Notat om profilskoler i Ishøj Kommune

Transkript

1 Center for Børn og Undervisning Notat om profilskoler i Ishøj Kommune Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Afsnit 1. Forskellige modeller for profilskoler... 4 Formål med profilskoler... 4 Eksempler på skoleprofiler... 4 Andre kendte profilskolemodeller... 5 Afsnit 2. Arbejdsgruppens forslag til, hvordan Ishøj Kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden... 6 Baggrund... 6 Ansøgning og godkendelse modeller for profilskoler i Ishøj Kommune... 7 Model 1. Den udgiftsneutrale profilskole... 7 Model 2. Den mellemstore model, hvor skolerne tilføres mellem og kr.7 Model 3: Den store model, hvor skolerne tilføres mellem og kr Økonomi... 8 Bevillingshorisont... 8 Økonomisk scenarier... 9 BILAG 1: Kommissorium for oplæg vedrørende etablering af profilskoler BILAG 2: Certificering / ansøgningsskema Side 2

3 Indledning I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at Der arbejdes på, at kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Til dette formål er der etableret en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra Center for Børn og Undervisning (CBU) samt repræsentanter fra skoleledelserne 1. Formålet med arbejdsgruppens arbejde er, at undersøge og analysere forskellige modeller for profilskoler, samt at udarbejde forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Grundlaget for arbejdsgruppens arbejde er beskrevet i vedlagte kommissorium (bilag 1). Arbejdsgruppen har afholdt 3 arbejdsmøder, hvor kommissoriet er blevet drøftet og hvor hovedpunkterne til et oplæg er blevet besluttet. Imellem disse møder har konsulenter i CBU arbejdet videre med at eksplicitere oplægget. Derudover har dele af arbejdsgruppen i december og januar besøgt tre københavnske profilskoler, Randersgade Skole (international sprogprofil), Bellahøj Skole (bevægelsesprofil med eliteidræts overbygning) og Utterslev Skole (naturfaglig profil). Diverse publikationer og dokumenter fra andre kommuner (bl.a. København, Greve og Århus) har indgået som inspirations- og vidensmateriale. Dette notat består af to afsnit. Første afsnit beskriver forskellige modeller for profilskoler og den viden og de indtryk, som arbejdsgruppen har indsamlet. I andet afsnit beskrives arbejdsgruppens forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. 1 Arbejdsgruppen har bestået af konsulenterne Marianne Gjelstrup, Mona Engelbrecht og Peter Jensen, og fra skoleledelserne har Ole Hvidkjær (Vibeholmskolen), Lars Halmø (Ishøj Skole), Erhard Hjerting (Ishøjgård), Poul Laursen (Vejlebroskolen), Jette Rasmussen (Gildbroskolen), Kristian Evendt (Strandgårdskolen) og Helle Jensen (Vejlebroskolen) medvirket Side 3

