Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og indsatsprogrammer Ex.: Marin indsats
Miljømålsloven Aktivitets- og tidsplan AKTIVITET TIDSPLAN HØRING -Basisanalyse 2004-2006 -Overvågningsprogram 2006-2007 -Arbejdsprogram December 2006 Høring 6 måneder -Idéfase -Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver -Udkast til Vandplan og Natura- 2000 planer med indsatsprogram -Endelige vandplaner og Natura 2000 planer med indsatsprogram -Forslag til kommunale handleplaner Juni 2007 Oktober 2008 (Januar 2010) December 2008- (Oktober 2010-) December 2009 (efterår 2011) Juni 2010 (ca. forår 2012) Indkaldelse af ideer 6 måneder Forhøring Høring 6 måneder Høring 8 uger -Endelige kommunale handleplaner -Iværksættelse af foranstaltninger December 2010 (ca. medio 2012) Senest december 2012 (vandplan) -Opfyldelse af miljømål Senest december 2015
Status of adoption of RBMPs in Europe still progress needed RBMP adopted (20) Consultation finalised, awaiting adoption (3 CY, DK, SI) Consultation on-going or not started (4) BE, ES : RBMP available part of the respective country, consultation partly ongoing and consultation partly not started depending on the region/rbd EL, PT no consultations have started
Status for høringsprocessen Høring i to etaper: 8 ugers forhøring af kommuner, regioner og statslige myndigheder i foråret 2010 Offentlig høring i 6 mdr. om alle emner. Afsluttet 6. april 2011. - 3.660 høringssvar fordelt på overordnede emner (310) samt generelle tekniske og lokale emner.
De 23 vandplaner Hovedoplande I, 1 De 23 Vandplaner: Afgrænsning: -17 åbne kyststrækninger -74 fjorde/lukkede vandområder -638 søer > 5 ha -296 søer<5ha -27.000 km vandløb -385 grundvandsforekomster I, 2 I, 3 III,1 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 2 I, 13 II, 1 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6
Grøn Vækst I -aftalen af 16. juni 2009 Grøn Vækst aftalen skal sikre: - Et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse - En moderne og konkurrencedygtig landbrugsog fødevareproduktion
Vandplanernes indsatsprogram (Grøn Vækst aftalen I og II) Landbrugsrelateret indsats: - 19.000 tons kvælstof af hensyn til kystvandene 9.000 tons generelle og målrettede virkemidler 10.000 tons (udvalg om den fremadrettede kvælstofregulering) - 210 tons fosfor (af hensyn til søerne) - Fysiske forbedringer på udvalgte strækninger af op til 7.300 km vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af spærringer og rørlægninger Ikke landbrugsrelateret: - Indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse - Indsats over for regnbetingede overløb + renseanlæg
Grøn Vækst aftalen - Virkemiddeltyper Der arbejdes med to typer virkemidler: - Generelle virkemidler indarbejdes i eksisterende reguleringer, f.eks. randzoner og regler om jordbearbejdning i visse perioder. - Målrettede virkemidler gennemføres ved konkrete projekter på udvalgte lokaliteter, f.eks.: - Vådområder - Ådale - Forbedring af fysiske forhold i vandløb - Punktkildeindsats
Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler - næringsstoffer Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler - Ændring af gødningsnormsystem 1.000 t N - Ingen jordbearbejdning i efteråret 110.000 ha 740 t N 20 t P - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i 15.000 ha 230 t N visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne 50.000 ha 690 t N marker - 10 m randzoner 53.400 ha 2.560 t N 160 t P Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder 140.000 ha 1.950 t N - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse 10.000 ha 1.130 t N - Ådale/vådområder til fosforfjernelse 3.000 ha 30 t P - Omsættelige kvælstofkvoter (i udvalg!) 10.000 t N Ialt 18.300 t N* 210 t P * + 700 t N/år (synergi fra primært ophør vandløbsvedligeholdelse )
