Professionsmaster i social inklusion

UC Lillebælt, UCC og UC Syddanmark Professionsmaster i social inklusion Projektrapport

Indhold: Indledning... 3 Kommissorium... 3 Arbejdsgruppens sammensætning og prioriteringer... 3 Uddannelsens titel... 4 Uddannelsens relevans og efterspørgsel (AK 1)... 5 Begrundelse for professionsmaster i social inklusion... 5 Baggrund... 5 Erhvervs- og professionssigte... 5 Afdækning af behov for nye kompetencer i kommuner og institutioner... 6 Beslægtede uddannelser... 9 Inddragelse af relevante interessenter i et tværfagligt perspektiv... 9 Master i social inklusion - Uddannelsesbeskrivelse (AK 2)... 11 Uddannelsens formål... 11 Uddannelsens overordnede mål... 11 Modul 1: Social inklusion og eksklusion i et samfundsmæssigt og videnskabsteoretisk perspektiv... 12 Mål for modul 1... 12 Modul 2: Social inklusion i teori og praksis... 12 Mål for modul 2... 13 Modul 3: Social inklusion og innovation... 13 Mål for modul 3... 14 Modul 4: Masterprojekt... 14 Mål for modul 4... 15 Model for strukturering af videngrundlag og fagligt miljø... 16 Indledning... 16 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner.... 17 Niveau 2: Netværksbåren viden.... 17 Niveau 3: Uddannelsesbåren viden... 17 Niveau 4: Konsulentbåren viden... 17 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning og udvikling.... 18 Niveau 6: Videncentre... 18 Niveau 7: Partnerskabet... 19 Model for en taksonomi... 21 Forslag til dokumentation af videngrundlag og fagligt miljø til akkreditering af professionsmaster i social inklusion (AK 4 og 5)... 22 Oversigt over bilag:... 23 Bilag 1: Sammenligning af ACEs og EVAs akkrediteringskriterier... 24 Bilag 2: Forslag til akkrediteringskriterier for professionsmasteruddannelse... 31 Bilag 3: Mastere i social inklusion og beslægtede temaer nationalt og internationalt... 39 Bilag 4: Oversigt over danske masteruddannelser inden for beslægtede områder... 42 Professionsmaster i social inklusion 2

Indledning Kommissorium Med baggrund i Professionshøjskolernes politik for professionsmasteruddannelse 2009 er opgaven at udvikle en professionsmasteruddannelse med et omfang på 60-90 ects. Uddannelsesforslaget skal dokumentere at kunne imødekomme et behov, der ikke er tilstrækkeligt dækket af eksisterende uddannelser, og at det umiddelbart vurderes at kunne indgå i det samlede uddannelsesbillede på en hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Uddannelsesforslaget skal endvidere udarbejdes efter drøftelse med centrale aftagere og i samarbejde med andre relevante interessenter. Som metode foreslås at uddannelsesbeskrivelsen tager form af en tillempet akkrediteringsansøgning for nye uddannelser, jvf Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud fra EVA dog tillempet således, at kriterier vedr. bl.a. vidensgrundlag tillempes med inspiration fra Universiteternes akkrediteringsbekendtgørelse og ACEs vejledninger. Arbejdsgruppens sammensætning og prioriteringer Forslag til professionsmasteruddannelse i social inklusion er blevet udarbejdet af en gruppe på 7 personer, hvoraf de 4 har tilknytning til Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Gruppens sammensætning: Jørgen Thorslund, projektleder og prorektor på UC L, Bent Madsen (NVIE, UCC), Ole Steen Nielsen (NVIE, UC Syddanmark), Kurt Bendix-Olsen (NVIE, UCC), Christian Quvang (NVIE, UC Syddanmark), Ida Schwartz og Ulla Kellermann, UCL Gruppens sammensætning, med stor vægt på specialister inden for inklusion og kendskab til det faglige område, har bevirket, at prioriteringen i arbejdet har været formulering af en uddannelsesbeskrivelse. Arbejdet har været præget af, at det ikke har været muligt officielt at henvende sig til aftagerfeltet, men NVIEs kendskab til det faglige område har givet et solidt grundlag at formulere uddannelsesbeskrivelsen på. Den anden hovedindsats har været at udvikle en model for videngrundlag og fagligt miljø, som