Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret
orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring som harmonikaspiller og som underviser. Her har jeg samlet information og øve-materiale som jeg selv finder relevant. orhåbentlig vil du synes ligeså. Du er altid velkommen til at komme med kritik og forbedringsforslag. Jeg betragter dette hefte som en samling, der vil være i stadig forvandling idet der vil komme nyt til, og andet vil blive forandret. Med venlig hilsen Poul Højbak Ulvevej 6,. th 67 Esbjerg N tlf. 7 89 E-mail: poul@hojbak.dk
INDHOLDORTENELSE orord Indholdsfortegnelse I. TEORI O KOMMENTARER Toner og noder 6 Rytmer 7 Durskalaen 0 Akkorder og becifring Akkordopbygning og omvending Artikulation II. MELODIER O ØVESTYKKER ) Små øvemelodier; 7 ) Små øvemelodier; 8 ) Mester Jacob 9 ) Skala Valsen 0 ) Små melodier 6) kadencevalse 7) Beautiful Brown Eyes 8) Sjijnmyra Valsen 9) øvemelodier 0) Lundeborghymnen 6 ) Treklangsvals med variationer 7 ) Øvestykker A 8 ) Øvestykker B 9 ) Øvestykker 0 ) Øvestykker D 6) Øvestykker E 7) Øvestykker III. ØVELSER Øvelser i højre hånd. Lettere Øvelser i højre hånd. Løb 6 Skalaer 7 Tommelfingerøvelser og fingerskift 8 Lette øvelser i venstre hånd 9
Venstrehåndsøvelser 0 Lette øvelser i begge hænder Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH Skala og kadenceøvelser Øvelser i dobbeltgreb. Piano Øvelser i dobbeltgreb. Knap Øvelser i højre hånd. Tonika-toner 6 Tonale kadencer 7 IV. BILA Harmonikaen 9 Basklaviatur for 0 basser 0 Basklaviatur. -dur skala i bassen Pianoklaviatur Knapklaviatur Kvintcirklen Musikleksikon Stikordsregister 7 Melodifortegnelse
I. TEORI O KOMMENTARER
6
7
Ottendedelsnoder c Bjælke J ane En ottendedelsnode varer en halv fjerdedel.det samme gør dens pause En bjælke bør starte på et taktslag. Hvis den går hen over taktslaget bliver det sværere at orientere sig i noden.: Rigtigt: orkert: J J J J J 6 Taktslaget er markeret med lodrette streger Bindebuer lægger to nodeværdier sammen 6 = + = = c c 6 (Rigtig) anvendelse af buer gør ofte nodebilledet mere overskueligt. Synkoper 7 En synkope er en tone, der kommer betonet mellem to taktslag. I eksemplet her kommer den på "-og" slaget og holdes hen over -slaget 8 J J 9 Hvis man spiller eksemplet her, vil det lyde fuldstændig ligesom ovenfor, men nodebilledet er vanskeligere at læse. Punkteringer 9 Et punkt efter en node lægger halvdelen af nodens værdi til. Man kunne også bruge en bindebue 9. 8 9 = + =. = + = J J 8
I nogle tilfælde bliver nodebilledet tydeligere ved andvendelse af bindebue i stedet for punktering: c. J 6 Sekstendedelsnoder En sekstendedelsnode har to faner. 6.-delenes faner kan sættes sammen i bjælker (Bjælken må ikke gå hen over et taktslag). Der går fire 6.-dele på en fjerdedel. 6 R r aner Bjælke Her er nogle nodebilleder, som det er nyttigt at kende:.... 9 Trioler Hvis vi deler en fjerdedel i to, skrives det således: Hvis vi deler den i tre, skrives det sådan: = c = Nodebilleder med trioler: c 8 6 6/8 rytmer Der er kun to taktslag i takten. De inddeles hver i tre. Det er sommetider nemmere end at bruge / takt og trioltegn. 6 8 6 J J J J 9
0
