MÅL OG HANDLEPLANER FOR LÆSNING 0.-9. KLASSE

MÅL OG HANDLEPLANER FOR LÆSNING 0.-9. KLASSE Skole og Undervisning / 2007

FORORD: Allerede i år 2000 i forbindelse med udviklingsprogrammet Folkeskolen år 2000 og dets fokuspunkt 3 om kundskaber og færdigheder, valgte man i Frederiksværk Kommune at udarbejde Mål og Handleplaner for læsningen i 0., 1., 2. og 3. klasse. Formålet var at styrke elevernes faglige niveau på et tidligt tidspunkt i undervisningsforløbet. Der blev samtidig tildelt flere timer, således at eleverne i dag på de klassetrin går i skole fra 8.00-13.00 hvilket i dag yderligere gør sig gældende i hele Halsnæs Kommune. Fra maj 2005 blev der udarbejdet nye Mål og Handleplaner for undervisningen på de øvrige klassetrin fra 4. 9. klasse, således at planerne nu dækker hele forløbet fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Vi har fulgt udviklingen og det glæder os at se, at målsætningen i stor udstrækning opfyldes og at vores elevers faglige færdigheder styrkes. I disse år er der voldsom fokus på den faglige indlæring i den danske folkeskole, men vi har igennem mange år i både Hundested og Frederiksværk Kommune stræbt efter at skabe den bedst mulige folkeskole lokalt. Dagligt lægges et stort arbejde for dagen for at opfylde denne intention - og med disse Mål og Handleplaner for et fagligt område for alle klassetrin, har fået endnu et godt redskab til at opfylde målsætningen. Det er vigtigt at erhvervelse af sociale kompetencer og en høj grad af faglig indlæring går hånd i hånd disse kerneområder understøtter og udvikler hinanden, og sikrer vores børn en god skolegang, som et godt udgangspunkt og afsæt til deres videre udvikling som mennesker. Jens Raunkjær Formand for Udvalget for Familie og Børn 2

Indholdsfortegnelse: Mål for læsning børnehaveklasse side 4 Handleplan læsning børnehaveklasse side 5 Mål for læsning 1. klasse side 7 Handleplan for læsning 1. klasse side 8 Mål for læsning 2. klasse side 10 Handleplan for læsning 2. klasse side 11 Mål for læsning 3. klasse side 13 Handleplan for læsning 3. klasse side 14 Mål for læsning 4. klasse side 16 Handleplan for læsning 4. klasse side 17 Mål for læsning 5. klasse side 19 Handleplan for 5. klasse side 20 Mål for læsning 6. klasse side 22 Handleplan for læsning 6. klasse side 23 Mål for læsning 7. 8. og 9. klasse side 25 Handleplan for læsning 7. 8. og 9. klasse side 26 Prøvetagningen side 28 Formål side 28 Om prøverne side 28 Læsekategorier side 30 Resultatopgørelse side 32 Usikkerhed og fejlkilder side 32 Udviklingen og pædagogiske tiltag side 32 Læsbarhed i Lix tal side 34 Evalueringsplan for læsning side 35 3

MÅL FOR LÆSNING BØRNEHAVEKLASSE Formål Den enkelte elevs udvikling af sproglige erfaringer og kompetencer styrkes, således at eleven ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Mål I løbet af skoleåret forventes det at eleven lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger At en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At en tekst er opbygget af ord og sætninger At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyd i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd At lytte til og selv fremstille forskellige rim og remser At finde og skrive eget navn At kende læseretningen At kunne opdele ord i stavelser At skrive og læse relevante ord og sætninger Operationelle mål Læseudvikling: At den enkelte elev magter de faglige krav i DLB- prøven ved udgangen af børnehaveklassen. Skriveudvikling: Eleven skal kunne skrive/tegne tekster, som han/hun selv kan forstå Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: DLB -prøven. Dansk Lyd - og Bogstavkendskab i børnehaveklassen Til iagttagelse kan benyttes: KTI, sprogscreening, Bogstavprøve, Chips, BSO, SPU og Værløse Prøven. 4

HANDLEPLAN FOR LÆSNING BØRNEHAVEKLASSE der arbejdes systematisk med sproglig opmærksomhed, kommunikation, skriftsprogsudvikling og evt. håndfonemer der arbejdes med lytte lege, rim og remser, sang og rytme, sætninger og ord, stavelser, forlyde og fonemer skolebibliotekaren præsenterer skolebiblioteket for forældrene, der opfordres til at låne bøger med hjem til oplæsning. Forældrene tilbydes forslag til egnede oplæsningsbøger tale-hørepædagog foretager evt. sprogscreening og KTI tale-hørepædagog tager DLB- prøven børneh.kl.leder kan tage Bogstavprøve, Chips, SPU, BSO og Værløse Prøven klassekonference afholdes i slutningen af børnehaveklassen med deltagelse af den kommende 1. klasselærer. De enkelte elever drøftes kommende 1. klasselærer dansklærer er med i børnehaveklassen et par timer om ugen i den sidste halvdel af skoleåret 5

Følgende ideer anbefales Legeskrivning - tegne og skrive egne hemmelige tegn eller bogstaver f.eks. ønskesedler, huskesedler, julekort, egne historier, breve, tegneserier, navne osv. Legelæsning en for barnet kendt bog genlæses, som om barnet læser, læser en historie op fra en tegneserie, billedbog, avis m.m. Oplæsning, fortælling, rim og remser, lyttelege, sange, lydhistorier, bogstavlege mm Brug af skolebiblioteket Skrive på Pc`er Skrive/indtale tekster til billeder Tegneserier af oplevelser Informationsmateriale til forældrene om, hvordan de kan støtte deres barns læseindlæring Møde hvor forældrene får at vide, hvad der er vigtigt at få lært i børnehaveklassen for at forberede en egentlig læseundervisning Informationsbreve til hjemmene bør indeholde orientering om bl.a. sproglige aktiviteter 6