afspejler og opsummerer de forskellige niveauer, som viden produceres på i professionshøjskolesektoren. Det har resulteret i en helt ny taksonomisk model. Den tredje indsats har været at finde andre former for dokumentation for, at det er relevant at udvikle en sådan professionsmasteruddannelse. Til gengæld er der blevet brugt færre kræfter på de akkrediteringskriterier, der handler om den konkrete uddannelsestilrettelæggelse, faciliteter og kvalitetssikring, som vil afhænge af, hvordan den endelige version af professionsmasteruddannelsen i social inklusion vil blive formuleret og organiseret, efter behandlingen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Akkrediteringskriterierne for professionsmasteruddannelser eksisterer endnu ikke, men som grundlag er brugt såvel EVAs som ACEs kriterier, som foreligger i en sammenlignende version i bilag 1. I opdraget fra Professionshøjskolernes rektorkollegium er udgangspunktet EVAs akkrediteringskriterier. Gruppen har udarbejdet et forslag til ændring af EVAs kriterier, så de kan rumme professionsmasteruddannelser udbudt af et konsortium af professionshøjskoler og forskningsinstitutioner (bilag 2). Professionsmaster i social inklusion 3

Uddannelsens titel Fra opdragsgiver har opgaven været en professionsmaster i udsatte børn og unge. Arbejdsgruppen vil derfor i det følgende argumentere for, at professionsmaster i social inklusion er en mere dækkende og mere tidssvarende titel. Den overordnede begrundelse for denne professionsmaster i social inklusion bygger på en række konstaterede behov for at opbryde, nytænke og overskride eksisterende forestillinger og praksisser i velfærdsprofessionernes indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Til grund for forslaget er lagt en række præmisser, der kort kan ekspliciteres således: Uddannelsen definerer sin forsknings- og professionsmæssige forståelse af begrebet udsathed ind i en bred samfundsmæssig sammenhæng, der omfatter grupper af udsatte børn, unge og voksne, der som følge af eksklusionsmekanismer på mange niveauer befinder sig i en social position af ufrivillig ikke-deltagelse, som det ligger uden for det enkelte individ at tage kontrol over. På denne baggrund ses begrebet social inklusion som kernen i en velfærdsstatslig strategi, der skal etablere nye relationer mellem profession og medborger. Social inklusion betyder således at udsatte grupper mødes både som brugere og medborgere, hvor de professionelle bestræbelser sigter mod at tilvejebringe øgede deltagelsesmuligheder gennem såvel institutionelle som ikkeinstitutionelle fællesskaber. Uddannelsen sigter mod at overskride de aldersmæssige barrierer, der kommer til udtryk gennem indsatser som afgrænses ved aldersgruppen 0 18 år. Netop overgangen fra indsatser og foranstaltninger der ophører ved 18 års alderen anbringer ofte unge i nye udsatte positioner, hvor der er behov for større kontinuitet og sammenhæng i indsatsformer, der rækker videre ind i voksenlivet. Der er således behov for at overskride institutionelle opdelinger for at imødekomme brugerne i et livsperspektiv. Der anlægges et medborgerperspektiv på udsatte børn, unge og voksne, hvilket understøttes gennem social inklusion som en pædagogisk, social, uddannelsesmæssig og sundhedsfaglig strategi. Det indebærer etablering og aktivering af alle former for sociale resurser i menneskers livsverden, hvilket omfatter samarbejde mellem professionelle og frivillige indsatser i det civile samfund. Eksklusionsprocesser skaber udsathed og udsatte grupper på mange niveauer, hvilket gør det nødvendigt at udtænke og iværksætte inkluderende indsatser på tilsvarende mange niveauer. Derfor er uddannelsens innovative sigte beskrevet som viden og kompetencer, der overhovedet muliggør nye organisatoriske strategier på tværs af professioner og institutioner. Her angår innovationen bl.a. den organisatoriske læring. Endelig skal social inklusion forankres som et grundlæggende fagligt og teoretisk forankret begreb i den enkelte profession, der bringer de involverede professioner i stand til at mødes med et fælles perspektiv om en fælles opgave Professionsmaster i social inklusion 4