Akkorder og becifring Man forkorter akkorder i becifringer. Hvis akkorden er en durakkord skriver man blot grundtonen over akkorden, fx. Hvis akkorden er en molakkord skriver man grundtonen efterfulgt af et m over akkorden, fx m. På harmonika kan akkorder spilles både i venstre- og i højre hånd, altså både i basog diskantsiden. Hvis vi på harmonikaens basside aktiverer "det hule " (og giver luft), vil vi høre en dyb bastone, en grundbas. I harmonikaens mekanik er knappen koblet til tre toner, tre "" oktavforskudt, fx sådan (Eks. ). Bemærk, at eks. og er basnoder ( -nøglen ). (Selv om vi ikke bemærker det, hører vi i virkeligheden tre toner, som vi opfatter som den samme, fordi der er en oktav imellem dem) Eks. :? c Eks. :? w w w w Hvis vi på samme måde aktiverer -dur knappen, vil vi høre en -dur akkord, fx sådan (Tonerne c-e-g)(eks. ). Denne akkord kan vi også spille i højre hånd, i diskanten, fx sådan (Tonerne c-e-g, men i en anden beliggenhed)(eks. ). Eks : w Eks. ; Amazing race: Ó c 9 Eks. ; -dur skala med tone-navne og trin numre: c c d e f g a 6 b 7 c Eks. 6; Opbygning af -dur akkord: ( ) c e Melodistemme med becifring Noder i dag består som oftest kun af en melodistemme med becifring (Eks. ). Dette er kun et skelet til, hvordan melodien skal spilles. Meningen er, at man ud fra sin viden og erfaring skal præge og udsmykke melodien. Dette kan gøres på mangfoldige måder efter personlig kunnen og smag. Her skal vi kun beskæftige os med anvendelse af akkorder i højre hånd (Diskanten). De giver melodien mere fylde og afveksling. Melodistemmen spilles som oftest øverst. g c ( ) w () Akkordopbygning Akkorder opbygges ud fra den skala, vi spiller i (tonearten), her -dur (Se eks. og 6).
Anvendelse af akkorder i diskanten Som før nævnt (eks. ) opbygges en akkord (treklang) af trin-numrene --. I -dur bliver tonerne så c-e-g (Se eks. og 6).. trin kaldes grundtonen,. trin = tertsen og. trin = kvinten. Vi kan opbygge en akkord på hvert trin i en skala idet vi også her bruger "hver-anden-tone-princippet". I en hvilken som helst nodebog vil vi kunne se, at de mest brugte akkorder (becifringstegn) i -dur er, og (ofte som. Se senere!). -dur skalaen har jo tonerne c-d-e-f-g-a-b-c. Ved at tælle på fingrene vil vi se, at "f" er. trin og "g" er. trin i skalaen (Se eks. 6). Eks. 6; -dur skala med de tre vigtigste akkorder: c w w w w w w w w 9 j j Eks. 7; Wiggen: Eks. 8 Amazing race: Ó 6 7 Eks 9 Amazing race, takt 8-9: Eks. 0 Kufsteinerlied: Ó.. Efterslag Den enkleste måde at bruge akkorder i diskanten er ved at spille efterslag i henhold til det aktuelle becifringstegn (Se eks. 7). Det kan være særdeles virkningsfuldt, hvis man spiller flere sammen. Det lyder ofte bedre end hvis alle spiller det samme. Blok-akkorder I eks. 8 (Amazing race) lægger man akkordtoner under (nogle af) meloditonerne, her som blok-akkorder (alle toner anslået samtidigt). Da man skal have meloditonen øverst, kræver det, at nogle af akkorderne omvendes (Se senere!). Opløste akkorder Man kan også spille akkordtonerne opløst (hver for sig - også kaldet arpeggio) som vist i eks. 9 (Også Amazing race). Dobbeltgreb Dobbeltgrebene i eks. 0 (Kufsteinerlied) er akkordtoner (Takt er dog gennemgangstoner).
Akkordopbygning og -omvending, og er hovedakkorderne, når vi spiller i -dur. rundakkorder opbygges af.,. og. trin i skalaen ("Hver-anden tone-princippet") -dur skala: c 6 7 // // // - - nedefra! - - Tallene er trin-nr.! Hoved-akkorderne i -dur Tonika (T) -dur akkordtoner (Sæt selv trin-nr. på!) Subdominanten (S) Omvendinger: rundstilling. Omvending Dominanten (D). omvending. trins-akkorden kaldes Tonika. trins-akkorden kaldes Subdominanten. trins-akkorden kaldes Dominanten Dominant med 7'er 9 Omvendinger af akkorder Tonika: rundform:. omvending:. omvending: Læg mærke til, at i omvendingerne ligger én af akkordtonerne "skævt". - Samme toner som opløste akkorder: Subdominanten: Dominanten: KVINTIRKLEN "Kvintslægtskabet" (dvs. hver. tone) er grundlæggende i vort tonesystem. Kvintbeslægtede akkorder ordnes i kvintcirklen (Som her er "rettet ud"): b - Db - Ab - Eb - Bb - - - - D- A - E - B - " Harmonikaens bas (grundbasrækken) er opbygget på kvintcirklens princip (med "det hule " i midten).