4 Afsnit 1. Forskellige modeller for profilskoler Formål med profilskoler En profilskole er en almindelig folkeskole under folkeskoleloven, som følger den obligatoriske fagrække og Fælles Mål med vægt på en særlig faglig profil. Profilskoler etableres med forskellige formål, hvor især to optræder hyppigt, men ikke nødvendigvis samtidigt: a. Kommunale profilskoler med et kollektivt fokus. Det kollektive fokus på skolens profil skal tjene som løftestang for udvikling af et tidssvarende, ofte globalt orienteret skolevæsen. Et eksempel er profilskoler i Københavns Kommune. Profilskolerne skal fungere som flagskibe for øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau i København. Skolerne skal kunne rekruttere dygtige og ambitiøse nye lærere og sikre spændende udviklingsmiljøer, der kan fastholde lærerne i København. Skolerne skal være praktikskoler af en særlig høj kvalitet, sikre tætte kontakter mellem københavnske skoler og omverdenen (erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner) og etablere faglig udviklingsmiljøer med forskningstilknytning. Inklusion skal være en integreret del af arbejdet på profilskolerne. b. Profilskoler der har til formål, at styrke skolens position i skoledistriktet for bl.a. at påvirke forældrenes skolevalg i profilskolens favør. Et eksempel er profilskoler i Greve Kommune: Skal man drive kommunalskole i det nordlige Greve, så må der noget ekstra til. Forældrene har en smertegrænse for, hvor mange tosprogede, der må være i klassen, så der er nødt til at være noget andet, der får dem til at vælge os (fra Fra indsigt til indsats, Greve Kommune, 2008). Arbejdsgruppen fik under skolebesøgene i København det indtryk, at begge formål kan opfyldes gennem en målrettet og systematisk udvikling af profilskolekonceptet. Især Randersgade Skole og Utterslev Skole har gennemgået en markant faglig udvikling og Bellahøj Skole har bremset den tidligere elevflugt. 2 Eksempler på skoleprofiler Aktuelle eksempler på profiler: Naturfaglig profil, musisk-kreativ profil, international sprogprofil, idrætsprofil, udeskoleprofil, virtuel-æstetisk profil og maritim profil. Der er eksempler på enkelte skoler, hvor profilen eller dele af profilen er målrettet bestemte elever, f.eks. eliteidræts- og talentprofiler. Arbejdsgruppen fik under sine besøg, især på Bellahøj Skole, det indtryk, at eliteprofilen ikke hænger sammen med skolens øvrige udvikling. Som ovenstående eksempler på profiler tilkendegiver, er en profilskole kendetegnet ved, at en bredere faglig/tværfaglig dimension kendetegner den samlede undervisning på skolen. F.eks. den internationale profil, hvor al undervisning som ambition har en international og dermed fremmedsprogsorienteret dimension. Eller udeskoleprofilen der i alle fag indtænker verden uden for skolen som undervisningsrum og undervisningsmateriale. 2 Arbejdsgruppen har ikke haft adgang til egentlige evalueringer af kommunernes profilskoler Side 4

5 Andre kendte profilskolemodeller Lokale profilskoler (Københavns Kommune) Lokale profilskoler er meget lig de kommunale profilskoler, men udvikles uden forpligtelsen til at involvere eksterne samarbejdspartnere, involvere forskning og fungere som modelskole for hele kommunen. Udskolingsdynamoer (Københavns Kommune) Udskolingsdynamoer er skoler med fokus på klassetrin, som skal udvikle en undervisning, der reflekterer de unges kultur, anvender moderne og alderssvarende læringsformer og tilgodeser elevernes forskellige behov. Centralt står øget brug af holddannelse, etablering af erhvervsklasser og øget brug af virksomhedspraktik. Eksempel Ny Vesterbro Skole. Bæredygtige skoler/klimaskoler (Københavns Kommune) Skoler der har fokus på klimavenlige løsninger på det tekniske område og udvikling af bæredygtig adfærd. Eksempel Guldberg Skole. Eliteprofiler (flere kommuner) Folkeskoler med eliteprofiler er oftest kendt for at arbejde med udvikling af særligt talentfulde elevers kompetencer, f.eks. inden for idræt, musik eller sang. Skolerne bliver kendt i omverdenen for netop disse elever. Eksempel elitepigekoret på Hobro Søndre Skole Side 5

6 Afsnit 2. Arbejdsgruppens forslag til, hvordan Ishøj Kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden Baggrund Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at de kommunale skoler i Ishøj grundlæggende set drives godt og effektivt, og at der ikke er de store behov for at påvirke forældrenes skolevalg inden for rammerne af frit skolevalg. Kommunen har ikke skoler, der er lukningstruede, som følge af elevflugt. Det er arbejdsgruppen opfattelse, at det formål, der kan beskrives som det kollektive fokus på skolens profil, der tjener som løftestang for udvikling af en tidssvarende, ofte globalt orienteret skole, er relevant for Ishøj Kommune. Arbejdsgruppen kan på grundlag af skolebesøgene opstille nogle karakteristika for de besøgte skoler: En strategisk afklaret og handlekraftig ledelse, som formidler visionen om, hvor skolen er om 3 til 5 år og som formulerer delmål for medarbejderne Ledelsen giver medarbejderne opmærksomhed ved hyppige besøg i klasserne Forventning om ejerskab og involvering fra hele medarbejdergruppen Ledelsen opmuntrer innovative tanker og ideer og er lydhør over for alle dele af medarbejderne, også dem der måske har det vanskeligt med de nye tiltag Skolen anvender tidssvarende design, f.eks. digitaliseret undervisning. Profilskolerne skal rumme muligheder og tilbud til alle elever. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at eliteprofilen (i hvert fald på nuværende tidspunkt) ikke er tilstrækkelig rummelig. Og der har i Ishøj Kommune ikke været udtrykt noget ønske eller ide om, at en profilskole skulle indeholde en elitedimension. For det samlede skolevæsen er formålet med profilskoletanken at være løftestang for skoleudvikling. For nogle skoler kan det være et sekundært formål at påvirke forældrenes skolevalg. Ansøgning og godkendelse Arbejdsgruppen foreslår, at det er Børne- og Undervisningsudvalget, der beslutter om en skole kan få status som profilskole. Ansøgning om at blive profilskole udarbejdes af den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen. Ansøgningen sendes til Center for Børn og Undervisning (CBU). På baggrund af ansøgningen vurderer CBU om skolen lever op til de opstillede krav og mål og udarbejder indstilling til udvalget. En ansøgning om at blive profilskole skal indeholde: En beskrivelse af profilen Formål, mål og resultatkrav Tidsangivelse for implementering og målopfyldelse Side 6