MÅL FOR LÆSNING 1. KLASSE Formål At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At give eleven mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Mål I løbet af skoleåret forventes det at eleven lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp At skrive små historier At læse enkle tekster At anvende alfabetet, artikulation, lyd, navn og form At finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord At opdele kendte ord i fonemer og stavelser Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 5-10 med et alderssvarende indhold. Eleven skal kunne læse lette tekster og bruge forskellige læsestrategier samt angribe lydrette ord ved hjælp af analyse/syntese teknik Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre. Eleven skal i sin skriveproces kunne stave lydrette - og hyppige ord. Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Ordstillelæsningsprøven OS 64 Til evaluering kan benyttes: IL basis Gruppeprøven Mini SL 1 og 2. Vurdering af sætningslæsning, læselyst og skrivning. 7

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 1. KLASSE repetition af sproglig opmærksomhed i starten af 1. klasse der arrangeres skønlitterære læsekurser evt. i samarbejde med specialcenteret eller skolebiblioteket dansklærer deltager i kursus om læseundervisning dansklærer har et godt kendskab til den enkelte elev gennem deltagelse i en del af arbejdet i børnehaveklassen forældremøde hvor der fortælles om læseindlæring, og om hvor vigtig forældrenes oplæsning er for barnet løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde i en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål jævnlige meddelelser til forældrene f.eks. ugebrev/månedsbrev, elevens egen dagbog/logbog eller lignende klassekonference- hvor elevernes læseudvikling drøftes. Dansklærer, specialcenter og evt. læsekonsulent deltager OS 64 skal tages i slutningen af skoleåret IL basis tages af dansklæreren evt. i samarbejde med testlærer på skolen i løbet af skoleåret 8

Følgende ideer anbefales Lærerens fortælling Læsetræning i klassen hver dag Læs løs uger selvstændig læsning læs stor/lille bog højtlæsning makkerlæsning Klasseproducerede tekster kan bruges som læsetræning. Det kan være bøger til klassens eget bibliotek, korrespondance, dagbog, skrive beskeder, pennevenklasser m.v. Brug af lydbøger (walkman kan evt. lånes på biblioteket) Fremstilling af bøger til klassens bibliotek Eleverne udvikler deres sprog -og læsekompetence ved f.eks. at genfortælle historier, tegneserier eller lignende og ved at fortælle egne historier for klassen Ved elevsamtale inddrages elevens opfattelse af læsning Lydkursus -bogstavjagt-rytme/bevægelege -analyse/syntesespil mm Diverse billedbeskrivelser - historier på PCér forundringskasse - logbog - portfolio Konference for klassetrinnet hvor elever med særlige behov drøftes, dansklærer, lærer, psykolog og evt. læsekonsulent deltager 9

MÅL FOR LÆSNING 2. KLASSE Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive At eleven anvender læsning og skrivning i hverdagen At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information Mål I løbet af 2. klasse forventes det at eleven lærer: At formidle indholdet af læste og skrevne tekster At skrive historier, huskesedler, beskeder og breve At læse og forstå relevante tekster med et alderssvarende indhold At anvende relevante og brugbare afkodningsstrategier Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 10-15 med et alderssvarende indhold. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå Eleverne kan begynde at arbejde med procesorienteret skrivning. Eleven skal i sin skriveproces kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Ordstillelæsningsprøven OS 120 Til evaluering kan benyttes: Ordstillelæsningsprøve: OS 64 Diagnostisk staveprøve ST 2 Mini SL 1 og 2. Vurdering af sætningslæsning, læselyst og skrivning. 10

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 2. KLASSE der skal tilrettelægges læsekursusforløb i skønlitterær læsning evt. i samarbejde med specialcenter eller skolebiblioteket teamlæreren (dansklæreren) organiserer i samarbejde med relevante (koordinator for fr. sprog og koordinator for specialundervisning) kursusforløb for elever med specialundervisningsbehov eller for elever med dansk som 2. sprog dansklærer deltager i kurser om læseundervisning i en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål jævnlige meddelelser til forældre f.eks. ugebrev/månedsbrev, elevens egen dagbog logbog eller lignende klassekonference hvor man bl.a. drøfter den enkelte elevs læseudvikling, dansklærer og specialcenter evt. læsekonsulent deltager klasseprøver OS 64 og OS 120 tages af testlærer med efterfølgende evaluering diagnostiske staveprøve ST 2 og/eller Mini SL tages med efterfølgende evaluering 11

Følgende ideer anbefales Bogstav/lydkursus for elever, der har brug for dette Mange bøger til rådighed i klassen- fagbøger, skønlitterære, billedbøger m.m. Læs løs uger selvstændig læsning Lærerens og elevernes fortælling/oplæsning Lærerens oplæsning ofte Eleverne skriver historier, laver tegneserier, skriver til fotografier, skriver breve m.m. Eleverne udvikler deres sprog, ved at dramatisere, ved at bruge bog og bånd, mundtlige boganmeldelser, sproglege, gåder, diskussioner el.lign. Analyse/syntesespil-lege Rytme/bevægelseslege Bogstavjagt 12

