Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for



Relaterede dokumenter
Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Social ulighed i kræftbehandling

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Social ulighed i kræftoverlevelse

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Cancerregisteret 1996

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Cancerregisteret 1995

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Nøgletal for kræft august 2008

Kost, livsstil og tarmkræft

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Kost og kræft - sandheder og myter

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Kræftepidemiologi. Figur 1

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

God forebyggelsesadfærd november Undgå kræft i arbejdet som brandmand

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Landslægeembedets årsberetning 2016

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

HMS Konference, maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Hvad gør alkohol for dig?

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

Overlevelse for danske kræftpatienter

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Præsentationen I dag

Kræftoverlevelse i Danmark

Natarbejde og brystkræft

Kræftoverlevelse i Danmark

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

Kræftoverlevelse i Danmark

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Transkript:

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Disposition Hvad er kræft? Hvordan vurderes om en påvirkning er kræftfremkaldende? International Agency for Research on Cancer (IARC), WHO IARC s vurdering af brandfolk (2007) Hvad er der sket efter 2007 Konklusion

Hvad er kræft (cancer)? Ukontrolleret cellevækst: Syge celler, der spreder sig Dødelig sygdom, hvis den ikke behandles Mange år fra påvirkning til (evt.) sygdom Ca. hver tredje I Danmark får diagnosen Mange forskellige sygdomme med forskellige årsager (kendte og ukendte) Årsagerne er kendte for 30-50% af alle kræftsygdomme Omkring 4-5% af kræftsygdomme skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger Voksende antal kræftsygdomme

Hvordan afgøres det om en påvirkning er kræftfremkaldende for mennesker? Baggrund: 1) Kræft i voldsom vækst 2) Dyreforsøg viser, at (visse) kemikalier er kræftfremkaldende Verdenssundhedsorganisation (WHO) etablerer International Agency for Research on Cancer (IARC) i 1965 Eksperter skal udarbejde kompendie om kræftfremkaldende kemikalier (1970) Første monografi (1972) Andre påvirkninger end kemikalier (1988) 106 bind og 952 påvirkninger vurderet til dato

International Agency for Research on Cancer (IARC/WHO) WWW.IARC.FR

Marts 2008

Hvordan vurderer IARC kræftrisiko? Alle videnskabelige undersøgelser vurderes: Påvirkningen Mennesker (epidemiologi) Dyreforsøg Biologiske mekanismer

ts 2008

Fra mistanke til dom (I) Valg af påvirkning Udvælgelse af arbejdsgruppe Eksperter ( rene og gratis ) Inviterede specialister Observatører og repræsentanter Fordeling af opgaver Vurdering af påvirkninger Dyreforsøg Epidemiologi Biologiske mekanismer Litteratursøgning IARC Eksperterne

Fra mistanke til dom (II) Skriveprocessen Før mødet Under mødet Monografimødet Arbejdsgrupperne Plenum Konklusion (konsensus) Efterkontrol Offentliggørelse Lancet Oncology Monografierne

Marts 2008

WHO s (IARC) vurdering af kræftfremkaldende påvirkninger 1972-2012 (Vol. 1-106) Gruppe Vurdering Antal 1 Kræftfremkaldende for mennesker 109 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende 65 2B Muligvis kræftfremkaldende 275 3 Ikke klassificerbar 503 952

Marts 2008

Marts 2008

Marts 2008

Brandfolk udsættes for... røg, damp og støv og andet

Langt fra al arbejdstid går med brandslukning

Hvad ved vi, at brandfolk udsættes for? Røg og gasser fra brand (f.eks. benzen, 1,4-butadien, formaldehyd, PAH) Dieseludstødning Bygningsmaterialer (asbest, kvarts) Natarbejde (døgnrytmeforstyrrelse)

Dødelighed af kræft blandt danske brandfolk Undersøgelse baseret på folketællingen i 1970 886 brandmænd 47.694 i kontrolgruppe (fysisk krævende arbejde) Dødsårsagsregistret (1970-80) 21 døde af kræft / 17,9 forventet: RR=1,2 (0.7-1.8) Lungekræft: 9/5.5: RR=1.6 (0.8 3.1) Kilde: ES Hansen, Br J Ind Med, 1990, side 805-809

32 undersøgelser af brandfolk og kræft, 2006 Kræftform Antal us. Relativ risiko Myelomatose 10 1,5 (1,2-1.9) Non-Hodgkin s sygdom 8 1,5 (1,3-1,7) Prostata 13 1,3 (1,2-1,4) Testikel 4 2,0 (1,3-3,1) Modermærke 8 1,3 (1,1-1,6) Hjerne 10 1,3 (1,1-1,5) Endetarm 19 1,3 (1,1-1,5) Mundhule og svælg 13 1,2 (1,0-1,6) Mavesæk 9 1,2 (1,0-1,4) Kilde: GK LeMasters, JOEM, 2006, side 1189-1202