Artikulation Man kan spille en melodi på mange måder. Det kaldes artikulation og kan angives i noderne med ord (ofte italienske) eller tegn. Betegnelserne kan være af praktisk art, fx vedrørende tempo - men også af følelsesmæssig art, som fx "henført, inderligt", "bedrøvet, åndløs", "med lidenskabeligt udtryk" eller "Uroligt, heftigt, bevæget". Eksempler: c Legato = bundet spil (ingen pause mellem noderne). Kan også som vist angives med en legatobue.... Staccato = Korte, "spidse" toner (Som om man brænder fingrene på tasterne). Kan også som vist angives med punkter. Portato (non-legato) er en mellemting mellem legato og staccato. Hvis der ikke står noget i noderne, spilles ofte portato. Øvelse.. w Prøv at spille denne øvelse både legato, staccato og portato. rasering: Modsvarer kommatering i skriftsprog, eller åndedrætspauser i talesprog. Tempo angiver et musikstykkes hastighed, eksempler: Largo = langsomt, bredt Lento = Langsomt Adagio = Langsomt, behageligt Andante = "gående" Moderato = Moderat hastighed Allegretto = Lidt hurtigt Allegro = Muntert, livligt Presto = Meget hurtigt Tonedannelse på harmonikaen Bælgen er harmonikaens "åndedræt". Den er vigtig for tonedannelsen: Dynamik = forandringer i musikkens tonestyrke. Kaldes også at "nuancere". Angives ofte med italienske betegnelser, fx: f = forte = stærkt, kraftigt mf = mezzoforte = halvkraftigt p = piano = svagt crescendo = tiltagende styrke Diminuendo (el decrescendo) = aftagende i styrke 6 u ermat = hviletegn. På italiensk betyder ordet noget i retning af "stop". Man kan sige, at musikken holder vejret. Du bestemmer selv, hvor lang tonen skal være.. ingerartikulation Hård toneansats - pludselig afslutning. a) Spænd først bælgen - tryk bagefter på tasten. b) Slip tasten - afspænd derefter bælgen.. Bælgartikulation Blød / rund toneansats og afslutning. a) Tryk først på tasten - åben derefter bælgen. b) Afspænd bælgen - slip derefter tasten.. Kombineret finger- og bælgartikulation Tydelig / præcis ansats og afslutning a) Åben bælgen - tryk samtidig på tasten. b) Afspænd bælgen - slip samtidig tasten.
II. MELODIER O ØVESTYKKER 6
) Små øvemelodier c. A). c.. Accs9 B) 9 9 Els ).... 7 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s7; 0) Små øvemelodier ; (ô; 0-09-006
) Små øvemelodier c A) w c w Accs 9 B) 9 INE Accs Da apo al INE Da apo al INE = orfra til INE (Slut) 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s8; 0) Små øvemelodier ; ï; 0-09-006
) Mester Jacob c Me - ster Ja - cob, me - ster Ja - cob, so - ver du, so - ver du. c Hø- rer du ej klok - ken, hø-rer du ej klok-ken? Bim, bam bum. Bim, bam, bum Prøv selv at sætte fingersætning på! 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s9; 0) Mester Jacob 00.M
) Skala valsen.. 9.. c 9. c 7 c -dur skala -x. Sidste gang w 7 c -x. Sidste gang Prøv selv at skrive fingersætning på! Els 0 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s0; 0) Skala valsen (-dur ï; 0-09-00
c? c AB-visen ) Små melodier INE? Da apo al INE orfra til INE (INE betyder SLUT) 9 9? orårs-sang? w 7 7?? w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 0) Små melodier 07.M ï; 0
6) Kadencevalse. Nr... g e Nr. 0... g e Nr. 8... g e D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 06) Kadencevalse 0.M ï; 0-09-006
7) Beautiful Brown Eyes (Version A) Trad. Nordamerika....? c c c c f f f f c c c c g7g7 g7g7 9... 9? c c c c f f f f g7 g7 g7 g7 c c. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 07) Beautiful Brown Eye ï; 0-09-006
8) Sjijnmyra Valsen (-dur) Trad. Bornholm.. 9.. J. J.. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 08) Sjijnmyra Valsen ( ï; 0-09-006