Uddannelsens relevans og efterspørgsel (AK 1) Begrundelse for professionsmaster i social inklusion Herunder følger en argumentation som sigter mod at besvare akkrediteringskriterium 1 om behov og relevans. Baggrund Internationale konventioner aktualiserer behovet for nye uddannelsestiltag og pædagogisk udvikling rettet mod inklusion Med Salamanca-erklæringen (UNESCO 1994), som Danmark har tiltrådt og som forpligter deltagerlandene til at arbejde for social inklusion, samt med FNs Handicapkonvention fra 2006, er der skabt en global politisk vision om udviklingen af samfund, hvor mennesker uanset handicap sikres.. fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundet 1. Særligt om børnene gælder at.. skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særligt begavede børn, *en række særlige grupper+ og børn i andre marginaliserings- eller udstødningstruede områder eller grupper 2. De internationale konventioner er i et vist omfang omsat til dansk lovgivning. Herunder kræver serviceloven, at alle landets kommuner pålægges at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, hvis mål er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Ligesom vi med Kommunalreformens (2007) indførelse af lovpligtige Handicapråd i alle landets kommuner kan se en væsentlig betoning af, at det aktive medborgerskab og de formaliserede indflydelseskanaler hertil også skal udstrækkes til borgere med handicap. Der tilbagestår et arbejde med at implementere lovgrundlaget i praksis på et evidensbaseret grundlag. I Europa er der ud fra forskellige perspektiver udviklet masteruddannelser, som adresserer disse behov (se eksempler i bilag 3). EU-kommissionen har i høj grad fokus på professionsnære vidensformer og tværfaglige kompetencer. I et papir fra november 2009 om nøglekompetencer i en verden i forandring hedder det bl.a. Det er nødvendigt med en særlig indsats for de tværfaglige nøglekompetencer, som er af afgørende betydning for mere kreativitet og innovation og for gode resultater på arbejdsmarkedet og i samfundet i bred forstand 3. Erhvervs- og professionssigte Samfundets sammenhængskraft afspejler sig i borgerens oplevelse af og ret til demokratisk medborgerskab - i spørgsmålet om man reelt er inkluderet i det samfundsmæssige fællesskab. Sociale og pædagogiske tiltag har vist sig utilsigtet at underminere borgerens mulighed for samfundsmæssig deltagelse på grund af 1 FNs Handicaipkonvention artikel 3 2 Salamancaerklæringen, indledningen 1993 3 Meddelelse fra kommissionen til Europa-parlamentet, rådet, det europæiske økonomiske og sociale udvlag og regionsudvalget. Nøglekompetencer i en verden under forandring. Dansk resumé s. 10 Professionsmaster i social inklusion 5

af de sociale systemers manglende evne til at rumme det hele menneske. SFIs børneundersøgelse 4 viser fx, at manglen på helhedstænkning bevirker, at socialt udsatte familiers marginalisering ikke overskrides ved intervention, men derimod ofte fastholder dem i klientgørelse eller eksklusion i stedet. Til at matche de krav, som lovgivningen stiller til helhedssyn og tværfaglighed i forebyggelse og intervention over for udsatte børn, unge og voksne og deres familier/netværk, kræves en ny uddannelse. Uddannelsen skal kvalificere til omfattende professionelle og analytiske kompetencer i arbejdet med social inklusion. Den skal desuden bibringe den studerende teoretiske og analytiske beredskaber til at identificere forskellige faglige traditioner og paradigmers forståelse af udsathed, marginalisering og eksklusion og deres svar på problemstillingen. Den studerende skal efter uddannelsen være i stand til at udnytte ubrugte potentialer i det