LeMaster s konklusion (2006): Fund af sammenhæng mellem brandbekæmpelse og øget forekomst af bestemte kræftformer rejser det røde flag og bør føre til yderlige udvikling af komfortabelt beskyttelsesudstyr så brandfolk kan udføre deres arbejde uden konsekvenser for helbredet. Der ønskes endvidere nye undersøgelser, der bedre beskriver type og omfang af brandfolks påvirkninger

IARC: Epidemiologiske undersøgelser De sammen undersøgelser som i LeMaster s meta-analyse Plus yderligere 10 undersøgelser Svagere dokumentation for meylomatose

IARC s konklusion, 2007 I alt 42 undersøgelser Undersøgelser med ensartede resultater: Testikelkræft: RR = 1,5 (ca. 150 tilfælde) Prostatakræft: RR =1,3 (ca. 1800 tilfælde) Non-Hodgkin s : RR = 1,2 (ca. 300 tilfælde) Marts 2008

International Agency for Research on Cancer (oktober 2007) Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom) (IARC gruppe 2B) Marts 2008

Efter 2007 (I) Kræftsygelighed blandt brandmænd fra Massachussets (USA), 1987-2003 Sammenligning med politiet og andre erhvervsaktive Prostata RR = 1,0 (0,8-1,2) Testikel RR = 1,5 (0,8-3,1) Non-Hodgkin RR = 0,8 (0,3-1,9) Kilde : Kang. Am J Ind Med (2008); 51: side: 329-35

II: Kræft blandt nordiske brandfolk (NOCCA) Registerbaseret undersøgelse, primært baseret på folketællingen i 1970 Ca. 15 mill i alder 30-64 år, 16.223 brandfolk Fulgt for kræft i nationale Kilde: Demers, OEM (2012); 68, side A19-A20

Nordisk studiepopulation Land N* Folketælling Slut på opfølgning 2.0 1970 2003 3.4 1970/80/90 2005 0.1 1981 2004 2.6 1960/70/80 2003 6.8 1960/70/80/90 2005 Total 14.9 *Antal i millioner

Mistænkte kræftformer (NOCCA) Kræftform (1971-2003) Obs SIR 95% CI Mundhule 11 0,8 0,40-1,43 Svælg 19 1,0 0,60-1,57 Mave 128 1,1 0,91-1,30 Tyktarm 198 1,1 0,99-1,31 Endetarm 119 1,0 0,82-1,19 Prostate 660 1,1 1,05-1,22 Testikel 9 0,5 0,23-0,98 Modermærke 109 1,3 1,03-1,51 Hjerne 64 0,9 0,66-1,10 Non-Hodgkin s sygdom 82 1,0 0,83-1,29 Myelomatose 41 1,1 0,81-1,53 Leukæmi 56 0,9 0,71-1,22

Andre kræftformer (NOCCA) Kræftform Antal RR 95% SG Læbe 17 0,8 0,46-1,28 Spytkirtel 10 1,7 0,81-3,11 Spiserør 31 1,0 0,66-1,39 Tymdtarm 13 1,2 0,61-1,97 Lever 25 0,9 0,59-1,34 Galdeblære 18 1,5 0,86-2,29 Bugspytkirtel 87 1,2 0,94-1,45 Strube 31 1,1 0,72-1,50 Lunge 310 1.0 0,87-1,09 Lungehinde mesotheliom 17 1,6 0,90-2,48 Nyre 84 0,9 0,75-1,17 Blære 194 1,1 0,96-1,28 Skjoldbruskkirtel 17 1,3 0,75-2,05 Anden hudkræft 117 1,3 1,10-1,59

Kræftrisiko fordelt på alder 3 2,5 30-49 50-69 2 70+ 1,5 1 0,5 0 Prostate Modermærke

III: World Trade Center, NYC Kræftsygelighed er sammenlignet for brandfolk fra NYC-området der henholdsvis deltog og ikkedeltog i 11 September, samt med baggrundsbefolkningen Prostata RR : 1,2 (1,0-1,5) & 1,4 (1,1-1,8) Testikel RR : 0,9 (0,4-2,1) & 1,5 (0,9-2.8) Non-Hodgkin s RR: 1,6 (1,0-2,4) & 0,8 (0,4-1,6)