Melodi :.. 9) Øve-melodier Prøv selv at sætte fingersætning på.... Træning i at gøre noget forskelligt i Højre- og venstre hånd...? c c c c D g7 g7 g7 g7 D g7 g7 g7 g7 c c c c 9.... g e c 9? c c c c D g7 g7 g7 g7 Dg7g7 g7g7 E c 7 Melodi : c... w w.. () 7? c c c c c c c c c Dg7g7 Dg7g7 Dg7g7 c c () Melodi :....? c c c c c c c c c c c c A B A......? D g7 g7 g7g7 c c c c D g7 g7 g7 g7 E RV, mel, og 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 09) Øve-melodier 00 ï; 0-09-006
0) Lundeborghymnen (Er du trist og har du sorg i sinde) Ove Bager Er du trist og har du sorg i. sin-de, så tag. med mig ned til Lun-de - borg,. for det 6 6 er. det bed - ste sted på jor - den,. her jeg tror, at. ver - dens en - de går. Her er 0 0 skov og strand, her er. havn og vand, her er. fi - sker - pi- ge, her er. fi - sker - mand. Er du trist og har du sorg i sin - de, så tag med mig ned til Lun - de - borg.... 6 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s6; 0) Lundeborghymnen 00 ï; 0-09-006
) ) Treklangsvals med variationer (-dur).. Lars Holm ) 9.. ) 7.. )... Stemme: A).. B).. ) 9.. D) 7.. LHs 7 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s7; ) Treklangsvals med v ï; 0-09-006
Bonden gik i skoven Sangbar i -dur. Bon - Tæl: - den og - gik - ) Øvestykker A (-dur) i og sko - - og ven - at og skæ - osv... re ingersætningen taler vi om på klassen! træ; så han en ha - re, som sad og sov. Rapanden Rasmus 7 Sangbar i -dur. Rap - Tæl: - an - den - - Ras-mus fra - - -. Rin - - ke - næs sogn - - - - kør - - te en - tur osv. i sin en - spæ - der - vogn He - sten for vog - nen blev træt af at 8.. c gå. ørst gik den bag - læns, så gik den i stå. lyv lille påfugl c Tæl: 7 lyv - lil-le på - -og- - lyv, lil-le på - fugl, fugl, - hjem - - ad - hjem - ad vil du, vil - du, - hjem - osv. ad vil du, hjem i - - - - hjem - ad vil du. Ó gen. - - (væk) Rytme og tælling Når man indstuderer et nyt stykke, bør man tælle rytmen ud. Hvis man vænner sig til at lægge mærke til nodebilledet, ved man efterhånden, hvordan det skal lyde, når noden ser sådan ud. Det kommer ind på rygraden. Men det skal arbejdes ind. Det er ikke kun i hovedet, det forgår. Det er en proces, der begynder med, at øjet ser nodebilledet som bearbejdes i hjernen. Impulsen sendes ud i fingrene, der så ved, hvad de skal gøre. Det kan kaldes at "trampe stier!" 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s8; ) Øvestykker A 0.M ï; 0-09-006
) Øvestykker B (-dur) Se den lille kattekilling Se den lil - le kat - te - kil - ling, nej, hvor er den sød! Den har fi - ne, hvi - de po - ter og en pels så blød. Tossesang 9 Sangbar i -dur Nu skal vi ha' en tos - se - sang, tos - se - sang, tos - se - sang. c nu skal vi ha' en tos - se - sang, og al - le skal væ - re med. Mariehønen Evigglad 7 c Sangbar i -dur J Ma - ri - e - hø - nen E - vig - glad gik 0 tur på et ra - bar - ber - blad og J mød - te Sø - ren A7 J Dm J J Snegl, der lå og sov med sneg - le - hu - set på. 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s9; ) Øvestykker B 0.M ï; 0-09-006
Vil I vide Ó.Vil I vi - de, ) Øvestykker (-dur) hvor - dan bon - den, vil I vi - de, hvor - dan bon - den, vil I 6 Am vi - de, hvor - dan bon - den sin hav - re mon så? En elefant kom marcherende 0 En e - le - fant kom mar -. j che - - - ren - de hen ad ed - der - kop - pens. j fi - - - ne spind, 8 fandt at ve - jen var så. j in - - - t're - sant at han by - der op end - nu en e - le - fant. 0 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s0; ) Øvestykker 0.M ï; 0-09-006
c I en skov en hytte lå I en skov en ru - den så, 7 ban - ke - de der - 0Dm på min vej, ) Øvestykker D hyt - te lå, ha - ren kom på w på. /b el - lers sky - der nis - sen gen - nem let - te tå, A "Nis - se, hjælp mig jæg' - ren mig." b w "Lil -le ha- - re, - kom- her --ind, - ræk - mig - hån - den - din. - - - - Tyv, ja tyv det skal du være 7 b 7 7 Tyv, ja tyv det skal du væ - re, for du stjal min lil - le ven. Men jeg har det b 7 7 D7 m håb til - ba - ge, at jeg får mig én i - gen Åh, ja, én i - gen, 7 b 7 Dm m 7. åh, ja, én i - gen, åh, ja, én i - gen, jeg får mig én i - gen. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; ) Øvestykker D 0.M ï; 0-09-006