7 En beskrivelse af, hvordan skolen vil imødekomme de opstillede certificeringskrav for model 2 og 3 (se beskrivelse herunder) En beskrivelse af kompetenceudvikling Samarbejdsflader (model 2 og 3, se beskrivelse herunder) Materialer og inventar Der henvises i øvrigt til vedlagte forslag til ansøgningsskema (bilag 2) Hvis arbejdet med udvikling af profilskoler skal påbegyndes i skoleåret 2013/2014, skal ansøgningerne fra skolerne behandles og besluttes i januar 2013 i Børne- og Undervisningsudvalget. Derfor skal ansøgninger være afleveret i CBU i starten af november modeller for profilskoler i Ishøj Kommune Jf. arbejdsgruppens kommissorium, skal der udarbejdes min. tre modeller med hvert sit udgiftsniveau: Model 1: En model som kan gennemføres udgiftsneutralt Model 2: En model, hvor skolerne tilføres mellem og kr. Model 3: En model, hvor skolerne tilføres mellem og kr. Model 1. Den udgiftsneutrale profilskole Vedrørende model 1 må det gælde, at enhver skole på baggrund af en beslutning i skolebestyrelsen kan vælge at profilere sig på bestemte områder i respekt for gældende love og bestemmelser og inden for rammerne af de kommunale beslutninger og bevillinger. Model 2. Model hvor skolerne tilføres mellem og kr. Arbejdsgruppen foreslår nedenstående krav til certificering af profilskoler efter model 2: En profilskole er et tilbud til alle elever på skolen Den omfatter alle klassetrin og præger skolens samlede kultur Skolen optager elever efter de gældende regler om distriktsskoler og frit skolevalg Profilskolen involverer alle ansatte på skolen Der er ingen lovgivningsmæssige forhindringer, dvs. intet behov for dispensationer I ansøgningen redegør skolen fyldestgørende for udviklingsarbejdet mål, resultatkrav og tidslinjer Denne model vil ikke indeholde forpligtigelser for skolen til at indgå i eksternt samarbejde med andre skoler i Ishøj Kommune, virksomheder og andre lokale institutioner. Skolen er således kun forpligtet på egen udvikling. Model 3: Mode, hvor skolerne tilføres mellem og kr. Arbejdsgruppen foreslår nedenstående krav til certificering af profilskoler efter model 3: Side 7

