LOKALPLAN 08-069 ERHVERVSOMRÅDE RØRDALSVEJ / TRANHOLMVEJ AALBORG ØST Tranholmvej Rørdalsvej Nord AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2005
Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Lokalplanen er udarbejdet af Sven Allan Jensen as i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra luften i nordlig retning.
Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...11 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...14 Servitutter...15 Lokalplanbestemmelser Indledning...17 1. Formål...18 2. Område og zonestatus...18 3. Arealanvendelse...18 4. Udstykning...19 5. Bebyggelsens placering og omfang...19 6. Bebyggelsens udseende...19 7. Ubebyggede arealer...20 8. Veje, stier og parkering...21 9. Tekniske anlæg...22 10. Miljø...22 11. Grundejerforening...22 12. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug...23 13. Lokalplan og byplanvedtægt...23 14. Servitutter...23 15. Retsvirkninger...26 Vedtagelse...27 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...29 Støj fra erhverv, Bilag B *...33 Parkeringsnormer, Bilag F *...35 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune
Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 5.41 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5
Redegørelse Nord Erhverv Limfjorden Rørdalsvej Tranholmvej Aalborg Østhavn Kolonihaver Fredskov Renseanlæg Øst Erhverv Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:10.000. Luftfoto optaget 2002. Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet med udgangspunkt i et ønske om at højne kvaliteten af området i forhold til den gældende lokalplan, både planmæssigt og bygningsmæssigt. En anden baggrund for igangsættelsen af lokalplanlægningen er en beslutning om at profilere nogle af kommunens mest attraktive erhvervsområder i en international database, hvor virksomheder med bestemte lokaliseringsønsker kan søge efter egnede placeringer. Området har en god trafikal placering i forhold til motorvejen og det øvrige overordnede vejnet, Østhaven og godsbanen til havneindustrien. Området ligger også i tæt tilknytning til de mange virksomheder og brancher i de omgivende erhvervsområder, bl.a. Aalborg Havn, Nordjysk Transportcenter og Nordjysk Containerterminal. Endelig ligger Aalborg Universitet og NOVI's mange IT-virksomhe- Oktober 2005 7
Redegørelse der inden for kort afstand. Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt erhvervsområde, der i videst mulig udstrækning tilgodeser de lokaliseringsønsker, som virksomheder med fokus på især infrastruktur, transport og miljømæssigt "albuerum" måtte have. Lokalplanområdet er opdelt i tre delområder - A, B og C - med bl.a. varieret synlighed, grundstørrelse og miljøklasser, der tilsammen muliggør indpasning af et bredt udsnit af virksomheder. Facadegrundene langs Tranholmvej og Rørdalsvej (delområde A) ligger meget synligt og er derfor velegnede til publikumsorienterede erhvervstyper, herunder engroshandel og lagervirksomhed med begrænset detailsalg. Af samme årsag er der i planen stillet særlige krav til den visuelle karakter i dette delområde. I delområde B, der dels ligger længere væk fra kolonihaveområdet "Jørgen Berthelsens Minde", og dels ligger mere "skjult" i forhold til de overordnede veje, er det derimod muligt at indpasse de lidt mere "miljøtunge" erhvervstyper, som ikke stiller samme krav til synlighed. Område C er bufferzone for Renseanlæg Øst. Endelig skal planen sikre, at friarealerne på grundene langs Tranholmvej og Rørdalsvej gives et grønt og åbent præg. Lokalplanområdet ligger i tæt tilknytning til industrien på Østhavnen, der er ét af Aalborgs primære områder for havneindustri. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aalborg, i tilknytning til industriområdet i Østhavnen og de øvrige erhvervsarealer øst for Tranholmvej. Området er på ca. 32 ha. og ligger i byzone. Som det ses på luftfotoet side 7, er området ubebygget bortset fra to erhvervsejendomme i den østlige del. Hovedparten af området henligger som opdyrket landbrugsjord. Terrænet er fladt. De eksisterende ejendomme har vejadgang fra Rørdalsvej, der afgrænser lokalplanområdet mod nordøst. Tværs gennem området forløber endvidere en markvej. Tranholmvej udgør områdets grænse mod nordvest. Endelig berøres området af to højspændingsledninger med et forløb som vist på Bilag 2. Lokalplanområdets omgivelser Nørresundby Dampvaskeri ligger i lokalplanområdet. Umiddelbart sydøst for lokalplanområdet ligger Renseanlæg Øst, og mod sydvest grænser området op til et grønt område med fredskov, jf. luftfotoet side 7. I sydvestlig retning, men på den modsatte side af 8 Oktober 2005