6) Øvestykker E (-dur) Lille Peter Edderkop Lil - le Pe - ter Ed - der - kop krav - led' lang- somt op. /e Dm7 Så kom reg - nen, skyl - led' Pe - ter væk. 9 Am Em /a Så kom sol - len, tør - red' Pe - ters krop. A7 8 Lil - le Pe - ter Ed - der - kop krav - led' lang-somt op. Dm Blæksprutten Olsen 7 8 Sangbar i -dur Blæk - sprut - ten Ol - sen, der er så be - j ga - vet, bor i et blæk - hus på bun - den af j ha - vet. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 6) Øvestykker E 0.M ï; 0-09-006
7) Øvestykke Vi lister os af sted på tå Thorbjørn Egner b Spilles trioliseret. j Vi 7 7 li - ster os af - sted på tå, når vi går ud og rø - ver. Vi 6 b 7 # # 7 0 b rø - ver ba - re Bb det, vi må og det, vi nu be - # D7 hø - ver. Nu lig - ger mør - ket o - ver land, i by - en so - ver al - le mand. Vi b m 7 j dra-ger af går-de med sæk og med spand bå - de Ka-sper og Jes-per og Jo - na-tan. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 7) Øvestykke 0.MU ï; 0-09-006
III. ØVELSER
) c. Tæl: - - - Øvelser i højre hånd. Lettere. ) 9. ) Lille melodi.. 7 ) Spil med 6 toner... ) Pausesignal Tæl: - -. c 9 6) Staccato øvelse c....... Ó.... Tæl: - - - 7) Legato øvelse.. Ó STAATO: Prikker over eller under noderne betyder, at noderne skal spilles som om man brænder sig på tasten. LEATO: En bue over eller under noder betyder, at de skal spilles "lange og sammenbundne". D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i HH. Lettere.MUS; 0-09-006
c ).. ).. 9 ) Øvelser i højre hånd. Løb - Sæt selv fingersætning på! - Husk at tælle!.. ).. ) 7.. 6). 9. 8 6 7) 8 6.... Jac D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s6 Øvelser i HH. Løb.MUS; 0-09-006 6
c b -dur: Trin-numre: Piano: Knap: 6 7 7 6 b n# -dur: Trin-numre: Piano: Knap: 6 7 7 6 # -dur: Trin-numre: Piano: Knap (): Knap (): 9 () 6 7 7 6 () Skalaer D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s7 Skalaer m trin-numre og fingersætnin ï; 0-09-006 Med trin-numre og fingersætning for knap- og pianoharmonika (Knapharmonika spillet på de tre yderste rækker) 7
Tommelfingerøvelser og fingerskift Der er god grund til at special-træne tommelfingeren, fordi dens anslag sker sideværts. Ved skalaspil og løb, især på pianoharmonika har man meget ofte brug for at "lægge tomlen under", henhv. lægge de andre fingre over for at komme videre. or at illustrere, hvad det drejer sig om, vil vi først spille to skalaer: én i -dur, og én i -dur. Prøv selv at lege med fingersætningen. Lad os tale om det på klassen. -dur skala: -dur skala: c b n 9 Tommelfingerøvelser:..... b. ingerskift på samme tast: Tallene er fingersætning!. w.. w. - - - - - - - - - - - - - Næste øvelse er træning i at skifte fingrene ud mens tasten forbliver nede. Dette er også en færdighed, man ofte får brug for i praktisk spil. Det kan være fordi man er nødt til at redde en situation fordi man "mangler" en finger på grund af forkert fingersætning. Det kan også være en helt regulær måde at spille på. Prøv selv at lave fingersætning til disse øvelser!...... b 7 b...... n # 0 #...... 8
DETTE ER ET NODESYSTEM PÅ ÉN LINJE )? c. )?.. Lette øvelser i venstre hånd "" er et becifringstegn. der betyder, at du skal bruge "det hule " på harmonikaen. Når nodens "hoved" er under linien, er det en "grundbas". Når hovedet er over linjen, er det en akkord. Tallene under noderne er fingersætning:. finger er tomlen. --- er fingrene ud mod lillefingeren. )?.. ) 7?.. ) Valserytme i bassen 9?.. 6) Ny akkordknap 7 = septimakkord ()?.. 7) Vekselbas med kvint (/ takt) NB.: finger! 7 /g g7/d?.. c 8) Vekselbas med kvint (/ takt) /g? c. /g /d /d. 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s9 Lette øvelser i VH.MUS; 0-09-006
