Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af de to lovforslag der skal udmønte aftalen om en ny reform af beskæftigelsesindsatsen. Forinden var der den 18. juni 2014 indgået en aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Den 25. november 2014 er 15 bekendtgørelser vedrørende beskæftigelsesreformen sendt i høring. De to lovforslag forventes at blive 3. behandlet og vedtaget i Folketinget den 18. december 2014. Efterfølgende skal der udstedes nye bekendtgørelser og ændres i en række eksisterende bekendtgørelser. 1 De to lovforslag omhandler: 1. Indsatsen for den enkelte ledige og landets virksomheder. 2 2. Et nyt lovforslag som erstatter den hidtidige lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 3 Hovedparten af reformen træder i kraft den 1. januar 2015. Den 1. juli 2015 er der yderligere dele af reformen, der træder i kraft og de sidste dele af reformen træder i kraft efter juli 2015. I dette notat fokuseres der primært på lovforslaget vedr. beskæftigelsesindsatsen, men ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen vil afslutningsvis kort blive omtalt. Afslutningsvis beskrives en række overvejelser i forbindelse med implementeringen af reformen i Stevns Kommune. Hovedformål og indhold i beskæftigelsesreformen Overordnet består reformen af følgende centrale dele: 1. Et intensiveret og fælles kontaktforløb for de ledige 2. En individuel og tidlig indsats for den ledige 3. En styrket uddannelsesindsats for de ufaglærte ledige og ledige med færrest kompetencer 4. En styrkelse af virksomhedsservice og jobformidling Hovedmålet med beskæftigelsesreformen: 4 Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. 1 Beskæftigelsesreform: 15 bekendtgørelser er sendt i høring, 25. november 2014 via www.bm.dk 2 L 58 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, via www.ft.dk 3 L 59 Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., via www.ft.dk 4 Reform af beskæftigelsesindsatsen fra ord til handling, s. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, november 2014. 1

Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. Samtidig har reformen til formål at ruste den ledige til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges således, at de fleste ledige finder job på egen hånd og at systemet skal støtte dem i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med jobsøgning. Endelig skal indsatsen også tage højde for, at der er en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer. Den fremtidige beskæftigelsesindsats bygger på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen, for at sikre at den ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Afslutningsvis skal to centrale elementer i reformen for at opnå denne målsætning, i forlængelse af ovennævnte, fremhæves: Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. 1. Det intensiverede og fælles kontaktforløb - En tæt, fælles kontakt med de ledige. Det er stadigvæk jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats og a- kasserne, der holder den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler med den ledige. Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen. Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, Min plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger om den ledige. Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned, med mindre at den ledige 2

frabeder sig det. Dette er ensbetydende med at jobcentret dermed skal holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af det første halve år. A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige indenfor de første seks måneder. Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud, der skal iværksættes. Som noget nyt får den ledige selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a- kassen og for at melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan understøtte dialogen mellem medarbejderne på tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for den enkelte ledige. Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler i jobcentret. Sidst i dagpengeperioden skal ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed, fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Denne inkluderer blandt andet en supplerende samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A- kassen deltager i samtalen, med mindre at den ledige ikke ønsker det. Der gives mulighed for at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. 2. Individuel og tidlig indsats - Den enkelte ledige i centrum med en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og med udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov. Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt i beskæftigelse. Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes. De ledige der har størst behov for tilbuddene prioriteres højest. Indsatsen sættes tidligere i værk end tilfældet er i dag. Den tidlige indsats skal medvirke til at forebygge langtidsledighed. Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering. Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være 3

særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer være ekstra fokus på uddannelse. 3. Styrket uddannelsesindsats - Mere uddannelse og mere jobrettet uddannelse. Udgangspunktet for uddannelsesindsatsen er at næsten hver tredje ledige er ufaglært. Samtidig er der mange ledige, hvis uddannelse ikke længere er tidssvarende. Derfor kan uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige være afgørende for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Der indføres en ny ordning med ret til seks ugers uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvagt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse med udgangspunkt i en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser. Der oprettes regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats. De får mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed. Ledige uden uddannelse får styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering. Denne kan give dem papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået via erhvervsdeltagelse. 4. Virksomhedsservice og jobformidling styrkes - Styrket fokus på virksomhederne. Her er målet at samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Målet er derigennem at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. 4

Der etableres et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Samtidig udvikles der nye landsdækkende IT-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Målet er også at skabe en koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerende virksomhedskontakt. Endelig oprettes der et nationalt kontaktpunkt for store, landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser Implementeringen af beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a- kassernes indsatser og forudsætter at arbejdet tilrettelægges og gennemføres på nye måder for at kunne varetage de nye opgaver. Det kræver ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte jobcenter. Men centralt i denne proces står medarbejderne, der har den tætte kontakt med såvel de ledige som virksomhederne i hverdagen. Derfor er det i reformen blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle både ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Målet er at understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med reformen. Der vil blive mulighed for medarbejdere i jobcentre og a-kasser at blive uddannet i og certificeret i at bruge de nye digitale afklarings- og dialogværktøjer. Værktøjerne kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Ansvaret for og styringen af den beskæftigelsesmæssige indsats Det andet nye lovforslag, som indgår i beskæftigelsesreformen, erstatter den hidtidige lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 5 Lovens formål er at fastlægge ansvaret for organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. integrationsloven og at fastlægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås at fastholde den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet uændret. Kommunalbestyrelsen fastholder således myndighedsansvaret for den aktive 55 L 59 Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., via www.ft.dk 5