MÅL FOR LÆSNING 3. KLASSE Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Mål I løbet af 3. klasse forventes det at eleven lærer: At læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse At læse ukendte tekster med stigende hastighed At reflektere over indholdet i forskellige tekster At nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner At nuancere skriftsproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 15-20 med et alderssvarende indhold. Eleven skal konsolidere og automatisere læsningen samt opnå sikkerhed i at anvende forskellige læsestrategier afpasset efter teksttype. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre. Eleven skal kunne fastholde verbernes tid, skrive punktum som sluttegn og markere samtale. Eleven kan fortsætte arbejdet med procesorienteret skrivning. Eleven skal opøve sikkerhed i at følge lydregler samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Sætningslæseprøven SL60 Til evaluering kan benyttes: Sætningslæseprøven OS 120 Tekstlæseprøven Julen 1916 Diagnostisk staveprøve ST 3 13

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 3. KLASSE dansklærer skal tilrettelægge skønlitterært - såvel som faglitterært læsekursusforløb for hele klassen. Specialcenteret eller skolebiblioteket kan bistå dansklærer deltager i kursus om læsning i 3. klasse besøg på folkebiblioteket oplysning på forældremøde om målene for læsning på klassetrinnet og om læseaktiviteter i løbet af året. Råd om hvordan forældre kan støtte deres barns læsning løbende orientering om klassens arbejde med læsning samt konkret vejledning i hvordan forældrene kan støtte dette arbejde i en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål klassekonference - med deltagelse af dansklærer, specialcenter evt. læsekonsulent ordlæseprøven OS 120 og SL 60 tages af testlærer og resultatet evalueres læseprøven Julen 1916 og ST prøven tages af dansklærer evt. med vejledning af testlærer og resultaterne evalueres 14

Følgende ideer anbefales Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med specialundervisningsbehov i samarbejde med dansklærer tilrettelægges forløb for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog Boganmeldelser skriftlige som mundtlige Læs løs uger med synliggørelse af hvor meget klassen læser (f.eks. barometer eller bogorm m.m.) God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige aktiviteter Læse - lytte/krog læsestol/ læsehule mm Adgang til PC`er skrivetavle/magnettavle Individuelle arbejdspladser/gruppeborde mm Klassebibliotek med skønlitterære bøger, fagbøger, bøger med gåder, MANGE BØGER i klassen Læsning af et forfatterskab Forfatterbesøg kan arrangeres i samarbejde med skolebiblioteket lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Periodevis opdeling af et klassetrins elever, hvor alle elever tilbydes læseaktiviteter, der passer til deres aktuelle læsekompetence Klassekonference for klassetrinnet, hvor elever med særlige behov drøftes, dansklærer, skoleleder, testlærer evt. skolepsykolog og læsekonsulent deltager 15

MÅL FOR LÆSNING 4. KLASSE Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Mål I løbet af 4. klasse forventes det at eleven lærer: At læse sikkert og reflektere over forskellige slags tekster At benytte faglitteratur, anvende bøger som berører aktuelle interesser og vidensbehov At oversigtslæse og punktlæse At nuancere skriftsproget gennem forsat arbejde med sproglære At skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden m.m. At skrive refererende, beskrivende og berettende At skrive kronologisk ud fra indsamlet stof At kunne anvende ledsætninger, variere ordstillingen og inddele tekster i afsnit Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix ca: 20-25 med et alderssvarende indhold. Skriveudvikling Eleven skal kunne udnytte lydfølgeregler, lydfølgekonventioner: Korte vokaler, vokaltrappen, dobbelte konsonanter, stumt d og bøjningsendelserne bør være automatiseret. Eleven skal kunne skrive på computer med passende hastighed. Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Sætningslæseprøven: SL 40 Til evaluering kan benyttes: Sætningslæseprøven: SL 60 Tekstlæseprøven: De tre unger Diagnostisk staveprøve: ST 4 16

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 4. KLASSE Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlægende aktiviteter: Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst. Læsning af fælles tekst: For klassen, en gruppe, eller et makkerpar, giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Elevens selvstændige læsning: Sproglig kompetence, automatisering og læselyst Både skønlitterære - og faglige læsekurser tilrettelægges Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn - og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne og værkstedsuger Undervisning i faglig læsning Skolebibliotekets gode tilbud om samarbejde om klassens læsning Eleven sætter sammen med læreren mål for egen læsning Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Klassekonference med deltagelse af dansklærer, skoleledelse, testlærer evt. skolepsykolog og læsekonsulent, bl.a. drøftes lærernes planer for læseundervisning 17

Følgende ideer anbefales Konference for klassetrinnet - hvor elever med særlige behov drøftes. Dansklærer, testlærer, evt. skolepsykolog og konsulent deltager Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog Læsning af et forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med biblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Klassebiblioteket udvides med flere fag - og opslagsbøger 18

MÅL FOR LÆSNING 5. KLASSE Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning - både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags. Mål I løbet af 5. klasse forventes det at eleven lærer: At læse sikkert og reflektere over forskellige slags tekster At benytte faglitteratur, anvende bøger som berører aktuelle interesser og vidensbehov At nuancere skriftsproget gennem fortsat arbejde med sproglære At læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster At læse skærmtekster og søge i databaser At nærlæse - forholde sig kritisk og analyserende til teksten under læsningen At udtrykke sig sammenhængende og varieret såvel mundtligt som skriftligt Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix ca: 25-35 Skriveudvikling Eleven skal kunne udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed, det morfematiske princip for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser. Pædagogisk evaluering Til evaluering kan benyttes: Læseprøve Sætningslæseprøve: SL 40 Læseprøve: Læs 5 Tekstlæseprøven: Tidlig Morgen Diagnostisk staveprøve: ST 5 19