tværfaglige samarbejde og kunne nytænke området i en helhedsorienteret retning. Den uddannede skal desuden kunne analysere og evaluere såvel komplekse organisationer som sociale/pædagogiske foranstaltninger på et forskningsbaseret grundlag, med henblik på at sikre kvaliteten i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne og deres familier/netværk. Professionsmasteruddannelsen vil således kunne imødekomme arbejdsmarkedets aktuelle behov for kompetenceudvikling og social innovation på områder, hvor disse i dag er manglende eller utilstrækkelige. Det gælder også områder, hvor relevant kapacitet ikke er til rådighed i forhold til den intensiverede samfundsmæssige kompleksitet sådan som det også ses pointeret i flere af de aktuelle satspulje-indsatser på udsatte-området 5. Innovative og tværprofessionelle indsatser vil kun kunne fremmes med adgang til et stærkt forsknings- og udviklings-forankret vidensgrundlag på det sociale, undervisningsmæssige og pædagogiske område. Her vil et samarbejde mellem universitetsforskere og professionshøjskolernes videncentre kunne vise sin styrke ved at kombinere professionstænkningen med uddannelsens forskningsbasering. Det er helt afgørende for kommuner og institutioner, at professionstænkningen medtænkes i det akademiske niveau, da det er praktikere med akademiske analytiske kompetencer, der er brug for i kommuner og på institutioner. Afdækning af behov for nye kompetencer i kommuner og institutioner Tværfaglige behov Udsatte børn, unge og voksne har igennem mange årtier haft bevågenhed på det sociale område. Det har medført mange undersøgelser og afdækninger af problemernes karakter samt udvikling af metoder til intervention og følgende tro på reduktion af problemet. Det har dog ikke medført væsentlige reduktioner i problemets omfang og slet ikke i udgifterne til intervention overfor udsatte børn, unge og voksne og deres familier/netværk. 4 Anbragte børns udvikling og vilkår. SFIs forløbsundersøgelse af årgang 1995. Resumé af rapport om 11-årige. 5 F.eks. i regeringens Housing First -strategi på hjemløse-området og i satspuljen til kompetence-udvikling i bo-tilbud til udviklingshæmmede og sindslidende. Professionsmaster i social inklusion 6

Området er meget komplekst og det er derfor svært at påvise, hvorfor indsatsen ikke har medvirket til en højere grad af løsning på problemet. I en række..undersøgelser af praksis i børnesager er det dokumenteret, at kommunerne på visse områder har systematiske vanskeligheder ved at implementere lovgivningskrav i det praktiske sociale arbejde 6 Med den seneste lovgivning 7 og strukturreformen fra 2007 er der kommet et stærkt øget fokus på forebyggelse, og samtidig er det alene blevet kommunernes ansvarsområde. Fokus ligger nu i langt højere grad på den tidlige forebyggende indsats, hvilket understøttes af flere undersøgelser. Ebsen (2007) og Nygren (2006) har undersøgt omfanget af kommunernes indsatser i forhold til udsatte børn, og resultaterne viser, at stort set alle kommuner prioriterer den tidlige indsats og inddragelsen af nærmiljøet højt. Den forebyggende indsats er rettet mod børnegruppen som helhed frem for det enkelte barn samt mod børnenes forældre, da det enkelte barns problemer ses som en del af den dagligdag, barnet befinder sig i. 8 Tilsvarende fokus på bredden i de forebyggende indsatser ses på voksenområdet, hvor det ikke blot er de enkelte tilbud, men hele den beskyttede tilværelse og de mange professionelles samlede bidrag, der tages op til nytænkning. Det ses ikke mindst i en ændret balance mellem de professionelle og borgerne. Det kommer til udtryk i øget selv-hjælp og nye frivillighedsformer, (fx i de nye og af-institutionaliserede boformer, i formidling til job med løntilskud 9 ) og med indførelsen af Borgerstyret Personlig Assistance, BPA. Det er således tydeligt, at fokus er rettet mod en tværfaglig og bredspektret indsats, hvor ikke bare de