8 En profilskole er et tilbud til alle elever på skolen Den omfatter alle klassetrin og præger skolens samlede kultur Skolen optager elever efter de gældende regler om distriktsskoler og frit skolevalg Profilskolen involverer alle ansatte på skolen Der er ingen lovgivningsmæssige forhindringer, dvs. intet behov for dispensationer Skolen er åben over for omverdenen og har et globalt perspektiv I ansøgningen redegør skolen fyldestgørende for udviklingsarbejdet mål, resultatkrav og tidslinjer Model 3 indeholder en forpligtigelse til vidensdeling og bearbejdelse sammen med kommunens øvrige skoler til gavn for det fælles skolevæsen. Det vil endvidere blive betragtet som en styrkelse af den enkelte profilskole, hvis der indgår et samarbejde med andre eksterne samarbejdspartnere. Økonomi Det er et gennemgående træk ved de profilskoler, som arbejdsgruppen har fået kendskab til er, at der er en etableringsfase (typisk 3 år), en evalueringsfase (efter de 3 år) og en videreførelsesfase. Der er forskellig økonomi forbundet med disse faser. Økonomien i etableringsfasen er afledt af de mål, der er formuleret for det enkelte profilskoleprojekt. Her kan typisk indgå mål for: Anlægsudgifter, Personalets kompetenceudvikling, Ledelsesmæssig oprustning (tovholderfunktion), Materialeanskaffelser. Økonomien i videreførelsesfasen er driftsmidler til fastholdelse af personalets kompetencer, evt. tovholderfunktion og materialevedligeholdelse. Begrænset økonomi i forhold til København og Greve De tænkte økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for beskrivelsen af de tre modeller jf. arbejdsgruppens kommissorium, er markant mindre end de tilsvarende i både Københavns kommune og Greve kommune. Disse kommuner arbejder med årlige bevillinger, som er tre til fire gange højere. Det har især betydning for skolernes mulighed for materialeanskaffelser (f.eks. computere til eleverne) og mulighederne for eksternt samarbejde med f.eks. lokale virksomheder, professionshøjskoler og andre skoler (herunder i andre lande). Bevillingshorisont Arbejdsgruppen foreslår en bevillingshorisont svarende til den, der er kendt fra profilskoler i København og i Greve: Tre år + to år: Arbejdsgruppen foreslår en 5 årig garantiperiode, hvor skolen er sikret økonomi til arbejdet med udvikling af profilen. Dog skal skolen efter 3 år igennem en gencertifi Side 8

9 cering, hvor skolen godtgør, at den har nået de mål der er sat op for skolen i forbindelse med profilen, og hvor den fremlægger en 2 årsplan for skolens videre arbejde med profilen. Skolen garanteres i en tre-årige periode årligt enten kr. eller 1. million kr. afhængigt af om det er model 2 eller 3. Herefter skal skolen gencertificeres for at kunne få adgang til en toårig vedligeholdelsesbevilling. Afgørelsen om gencertificering træffes i Børne- og Undervisningsudvalget. Udvalget kan gøre gencertificering afhængig af ændringer i skolens målsætninger for profilskolen. Såfremt skolen gencertificeres skal der i den efterfølgende to-årige periode være en to årig vedligeholdelsesbevilling på / kr. årligt pr projekt. Denne økonomiske struktur er lagt ned over profilskolerne i erkendelse af, at markante forandringer i skoleudvikling tager tid. Forandringer skal følges konsekvent op med en plan for kompetenceudvikling, skolens organisation og implementering af metoder og didaktisk tænkning, således at profilen kan blive tydelig og virksom i hele skolens virksomhed. Hertil kommer, at der skal være økonomi til at sikre det nødvendige udstyr, materialer og inventar til profilen. Endelig må der sikres økonomi til den løbende kompetenceudvikling i forhold til nyansatte og i forhold til nye initiativer. Økonomiske scenarier Arbejdsgruppen har opstillet nedenstående økonomiske scenarier for profilskoler i Ishøj. De har følgende forudsætninger lagt ned over sig: At alle skoler i Ishøj bliver profilskoler enten samtidig eller successivt over en årrække At alle skoler enten er model 2 eller model 3 skoler. Alle 5 folkeskoler starter samtidig År 1 År 2 År 3 År 4 og fremover Model Model Successiv indførelse af profilskoler: En skole pr. år model 2 Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 I alt pr. år År År År År År År År År 8 og fremover Successiv indførelse af profilskoler: En skole pr. år model 3 Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 I alt pr. år Side 9

10 År År År År År År År År 8 og fremover Der kan endvidere tænkes i modeller, hvor ovenstående kombineres på forskellige måder. f.eks.: Ishøj har en eller to skoler, som er profilskoler efter model 2 og en til tre skoler efter model 3. Arbejdsgruppen foreslår, at det overvejes om bevillingen til en profilskole kan gradueres efter profilens natur og omkostningstyngde. Skolernes samlede bevilling må dog ikke overstige det samlede bevilgede beløb til profilskoler Side 10