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 5. KLASSE Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlægende aktiviteter: Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst. Læsning af fælles tekst: For klassen, en gruppe, eller et makkerpar, giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Elevens selvstændige læsning: Sproglig kompetence, automatisering og læselyst. Både skønlitterære og faglige læsekurser tilrettelægges Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn - og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne - og værkstedsuger Skolebibliotekets gode tilbud om samarbejde om klassens læsning Undervisning i faglig læsning Eleven sætter sammen med læreren mål for egen læsning Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Klassekonference med deltagelse af dansklærer, testlærer og ledelse, bl.a. drøftes lærernes planer for læseundervisning 20

Følgende ideer anbefales Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog Læsning af forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med skolebiblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Fortsat udvidelse af klassebiblioteket 21

MÅL FOR LÆSNING 6. KLASSE Formål At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skønlitterær- og faglig læsning. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogskompetencen og tager medansvar for egen skriftssprogsudvikling. At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Mål I løbet af 6. skoleår forventes det, at eleven: Benytter næsten alle læsestrategier, og - først bevidst senere ubevidst tilpasser læsningen efter teksten og hensigten med teksten Forholder sig kritisk og analyserende til skønlitterære og faglige tekster. Benytter studietekniske færdigheder - forskellige læseteknikker: Oversigtslæsning, punktlæsning, nærlæsning samt skærmlæsning Skriver på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Udbygger og anvender indsigten i forhold til sprogets formside og indhold Skal kunne vælge synsvinkel og fortælle i overensstemmelse med tekstens ide og hensigt Skal kunne inddele i afsnit og anvende periodeadskillelse (punktum og andre pausetegn) Operationelle mål Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix ca: 30-35 Staveudvikling Eleven skal i løbet af 6. klasse kunne: Udnytte og beherske princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed, det morfematiske princip for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser samt fremmedord. Pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: 6. klasse: Tekstlæseprøve TL 1 Til evaluering kan benyttes: Tekstlæseprøve Tidlig morgen og Diagnostisk staveprøve: ST 6 22

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 6. KLASSE Tilrettelæggelse af læsearbejdet af en større tekst kan finde sted som en vekslen mellem Læreroplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst. Læsning med makkerpar i mindre grupper eller niveaudelte grupper: Inspirerende at dele læseglæde, giver ansvarlighed for hinanden Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau, forslag- læs en bog om ugen, det svarer til ca. ½ times læsning om dagen, selvvalgte bøger skaber læselyst, hjem og elev inddrages, så den selvstændige daglige læsning også finder sted i hjemmene. Det skaber automatisering og læselyst. Der tilrettelægges såvel skønlitterære - samt faglitterære læsekurser Lærerteamet planlægger undervisningen i faglig læsning Indøv forskellige læseformer Giv eleven tid til læsning i alle fag, der har bøger på programmet Eleven gives indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier 23

Følgende ideer anbefales Konference for klassetrinnet - hvor elever med særlige behov drøftes. Skoleleder, dansklærer, testlærer evt. skolepsykolog og læsekonsulent deltager. Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog Læsning af forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med skolebiblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Lærerteamet planlægger undervisning i faglig læsning/fagligt læsekursus Lærerteamet planlægge skønlitterære læsekurser Indøv forskellige læseformer Intensivt stavekursus for hele klassen Fortsat udvidelse af klassebiblioteket 24

MÅL FOR LÆSNING 7.- 8. -9. KLASSE Formål At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skønlitterær og faglig læsning At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogskompetencen og tager ansvar for egen skriftssprogsudvikling. At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven både i og udenfor skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Mål I løbet af 7. 8. og 9. skoleår forventes det at eleven: Behersker alle læsestrategier og ubevidst tilpasser læsningen efter teksten og hensigten med teksten Anvender og behersker analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til litterære og faglige tekster Behersker studietekniske færdigheder samt skærmlæsning Udnytter sin indsigt i forholdet mellem sprogets formside og indhold på en kreativ måde Udtrykker sig sammenhængende og varieret såvel skriftligt som mundtligt Skriver en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed Skriver på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Operationelle mål Læsning Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix: ca. 35-65 Ved slutningen af skolegangen skal eleven kunne læse: En morgenavis, romaner, der er udkommet inden for de sidste 150 år, digte, sange og salmer, populær faglitteratur inden for eget fag, skrivelser fra offentlige myndigheder. (f.eks. vejledningen til selvangivelsen) Skriveudvikling: Eleven skal i løbet af: 7. -8.- og 9. klasse: Beherske korrekt, automatiseret stavning, hvor kun særligt vanskelige ord, f. eks. ord med flere stavemåder, volder problemer. Eleven skal selv kunne finde sjuskefejl og træthedsfejl. Pædagogisk evaluering: 7. klasse: Til evaluering kan benyttes: Tekstlæseprøven TL 2 Diagnostisk staveprøve ST 7 Tekstlæseprøve: Solkysten og Slagsmålet 8. klasse: Til evaluering skal benyttes: Tekstlæseprøven TL 3 Til evaluering kan benyttes: Diagnostisk staveprøve: ST 8 Tekstlæseprøven: Slagsmålet og Stenbys fremtid 9. klasse: Til evaluering kan benyttes: Tekstlæseprøven TL 4 Diagnostisk staveprøve: ST 9 25

