årige kvinder i undersøgelsen Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95 havde 29,8% arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget. Middelværdien for den sammensatte population bliver derfor og standardafvigelsen bliver 0,298 410 + 0,702 409 = 409, 2 2 2 ( 30,1 + ( 410 409) ) + 0,702 21,8 + ( 409 409) 45 2 ( ) = 25 0,298. Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet bliver