Redegørelse Kertemindevej Rørdalsvej Tranholmvej N Illustrationsskitse - forslag til disponering, bebyggelse, vejforsyning, beplantning mv. i lokalplanområdet. Tranholmvej, ligger kolonihaveområdet "Jørgen Berthelsens Minde". Mod nordvest grænser lokalplanområdet op til en blanding af landbrugs- og erhvervsarealer, der bl.a. rummer en transformerstation. Det samme er tilfældet i nordøstlig retning, hvor der tilsvarende ligger erhvervsarealer side om side med opdyrkede arealer. På sigt forventes erhvervområdet i Aalborg Øst at blive fuldt udbygget som ét af de primære erhvervsområder i Aalborg Kommune. Lokalplanens indhold Området er fortrinsvist tiltænkt erhvervstyper, som efterspørger en placering i tæt tilknytning til den overordnede infrastruktur samt det brede udbud af transport- og distributionsfaciliteter, som netop findes i Østhavnen. Aktuelle erhvervstyper er mellemstore og større produktions- og serviceerhverv som engroshandel, transport- og lagervirksomhed, værksteder og industri - altså en forholdsvis bred vifte af erhvervstyper. Området er opdelt i delområde A, B og C. Oktober 2005 9
Redegørelse Delområde A - facadegrundene langs vejene - er således tiltænkt de mest "publikumsorienterede" erhvervstyper, fx engroshandel og lagervirksomhed med et mindre detailsalg. Delområde B er derimod beregnet til de lidt tungere erhvervstyper, som ikke på samme måde har brug for en synlig placering, men mere "albuerum" miljømæssigt set. Af miljømæssige årsager - bl.a. støj fra trafik og erhverv - må der ikke placeres boliger i området, men i delområde A kan der indpasses kontorer i tilknytning til virksomhederne. Minimumsgrundstørrelsen er fastsat til 4.000 m 2 i delområde A og 2.500 m 2 i delområde B. Der kan opføres ca. 56.000 m 2 bebyggelse i delområde A og ca. 60.000 m 2 i delområde B med en bebyggelsesprocent på 50. Bygningshøjden er fastsat til højst 10 m. Af hensyn til den lidt "tungere" karakter af virksomhederne i delområde B kan enkelte bygningsdele her gives en højde på op til 15 m, hvis det er nødvendigt for produktion eller drift. For delområde A, der har en meget synlig placering ud mod Tranholmvej og Rørdalsvej, er der stillet specifikke krav til bebyggelsen angående materialer og farver, men dog inden for et bredt spænd, så kreativitet og nytænkning kan få lov at udfolde sig. I delområde B er der derimod ikke - bl.a. af hensyn til områdets beliggenhed og virksomhedernes karakter - stillet specifikke krav til bebyggelsens udformning. Det er kommunens håb, at bygherrerne alligevel vil ofre opmærksomhed på arkitektur og materialevalg, så omgivelserne oplever hele lokalplanområdet som attraktivt og af god kvalitet. For at understrege vigtigheden af dette indeholder lokalplanen detaljerede bestemmelser for skiltning, reklamering og udstilling i området. Da lokalplanområdet henvender sig til et forholdsvist bredt udsnit af erhvervstyper, både mht. størrelse og karakter, kan området - bygningsmæssigt N Kertemindevej Rørdalsvej Tranholmvej Illustrationsskitse - disponering af området med den tværgående adgangsvej set fra Tranholmvej. Bemærk det grønne område med fredskov mod syd. 10 Oktober 2005
Redegørelse set - få et noget blandet udtryk. Af den grund er der i stedet lagt vægt på at sikre en "grøn" visuel sammenbinding af området, hvor grønne zoner, beplantningsbælter og vejtræer er de primære elementer. De grønne zoner fordeler sig dels som en 25 m bred byggefri zone ved facadegrundene langs Tranholmvej og Rørdalsvej, dels som et 55 m bred tværgående zone, der følger et tidligere ledningstracée for højspænding. Begge zoner skal fremtræde med græs og spredte træer/buske. Den tværgående grønne zone skal endvidere tjene som det primære parkeringsområde for de syd for beliggende virksomheder. Parkeringen skal hovedsageligt indrettes som mindre P-felter omkranset af lav beplantning, fx bøgepur. Beplantningsbælterne skal rumopdele området og gives en afskærmende karakter, så oplag, parkering o.l. bag bebyggelsen ikke fremtræder så synligt. En højde på ca. 12 m skal endvidere sikre, at beplantningsbælterne er markante elementer i områdets grønne struktur. Endelig skal delstrækninger af de interne adgangsveje markeres med en forholdsvis høj allébeplantning, som ligeledes skal være med til at understrege de gennemgående grønne træk. Lokalplanområdet forudsættes vejbetjent fra Tranholmvej og evt. Rørdalsvej, som vist på Bilag 2 og 3. Inden for området etableres en central adgangsvej med en sløjfe. Den centrale adgangsvej er placeret parallelt med det tidligere omtalte - nu nedlagte - ledningstracée i den sydlige del af lokalplanområdet. Endelig udlægges der areal til en offentlig sti gennem området, som skal sikre forbindelse mellem erhvervsområderne på havnen og erhvervsområderne mod syd. Illustrationsskitse - indretning og beplantning af den byggefri zone mod Rørdalsvej og Tranholmvej. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, der for Aalborg Kommunes vedkommende er fastlagt som en 3 km bred bræmme langs Limfjorden. Hensigten med lovbestemmelsen om kystnærhedszonen er, at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne - specielt på de åbne kyststrækninger - til det nødvendige samt sikre at de anlæg, som har behov for en kystnær placering indpasses, så kystlandskabet påvirkes mindst muligt. For bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der derfor oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8½ m anføres en begrundelse for den større højde. Lokalplanområdet ligger i direkte tilknytning til erhvervsområderne på Østhavnen, herunder Grønlandshavnen. Områderne er forbeholdt tungere industri og rummer overvejende større erhvervsbygninger med en bygningshøjde på 10-30 m. Lokalplanområdet tænkes udbygget med relaterede erhvervstyper, hvor en bygningshøjde på mere end 8,5 m er af afgørende betydning for virksomheder- Oktober 2005 11
Redegørelse nes produktion og drift. Lokalplanområdet vil således ikke adskille sig fra naboområderne mht. bebyggelsens omfang og højde, og derfor kan området betragtes som en naturlig forlængelse af de eksisterende erhvervsområder på Aalborg Østhavn. På den baggrund vurderes det, at ny bebyggelse i området, der ligger ca. 600 m bag ved kystlinien, ikke vil få negativ indvirkning på kystlandskabet. Regionplan 2001 Den nordvestlige del af lokalplanområdet er, som vist på Bilag 2, omfattet af en konsekvenszone omkring Nordjyllandsværket, der i regionplanen har status som en virksomhed med særlige beliggenhedskrav. Arealer inden for konsekvenszonen kan ikke anvendes til forureningsfølsomme formål som boliger, sommerhuse, kolonihaver, institutioner o.l. Da lokalplanen udlægger området til erhvervsformål er der overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Den østlige del af lokalplanområdet er omfattet af bufferzone omkring Renseanlæg Øst. Der skal sikres en afstand på mindst 200 m for anvendelser, der er følsomme over for støj-, støv- og lugtgener. Omkring affaldsforbrændingsanlæg og affaldsdeponeringsanlæg skal ligeledes sikres en bufferzone på 500 m for forureningsfølsomme anvendelser. De nævnte afstandskrav kan undtagelsesvis fraviges efter en konkret vurdering. I dette tilfælde er bufferzonen efter en konkret vurdering sat til 250 m. Der udlægges slam og sand fra renseanlæggene på de hertil miljøgodkendte naborarealer, og for øjeblikket diskuteres i amtslig regi, om udlægning af slam og sand på arealerne svarer til et affaldsdeponeringsanlæg. Aalborg Havn har udarbejdet en skitse til en udviklingsplan for Østhavnen, herunder en udvidelse af transportcentret. Udvidelsen af transportcentret kan berøre lokalplanområdet i form af nye vejanlæg, såfremt Tranholmvej og Rørdalsvej vælges som nogle af de primære adgangsveje til centret. Lokalplanområdets anvendelse til erhvervsformål stemmer i øvrigt overens med udviklingsplanen for Østhavnen. Der er p.t. ved at blive udarbejdet en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for udviklingsplanen og transportcentret, og efterfølgende offentliggøres et debatoplæg. Debatoplægget forventes udgivet i slutningen af 2004. Efter debatfasen igangsættes udarbejdelsen af et tillæg til regionplanen og først herefter forventes udviklingsplanen optaget i regionplanlægningen. Kommuneplanen Det planmæssige grundlag for udarbejdelsen af lokalplanen er kommuneplanen, der angiver retningslinierne for den fremtidige udvikling i bl.a. Aalborg Øst. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede mål for Østhavnen. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 5.4.3.I2, Aalborg Øst Industri Nord. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet lokalplanen medtager den sydlige "snip" af området (del af delområde A) under delområde B, der er omfattet af andre rammebestemmelser, bl.a. mht. bygningshøjde og grundstørrelse. Endvidere giver lokalplanen mulighed for at etablerer lagerhaller, der er større end 300 m 2 inden for delområde A, hvilket er i uoverensstemmelse med rammerne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen, se Bilag 1. Kommuneplantillæg 5.41 ventes vedtaget samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Lokalplan 08-018 12 Oktober 2005