HANDLEPLAN FOR LÆSNING 7. - 8.- 9. KLASSE Tilrettelæggelse af læsearbejdet af en større tekst kan finde sted som en vekslen mellem Læreroplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst. Læsning med makkerpar i mindre grupper eller niveaudelte grupper: Inspirerende at dele læseglæde, giver ansvarlighed for hinanden. Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benytte i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau. Forslag en bog om ugen -svarer til ca. ½ times læsning om dagen. Selvvalgte bøger skaber læselyst. Hjem og elev inddrages, så den selvstændige, daglige læsning også finder sted i hjemmene. Der skabes automatisering og læselyst. Lærerteamet planlægger undervisningen i faglig læsning Indøv forskellige læseformer Giv eleven tid til læsning i alle fag, der har bøger på programmet Eleven gives indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier Eleven skal forberedes på, hvad der kræves i de forskellige ungdomsuddannelser 26

Følgende ideer anbefales Efter behov: Konference for klassetrinnet hvor elever med særlige behov drøftes. Skoleleder, dansklærer, testlærer evt. skolepsykolog og læsekonsulent deltager Der tilbydes særligt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog Der arbejdes med skønlitterær- og faglig læsning både i bøger og på skærm Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning Elevens læselyst og forståelse af det læste opmuntres gennem varierede samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof Eleven skal bevidstgøres om hensigtsmæssige læsemåder- afhængig af genre, krav og læseformål Eleven skal arbejde med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere, dette foregår i små og større fællesskaber, men også elevens selvstændige tekstarbejde prioriteres Eleven skal undersøge, analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer Eleven skal undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning, miljøbeskrivelser, handlingsforløb og elementær synsvinkel og fortællerrolle, komposition, fremstillingsformer og sproglige udtryk mm Eleven skal kunne forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse Eleven skal arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold og situation. Layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevens egne produkter som i færdige publikationer, har stor opmærksomhed i udarbejdelsen af skriftlige produktioner. Responsarbejde, redigeringsarbejde, redigerings- korrekturfaser er integrerede dele af skriveprocessen 27

Prøvetagning Siden maj 2000 har vi i Frederiksværk Kommune gennemført undersøgelser af læsefærdigheder hos elever i 1.-3. klasse samt børnehaveklasserne. Fra august 2005 vil der yderligere blive foretaget en samlet evaluering på 4. 6. og 8. klassetrin. Ud over at få afklaret om eleverne har et acceptabelt læseniveau i forhold til klassetrinnet, klassens pædagogiske mål og årsplan, vil en undersøgelse af læseniveauet kunne give information om, hvilke elever, der er opmærksomhedskrævende og derfor i risikozonen for at udvikle læsevanskeligheder. Læseprøveresultaterne bør derfor drøftes ved læsekonferencer, hvor skolens leder, skolepsykologen, dansklæreren, testlæreren/koordinator for specialundervisningen evt. læsekonsulenten er til stede, så der i fællesskab kan diskuteres og evt. iværksættes en tidlig indsats i form af målrettet undervisningsdifferentiering eller en form for foregribende eller indgribende specialundervisning til de opmærksomhedskrævende elever. Formål Formålet med at tage læseprøver er at beskrive elevernes læsekompetence og derved støtte eleverne til at udvikle deres læsekompetence optimalt. At afdække elevernes læsekompetence har interesse på flere niveauer: 1. Den primære grund til at benytte læseprøver er at bruge prøverne som et pædagogisk evalueringsredskab, der hjælper læreren til at blive bevidst om de enkelte elevers læsekompetence, således at der kan tilrettelægges en differentieret undervisning, der tilgodeser alle elever. Når prøverne bruges med et pædagogisk sigte, bruges de kvalitativt. Resultater opnået ved læseprøver må dog aldrig stå alene, men skal sammenholdes med dansklærerens viden om den enkelte elevs kompetencer. Læseundersøgelsen bør opfølges med vejledende pædagogiske samtaler på de enkelte skoler i form af klassekonferencer umiddelbart efter prøvetagningen. 2. Det er også vigtigt, at eleven selv bliver klar over sit eget læsestandpunkt. Læseprøverne kan derfor bruges ved elevsamtaler, hvor eleven gøres medansvarlig for egen læring. Eleven kan blive bevidstgjort om egne stærke og svage sider. 3. Elevernes forældre er vigtige medspillere for en god og udbytterig skolegang. Det er derfor også vigtigt at informere forældrene om elevens læsekompetence, og få forældrene aktivt involveret i deres barns læsning. Ved skole-hjemsamtale kan man tale om elevens resultat i læseprøven. 4. Læseprøver kan også bruges kvantitativt, fx på kommunalt plan, hvor resultaterne på de forskellige skoler kan sammenlignes internt i kommunen, og kommunens samlede resultat kan sammenlignes med et landsgennemsnit. Om prøverne De prøver, der anvendes i 1. og 2. klasserne, er de såkaldte OS- prøver. Disse prøver undersøger elevernes færdigheder i ordlæsning. Prøven i 1. klasse OS 64 indeholder 64 ord af samme sværhedsgrad, som skal afkodes og forstås ved udpegning af et illustreret begreb. Prøven til 2. klasse OS 120 har samme udformning, men her skal eleven læse 120 ord af stigende sværhedsgrad. Eleverne læser opgaverne på forskellige måder, alt efter hvor de befinder sig i deres læseudvikling.: OS prøverne undersøger udelukkende elevernes læsning på ordniveau, hvilket er en god og relevant begyndelse, når det drejer sig om en overordnet læsevurdering, men vi mangler at supplere disse resultater med læseprøver med læsning på sætningsniveau for at vi kan få en helhedsvurdering. Et forholdsvis nyt materiale som netop tilgodeser disse aspekter ved læsning er Mini SL1 og 2, der er udgivet i maj 2001. Udover det nævnte inddrager Mini SL også elevernes skriveproces i den samlede vurdering. Den allerseneste forskning betoner netop betydningen af at læsning og skrivning er to processer, der gensidigt støtter hinanden, og det er derfor yderst relevant at inddrage skriveprocessen tidligt i skoleforløbet. Dette gør det både aktuelt, relevant og ønskeligt at 28

