Udviklingsstrategi baseret på profilskoler



Relaterede dokumenter
Udviklings- og handleplan for Randersgades Skole-International Profilskole RG-International Profile School, Copenhagen

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Notat om profilskoler i Ishøj Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:45 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

MADKUNDSKABSPULJEN - ANSØGNINGSKRITERIER

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr effektiviseringsforslag. Dokumentnr

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

PRÆSENTATION AF CENTRET

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Evaluering af profilskolekoncept

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Stillings- og personprofil Skoleleder

Evaluering af profilskolekonceptet i Københavns Kommune

Uddannelsesplan for Læsø Skole

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Praktik. Generelt om din praktik

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler

Børne- og Ungdomsudvalget

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Børne- og Ungdomsudvalget

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

1) fra Husum Skole 2) fra Katrinedals Skole

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Uddannelsesplan Klarup skole

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Partnerskabsaftale om Periodevise valgfag

Notat om økonomiske konsekvenser af lockouten for lærerne i april 2013 for enheder i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Som opfølgning på udvalgspunkt "Læreres trivsel og stress" den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre for:

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Hastrupskolens uddannelsesplan

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Dialogbaseret aftale mellem

SAMARBEJDSPROJEKT LIND SKOLE OG HERNING BILLEDSKOLE

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Ansøgning om status som naturfaglig profilskole

Stillings- og personprofil Skoleleder

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Strategi for Folkeskole

Vi er som privatskole ikke underlagt den nye skolereform og kan derfor helt selv bestemme, hvordan vi planlægger skoledag og hele skoleår.

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Årsplan for Humlebæk skole

Årsag til overførselsanmodningen (8) X Tilskud Midlerne kan jf. brev fra UVM af bruges i perioden

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Udvalget skal tage stilling til, om forslag til skoledistriktsændringer 2014/15 skal sendes i høring.

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

- i Københavns Kommune

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Sagsnr Bilag 4 - budgettildelinger. Dokumentnr

Uddannelsesplan for Klostermarksskolen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

ØKONOMIUDVALGET REFERAT. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal. 6. Frisættelse af institutioner ( ) 1

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018

Skema til selvevaluering

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

VELKOMMEN. Søholmskolen

Faglighed og trivsel hænger nøje sammen og er en høj prioriteret indsats. Det skaber et godt skole liv.

Skolens formål er, inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler, og udfra et grundtvigsk livssyn:

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

Transkript:

Udviklingsstrategi baseret på profilskoler www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE BUF 27. April 2011

Central - decentral Kvalitetssikringskoncept Kompetenceudvikling, netværk og forskningstilknytning støtter skolerne Faglige satsninger Udviklingsdynamoen tilbage til skolerne 2 27. april 2011

Profilskoler hvorfor? Profilskolerne skal fungere som faglige dynamoer for de øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau i København. Forældre med særlige interesser får dermed et alternativ til profilerede privatskoler. En profilskole får mulighed for at rekruttere dygtige og ambitiøse nye lærere. Samtidig sikres spændende udviklingsmiljøer, der kan fastholde lærerne i København. Skoler, der ønsker denne status, ansøger herom, når profilskoler udbydes. Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, hvem der får status af profilskole, ud fra forvaltningens faglig vurdering af ansøgerne Profilskolerne skal opfylde nogle generelle og fagspecifikke certificeringskrav, og de skal gen-certificeres hvert tredje år. Certificeringskravene fremgår af de næste fem slides 3 27. april 2011

Intensive eksterne relationer Skolen skal indgå i eksterne samarbejdsrelationer i forhold til erhvervsliv, uddannelses- eller kulturinstitutioner, og de skal aktivt bruge kommunens netbaseret portal til at synliggøre deres projekter og til at etablere kontakter til omverdenen. Portalen er tilgængelig på www.kk.dk/profilskoler 4 27. april 2011

Praktikudvikling Skolen skal fungere som praktikskole og have et højt niveau for denne del af sin virksomhed. Det er således et krav, at et tilstrækkeligt antal praktiklærere er uddannet, og at skolen indgår i et fagdidaktisk udviklingsprojekt omfattende praktiklærere, tilknyttede seminarielærere og lærerstuderende i praktik. 5 27. april 2011

Forskningsbaseret udvikling Skolen skal have forskningstilknytning, og som almenpædagogisk foregangsskole med en faglig profil være hjemsted for udvikling af nye kommunikationsformer, metoder og undervisningsmaterialer. Skolen skal således understøtte den samlede skoleudvikling i kommunen og inden for profilområdet anvise veje til at styrke rummelighed og inklusion. 6 27. april 2011