sociale myndigheder, men også institutions- og frivilligsektorerne er medspillere. Samtidig tilbydes der med stigende hyppighed nye programmer og foranstaltninger, som typisk har været afprøvet i andre lande. Det kræver et teoretisk og professionelt overblik at undersøge relevansen af sådanne programmer, ligesom det i det hele taget er krævende at bevare overblikket på et område, hvor forskellige faggruppers og forskellige paradigmatiske tilgange konkurrerer om sagsbehandlernes opmærksomhed. For at kunne forbedre indsatsen kræves det desuden, at kommunerne har personer ansat, som kan evaluere effekten af de igangsatte foranstaltninger. Som eksempel kan peges på Dialogprojektet med 12 kommuner, SFI og Servicestyrelsen, der har fokus på forebyggelse i stedet for anbringelse. Dialogprojektet henviser til en undersøgelse fra 2009, som.. påpeger i deres kortlægning af forebyggende foranstaltninger til unge, at en stor del af de evalueringer, der eksisterer, typisk forholder sig til socialforvaltningens præstationer (output), derimod ses der ikke lige så ofte på foranstaltningens effekt (outcome) 10. Det kan således konkluderes, at den nyeste lovgivning og problemer med at få en egentlig fremdrift på området, kalder på nye løsninger, men også på nye kompetencer. Det peger på at der er brug for personer med et professionelt kendskab til området som samtidig har et teoretisk tværfagligt overblik. De skal kunne forstå forskellige faglige indfaldsvinkler til en problemstilling kunne analysere en kompliceret sag ud fra et tværfagligt perspektiv 6 Tine Egelund: Udsatte børn og unge et klassisk forskningsfelt i SFI, i Danmarksbilleder - SFIs forskning gennem 50 år 2009 7 Anbringelsesreformen 2006 og Barnets reform (2010) 8 Introduktion til Dialogprojektet. s. 64 9 SFI: Handicap og beskæftigelse, 2006. 10 ibid s. 65 Professionsmaster i social inklusion 7

have forudsætninger for at analysere og vurdere nye tiltag og metoder og tænke innovativt kunne tilrettelægge evalueringer af foranstaltningers effekt Målgruppen for uddannelsen vil derfor være såvel ledere i institutioner og kommuner, som konsulenter og andre nøglepersoner. Styringsbehov I løbet af det sidste årti har de kommunale udgifter til indsatser i forhold til udsatte børn, unge og voksne udvist store stigninger. Det gælder i forhold til børn med særlige behov i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, og det gælder i forhold til de forebyggende og intervenerende indsatser rettet mod børn og voksne inden for det sociale og pædagogiske område. Der er fra (kommunal)politisk hold og i dagspressen (Politiken, 8/12 2009: "Hvert 4. barn sendes til psykolog") fokus på, om effekterne af den samfundsmæssige velfærdsindsats rettet imod eksklusion og marginalisering er god nok: Hvilken velfærd opnås for de tildelte midler? Er omfordeling fra specialområdet til almenområdet tilrådeligt? Kan indsatsernes kvalitet dokumenteres, eller skal der udvikles nye strategier, metoder og procedurer som er bedre svar på de samfundsmæssige udfordringer? Med Folketingets vedtagelse af anbringelsesreformen er der et særligt behov i kommunerne for i højere grad have fokus på at yde en tidlig og koordineret indsats med inddragelse af familierne og de øvrige netværk. Udfordringen for kommunerne er ifølge KL: "at få bundet børne- og ungeområdet sammen, så både politikere, forvaltning og borgere oplever en sammenhæng. Målet er at fokusere kræfterne og gøre politikken til praksis på alle niveauer, så børnene og de unge oplever en hurtig og god løsning på deres problemer" (KL's hjemmeside 2009). Ligeledes ser vi i de aktuelle innovationsprojekter på voksenhandicap-området en klar og gennemgående tendens til at lægge øget vægt på borgerens myndiggørelse ( empowerment ) og aktive deltagelse ( medborgerskab ) 11. De allerseneste års udgiftsstigninger på specialområderne 12 har dertil sat øget fokus på dilemmaet om at