dansklæreren i begynderundervisningen anvender Mini SL 1 og Mini SL 2 til en samtidig beskrivelse og vurdering af elevens læsning, læseforståelse, skrivning og motivation. Den prøve, der anvendes i 3. klasse er SL 60. Den belyser elevernes læsehastighed kombineret med læsesikkerhed ved sætningslæsning. SL 60 er en sætningslæseprøve, hvor eleverne får udleveret et hæfte med 60 opgaver. I hver opgave er der fem billeder og en sætning. Eleven skal finde det billede som passer til sætningen. Den prøve som skal bruges i 4. klasse er SL 40. Denne prøve er ligeledes en sætningslæseprøve, hvor eleverne får udleveret et hæfte med 40 opgaver. I hver opgave er der en sætning og fem billeder. Eleven skal ligeledes her udpege det billede som passer til sætningen. Sætningerne er længere i SL 40 end SL 60. I begge prøver bliver sætningerne gradvist vanskeligere. Den prøve som skal bruges i 6. klasse er Tekstlæsningsprøve 1 (TL1) Prøven består af flere delprøver: 1. Ordlæsning: Afkodning af overvejende sammensatte danske ord 2. Ordlæsning: Afkodning af almindelige låneord og fremmedord 3. Gedden: Intensiv læsning af typisk faglig tekst 4. Nødhjælp: Punktlæsning af side i lokal telefonbog 5. Nybyggerne i Canada: Læsehastigheden ved almindelig indholdslæsning af en ældre historisk roman. Den prøve som skal bruges i 8. klasse er Tekstlæsningsprøve 3 (TL3 ) Prøven består også her af flere delprøver: 1. Førstehjælp: Punktlæsning af pjece om førstehjælp 2. Maries rejse: Intensiv læsning af ældre reportage 3. Om Hobitterne: Læsehastigheden ved almindelig indholdslæsning af skønlitterær roman. For begge TL prøver gælder følgende: Den pædagogiske evaluering tilsigter et fremadrettet arbejdsredskab, og det er helt afgørende, at eleven får optimal indsigt i sin egen læsning gennem en drøftelse med dansklæreren, idet denne indsigt skal danne grundlaget for en målrettet indsats fra elevens side. Der flere muligheder for tilbagemelding af prøveresultaterne. Prøverne skal tages af skolens testlærer, der fungerer som prøvetager og denne opgør resultaterne i samarbejde med dansklæreren.til dette arbejde anvendes hjælpeark A og B. Dels skal prøveresultatet videreformidles til klassen og de enkelte elever - det er jo hensigten ved pædagogisk evaluering. Til de individuelle samtaler anvendes Samtalearket. Dansklæreren er en central person ved disse prøver. Det er dansklæreren, der forbereder eleverne på prøvetagningen og ligeledes dansklæreren, der forestår hele efterbehandlingen i klassen i samarbejde med eleverne/forældrene. Med TL prøverne lægges op til at dansklæreren kan vælge at administrere hele denne procedure alene, men jeg anbefaler utvetydigt at der aftales et samarbejde mellem dansklærer og ekstern prøvetager, testlærer på skolen - både af praktiske, tidsmæssige og udbyttemæssige grunde. Det letter lidt for den enkelte, hvis resultatopgørelsen fordeles på to personer. ( Jævnfør Vejledning TL prøverne s. 46) Vedrørende pædagogisk evaluering og anvendelse af TL prøverne henvises til Vejledning for TL prøverne. Det er forsat uhyre vigtigt at finde og have fokus på de elever, der har svært ved at læse og skrive, det er af stor betydning, at de svage læsere i alle klasser får støtte til at også at få knækket koden. Det er vigtigt at de svage læsere får støtte til selv eller via tekniske hjælpemidler at læse alderssvarende, så også de opnår glæden ved at bruge skriftsproget og ikke føler et massivt nederlag, der knækker selvtilliden og blokerer yderligere for kommende læring. 29