Inspiration for lærere udefra Skolen skal tilbyde lærere fra andre skoler (og evt. seminarier) perioder med job-swop og kortere kurser og på anden vis synliggøre sin virksomhed, ligesom skolen skal være åben for anvendelse af gæstelærere fra profilens fagområde. 7 27. april 2011

Inspiration for elever udefra Elever fra andre skoler skal kunne komme på kurser eller praktiklignede ophold, og de skal kunne trække på de ressourcer i form af udstyr, lærerkræfter eller særlige lokaler eller udeområder, som profilskolen kan stille til rådighed. 8 27. april 2011

Profilskoler i København Følgende skoler er udpeget som profilskoler i København med opgaver i forhold til alle kommunens skoler Utterslev Skole, Københavns naturfaglige profilskole Sønderbro Skole, Københavns musisk-kreative profilskole Randersgades Skole, Københavns internationale profilskole. Amager Fælled Skole, Københavns sundhedspædagogiske profilskole Bellahøj Skole, Københavns idrætsprofilskole. Husum Skole, Københavns matematisk-naturfaglige profilskole Dertil kommer en skole, som afventer endelig status som profilskole: Ørestad Skole, virtuel-æstetisk profilskole 9 27. april 2011

Partnerskoler For at støtte implementeringen er der til profilskolerne knyttet en række partnerskoler, der på udvalgte områder enten samarbejder med profilskolen om løsning af certificeringsopgaven eller selvstændigt overtager visse af disse opgaver Partnerskolerne får således del i profilskolebudgettet 10 27. april 2011

Lokale profilskoler De første profilskoler er kommunale profilskoler med opgaver for hele kommunen. Det overvejes nu at supplerer disse skoler med lokale profilskoler, der kun er forpligtet på 1. At arbejde engageret på det valgte profilområde 2. At indgå i lokale bredere funderede udviklingsprojekter (kvarterløft, lokal innovativ byplanlægning etc.) 3. At indgå som partnerskoler til eksisterende kommunal profilskoler 11 27. april 2011

Gencertificering Januar-februar 2012 (efter tre års virke) skal tre af de kommunale profilskoler gencertificeres. Det indebærer At skolerne på grundlag af de registrerede projekter og andre tiltag (dem som har dannet udgangspunkt for budgettildeling) redegør for, hvordan disse tiltag har bidraget til opfyldelse af certificerings-kravene At forvaltningen supplerer denne redegørelse med samtaler med de involverede, eksterne parter Afhængigt af udfaldet af denne gencertificering er der følgende muligheder: 1. Skolen overgår til fase 2, hvor skolen får en årlig udmelding og først efter yderligere tre år skal gencertificeres 2. Skolen fortsætter i fase 1, hvor de enkelte projekter skal godkendes og tildeles budget centralt. 3. Skolen overgår til at blive en lokal profilskole. 12 27. april 2011

Forslag til økonomi for kommunale profilskoler Kommunale profilskoler (udgifter i tusind kroner) Fase 1 (opstart) Etablering (drift) 1.000 1.000 1.000 Fase 2 (afhængigt af gen-certificering [1] År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Etablering (anlæg) 1.000 1.000 0 Kommunale certificeringsopgaver (drift) 500 1.000 1.500 1.500 1.500 1.500 Samlet udgift pr. profilskole [2] 2.500 3.000 2.500 1.500 1.500 1.500 [1] De tre kommunale profilskoler fra 2009 skal evalueres og gen-certificeres foråret 2012 [2] Der er her tale om en reduktion på ca. 25 % i forhold til nuværende profilskolers budgetter 13 27. april 2011

Forslag til økonomi for lokale profilskoler Lokale profilskoler (udgifter i tusind kroner) Treårig bevilling År 1 År 2 År 3 Etablering (drift) 300 700 500 Etablering (anlæg) 1.000 1.000 0 Samlet udgift pr. profilskole 1.300 1.700 500 14 27. april 2011

Evaluering Hele projektet bliver evalueret foråret 2012. Allerede nu kan følgende erfaringer ekstraheres: Projektet kræver lokalt en stærk, ledelsesinvolveret styring Netværk mellem igangsatte profilskoler er meget produktivt Involvering af partnerskoler kræver stærk, central supervision Det er vanskeligt at involvere de øvrige skoler i kommunen Profilskoler opfattes som en spændende arbejdsmark for forskere, og det er ret let at etablere eksterne relationer til erhvervsliv og kulturinstitutioner Projektet har høj politisk status 15 27. april 2011

Yderligere informationer og kontakt Portal: www.kk.dk/profilskoler Projektleder: Claus Detlef, cldetl@buf.kk.dk 3366 4369 PS Ud over profilskoler fungere tre skoler, der er udviklingsdynamoer for udskolingen, på lignende vilkår 16 27. april 2011