) c? c. g g7 c c c gg c /c. ) Venstrehåndsøvelser 008 Bb b b 7 Eb e b 9?. f c c7 f f. c /g7 Bb b b ) 7 D d? c. A a Aa7 D d Dd7 g A a D d. ) Vekselbasser, dur-, mol- og septim-akkorder gmgm?. D d d d Dd7Dd7 gm g g7 cm D d D d7 gm. ) cmcm?. fm Bb b b B b b b 7 g g7 cmcm fmg7 cm. Eb e b 6) A/a7 A/am A/am A am E/e7?. A a D dm A am E e E e7 A am. c Bb b b b b 9 f f c7c7 c7c7 f f f f c7c7 f /f? c.. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) 0 Øvelser\s0 Venstrehåndsøvelser 008.MUS; 0-09-006
Lette øvelser i begge hænder c? c ) Lille melodi jerdedelspause..? ) Lille March.. 9 9?..? ) Pauseøvelse.. Ó Ó Halvpause Ċ Tæl: - - - - Ó Ó w En helpause hænger under linjen. En halvpause ligger på linjen w Helpause.. 7 7? ) anfare Tæl: - - - -? w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Lette øvelser i begge hænder.mus; 0-09-006
c? Øvelse : c w Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH c c c c. c c. c c c c c c 7 7? c c c c c c c c c c c c Øvelse :....? c c c c c c c c c c 8 8? c c c c c c c c c c? Øve-melodi: c c. c c (raseringsbuerne modsvarer kommaer i skriftsprog og vejrtrækning i talesprog) f f. f f. c c c c. D g7 g7 c c? c c. c c f f f f. c c.. D g7 g7. g e E D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH ï; 0-09-006
Skala- og kadenceøvelser i dur Det anbefales, at man bruger disse øvelser i den aktuelle toneart før man spiller et stykke. Man siger, at de tre hoved-akkorder (i -dur; --) tilsammen danner den tonale kadece. Denne fastslår tydeligt, hvilken toneart vi er i. (Sprogligt betyder kadence nærmest "afslutning"). De tre hoved-akkorder indeholder tilsammen alle skalaens toner: (Trin-numre) Tonika: -- Subdominant: -6- (8) Dominant: -7-. trins-akkorden kaldes Tonika. trins-akkorden kaldes Subdominanten. trins-akkorden kaldes Dominanten De tre hoved-akkorder er ligeledes særlig egnet til at danne harmoniske forbindelser. c Skala op og ned: -dur: Kadence: w b 0 Bb b -dur: w n# 9 # -dur: D # w # 8 # # D-dur: D A D D w n n b b 7 b b Bb-dur: Bb Eb Bb Bb w Om kvintcirklen: Se "Akkordbygning og -omvending" side
-dur skala: c. Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for pianoharmonika b -dur skala:.. n #. b 9 # -dur skala:.. n Eller: orårs-sang (Lille øve-melodi) 7 w w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i dobbeltgreb (Piano) 00.M ï; 0-09-006
-dur skala: c. Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for knapharmonika b -dur skala:.. n #. b 9 # -dur skala:.. n orårs-sang (Lille øve-melodi) 7 w w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i dobbeltgreb (Knap) 00.MU ï; 0-09-006
Tonika-toner:........ c Øvelser i højre hånd. Tonika-toner Standard-mønstre. (Tallene er trin-numre) c........ 9 c......... 8.. 6 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s6 Øvelser i HH. Tonika-toner.MUS; 0-09-006
Tonika (. trin): T Subdominanten (. trin): S Dominanten (. trin): D (Se også 89: "Nodelæsning. Lidt om treklange og om kvintcirklen.") Tonale kadencer - i. omvending (oktavstilling). Tallene er trin-numre -dur: c bc 8 -dur: T S Bb D T 6 7 bc n # c T S D T 6 7 -dur: # c n b b c Bb-dur: T Bb S D D T Bb 6 D 7 bb c n n # # c D-dur: T Eb S D Bb T Bb Eb 6 7 Bb 9 # D A D # c D n n b b b c A D T S D Læg mærke til, at de faste fortegn skifter i relation til tonearten! T 6 7 b b Eb-dur: 6 Eb Ab Bb Eb Eb b c n n n # # # Ab Bb Eb c T S D T 6 7 A-dur: A # # # c T D S E D A T A D 6 E 7 A 7 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s7 Tonale kadencer 09 X.MUS; 0-09-006
IV. BILA 8