11 BILAG 1: Kommissorium for oplæg vedrørende etablering af profilskoler I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at Der arbejdes på, at kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Formål Formålet med arbejdet er: At undersøge og analysere forskellige modeller for profilskoler At udarbejde forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden Opgavebeskrivelse Der etableres en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra CBU samt repræsentanter fra skoleledelserne, som får til opgave: At undersøge og analysere forskellige modeller for profilskoler, herunder indhold, samarbejdsflader, organisering og økonomi. Der udarbejdes min. tre modeller med hvert sit udgiftsniveau: 1. En lille model som kan gennemføres udgiftsneutral 2. En mellemstor model, hvor skolerne tilføres mellem kr. 3. En stor model, hvor skolerne tilføres mellem kr. at udarbejde forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Forslaget skal indeholde: en beskrivelse af, forskellige former for profilskoler herunder lokale og kommunale profilskoler samt eksempler på mulige profiler et forslag til hvordan skolerne etableres som profilskoler i Ishøj kommune, herunder form, organisering og proces et forslag til ansøgningsprocedure og certificeringskrav Tidsplan Arbejdsgruppens oplæg afleveres til og drøftes med centerchefen ultimo april 2011 Forslaget behandles i Børne- og Undervisningsudvalget i maj 2012 Projektejer Centerchefen for Børn og Undervisning. Deltager løbende i arbejdsgruppens møder, når tovholderne og/eller Centerchefen finder det Nødvendigt. Tovholdere Marianne Gjelstrup og Mona Engelbrecht Tovholderen giver jævnligt tilbagemelding til centerchefen om hvordan arbejdet skrider frem Side 11

12 Øvrige deltagere En ledelsesrepræsentant fra hver af folkeskolerne. Vælges på skoleledermødet i januar Repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning Andre personer med viden om profilskoler eller viden om særlige profiler som kan kvalificere arbejdet kan indgå adhoc Side 12

13 BILAG 2: Certificering / ansøgningsskema Som ansøgningsskema skal SMTTE- modellen anvendes. Ét bud på en systematik SMTTE - modellen Sammenhæng baggrund, forudsætninger Mål ønsket tilstand Tiltag handlinger Tegn sanseindtryk Evaluering registrering, vurdering Vejledning: Skemaet indeholder områder ansøgningen skal indeholde Man kan selv tilføje andre områder i hver del af SMTTE Delområderne der beskrives skal relatere til profilen Man skal kunne følge delområderne hele vejen gennem SMTTE skemaet Tidsplanen fremgår hvor det giver mening Økonomidelen beskrives i et selvstændigt punkt Man kan ansøge om fortsættelse efter 3 år. Det vil ske med en fornyet beskrivelse. Ansøgningsskema: Skolens navn: Titel på profil: Angiv model (2, 3) Overordnet formål Overordnet mål Side 13

14 SAMMENHÆNG (BAGGRUND, FORUDSÆTNINGER): Område Profilen / indhold Kompetenceudvikling Samarbejdsflader (internt model 2 / eksternt for model 3) Materialer / inventar MÅL (HVAD VIL VI?): Område Profilen / indhold Herunder milepæle Kompetenceudvikling Samarbejdsflader (internt model 2 / eksternt model 3) Materialer / inventar Implementering TEGN (HVAD SKAL VI REGISTRERE?): Område Profilen / indhold Herunder milepæle Kompetenceudvikling Samarbejdsflader (internt model 2 / eksternt model 3) Materialer / inventar Implementering Side 14

15 TILTAG (HVAD SKAL SKABE ÆNDRINGER?): Område Profilen / indhold Herunder milepæle Kompetenceudvikling Samarbejdsflader (internt model 2 / eksternt model 3) Materialer / inventar Implementering EVALUERING (både kvalitativ samt kvantitativ) angiv hvordan samt hvornår Område Profilen / indhold Herunder milepæle Kompetenceudvikling Samarbejdsflader (internt model 2 / eksternt model 3) Materialer / inventar Implementering ØKONOMI: Ansøgt beløb Uddybet økonomi: skal angive indhold samt tidsplan: Dato: Underskrift: Side 15