Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital



Relaterede dokumenter
Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Læs i dette nyhedsbrev om:

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

Odense Kim Balsløv

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande

Antipsykotisk behandling

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser

Hash I psykiatrisk perspektiv

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

SOLISTEN - psykose på det store lærred

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Antipsykotika midler mod psykoser

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Depression, Januar 2014

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Region Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe

Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

FORBRUGET AF ANTIPSYKOTIKA BLANDT ÅRIGE PATIENTER, MED SKIZOFRENI, MANI ELLER BIPOLAR AFFEKTIV SINDSLIDELSE

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

ALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni

Antipsykotisk medicin

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN

Vejledning i akut psykofarmakologisk behandling af mani hos voksne under indlæggelse

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Psykofarmaka Program. Dag 2. Maslows behovspyramide. Dag 2.

Psykiatrisk sygdom og demens

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Antipsykotika hvornår og hvorfor?

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj Betænkning. over

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Bipolar affektiv lidelse

ifht skizofreni ifht skizofreni

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Maria Pedersen marts kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Medicintilskudsnævnet

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

overvej seponering/behandlingsvarighed

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring

Transkript:

Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 2003 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

Diagnostiske kriterier for skizofreni: ICD-10 F20 I II III 1. > 1 første rangs symptom 2. Vedvarende bizarre vrangforestillinger 3. > 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Varighed > 1 måned Udelukkes: 1. Primær affektiv sindslidelse 2. Organisk ætiologi

Skizofrene første-rangs rangs-symptomersymptomer i Tankepåvirkningsoplevelser: Styringsoplevelser: Trejde-persons hørelseshallucinationer: henhold til ICD-10 Legemlige påvirkningsoplevelser Vrangagtige sansningsoplevelser Tanke-fradrag Tanke-påføring Tanke-udspredning Tanke-hørlighed Påførte handlinger Påførte viljeimpulser Påførte følelser Kommenterende stemmer Diskuterende stemmer

Negative symptomer i henhold til ICD-10 Træghed Sløvhed Affekt-affladning Initiativløshed Passivitet Sprogfattigdom Kontakt-forringelse Manglende fremdrift eller interesser Tom eller formålsløs adfærd Indsynken i sig selv Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen

Differentialdiagnoser til skizofreni Organisk betingede akutte psykoser Skizotypisk sindslidelse (F21) Paranoide psykoser (F22) Akutte og forbigående psykoser(f23) Skizo-affektive psykoser (F25) Affektive psykoser Andre ikke-organiske psykoser (F28 og F29): Psykotiske tilstande, der ikke opfylder kriterierne for de foranstående tilstande Birte Glenthøj 2003

Symptomer ved skizofreni Positive psykotiske symptomer: f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer. Negative skizofrenisymptomer: f.eks. passivitet og kontaktforringelse. Kognitive forstyrrelser Kognitive forstyrrelser Birte Glenthøj 2003

Kognitive forstyrrelser ved skizofreni Den tidlige informationsbearbejdning: Sensorisk gating Opmærksomhedsfunktion Højere kognitive funktioner: Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Reaktionstid Indlæring Birte Glenthøj 2003

The significance of information-processing abnormalities (from Braff 1992) Psychiatric Symptoms Cognition & Neuropsykological Function Attention & Information-Processing Psychophysiological Function Neurotransmitter Function Neuroanatomy

Informations-bearbejdningsforstyrrelser hos skizofrene patienter Tilstede fra første episode Relateret til ændringer i hjernens anatomi Relateret til nedsat evne til at aktivere specifikke hjerneregioner (fmri, PET, SPECT) Relateret til forskellige forstyrrelser i hjernens signalstofsystemer stemer Lignende ændringer ses hos mange slægtninge afhængig af det genetiske sammenfald Forudsiger risikoen for fortsat skrumpning af hjernen Af betydning for den funktionelle og sociale prognose Birte Glenthøj 2003

Betingelser for optimal behandling af symptomer ved skizofreni Kendskab til de biologiske og neuropsykologiske forstyrrelser ved skizofreni - og hos den enkelte patient Kendskab til psykofarmakas påvirkning af de biologiske og neuropsykologiske processer i hjernen, vi ønsker at påvirke med behandlingen Birte Glenthøj 2003

Transmitter disturbances in schizophrenia DA: The most robust clinical finding is increased responsiveness of the subcortical DA system (Lieberman, Laruelle, Glenthøj et al., ect.) EAA: The studies do point to a meaning of glutamatergic dysregulation for development of information-processing disturbances Birte Glenthøj 2003