Redegørelse Den nyetablerede 2 x 400 kv- masterække, der berører den sydlige del af lokalplanområdet - omend i begrænset omfang. Hovedparten af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 08-018, "Østhavnen", der blev udarbejdet for at sikre havnen fortsatte udviklingsmuligheder. Lokalplan 08-018 blev vedtaget af Aalborg Byråd i 1984. Med den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan 08-018 inden for lokalplanområdet. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes p.t. kun af en kollektiv busforbindelse, linie 39 (Østhavnen). Der er stoppesteder på både Tranholmvej og Rørdalsvej. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Lokalplanområdet skal separatkloakeres. 150 kv-masterækken langs med Rørdalsvej, der inden for det kommende år planlægges nedtaget og kabellagt. Overfladevand fra lokalplanområdet skal ledes til ny offentlig ledning med afledning til grøft ("åben spildevandsledning") ved Renseanlæg Øst, inden udløb til Romdrup Å. Inden afledning fra lokalplanområdet skal overfladevandet forsinkes i bassiner (fortrinsvis rørbassin). Separat spildevand fra lokalplanområdet skal ledes til den afskærende ledning fra Aalborg Øst til Renseanlæg Øst. Denne ledning passerer lokalplanområdet. Renseanlæg Øst Som vist på Bilag 2 berøres lokalplanområdet af en 250 m bufferzone omkring Renseanlæg Øst. Inden for bufferzonen kan det være uhensigtsmæssigt at etablere bebyggelse pga. lugt- og støjgener, ligesom eventuelle naboer kan være uhensigtsmæssige for den nuværende og fremtidige drift af renseanlægget. Aalborg Havn og Aalborg Kommune har siden 2003 været i dialog omkring et mageskifte af arealer ifm. udvidelsen af transportcentret i Aalborg Øst. Mageskiftet omfatter bl.a. offentlige - endnu ikke udnyttede - arealer umiddelbart vest og sydvest for renseanlægget, dvs. inden for lokalplanområdet. Arealerne ligger inden for den ønskede bufferzone. Luftledningsanlæg Oktober 2005 13
Redegørelse Som vist på Bilag 2 berøres lokalplanområdet af højspændingsledninger (heraf en ny 2x400 kvmasterække og en eksisterende 150 kv-masterække). Ledningsnettet er en del af ELTRA's primære forsyningsnet, der transporterer el fra Nordjyllandsværket til den øvrige del af Jylland og Fyn. Den sydlige 2x400 kv-masterække (Gistrup NVV) blev etableret medio 2004, som et led i renoveringen/ oprydningen af højspændingsnettet. Masterækken drives i første omgang som én 400 kv-ledning og én 150 kv-ledning. Deklarationsbredden for ledningstracéet (400 kv) er 55 m symmetrisk placeret omkring masterækkens centerlinie. Inden for denne zone må der ikke etableres bebyggelse eller høje oplag. Den eksisterende 150 kv- masterække er en del af ledningstracéet Ådalen-Gistrup-Aalborg Øst, der ejes og drives af NV Net. Ifølge oplysninger fra NV Net nedtages og kabellægges forbindelsen i 2005). Jordforurening På matr. nr. 2r og 2l, Uttrup, Aalborg Jorder, er der foregået aktiviteter der kan have givet anledning til jordforurening. Amtet har endnu ikke taget stilling til kortlægning i henhold til Jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Status for kortlægningen kan fås ved henvendelse til Nordjyllands Amt, Grundvandskontoret. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til byrådet senest 4 uger før jordflytningen finder sted. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, der ikke er beskrevet i kortlægningen, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. Renovation Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lign. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem med 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst belastende. Til hver klasse er der knyttet en anbefalet minimumsafstand mellem aktiviteten og nærmeste forureningsfølsomme nabo, fx en bolig. (Se mere i Bilag A, Erhvervskategorier). Klassificeringen i Bilag A er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en aktivitet kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker ud fra en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lov- 14 Oktober 2005
Redegørelse lige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt, og i sådanne tilfælde vil der blive foretaget en miljøvurdering. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret nogle tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Servitutterne er nærmere omtalt under lokalplanens punkt 14. Illustrationsskitse Oktober 2005 15
Redegørelse 16 Oktober 2005
Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Oktober 2005 17
Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at lokalplanområdet kan anvendes til erhverv, 1.2 at området i særlig grad er attraktivt for virksomheder, der lægger vægt på den nærhed til infrastruktur, transport- og distributionsfaciliteter samt den miljømæssige "rummelighed", som områdets placering giver, 1.3 at området fremtræder som en visuel helhed, der er bundet sammen af beplantning og "grønne strøg", herunder at de ubebyggede arealer langs med Tranholmvej og Rørdalsvej fremtræder åbne og grønne, 1.4 at området kan vejbetjenes fra Tranholmvej og Rørdalsvej, og 1.5 en stiforbindelse gennem området. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Uttrup, Aalborg Jorder 2l, 2n, 2r, del af 2ad og del af 2am, samt alle parceller, der efter den 06.10.2004 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. Området er på ca. 32 ha. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B og C, som vist på Bilag 1, Matrikelkort og Bilag 2, Arealanvendelse. 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Benzinsalg Trykkerier Tekniske anlæg Engroshandel o.l., herunder lagervirksomhed med mindre detailsalg *. Transport o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Større industri Anvendelserne er specificeret i Bilag A. * Der kan max. indrettes butiksareal svarende til 10 % af virksomhedens bruttoetageareal, dog højst 250 m 2. Der kan kun forhandles udvalgsvarer. Miljøklassificeringen fremgår af punkt 10.1. 3.2 Anvendelse, delområde B Trykkerier Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. (kun containerplads, garageanlæg o.l.) Værksteder o.l. Mindre industri Større industri Anvendelserne er specificeret i Bilag A. Miljøklassificeringen fremgår af punkt 10.1. 3.3 Anvendelse, delområde C Området skal anvendes til bufferzone for Renseanlæg Øst. De eksisterende virksomheder kan fort- 18 Oktober 2005
Planbestemmelser sætte som hidtil. Ved salg kan virksomhederne anvendes til tilsvarende, ikke forureningsfølsomme formål, som kan harmonere med naboejendommens anvendelse som renseanlæg. 3.4 Hele lokalplanområdet Inden for området kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg primært til områdets forsyning. 3.5 Bufferzone delområde A og B Inden for den på Bilag 2 mod nordvest viste bufferzone fra Nordjyllandsværket, må der ikke etableres forureningsfølsomme anvendelser. 4. Udstykning 4.1 Delområde A Inden for delområde A må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 4.000 m 2. Bestemmelsen gælder ikke ved udstykning til tekniske anlæg som fx transformer, pumpestation og regnvandsbassin. 4.2 Delområde B Inden for delområde B må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 2.500 m 2. Bestemmelsen gælder ikke ved udstykning til tekniske anlæg som fx transformer, pumpestation og regnvandsbassin. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering, delområde A Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger må ikke placeres nærmere vejskel til Tranholmvej og Rørdalsvej end 25 m og nærmere end 5 m til øvrige veje. Bebyggelse skal endvidere holde en afstand til stiskel på min. 2,5 m. Bebyggelse mod Tranholmvej og Rørdalsvej samt mod adgangsvejen skal placeres med facade i de på Bilag 2 viste byggelinier. 5.2 Bebyggelsens placering, delområde B Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger må ikke placeres nærmere vejskel end 5 m. Bebyggelse skal endvidere holde en afstand til stiskel på min. 2,5 m. Langs med adgangsvejen skal bebyggelse placeres med facade i de på Bilag 2 viste byggelinier (18,5 m fra vejmidte). 5.3 Bebyggelsens omfang, delområde A Bebygget areal højst 50 % Rumfang højst 3 m 3 /m 2 Bygningshøjde max. 10 m i forhold til det omgivende terræn. Skorstene kan opføres i nødvendig højde. Inden for delområdet kan opføres bebyggelse svarende til 56.000 m 2. 5.4 Bebyggelsens omfang, delområde B og C Bebygget areal højst 50 % Rumfang højst 3 m 3 /m 2 Bygningshøjde max. 10 m i forhold til det omgivende terræn. Dog kan enkelte bygningsdele opføres i en højde på op til 15 m, hvis det skønnes nødvendigt for virksomhedens indretning og drift. Skorstene kan opføres i nødvendig højde. Inden for delområde B kan opføres bebyggelse svarende til 60.000 m 2. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Tage Tage skal dækkes med tagpap, tagfolie o.l. eller metalplade. Tage må ikke dækkes med reflekterende materialer. Dog kan mindre tagpartier eller tage på mindre bygningsdele udføres i glas. Der kan opsættes solfangere eller solcelleanlæg såfremt de integreres i bygningens arkitektoniske udtryk. Oktober 2005 19