prioritere mellem normalområdet og specialområdet. Derfor er der kommet et øget pres i kommunerne på at finde frem til foranstaltninger og metoder, som samtidig er effektive og ikke medfører øgede udgifter, ligesom der nu er et bredt krav i KL om, at udgifterne til de specialiserede områder skal kunne styres. Denne situation er vanskelig for de kommunale medarbejdere. Den kræver, at der er kompetencer til stede, der med professionelt og teoretisk overblik og nytænkning kan vurdere mulige tilbud ud fra en bredspektret og tværfaglig analyse, der tager hensyn til et fagligt forsvarligt og tydeligt formuleret serviceniveau. Dertil kommer at foranstaltningerne efterfølgende skal begrundes over for det politiske niveau, som kræver en stærkere styring af udgifterne, samtidig med at borgernes behov imødekommes. En artikel i Mandag Morgen i december 2009 fremlagde optimistisk gevinsterne ved at forebygge, men gør samtidig opmærksom på, at forebyggelse er en langsigtet investering. 13 På det organisatoriske område kræves derfor følgende kompetencer 11 SFI: Handicap og samfundsdeltagelse, 2008. 12 Søren Kudahl: Udgifter til specialundervisning og udsatte børn presser folkeskoler og ældrepleje, Momentum nr. 3, 2010 13 Torben K. Andersen: Danmark kan spare milliarder på forebyggelse i Mandag Morgen den 7. december 2009 s. 7-10 Professionsmaster i social inklusion 8

analyse af fagligt og økonomisk forsvarlige tværfaglige problemstillinger evne til at kombinere organisatorisk forandring med faglige tilgange (innovation) evne til at kommunikere til det politiske system om faglige og tværfaglige problemstillinger Beslægtede uddannelser På Aalborg Universitet starter i 2010 en ny masteruddannelse i Udsatte børn og unge. Uddannelsen sigter mod at videreuddanne primært socialrådgivere til at kunne løfte opgaven ud fra et myndighedsperspektiv og begrænser sig til børn og unge. På Århus Universitet udbydes Master i social integration, som også sigter mod beskæftigelse på social- og sundhedsområdet og i mere begrænset omfang det socialpædagogiske område. Øvrige masteruddannelser er monofaglige, dvs at de bygger på at videreuddanne inden for en bestemt professionsbachelor (lærer, pædagog, socialrådgiver) i specialpædagogik, socialpædagogik, socialt arbejde. I bilag 4 er oplistet de masteruddannelser inden for beslægtede områder, som udbydes i Danmark, og bilag 3 viser eksempler på udenlandske beslægtede masteruddannelser. Denne professionsmasteruddannelse i social inklusion sigter på professionsuddannede inden for de pædagogiske og sociale fag. Uddannelsens sigte er således rettet direkte mod de samfundsmæssige behov, som er beskrevet i de foregående afsnit og som kræver et tværfagligt helhedssyn. Perspektivet i uddannelsen er såvel social inklusion som social innovation, fordi det er nødvendigt med en professionsbaseret nytænkning på området. Uddannelsen sigter mod at uddanne personer, der på et tværfagligt grundlag kan tænke nyt og se nye sammenhænge. Inddragelse af relevante interessenter i et tværfagligt perspektiv Det har endnu ikke været muligt at foretage officielle henvendelser til interessenter på området, men uofficielle dialoger har vist, at der er behov for uddannelse af personer der kan gå på tværs, analysere og kommunikere, og samtidig kan agere på det praktiske og organisatoriske niveau. En indikation på, at behovet for koordinerende og tværfaglige kompetencer ofte ikke kan opfyldes, ses i den netop udkomne arbejdsmarkedsundersøgelse af socialrådgiveruddannelsen. Socialrådgiveren er ofte den person, som i øjeblikket får opgaven med at koordinere mellem flere faggrupper og inddrage viden og kunnen fra andre faggrupper, især på børneområdet. Resultaterne viser at de nyuddannedes niveau står i stor kontrast til videnspersonernes udtalelser om hvor betydningsfuld socialrådgivernes koordinerende funktion kommer til at være i fremtiden 14. Arbejdsgruppen vurderer, at de kompetencer som socialrådgiveruddannelsen i sin nye udformning vil producere, vil være et skridt på vejen. Men de vil ikke kunne imødekomme de tværgående professionelle og teoretisk analytiske behov, som er beskrevet ovenfor. Uddannelsen foreslås udbudt af et konsortium af professionshøjskoler 14 Socialrådgiveruddannelsen arbejdsmarkedsundersøgelse. EVA 2010, s. 55 Professionsmaster i social inklusion 9