Virkningsmekanismer: Typiske antipsykotika Blokade af ca. 65% af hjernens dopamin D2-receptorer, resulterer i: Øget sensorisk gating /beskyttelse mod mange samtidige stimuli. Psykiske bivirkninger. EPS Bivirkninger fra andre receptorsystemer Bivirkninger fra andre receptorsystemer Birte Glenthøj 2003

Virkningsmekanismer atypiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Præparat Risperidon K off D 2 -? 5-HT 2A > D 2 Ja Limbisk selektivt + ACH/ Histamin -/- Ziprasidon (+)? Ja +(+)? -/- Olanzapin? Ja +/ Sertindol +? Ja + -/- Quetiapin + Ja +? (modstridende fund) +/

Før behandling overvejes Indikationer Kontraindikationer Tidligere respons på behandling Interaktioner Evt. nødvendige forundersøgelser Administrationsform og dosering Administrationsform og dosering Birte Glenthøj 2003

Antipsykotika modvirker Positive symptomer Stærk emotionalitet (angst og aggressivitet) Sekundære negative symptomer (atypiske) Primære negative symptomer? (atypiske) Aspekter af forstyrrelser i informationsbearbejdningen (atypiske, og for visse forstyrrelsers vedkommende formentlig også mindre doser af typiske antipsykotika) Birte Glenthøj 2003

Det ideelle antipsykotiske stof Effektivt imod: Positive symptomer Negative Symptomer Kognitive forstyrrelser Tilbagefald Birte Glenthøj 2003 Fri for bivirkninger: EPS Autonome bivirkninger Kognitive bivirkninger Vægtøgning Andre

Typiske antipsykotika Positive Symptomer 60%: Væsentlig forbedring 32% : Nogen forbedring Kognitive forstyrrelser og negative symptomer: Ingen eller beskeden effekt Tilbagefald: Seponering medfører tilbagefald hos 75% indenfor 12-18 18 måneder Bivirkninger EPS: 50-75% Kognitive bivirkninger afhængigt af receptorprofil (DA, ACH og histaminerge receptors) Autonome bivirkninger ved højdosis og middeldosis præparater Birte Glenthøj 2003

Receptorbindingsprofiler: Typiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Stofgruppe Lavdosis Middel dosis Højdosis Receptorbinding D 2 + + + 5-HT 2A + α-1 + + ACH - - Histamin - -

Bivirkninger Typiske Antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Lav EPS Sedation Autonome Vægt dosis + + + + Middel dosis Høj + + + dosis

Malignt neuroleptikasyndrom Birte Glenthøj 2003 Tilstanden vil i ca. 20% ende letalt, oftest pga. respirationsstop, op, kardiovaskulært kollaps eller myoglobulinæmi. Autonome forstyrrelser: temperaturforhøjelse, takykardi, labilt blod tryk, sveden, bevidst hedsændring: stupor - coma Ekstrapyramidale symptomer: parkinsonisme - dystoni Parakliniske fund: leukocytose, stærkt forhøjet CK, myoglobinuri Kan også ses ved behandling med atypiske antipsykotika, selv om hyppigheden formentlig er mindre. Specielt i forbindelse med clozapinbehandling er de ekstrapyramidale symptomer og CK stigningen mindre udtalte.

Antikolinergt syndrom Birte Glenthøj 2003 Agitation Restløshed Konfusion Forstyrrelser i korttidshukommelsen Dysarthri Myocloni Hallucinationer Delirium Kramper Takykardi Sløvt reagerende, dilaterede pupiller Sløret syn Varm, tør hud Tørre slimhinder TP forhøjelse Nedsatte tarmlyde Urinretention

Atypiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Positive symptomer Som typiske eller bedre Negative symptomer Nogen effekt Kognitive forstyrrelser Effekt på visse forstyrrelser Depressive symptomer Nogen effekt Bivirkninger EPS: Få eller ingen, afhængigt af præparatet Kognitive: Få eller ingen Autonome: Afhænger af præparatet

Receptorbindingsprofiler: atypiske antipsykotika D 2 5-HT 2A α-1 ACH Histamin Amisulpirid* + - - - - Risperidon + + - - Ziprasidon + + - - Clozapin +(+) + + Quetiapin + (+) + Olanzapin dskiller sig fra de øvrige ved selektiv dopaminbinding. Birte Glenthøj 2003