beskæftigelsesindsats i kommunerne og skal sørge for, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen. Med lovforslaget afbureaukratiseres arbejdsprocesser i kommunerne, for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger og afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser. Kommunernes virksomhedsservice styrkes, og der indføres koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Staten skal bl.a. som led i den statslige styring varetage opgaverne med at understøtte implementering i kommunerne af reformer og understøtte udvikling af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Det foreslås endvidere, at staten skal oprette et nationalt kontaktpunkt som led i det styrkede servicekoncept for virksomhederne. Som noget nyt foreslås det, at der oprettes otte regionale arbejdsmarkedsråd med partsrepræsentation, der får til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. De 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd foreslås nedlagt. Overvejelser om implementering af beskæftigelsesreformen i Stevns Kommune: Overordnet medfører implementeringen af reformen en masse udfordringer og ændringer i Arbejdsmarked, Stevns Kommune. Ændringerne vil slå igennem og påvirke: Organisatorisk og kapacitetsmæssigt i forhold til det stærkt forøgede antal samtaler Planlægningen af det tættere samarbejde og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser Sikringen af kvalitetsfyldte samtaler Sikringen af den individuelle indsats til ledige Brugen af redskabsviften, så den ledige får det/de tilbud, der er effektive Sikring af den bedst mulige understøttelse af at de ledige, der har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft. Arbejdet med at motivere ledige til uddannelse Vurderingen af hvornår og i hvilke sammenhænge at korte erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante Understøttelsen af jobformidlingen, som en kerneopgave i jobcentret Den opsøgende virksomhedskontakt Matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov Understøtte et tværkommunalt samarbejde om en koordineret virksomhedskontakt med jobcentre og a-kasser Understøtte den virksomhedsrettede indsats gennem strategisk arbejde og planer for samarbejdet med virksomhederne. Organisatorisk Estimering af volumen på intensiv indsats og samtaler for forsikrede ledige Ledige med minimum 16 måneders ledighed og ret til intensiv indsats udgør pr. 1. januar 2015, 88 personer (opgjort den 25. november 2014). 6

De skal ind til en ekstra samtale og have tilbud om en særligt aktiv indsats, som blandt andet kan bestå af tildeling af en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden, eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Estimat af stigning i antal jobsamtaler ved intensivt kontaktforløb efter 1. juli 2015 beregnet på baggrund af det nuværende antal forsikrede ledige (450) og den nuværende fordeling med 1/5 under 30 år, 1/3 under 26 ugers ledighed og 2/3 over 26 ugers ledighed. Grov beregning af minimumsindsats i forhold til kontakten med de forsikrede ledige: Nuværende minimums antal jobsamtaler pr. år: (4 x 375) + (5 x 75) = 1875 jobsamtaler (+ 1 2 ekstra aktiveringssamtaler). Estimat for det fremtidige minimums antal samtaler pr. år: 2 x (6 x 150) + 2 x (2 x 300) = 3000 jobsamtaler (+ 1 ekstra samtale pr. borger med 16 måneders ledighed). Ovenstående betyder ikke, at vi kun har/skal have henholdsvis 1800 og 3000 jobsamtaler pr. år, da jobcentret igennem et år har ansvar for kontaktforløb med alle, der tilmelder sig jobnet.dk som forsikrede ledige. (Måske dette tal kan findes i Jobindsats.dk)? Det tættere samarbejde med a-kasser og det tværkommunale samarbejde med jobcentre Den virksomhedsrettede indsats gennem strategisk arbejde og planer for samarbejdet med virksomhederne Her har Arbejdsmarked udarbejdet en Ny virksomhedsservice, som er godkendt i ØU. Virksomhedsservicen tager netop udgangspunkt i de nye krav og udfordringer som beskæftigelsesreformen stiller i forhold til samarbejdet med virksomhederne og servicen overfor virksomhederne. Økonomi Beskæftigelsesreformen vil også påvirke økonomisk. Nedenfor følger en række eksempler fra reformen som påvirker økonomien i Stevns Kommune. 1. Der ændres ikke på den samlede redskabsvifte, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. Dette er også baggrunden for, at driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. 2. 7

Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Det er jobcentret, der sammen med den enkelte ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen kan være en stor udfordring at komme tilbage på skolebænken. 3. Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Særligt indenfor fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer at der bliver skabt nye job indenfor de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund - jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. 4. Hvordan sikres den ledige en individuel indsats, når både offentlige løntilskud og tilbud om øvrige vejledning og opkvalificering fremover betyder at kommunerne fremover skal investere mere i disse tilbud? LBR nedlægges i Stevns. ØU skal beslutte om der oprettes et nyt samarbejdsorgan til erstatning for LBR. 8