Planbestemmelser 6.2. Generelle bestemmelser, delområde A På grund af områdets synlige placering lægges der vægt på, at bebyggelsen i delområdet fremtræder med en høj arkitektonisk standard og med et nutidigt formsprog. Bebyggelse på grundene mod Tranholmvej og Rørdalsvej skal udformes med en åben og udadvendt karakter mod de nævnte veje. Udvendige tekniske installationer, fx ventilationsanlæg, skal indgå bevidst som arkitektoniske elementer i bebyggelsen. 6.3. Facader, delområde A Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal fremtræde med facader i beton - rå, malet eller overfladebehandlet - ædeltræ, glas, stål, skærmtegl, aluminium, kobber eller anden metalpladebeklædning i en høj kvalitet og med en høj detaljeringsgrad. Der må dog ikke - ud over glas - anvendes reflekterende facadematerialer. Endelig kan facader fremtræde i teglsten, der står blank, pudset eller vandskuret. Udvendige bygningssider, herunder vinduer, døre og lignende mindre bygningsdele skal fortrinsvist fremtræde i materialernes naturlige farver, i dæmpede jordfarver, hvid, sort eller grå. Bygningssider må således ikke fremtræde i stærke eller selvlysende farver. Idet der ikke må anvendes blanke og reflekterende facadematerialer menes der typer af metalpladebeklædning, der patinerer inden for en kort årrække. 6.4. Mindre bygninger, delområde A Mindre bygninger skal fremtræde i materialernes naturlige farver eller i hvid eller sort. Til tagdækning skal anvendes tagpap. Endvidere skal bebyggelsen arkitektonisk set fremtræde i harmoni med den øvrige bebyggelse. 6.5. Generelle bestemmelser, delområde B Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal udformes, så der arkitektonisk, materiale- og farvemæssigt sikres en god helhedsvirkning i forhold til eksisterende bebyggelse og omgivelserne i øvrigt. 6.6. Mindre bygninger, delområde B Mindre bygninger skal arkitektonisk, materiale- og farvemæssigt fremtræde i harmoni med den øvrige bebyggelse. Til inspiration henvises til Aalborg Kommunes pjece "Smukkere erhvervsområder" fra 1998. Her gives bl.a. råd og vejledning om erhvervsbygningers udseende, tekniske installationer, materialer, farver mv. 6.7. Ny bebyggelse, delområde C Ny bebyggelse på de eksisterende, bebyggede ejendomme skal tilpasses de eksisterende bygninger med materialer og farver. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Generelle bestemmelser Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende og være vedligeholdte. Arealet mellem vej og byggelinie, herunder den 25 m byggelinie langs Tranholmvej og Rørdalsvej, må ikke anvendes til parkering, udstilling eller oplag, men skal fremtræde grønne som beskrevet under punkt 7.2. 7.2 Beplantning Den 25 m brede byggefri zone mod Tranholmvej og Rørdalsvej (jf. Bilag 2) skal fremtræde som et åbent grønt område uden hegn med græsbund samt grupper af højstammede træer suppleret med lav buskbeplantning (fx bøgepur eller lignende). Trægrupperne skal placeres i et stramt mønster, fx som cirkelslag. Øvrige forarealer skal fremtræde med græs. 20 Oktober 2005
Planbestemmelser Skel til nabogrunde skal markeres med høje, levende hegn, der placeres inden for den på Bilag 2 viste beplantningsgrænse (45 m fra vejmidte). For at opnå den ønskede afskærmende effekt mellem områdets ejendomme skal de levende hegn fremtræde i tætte rækker af seljerøn, evt. suppleret med trådhegn. Langs den på Bilag 2 viste adgangsvej skal der på de udvalgte strækninger etableres allétræer i form af gråpopler. Træerne placeres i rækker med en indbyrdes afstand på 10-15 m. Langs område C's vestlige grænse skal endvidere etableres et 20 m bredt beplantningsbælte som vist i princippet på Bilag 2. 7.3 Udendørs opholdsarealer Der skal udlægges areal til udendørs ophold for den enkelte virksomheds ansatte. Opholdsarealer skal fremtræde grønne og placeres inden for de på Bilag 2 viste byggelinier. 7.4 Udendørs oplag Udendørs oplag skal placeres inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bygninger. 7.5 Udendørs udstilling Eventuelle udendørs udstillinger af varer og produkter skal fremtræde med en passende orden og systematik, fx i harmoniske rækker eller grupper. Udstillinger må placeres i den byggefri 25 m zone og må ikke virke dominerende eller ødelæggende for helhedsindtrykket af området. 7.6 Skilte På bygningernes facade kan der opsættes skilte med virksomhedens navn og bomærke. Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses bygningens karakter, og der skal være "luft" omkring skiltene, så man kan se at de sidder på en mur. Der må højst opsættes facadeskilte på to bygningssider ved hver virksomhed. På hver grund må endvidere opsættes ét fritstående skilt, hvor højden fastsættes i forhold til bygningshøjden. Der kan endvidere opsættes mindre henvisningsskilte (max. 0,8 m høje). Skilte - både facade- og fritstående skilte - skal respektere det øvrige farvevalg på bebyggelsen og må således ikke fremtræde i stærke eller selvlysende farver. Til inspiration henvises til Aalborg Kommunes pjece "Smukkere erhvervsområder" fra 1998. Her gives bl.a. råd og vejledning om skilte, udstillinger og belysning i erhvervsområder. 7.7 Reklameflag Der må ikke opstilles reklameflag inden for lokalplanområdet. 