Bivirkninger: Atypiske antipsykotika * EPS dosisafhængige Birte Glenthøj 2003 Stof EPS Sedation Autonome Vægt Prolakt. Risp. * + +(+) + + Ziprasi. +* + +(+) 0 0 Quetiap. 0 + 0 Olanza. +* +(+) (+) 0 Clozap. 0 + + + 0

Præparatvalg debutanter Birte Glenthøj 2003 Dominerende symptomer Positive symptomer i lettere eller middelsvær grad Positive symptomer i svær grad Negative symptomer Kognitive forstyrrelser Depressive symptomer Angst, uro og anspændthed Psykotisk uro: Se senere figur Præparatvalg Atypisk præparat i lave doser Atypisk præparat kombineret med benzodiazepin (evt. typisk i doser sv.t. 6 mg hal.) Atypisk præparat i lave doser Suppler med benzodiazepin (evt. højdosis antipsykotikum)

Præparatvalg ved tilbagefald Birte Glenthøj 2003 Identificer årsag og udarbejd resume over tidligere behandling Dårlig compliance God compliance Genstart beh. vejledt af tidligere response Fjern stressorer overvej øgning eller tillæg af benzodiazepin Utilfredsstillende effekt eller bivirkninger Skift præparat

Dosistitrering debuterende psykose Birte Glenthøj 2003 tart med mindste anbefalede dosis (ved svære symptomer optitreres over dage) Evaluer i mindst 2 uger (ved svære symptomer hyppigere) Ved utilfredsstillende effekt øges dosis med 25-50% Gentag evaluering x 1 ugentligt, øg om nødvendigt dosis

Agitation og uro: Peroral behandling Debutant/ukendt Agitation og uro: Peroral, kendt pt. Svær anspændthed: Samarbejder ikke * Akut delir Akutte psykotiske urotilstande Atypisk, lav- eller middeldosis stof Sv.t. haloperidol 6 mg* Dosis og præparatvalg afhænger af tidl. respons* Mikstur/smeltetabletter: Risp., olanz., typiske Injektion: typiske (evt. ziprasidon ved EPS) Ukendt: start m dosis sv.t. 5 mg hal* (sv.t. 10 mg peroralt) (ziprasidon 10 mg im)* Kendt pt.: Afhænger af tidl. Respons* NB! Akineton ved doser > 5 mg Behandlingen kan gentages efter 2 timer. Ved behov for > 20 mg hal/døgn: Kontakt bagvagt ECT Benzodiazepiner Clonazepam: 1-21 mg af gangen do do Birte Glenthøj 2003

Vedligeholdelsesbehandling Birte Glenthøj 2003 Patienter uden positive symptomer: Dosisreduktion på 20% hver 6. Måned til lavest mulige dosis. Risikoen for recidiv øges ved haloperidol doser < 4mg/dg (eller doser ækvipotente hermed). Der er stor individuel variation. Visse pt. Klarer sig med 2 mg/dg (Haloperidol).

Varighed af behandling Birte Glenthøj 2003 Debuterende skizofreni/kortvarig anamnese: Udtrapning påbegyndes ½ - 1 år efter symptomfrihed. Debuterende skizofreni/længerevarende symptomer/prodomalsymptomer: Langsom seponering påbegyndes tidligst efter 1 2 års symptomfrihed.

Varighed af behandling Birte Glenthøj 2003 Patienter med mere end 2 recidiver og effekt af behandling: Mindst 5 år.. Ved psykotiske episoder forbundet m selvdestruktiv eller aggressiv adfærd, eller ved gentagne psykotiske recidiver er varig behandling ofte indiceret (lavest mulige dosis).

Ældre patienter Birte Glenthøj 2003 Er mere følsomme overfor antipsykotikas effekt og bivirkninger pga.: Nedsat DA og Ach-aktivitet Nedsat udskillelse Evt. somatisk lidelse og polyfarmaci Evt. organisk hjerneskade Indikation for plasmamonitorering

Præparatvalg/Ældre Birte Glenthøj 2003 Præparater med antikolinerg effekt og antikolinergika almindeligvis kontraindicerede Dosis ca ¼, evt. administreret x 2/dg Haloperidol 0.5-2 2 mg/dg Risperidon 0.5-2 2 mg/dg Olanzapin 2.5-5 5 mg/dg