De forskellige læsekategorier OS 64 og OS 120 Kategori A1: Eleven læser de fleste ord sikkert, umiddelbart og hurtigt. Eleven har en aktiv læseindstilling og er velvillig overfor at anvende kvalificeret gætning i sin læsning. Kategori B1: Eleven anvender såvel umiddelbar som middelbar læsning. Den umiddelbare ordgenkendelse og den anvendte angrebsteknik er relevant og sikker. Læsehastigheden er rimelig/god. Elevens læseindstilling er aktiv. Kategori B2: Eleven anvender både umiddelbar og middelbar læsning, men den umiddelbare læsning er usikker og eventuelle angrebsmetoder er mangelfulde. Læsningen foregår rimelig hurtigt, men kan måske tyde på en overfladisk, impulsiv eller rastløs læseindstilling. Kategori B3: Eleven anvender både umiddelbar og middelbar læsning, men den umiddelbare læsning er usikker og eventuelle angrebsmetoder mangelfulde. Læsning foregår rimelig hurtigt. Eleven har ikke tilstrækkelig selvtillid til at anvende kvalificeret gætning i sin læsning, og undlader derfor ofte at løse nogle læseopgaver. Kategori C1: Eleven læser den overvejende del af ordene ved middelbar læsning. Læsningen er sikker, men langsom og ressourcekrævende for eleven. Læseindstillingen er aktiv. Kategori C2: Eleven læser den overvejende del af ordene ved middelbar læsning, men læsningen må karakteriseres som usikker og mangelfuld. Eleven er velvillig overfor at anvende gætning i sin læsning, men i mange tilfælde ukvalificeret og på et mangelfuldt grundlag. Kategori C3: Eleven læser den overvejende del af ordene ved middelbar læsning. Eleven undlader at løse en del læseopgaver. Dette kan tyde på, at eleven ikke har tilstrækkelig selvtillid til at give sig i kast med opgaver og/eller har mangelfulde læseforudsætninger eller angrebsmetoder. Læsningen er usikker. Elever som placerer sig i kategori A1 og B1, kan betegnes som sikre og hurtige læsere. De har et højt læseniveau og på figurerne placerer de sig som hurtige og sikre læsere. Eleverne i kategori C1 læser også sikkert men langsommere. De er på figurerne placeret som langsomme sikre læsere. Eleverne på dette niveau har et middel-læseniveau Eleverne i B2, B3 og C3 er derimod børn som er opmærksomhedskrævende og bør støttes/hjælpes i deres læseudvikling. Deres læseniveau er lavt. De er placeret i gruppen usikre læsere. SL 60 og SL 40 Prøveresultaterne indplaceres i en af seks kategorier. Dette sker på grundlag af læsetid og rigtighedsprocent altså en såkaldt kvalitativ undersøgelse. Men hertil kommer, at hver kategori rummer en sprogligt udformet beskrivelse af vurdering af prøveresultaterne ud fra nogle generelle og væsentlige karakteristika. Elevens beregnede rigtighedsprocent og læsetid placerer elevens prøveresultat i en af de nedenstående læsekategorier. Kategori A: Langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende læsning. Afkodningsfærdighederne er relevante, beherskes og anvendes fleksibelt. Læsningen vurderes som sikker, og prøveresultatet er uproblematisk. Kategori B: Langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning, men der forekommer også afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er relevante, beherskes sikkert og anvendes fleksibelt. Læsningen vurderes som sikker, og prøveresultatet er uproblematisk. 30

Kategori C: Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning, men der forekommer flydende sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er ofte omstændige og mangelfulde, men der er en vis fleksibilitet. Læsningen er noget sikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Langt de fleste læsere i denne kategori bevæger sig i løbet af kort til kategori A eller B. Kategori D: Overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning, men der forekommer også afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er lidt mangelfulde og upræcise, men der er en vis fleksibilitet. Eleven mangler indholdsopmærksomhed og præcision med meningstilegnelsen. Læsningen er usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Kategori E: Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er for det meste omstændige og mangelfulde, og der mangler fleksibilitet. Læsningen er usikker og prøveresultatet opmærksomhedskrævende. Kategori F: Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning eller på en mere ustruktureret arbejdsmåde. Afkodningsfærdighederne er omstændige og mangelfulde. Læsemåden er noget diffus. Angrebsteknikkerne er ofte ubehjælpsomme og resultatløse. Læsningen er meget usikker og prøveresultatet klart opmærksomhedskrævende eller problematisk. 31

Resultatopgørelse Tale-hørelærerne på alle skoler tager prøver i børnehaveklasserne i november og maj måned talehørelærerne retter prøverne. Tale-hørekonsulenten beregner og formidler de enkelte skolers resultater samt de samlede resultater for kommunen. De benyttede prøver er Dansk Lyd- og Bogstavkendskab.(DLB) Prøverne i 1.-8. klasserne tages af skolernes testlærere. Læsekonsulenten udregner hvert år en kommunenorm for hvert klassetrin. Kommunenormen er et gennemsnit af alle skolers resultater. Ved at se på kommunenormen er det muligt at se udviklingen for hver enkelt skole for hvert år. Desuden kan denne udvikling sammenlignes med landsnormerne inden for hvert enkelt klassetrin både for kommunenormen og for hver enkelt klasse. Der er stor spredning mellem skolernes opnåede resultater. Her er det vigtigt, at læreren selv lægger mærke til skolens samlede resultat og især analyserer sin egen klasse og den enkelte elevs resultat i forhold til det forrige resultat og derefter sammen med elev og forældre sætter nye læsemål. At en vis variation i resultaterne vil forekomme er forventeligt, for alle klasser er helt unikke. Elevsammensætningen, lærernes viden og engagement, klassens klima, arbejdsformer, materialevalg osv. har stor betydning for læringen hos eleverne. Usikkerhed og fejlkilder. Prøveresultaterne må være udgangspunkt for en samlet drøftelse om klassen og den enkelte elevs læseudvikling. Læseprøven vil derved også blive vurderet i forhold til, hvordan læreren vurderer klassen og de enkelte elever i den daglige undervisning. Væsentlige aspekter i denne forbindelse kan inddrages, og det kvalitative resultat bliver langt mere nuanceret og kvalificeret. Det bliver et kvalitativt og pædagogisk redskab. Prøven er ikke lavet som et redskab til sammenligning af klasser og /eller resultater. Der gøres i det følgende opmærksom på mulige fejlkilder ved prøvetagningen. Der er ved alle prøverne udformet en øveside, som skal laves i fællesskab, før eleverne på egen hånd går i gang. Selv om læreren bedst muligt sikrer at alle elever har forstået opgaven, er der stadig en mindre usikkerhed om det reelt er tilfældet. Det er selvsagt at instruktionen skal følges nøje. Særlige begivenheder eller oplevelser, der er sket umiddelbart inden læsetesten kan medføre at eleven ikke præsterer det, som vedkommende faktisk kan. Antallet af minutter og sekunder noteres ved alle prøver på elevens prøve, og det er vigtige fakta, når resultatet skal kategoriseres. Eleven markerer ved håndsoprækning at han/hun er færdig. Mange elever bliver færdige, inden prøvetiden er udløbet. Det kan derfor være vanskeligt at få noteret den korrekte tid. En god ide er at lade klassens dansklærer være tidtager. En tidsunøjagtighed kan betyde, at enkelte elever placeres i en kategori, som ikke svarer til elevens færdigheder. Udviklingen den enkelte skoles resultater og pædagogiske tiltag. Der tegner sig ikke en fælles tendens, når man ser udviklingen på alle skolerne. På nogle skoler har årgangen udviklet sig positivt, og derved opnået flere sikre læsere og færre usikre læsere. Det er den optimale udvikling, som alle må søge at stræbe efter, således at flere elever bliver gode sikre læsere og færre bliver usikre læsere. På nogle skoler er der sket en mere negativ udvikling. Årgangen har ikke opnået flere sikre læsere og gruppen usikre læsere er forøget. Hvorfor en årgang udvikler sig negativet i læseøjemed, kan der selvsagt være flere forklaringer på. Her er ikke noget entydigt svar og ingen nemme løsninger. Nogle forklaringer kunne være at klassen har fået ny lærer (dette har langt fra altid negativ effekt), klassen har fået nye elever, der er urolige elever i klassen og i nogle klasser bruges der meget tid på at løse sociale opgaver osv. Det er vigtigt at skoleledelsen lærerne -eleverne forældrene evt. andre bliver opmærksomme på denne udvikling og forsøger at ændre den, så udviklingen vendes positivt også til gavn for læseindlæringen. Der findes ingen standardløsning på, hvordan børn bliver gode læsere, men der hersker fortsat ingen tvivl om at lærerens engagement og viden om børns læse/skriveudvikling, mål for læsning, 32