IV: Brandfolk fra Korea Kræftsygelighed for 29.438 brandfolk er sammenlignet med det forventede hos andre koreanske mænd (1996-2007) Prostata RR: 1,3 (0,6-2,5) Non-Hodgkin s RR: 1,7 (1,0-2,7) Kilde: Ahn, Am J Ind Med (2012); 55, side: 768-78

Konklusion: Fire nye studier af kræft hos brandfolk (efter IARC 2007) Giver ikke væsentlig anledning til at ændre IARC s konklusion: Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom)

Hvad ved vi om årsagerne til testikel- og prostatakræft, samt non-hodgkin s sygdom? Påvirkning Testikel Prostata Non-Hodgkin s sygdom Erhverv - - 1,3-butadien, (benzen) Tobak, alkohol, sol - - - Andet - - Radioaktiv stråling, kemoterapi, nedsat immunforsvar

Mest almindelige dokumenterede kræftfremkaldende stoffer som brandfolk Påvirkning Organ udsættes for Asbest Lunge, lungehinde, bughinde, strube, æggestokke [tyk- og endetarm, svælg, mavesæk] Benzen 1,3-Butadien Diesel udstødning Formaldehyd Leukæmi [non-hodgkin s sygdom] Leukæmi, non-hodgkin s sygdom, Hodgkin s lymfom Lunge [blære] Næsesvælg, leukæmi [næse- og bihuler] []: sandsynlig, men ikke fuldt dokumenteret

Natarbejde?

Natarbejde og kræft: sandsynlige mekanismer Natarbejde Lys om natten Faseskift Søvnforstyrrelse Epigenetik e ændringer Livsstilsændringer Melatonin Fysiologiske forstyrrelser Stress aktivering DNA methylering Alkohol, tobak Kost, fysisk aktivitet Mindre sol D-vitamin Kræftbeskyttelse Ændret udtryk af døgnrytmegener Forstyrelse af cellens funktioner Immunsystemet Stofskifteændringer Kræftbeskyt -telse Kræft

Kræftform Eksisterende undersøgelser af natarbejde og kræft Antal studier Øget risiko Ej øget risiko Bryst (kvinder) 15 12 3 Prostata 5 4 1 Tyk- og endetarm 4 3 1 Non-Hodgkin s sygdom 3 2 1

Brandbekæmpelse og Kræft: Konklusion Relativ mange undersøgelser få eller ingen gode undersøgelser Yderst kompleks påvirkning Hovedpåvirkning (PAH, benzen, formaldehyd, 1,4-butadien) stemmer ikke godt overens med det forventede (kræft i luft- og urinveje) Øget forekomst af kræft i testikel, prostata, samt non-hodgkin s sygdom Ingen sammenhæng mellem øget RR og varighed af brandbekæmpelse IARC 2B (mulig sammenhæng) Andre årsager: Tobak, alkohol, sol : ikke relevant Natarbejde? Yderligere forskningsbehov!

Ekspertgruppen, der har skrevet og opnået konsensus om rapportens konklusioner, bestod af: Aron Blair (USA), David Blask (USA), Magne Bråtveit (Norge), Thomas Brock (Tyskland), Jefferey L Burgess (USA), Giovanni Costa (Italien), Scott Davis (USA), Paul A Demers (Canada), Johnni Hansen (Danmark), Erhard Haus (USA), Philip J Landrigan (USA), Grace K LeMasters (USA), Francis Lévi (Frankrig), Franco Merletti (Italien), Christopher J Portier (USA), Eero Pukkala (Finland), Eva Schernhammer (USA), Kyle Steenland (USA), Richard G Stevens (USA), Roel Vermeulen (Holland), Tongzhang Zheng (USA) og Yong Zhu (USA). Inviterede specialister (uden stemmeret): Josephine Arendt (England), Claire Austin(Canada), John Cherrie (Skotland). Repræsentant for EU: Alicia Huici-Montagud (Luxembourg). Observatør for International Paint & Printing Ink Council: Kenneth Mundt (USA). IARC sekretariat: Andrea Altieri, Robert Baan, Lamia Benbrahim-Tallaa, Véronique Bouvard, Vincent James Cogliano, Fabrizio Giannandrea, Fatiha El Ghissassi, Yann Grosse, Julia Heck, Jane Mitchell, Nikolai Napalkov, Béatrice Secretan, Malcolm Sim, og Kurt Straif. Administrativ assistance: Sandrine Egraz, Michel Javin, Brigitte Kajo, Martine Lézère, Helene Lorenzen-Augros Efter-møde assistance: Crystal Freeman, Neela Guha Teknisk produktion af monografi: Laurent Galichet, Anne-Sophie Hameau, Sylvia Moutinho, Dorothy Russell, Jane Mitchell