Grøn Vækst II og Kvælstofudvalget - Målsætningen om 19.000 tons står fast men opdeling i 9.000 tons i vandplanerne og 10.000 tons, som går i udvalg - Der igangsættes et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af landet - Analysen handler bl.a. om omsættelige kvælstofkvoter og alternative virkemidler - Analysen skal omfatte en omverdensanalyse (andre lande) - Udvalget skal afrapportere i 2011
Landsdækkende arbejdsgrupper - Spildevand (bedre datagrundlag, udkantshensyn) - Vandløb (konsekvenser af vedligehold etc.) - Vandindvinding i Hovedstadsområdet (nyt virkemiddel etc.) - Markvanding (usikkerhed om beregningsmetode) - Sørestaurering (ny viden) - Arbejdsgruppe om ålegræs - Arbejdsgruppe om havne og slusefjorde - Arbejdsgruppe under FM s Kvælstofudvalg vedrørende baseline
Inddeling i tilstandsklasser - Ålegræs s dybdegrænse Ålegræs er det kvalitetselement som i første planperiode primært er anvendt til tilstandsvurdering og vurdering af indsatsbehov i kystvande Referencetilstand Referencetilstand Miljømål Tilstandsklasser Høj God Moderat Miljømål Ålegræs: (EU-interkalibreret) God tilstand = max 26% afvigelse fra referencetilstand Ringe Dårlig Miljømålet er opfyldt når den økologiske tilstand er God eller Høj
Ålegræs som biologisk kvalitetselement Overbegroning med trådalger Iltsvind/svovlbrinte frigivelse fra bunden
Referencetilstand og baggrund og miljømål for miljømål Historiske kilder fra omkring år 1900 Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år 1890-1930) observationer af ålegræs
Laurentius-relationen Laurentius, lnz = - 0,755 ln (TN) + 6,039 Data Laurentius linie 16 Ålegræs dybdegrænse (m) 14 12 10 8 6 4 2 0 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 TN (µg TN/l)
Arbejdsgruppens konklusioner (1) - Ålegræs som indikator for økologisk tilstand - Ålegræs er en vigtig og anvendelig indikator for økologisk tilstand i danske fjorde og kystvande. - Ålegræs er fra naturens side den alt dominerende blomsterplante i danske fjorde og kystvande, hvorfor det iht. Vandrammedirektivet også er nødvendigt at anvende den som kvalitetselement. - Udbredte bestande af ålegræs er afgørende vigtige for de marine økosystemer, idet de har høj produktivitet, stabiliserer økosystemerne og virker som næringsstoffiltre. - Ålegræsudbredelsen er afhængig af næringsstofbelastningen, bundforhold og andre faktorer som f.eks. fiskeri, fjernelse af stenrev mv.
Arbejdsgruppens konklusioner (4) - Muligheder for forbedring af værktøjet - Behov for frem mod næste planperiode at udvikle et forvaltningsværktøj, som indeholder både ålegræs og andre kvalitetselementer (klorofyl, makroalger, bundfauna). - Værktøjet skal inddrage ålegræssets systemeffekt som næringssaltfilter i fjorde og kystvande. - En nedbringelse af usikkerheden på opgørelse af indsatsbehovet vil fordre en betydelig indsats til udvikling af forvaltningsværktøjer i samspil med mere avancerede modeller.
N-udledning 130.000 t N/år Vandplanernes kvælstofindsats NPO, VMP I Bæredygtigt landbrug VMP II 64.000 t N/år Baseline (3.250 t N/år) VRD (9.000 t N/år*) N-udledning ved målopfyldelse (God økologisk tilstand) 51.750 t N/år Usikkerhed 1980-90 2001-2005 2015 År * Der er pt. besluttet virkemidler for 9000 t N/år. 10.000 t N/år behandles pt. i Kvælstofudvalg
Udvikling i kvælstofoverskud i dansk landbrug 1900-2006 N surplus Kvælstofoverskud 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1900/01 1903/04 1906/07 1909/10 1912/13 1915/16 1918/19 1921/22 1924/25 1927/28 1930/31 1933/34 1936/37 1939/40 1942/43 1945/46 1948/49 1951/52 1954/55 1957/58 1960/61 1963/64 1966/67 1969/70 1972/73 1975/76 1978/79 1981/82 1984/85 1987/88 1990/91 1993/94 1996/97 1999/00 2002/03 2005/06 kg N pr. ha
V1, V2 og V3 -områder
Planer i forhøring med fordeling af indsats på 19.000 t N på oplande. I høringsudgaverne er alene 9.000 t N fordelt på de 23 oplande.
Tak for opmærksomheden! Overvågningsstationer i EU