7.8 Hegn Hegning i skel må kun fremtræde som levende hegn (evt. suppleret med trådhegn). Øvrige hegn inden for lokalplanområdet må kun fremtræde som tætte træhegnegn i sort, grå eller træets naturfarve og må ikke virke dominerende i forhold til helhedsindtrykket af området. 7.9 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse, må der inden for området ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 m uden tilladelse fra Aalborg Kommune. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Vejadgang til lokalplanområdet kan ske fra Tranholmvej og Rørdalsvej som vist i princippet på Bilag 2. Der udlægges areal til adgangsveje som vist på Bilag 2. Adgangsvejene udlægges i 17 meters bredde og anlægges i 7 meters bredde. Oktober 2005 21
Planbestemmelser Såfremt Tranholmvej og Rørdalsvej fortsat skal være nogle af de primære vejforbindelser til Aalborg Østhavn og det udvidede transportcenter, vil det af kapacitetsmæssige årsager være nødvendigt at ændre krydset Tranholmvej/Rørdalsvej. På Bilag 3 er vist et forslag til en fremtidig krydsudformning. En eventuel anden krydsudformning vil få yderligere arealmæssige konsekvenser for området. 8.2 Krydset Tranholmvej/Rørdalsvej Krydset Tranholmvej/Rørdalsvej skal ombygges. Linieføringen er ikke fastlagt, men lokalplanens bestemmelser om byggelinie og beplantningsgrænse skal tilpasses, så afstandene nævnt i punkt 5.1 og 7.2 opretholdes. 8.3 Stier Der udlægges areal til en stiforbindelse i en bredde på 5 m og med en placering som vist i princippet på Bilag 2 og 3. 8.4 Parkering Inden for området skal der som minimum udlægges areal til parkering svarende til de i Bilag F vejledende normer. Større parkeringsarealer skal opdeles af beplantning. Inden for området er det hensigten, at parkering etableres bag bebyggelsen samt afskærmet af de levende hegn. Dette gælder dog ikke virksomhederne i den sydlige del af området. Her er det hensigten, at den tværgående grønne zone skal anvendes til parkering i form af parkeringsfelter omgivet af lav beplantning. 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse skal separatkloakeres. Overfladevand fra lokalplanområdet skal inden afledning til offentlig kloak forsinkes i bassin, således at der maksimalt afledes 1 l/s pr. ha. med en overbelastningsfrekvens på n = 1/5. Opmærksomheden henledes på, at der i lokalplanområdet er tinglyst offentlige kloakledninger over privat areal, jf. 14. Ledningernes beliggenhed fremgår af de endeligt tinglyste dokumenter. 9.3 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativ. 9.4 Ledningsanlæg Alle kabler, herunder el-, telefon og TV-kabler, skal fremføres under terræn. 9.5 Belysning Inden for området må der ikke opsættes belysning - fx af skilte, udstillinger mv. - der virker generende for trafikanter, nabovirksomheder mv. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens delområde A må kun etableres virksomheder i miljøklasse 2-4, se Bilag A. Inden for lokalplanens delområde B og C må kun etableres virksomheder i miljøklasse 3-6, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Endvidere ligger Renseanlæg øst umiddelbart øst for lokalplanområdet, og det har en miljøklassificering på 6-7, hvorfor der inden for en afstand på 250 m herfra ikke må etableres anvendelser, der er følsomme over for støj-, støv- og lugt, jf. punkt 3.4. 22 Oktober 2005
Planbestemmelser 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Inden for lokalplanområdet skal oprettes en grundejerforening til varetagelse af grundejernes fælles opgaver. Der er medlemspligt for alle grundejere i området. 11.2 Grundejerforeningens opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af veje og stier, herunder afvanding af veje og stier frem til offentlige regnvandsledninger og belysning. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. 11.3 Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1. Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. 12.2. Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisninger. 12.3. Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt 8.4. 12.4. Beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de ubebyggede arealer er indrettet og tilplantet som nævnt under punkt 7.2 og 7.3. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan 08-018 Når nærværende lokalplan 08-069 er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, ophæves lokalplan 08-018, "Østhavnen", tinglyst den 07.09.1984 inden for lokalplanens område. 14. Servitutter Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejderne: Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:26.11.1965 Vedr.: Forbud mod cementproduktion og mod at åbne kridt- og lergrave i industrielt øjemed. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:16.02.1968 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:01.09.1972 Vedr.: Ledningssytem m. brønde og afløbsgrøfter, prioritet forud for pantegæld. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:02.04.1986 Vedr.: Fjernvarmeanlæg, forsynings- og afløbsledninger mv. Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:21.12.1987 Vedr.: Bebyggelse, benyttelse, salg mv. Oktober 2005 23