klassens sociale rum og ikke mindst forældrenes opbakning til undervisningen er klare medvindsfaktorer. Derfor er det fortsat vigtigt at vi i vores kommune fastholder fokus på læsning og læselyst. Det er også vigtigt at have elever med et højt læseniveau for øje. Disse elever er godt i gang med at læse, og de har brug for at læse hver dag for at få automatiseret deres læsning yderligere. Læsning skal, som andre færdigheder, trænes og holdes ved lige! Det er vigtigt at undervisningen tager højde for også at udfordre disse elever, så de ikke keder sig og måske mister læselysten. Endnu engang er det vigtigt at pointere at læseprøveresultaterne bruges med et pædagogisk formål, således at man på skolerne drøfter de enkelte elevers resultater, for at den bedste undervisning iværksættes for såvel den sikre - den middel - og den usikre læser. Alle elever skal stimuleres så læselysten holdes ved lige. For alle børn gælder det: Man lærer at læse ved at læse 33

LÆSBARHED i LIX-TAL Klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7 8 9. Læsbarhed i lix-tal 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-50 50-60 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ib er i skole Deres lærer er syg Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria For mange, mange år side var der hverken himmel, jord, blomster, dyr eller mennesker Tænderne klaprede i munden på Peter De to fugle havde i fjor dannet par, og de holdt stadig sammen. De havde også fundet det sted, hvor deres gamle rede havde ligget. I begyndelsen var der øde og tomhed, det hed Ginnungagab Ballonen steg hurtigt til vejrs og var snart opslugt af mørket Hatte var på det tidspunkt en virkelig forbrugsvare, for ingen ordentlig dame gik barhovedet ud af sin gadedør. Ligesom et menneskes almindelige udsyn og agtpågivenhed overfor visse værdier for en stor del bestemmes ud fra hans personlige oplevelser og erfaringer, således også for et folks vedkommende. Hans Chr. Hansen: Ib Basse Olsen Gyldendal Gerda Iserhorst: Maria på hospital Gyldendal Tove Johansen: Isis og Osiris Gyldendal Flemming Chr. Nielsen Heksen i Hedehuset Gyldendal Mortensen, Lau & Jansen Fagbøger og faglig læsning Miljøhistorier Alinea Fra Snores Edda Menneskenes skabelse Dansklærerforeningen Jules Verne: Den Hemmelighedsfulde ø Carlsen m. fl. Lise Nørgaard: Kun en pige Gyldendal Espersen og Ross: Statsforfatningsret 1 Ny Nordisk Forlag 34

EVALUERINGSPLAN FOR LÆSNING En samlet evalueringsplan for læsning ses i målformuleringen for hver årgang. Herunder en oversigt over de prøver som SKAL tages i klasserne hvert år. Tale-hørelærerne tager prøverne i børnehaveklasserne. Tale-hørekonsulenten bearbejder og formidler resultaterne til skolerne. Det er testlærerne på skolerne som varetager al prøvetagning fra 1.-8. klasse. Prøveresultaterne fra hver skole indsamles af læsekonsulenten, som efterfølgende bearbejder og formidler resultaterne til skolerne. Læsekonsulenten tager en samtale med hver skole, hvor vi analyserer resultatet, vurderer rammer, vilkår og indhold med særligt henblik på en kortlægning af de svage læseres visitation, de pædagogiske tiltag og elevernes udvikling. Børnehaveklasse: Dansk Lyd og Bogstavkendskab nov. og maj 1. klasse: OS 64 maj 2. klasse OS 120 maj 3. klasse SL 60 maj 4. klasse SL 40 maj 6. klasse TL 1 okt/nov 8. klasse TL 3 okt/nov Læsekonsulent Lisbet Paulsen Maj/2005 35