Følgende interessenter foreslås inddraget i det fremtidige arbejde med uddannelsen: Aftagere: repræsentanter for KL (herunder børne-, kultur- og socialchefer) Faglige organisationer: BUPL, SL, LFS, Socialrådgiverforeningen, DLF, FTF Interesseorganisationer: DH, LEV, ULF, LAP m.fl. Institutionsorganisationer: fx Ungdommens Vel, Red Barnet, børnenes kontor, KFUM, Folkekirkens nødhjælp, Kirkens Korshær, Landsforeningen Ligeværd Forskere: Gruppen har kontakt til forskere på bl.a. RUC, SDU, AAU, SFI og DPU. Som et led i en kommende akkreditering foreslår arbejdsgruppen, at uddannelsens indholdsbeskrivelse og studieordning bliver sendt til høring i professionshøjskolernes uddannelsesudvalg og i NVIEs PD-panel. Der foreslås oprettet en følgegruppe bestående af faglige repræsentanter og aftagere, som løbende følger uddannelsens implementering og kommer med forslag til justeringer. Professionsmaster i social inklusion 10

Master i social inklusion - Uddannelsesbeskrivelse (AK 2) Uddannelsens formål Formålet med en professionsmaster i social inklusion er at give professionelle i samfundets velfærdsinstitutioner (pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker mv.) viden og kompetencer til at modvirke eksklusion og fremme inklusion af udsatte brugergrupper (børn, unge og voksne) gennem tværfagligt samarbejde. Professionelle kvalificeres med denne masteruddannelse til at arbejde med inklusion gennem udvikling af regionale, kommunale, institutionelle og professionelle strukturer, organisationer og praksisser. Studiet skaber grundlag for, at professionelle kan analysere og reflektere kritisk over egen og andres praksisser og lede udviklingsprojekter, der bidrager til at skabe sammenhæng og kontinuitet i pædagogiske, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale indsatser set ud fra udsatte børn, unge og voksnes perspektiver. Gennem studiet erhverver de studerende sig viden om eksklusions- og inklusionsprocesser, der kan danne grundlag for deres deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af innovative projekter i forhold til et tværfagligt professionssamarbejde om komplekse problemstillinger. Uddannelsen giver deltagerne forudsætninger for at analysere og udvikle kommunale og regionale systemers organisering og tværfagligt professionssamarbejde, gennem inddragelse af lokale ressourcer, professionelle og borgere. Der vil blive undervist i teorier om: - social eksklusion og inklusion - problemforståelser i professionelle praksisser, herunder syn på normalitet og afvigelse - social deltagelse herunder kontekstuelle perspektiver på læring og udvikling - national og international politik og lovgivning knyttet til social inklusion - tværfagligt professionssamarbejde i et brugerperspektiv - livsformer, familieliv, opvækstvilkår, hverdagsliv og livsførelse i velfærdssamfundet - innovativ projektstyring, projektudvikling og forandringsledelse - social innovation i samarbejde med borgere og professionelle - herunder empowerment Uddannelsens overordnede mål Målet er, at de studerende erhverver viden om: - forskningsbaserede teorier om samfundsmæssige eksklusionsmekanismer som grundlag for analyse og udvikling af sociale systemer, professionelle praksisser, tværfagligt samarbejde og professionelle indsatsformer i et inklusionsperspektiv. Målet er, at de studerende erhverver færdigheder i: - at tilrettelægge, lede og gennemføre udviklingsprojekter rettet mod inkluderende praksisser i tæt samarbejde med borgere og professionelle på tværs af institutionelle områder i praksisfeltet. - at inddrage borgere og professionelle i udvikling, iværksættelse og evaluering af nye kommunalt, regionalt forankrede indsatsformer. Målet er, at de studerende erhverver kompetencer til Professionsmaster i social inklusion 11

