UNDERVISNINGSMINISTERIET, 26.2.14 SIKKER VIDEN OM FORSØG PÅ GYMNASIEOMRÅDET - HVORFOR OG HVAD BETYDER DET FOR SKOLERNE? AFDELINGSLEDER THOMAS JORDAN, RAMBØLL
01 05 04 03 INDHOLD 01 Mere sikker viden i UVM 05 Spørgsmål 02 02 Forsøg og udvikling på gymnasieområdet 03 Metodeprojektet om studietid 04 Konsekvenser for skolerne
Den nye ramme: Mere sikker viden i UVM - Strategi for forsøg og udvikling (offentliggjort 10.2.14) 1. Viden skal anvendes 2. Fokus på effekt 3. Forsøg skal designes med henblik på at opnå så sikker viden som muligt 4. Princip om gennemsigtighed 5. UVM FoU skal være normsættende for øvrigt forsøgsog udviklingsarbejde i sektoren
Mere sikker viden i UVM - Tre typer af forsøgsprogrammer 1. Inspirationsprogram 2. Modelprogram 3. Systematisk forsøg Beskrivelse af indsatsens metode Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram Modelprogram Overordnet ramme, løs beskrivelse Inspirationsprogram Dokumenteret effekt
F&U PÅ DET GYMNASIALE OMRÅDE - DEN HIDTIDIGE PRAKSIS Lang tradition for indhentning af viden via forsøg og udvikling Fokus på anvendelsesorienteret og praksisnær viden Viden typisk indhentet med afsæt i kvalitative data, herunder oplevelsesbaserede data F&U gennemført som inspirationsprogrammer med: Høj grad af lokalt ejerskab (og deraf variation) Fokus på gode eksempler (forstyrrelser) Dog tendens til at lave mere standardiserede forsøg i de senere år, som fx udviklingsplanen er udtryk for
F&U PÅ DET GYMNASIALE OMRÅDE - TVÆRGÅENDE ERFARINGER FRA 1. FASE AF UDVIKLINGSPLANEN (SET FRA RAMBØLLS PERSPEKTIV) Udmeldte rammer, men stor variation i forsøgene Styrket incitamentet til at eksperimentere lokalt og være innovative Indikationer på perspektivrige resultater (forsøg med Studietid): Styrket fagligt niveau Styrket skriftlighed Lavere fravær og frafald Styrket motivation Potentielt perspektivrige effekter, men vi ved det ikke med sikkerhed
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - MÅL OG GENNEMFØRELSE Baggrund og formål Bygge videre på eksisterende erfaringer Fokus på (så vidt muligt) sikker viden i F&U Fokus på effekt og anvendelse af ny viden Lovende erfaringer fra hidtidige forsøg med Studietid/fleksibel tilrettelæggelse Workshop med UVM Eksplorative interviews Hvordan gjorde vi? Deltagelse på følgegruppemøde Desk research af eksisterende dokumentation Udarbejdelse af metodenotat, der afrapporterer forprojektet (dec 13) Metodeprojektet = forprojekt, der skal undersøge, hvordan et eventuelt kommende forsøgsprojekt kan designes
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - TYPOLOGI FOR HIDTIL GENNEMFØRTE FORSØG Spørgetimer/lektiecafeer Typisk efter skoletid, hvor elever i indlagte spørgetimer/lektiecafeer kan få afklaret spørgsmål i forbindelse med skriftligt arbejde (lektier og opgaver) frivilligt. Skemalagt elevtid til eksamenstræning Ekstra indlagte skrivetimer, der har fokus på træning af eksamenslignende situationer/opgaver. Fokus på kernebegreber inden for fagene samt forskellige skrivegenrer inden for fagene. Obligatorisk Skemalagt elevtid til skr. vejledning/formativ feedback Faste ugentlige timer knyttet til de enkelte fag, hvor det skriftlige arbejde integreres/opprioriteres i skoledagen. Samarbejde mellem lærere og elever. Rettetid erstattes delvist af fælles arbejdstid/vejledning. Obligatorisk. Skemalagt elevtid til udvikling af skrivekompetencer Skemalægning af elevtimer til skrivetimer, hvor eleverne trænes i specifikke og generelle skrivekompetencer på forskellige niveauer. Fokus på teknikker og skabeloner. Elev-til-elev feedback (rettearbejde). Studieforberedende. Obligatorisk. Integration af undervisning og skriftligt arbejde Skemalægning af flere elevtimer, hvor det skriftlige arbejde gøres til en del af det løbende arbejde med temaer og projekter i undervisningen i det enkelte fag. Skriflighed som metode til fastholdelse og dokumenation. Obligatorisk.