Planbestemmelser Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:18.05.1989 Vedr.: Adgangsareal til grøft. Matr.nr. 2r, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:03.04.2000 Vedr.: Naturgas/anlæg mv. Matr.nr. 2l, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:18.04.1995 Vedr.: Forsynings-/afløbsledninger, vejareal mv. Matr.nr. 2am, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:26.07.1955 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger m.v. Matr.nr. 2am, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:26.11.1965 Vedr.: Forbud mod cementproduktion og mod at åbne kridt- og lergrave i industrielt øjemed. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Matr.nr. 2am, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:20.10.1988 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Matr.nr. 2am, Uttrup, Aalborg Jorder Dato:09.06.2004 Vedr.: Luftledningsanlæg og master m.m. Påtaleberettiget: ELTRA. Dato:30.12.1931 Vedr.: Færdselsret mv. Dato:10.06.1936 Vedr.: Færdselsret, hegn, hegnsmur mv. Dato:26.07.1955 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:28.10.1955 Vedr.: Færdselsret mv. Dato:17.05.1956 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:03.06.1960 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:03.06.1960 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:03.06.1960 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:03.06.1960 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:03.06.1960 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. 24 Oktober 2005
Planbestemmelser Dato:26.11.1965 Vedr.: Forbud mod cementproduktion mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:13.07.1967 Vedr.: Færdselsret mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:12.09.1967 Vedr.: Færdselsret mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:16.02.1968 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:25.10.1971 Vedr.: Oversigt mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:19.11.1971 Vedr.: Master mv. Påtaleberettiget: ELTRA Dato:09.06.1972 Vedr.: Master mv. Påtaleberettiget: ELTRA Dato:19.11.1971 Vedr.: Master, forsynings- og afløbsledn. mv. Påtaleberettiget: ELTRA, Aalborg Kommune. Dato:01.09.1972 Vedr.: Fosynings- og afløbsledninger, brønd mv. Dato:02.12.1974 Vedr.: Forbud mod cementproduktion mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:26.01.1977 Vedr.: Slamledning m. kabler mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:28.06.1977 Vedr.: Højspænding mv. Påtaleberettiget: ELTRA Dato:02.04.1986 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:01.04.1987 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:07.04.1988 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger, forbud mod bebyggelse mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune? Dato:20.10.1988 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:25.10.1988 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:02.02.1989 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Oktober 2005 25
Planbestemmelser?? Dato:20.10.1989 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:22.11.1993 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:18.04.1995 Vedr.: Vej, forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:17.09.1996 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:21.12.1998 Vedr.: Lyslederkabel Påtaleberettiget:? Dato:06.04.2000 Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. Dato:09.06.2004 Vedr.: Luftledningsanlæg, master mv. Påtaleberettiget: ELTRA Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, der er vist på Bilag 2, er korrekte. 15. Retsvirkninger Lokalplanen (varige retsvirkninger) 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 26 Oktober 2005
Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Akademiingeniør Oktober 2005 27
Tinglysning 28 Oktober 2005
Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Herudover findes der en række virksomheder og Oktober 2005 29
Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Renseanlæg 5-6 Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Containerplads 4-5 Garageanlæg 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 30 Oktober 2005
Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Oktober 2005 31