Akkordbasser rundbasser Tertsbasrækken rundbasrækken Dur-akkorder Basklaviatur for 0 basser D A E B # # # D# A# Bbb b b b Db Ab Eb Bb D A E B # # # D# A# c cm c7 co Tertsbasrækken Tertsbasrækken er en hjælperække. Tonerne er de samme som i grundbasrækken, men hele rækken er forskudt fire pladser: Ab - Eb - Bb - - - - D - A - E - B - # Ab - Eb - Bb - - - - D - A - E - B - # Det er lavet sådan for at gøre det nemmere at spille (især basgange). Basmekanikken Mekanikken er koblet sådan, at hvis man aktiverer en grundbasknap (og giver luft) hører man tre toner oktavforskudt. Når man på samme måde aktiverer en akkordbas-knap, hører man tre toner som en akkord. Mol-akkorder Septim-akkorder ormindsket septim-akkorder 0
A E B 6 7 D Basklaviatur. -dur skalaen Tallene ved knapperne er trin-numre i -dur skalaen (Samme i alle dur-tonearter. ingersætningen er vist neden under Der er muligheder. - Understreget når vi er i tertsbas rækken. (Det er samme fingersætning i alle tonearter): -D-E---A-B- ------- -------
Pianoklaviatur 6 7 6 7 D E A B D E A B / / / / / / / / / / / / / / Durformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) Princippet i pianoklaviaturet De hvide taster De hvide taster er stamtonerne (7 stk.). Hvis man begynder med og spiller trinvis opad, får man en -dur skala. Hvis man gør det samme men begynder med A, får man en molskala (Man har skiftet grundtone). Prøv at hør forskellen. c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin I stedet for bogstaver kan man også benævne tonerne med tal som vist øverst. Det er der mange fordele ved, som vi senere skal se. De sorte taster Alle andre tonearter kræver, at vi bruger én eller flere sorte taster for at leve op til durformlen. Sorte taster får navn efter hvide nabotoner. Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is". Den samme tone kan også defineres ud fra D, som sænkes en halv tone. Så hedder tonen "Des". c er grundtonen eller. trin i skalaen. Man siger, at de er "enharmoniske". f er subdominanten eller. trin i skalaen Kromatisk skala Hvis du spiller alle toner, hvide og sorte, får du en kromatisk skala ( toner). Der er lige stor afstand mellem alle toner, nemlig et halvtonetrin. g er dominanten eller. trin i skalaen. Dur-skalaerne har IKKE lige stor afstand mellem tonerne. Durformlen siger /-/-/-/-/-/-/ tonetrin. Som jeg vil demonstrere kan vi bruge et ekstra klaviatur til at finde, hvilke sorte taster vi skal bruge i andre tonearter. Pianoklaviatur 0.pub. 07-0-006
Knapklaviatur Bælgen E E E A A A B B D..... række Rækkerne -- er grundrækker. Rækkerne og er hjælperækker. D B E E A A A Princippet i knapklaviaturet Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til venstre (mod nordvest ) flytter man sig en halvtone ad gangen. Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til højre (mod nordøst ) flytter man sig en heltone ad gangen. De sorte taster Sorte taster får navn efter hvide nabotoner. Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is". Den samme tone kan også defineres ud fra D, som sænkes en halv tone. Så hedder tonen "Des". Man siger, at de er "enharmoniske". V NV SV N S NØ SØ Durformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin c er grundtonen eller. trin i skalaen. f er subdominanten eller. trin i skalaen g er dominanten eller. trin i skalaen. Ø Interval betyder afstand Knapklaviatur 0.pub
MUSIKLEKSIKON AKKORDER O BEIRIN Akkord Samklang bestående af mindst toner. Man bruger også fir- og femklange Dur-akkord -- trin i en durskala Mol-akkord -- trin i en molskala Dur-treklang Stor terts nederst, lille terts øverst Mol-treklang Lille terts nederst, stor terts øverst Omvendinger (Treklang) Treklangen kan ligge på tre måder: som grundakkord,. og. omvending rundakkord (-stilling) Treklang med grundtonen nederst (Kvinten øverst). omvending Treklang med tertsen nederst (rundtonen øverst). omvending Treklang med kvinten nederst (Tertsen øverst) ormindsket septim-akk. (dim) akkord med små tertser Kvintcirklen