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - EN FORANDRINGSTEORI SOM FORSTÅELSESRAMME(SEPARAT SLIDE)
Udfordringer/problemer: 1. Problemer med frafald og fravær (for få gennemfører en ungdomsuddannelse) 2. De socialt svageste klarer sig markant dårligst 3. Mange er ramt af manglende motivation mv. 4. Nogle af de fagligt stærkeste udfordres for lidt 5. Utidssvarende regler om uddannelsestid og elevtid og dermed mangel på målrettet undervisning Ressourcer Aktiviteter Outputs Forandringsteori for rammeforsøg om Studietid (de gymnasiale uddannelser) Resultater (umiddelbar effekt på kort sigt, adfærdsændringer) Virkning (effekt på mellemlangt/langt sigt) Styrket tils tedeværelse på s kolerne Rammer for fors øg (udmeldt af U V M) De typis ke inds atser vedrørende Studietid, fx: A. XXX Spørgetimer/ lektiecafeer E ks amenstræning Styrket motivation blandt eleverne (ift. s kriftligt arbejde) Styrket fas tholdelse på de gymnas iale uddannels er Styrket trivsel blandt eleverne N etværksmøder, konferenc er, ad hoc møder og øvrig faglig s parring Lærer- og lederressourcer på s kolerne (tid og kompetencer) s amt evt. øvrige res s ourcer (fx vejledere) B. XXX C. XXX D. XXX E. XXX X antal timer anvendt på Studietid, dvs.: (evt. opdelt på fag/hold/ individ) Skriftlig vejledning (integreret i s koledagen) T ræning af s krivekompetencer I ntegration af faglig undervis ning og s kr. arbejde Stærkere inddragelse af elever i undervis ningen Bedre formativ feedbac k på s kriftligt arbejde (s tyrket vejledning) Styrket s amarbejde på tværs af fag (flerfaglighed) Forbedrede s tudiekompetencer blandt eleverne Stærkere s kriftlige kompetencer (for nogle) i form af s elvstændighed, fordybels e og fagfaglighed Styrket kvalitet af undervis ningen Stærkere faglige kompetencer hos eleverne* 60 pct. A nvendelse af itbas erede /virtuelle arbejds former Styrkede vejlederkompetencer blandt underviserne * Fors tået s om at flere elever kommer KONFERENCE ud af gymnas OM iale RAMMEFORSØG uddannelser med flere og s tærkere kompetencer til at gennemføre en videregående uddannelse
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - HVAD SKAL DER TIL FOR AT OPNÅ SIKKER VIDEN? 1. Rammesat som modelprogram ( de 1000 blomster fører ikke til sikker viden) 2. Indsats og evaluering skal tænkes sammen 3. Indsatsen skal langt højere grad afgrænses klarere 4. Implementering er afgørende, og indsatsen skal (evt.) styres/følges undervejs 5. Evaluering og dataindsamling må ikke undervurderes (og her spiller skolerne en stor rolle)
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - 3 SCENARIER FOR FREMTIDIGE FORSØG (OM STUDIETID) Scenarie 1 Frie hænder for skolerne til at tilrettelægge Studietid Scenarie 2 UVM definerer (fx) tre former for forsøg inden for faste rammer (tre indsatser) Scenarie 3 De deltagende skoler afprøver én specificeret indsats
METODEPROJEKTET OM STUDIETID - KONSEKVENSER FOR SKOLERNE VED MERE SIKKER VIDEN 1. Stærkere krav til indsatsen Betydning for ledelse Betydning for lærere 2. Tættere dialog med UVM Accept af indblanding /styring Interesse for gennemførelse 3. Behov for levering af data Ofte indsamlet på skolerne Hvilke data er relevante?
HVORFOR MERE SIKKER VIDEN? Øget kvalitet Dygtigere elever Find selv på flere Elever, der trives
SPØRGSMÅL OG DIALOG