Oktav Octavus - den ottende (fx fra c til c er der 8 toner) Septim-akkord En firklang bestående af en treklang med en tilføjet lille terts øverst Tonika-treklang.,. og. trin i en skala HARMONIKAEN rundbasrækken. række på harmonikaen (den med det hule ) rundbas Basknap uden harmoni (Kan være fordoblet i oktaver) Akkordbas Basknap som aktiverer en akkord (Dur, mol, septim eller form septim) Akkordbas knap Aktiverer tre toner på en gang Tertsbasrækken. række på harmonikaen (nærmest bælgen) Standardbas Harmonikaens bas med grundbasser og akkordbasser Register Registrene kan kombineres på forskellige måder Registerbetegnelser 6 fods, 8 fods og fods registre (svarer til orgelpibens længde) -fods register Klinger en oktav højere end noteret 8-fods register Klinger som noteret 6-fods register Klinger en oktav dybere end noteret MUSIKUDTRYK Accellerando accel. Tiltagende tempo Akcent Noden betones ekstra Anticipation orudgriben af en akkordtone. Noteres ofte som "sus" (sd) rescendo cresc. Tiltagende styrke Da apo al INE orfra til INE (INE = slut) Decrescendo (diminuendo) dim. Aftagende styrke Diminuendo (Decrescendo) dim. Aftagende styrke Dynamiske tegn Tonestyrke-tegn irtakt fx / takt. Tæl --- orte Kraftigt rasering Modsvarer kommatering i skriftsprog/åndedrætspauser i talesprog Interval Tonernes indbyrdes afstand Ledetone Når der er en halvtoneafstand mell 7. og 8. trin, kalder man 7. trin for ledetone Legato Noderne skal spilles "lange og sammenbundne" Mezzoforte Halvkraftigt Mezzopiano Halvsvagt Piano Svagt Puls Musikkens "hjerteslag" Ritardando rit. Aftagende tempo Staccato Noderne skal spilles kort og spidst (prikker over eller under noderne) Sus (Suspension) orsinket indtræden af en akkordtone (orudgriben af en akkordtone) Synkope Når man forskyder tyngdepunktet i en jævnt pulserende rytme. Tempo betegnelser Adagio: Langsomt, bredt; Lento:Langsomt; Andante: Roligt gående Tempo betegnelser Allegretto: Lidt hurtigt; Allegro: Hurtigt; Presto: Meget hurtigt Terts Intervallet (sd) mellem. og. trin i en skala
Totakt fx / takt. Tæl - Tretakt fx / takt. Tæl -- Triol Underdeling af en node i tre lige lange værdier (markeres med et -tal) Vekselbas Veksler mellem forskellige bastoner til samme akkord (kvint ell terts) Volta (Italiensk: gang). gang spilles volta, anden gang volta NODER A A A-notation American Accordionists' Association (Amerikansk basnotation) Alla Breve takt / takt (tæl slag på hver halvnode, altså slag i takten) Amerikansk basnotation Akkordbasser noteres fra tredje mellemrum og opad Amerikansk basnotation rundbasser noteres fra. nodelinie og nedad b (be) Sænker tonen et halvt trin. Den nye tones navn ender på "es" Becifring Et stenografisk tegn der angiver akkordens art Bindebue orbinder to toner til én Dobbeltstreg Afslutter et musikstykke enharmoniske toner To forskelligt noterede noder kan dække den samme tone (fx is=des) aste fortegn ortegn anbragt ved musikstykkets begyndelse. De gælder for hele stykket ermat Tonen forlænges efter behag irtakt fx / takt. Tæl --- -nøglen Basnøglen. Viser hvor tonen f ligger -nøglen Diskantnøglen. Viser hvor tonen g ligger Helnode Tonen holdes fire pulsslag Kromatisk skala Skala med halvtonetrin Kryds Hæver tonen et halvt trin. Den nye tones navn ender på "is" Løse fortegn ælder til taktstregen Noden er sammensat af hoved, hals og fane (evt bjælke) Optakt Den første takt, hvis ikke melodien begynder på. slag i takten Punkteret node Et punkt efter en node forlænger den med haldelen af dens værdi Reprisetegn (dobbeltstreg med to prikker): entag stykket Taktart Hvis man med jævne mellemrum lægger betoninger i en puls, får man en taktart Tælleren angiver, hvor mange nodeværdier, der skal være i en takt nævneren viser, hvilken nodeværdi, der skal tælles på En taktstreg afgrænser hver takt 6