- at initiere, tilrettelægge og lede innovative forandringsprocesser rettet mod udvikling af inkluderende udviklingsmiljøer og læringsfællesskaber i et samarbejde på tværs af velfærdsinstitutioner, professioner og politikområder - at lede innovationsprojekter rettet mod udvikling af samarbejde om sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og pædagogiske problemstillinger i komplekse sociale institutionelle strukturer, der sigter mod at udvide borgernes sociale deltagelsesmuligheder Modul 1: Social inklusion og eksklusion i et samfundsmæssigt og videnskabsteoretisk perspektiv Modulet giver samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver på professionsfaglige problemforståelser knyttet til social eksklusion og inklusion af børn, unge og voksne i udsatte positioner. Der arbejdes teoretisk med forskelle i videnskabsteoretiske positioner og deres betydning for professionsfaglige problemforståelser og praksisser. Der vil blive inddraget forskningsbaserede (sociologiske, psykologiske, antropologiske, pædagogiske og sundhedsvidenskabelige) teorier om og studier af marginalisering og inklusion. Formålet er, at fremme studerendes evne til at forholde sig reflekteret til forskningsresultater inden for området og at vurdere disses relevans i forhold til professionelle praksisser. Mål for modul 1 Målet er, at de studerende erhverver viden om: - videnskabsteoretiske positioner i teorier om og forskningsmæssige studier af samfundsmæssig marginalisering af udsatte børn, unge og voksne og i teorier om social inklusion. Målet er, at de studerende erhverver færdigheder i: - at forstå og reflektere kritisk over professionelle grundforståelser indenfor eget og andres professionsområder Målet er, at de studerende erhverver kompetencer til - på et videnskabsteoretisk grundlag, at forstå og analysere professionspraksis i et inkluderende perspektiv og at reflektere over egen såvel som andre professioners faglige selvforståelse, vidensgrundlag og metoder. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med henblik på at skabe et dynamisk læringsmiljø, der inddrager deltagernes viden og erfaringer fra egen praksis. Såvel indhold som form skal udvikle og understøtte metoder til indsamling af et afgrænset datamateriale, der gøres til genstand for kritisk analyse og refleksion i tværprofessionelle studiegrupper. Der erhverves et begyndende indblik i forskellige tilgange til undersøgelse og analyse af professionelle problemforståelser og institutionelle organiseringers betydning for menneskers sociale deltagelsesmuligheder. Modul 2: Social inklusion i teori og praksis Modulet giver viden om sammenhænge mellem samfundsmæssigt organiserede praksisstrukturer og menneskers deltagelsesmuligheder. Der vil blive undervist i historiske bevægelser i national socialpolitik og internationale love og konventioner i forhold til børns og voksnes rettigheder, medborgerskab og Professionsmaster i social inklusion 12

brugerinddragelse. Der vil blive givet indblik i statslige og kommunale organiseringer af politik - og forvaltningsområder indenfor det sociale, uddannelsesmæssige, pædagogiske og sundhedsfaglige område. De studerende erhverver tillige indsigt i læringsteoretiske og udviklingspsykologiske teorier med særlig vægt på kontekstuelle forståelser af livsformer, familieliv, barndom og livsførelse i hverdagsliv på tværs af samfundets livssammenhænge, læringsarenaer og tværkulturelle sammenhænge. Mål for modul 2 Målet er, at de studerende erhverver viden om: - sammenhænge mellem samfundsmæssigt organiserede praksisstrukturer og menneskers deltagelsesmuligheder, som grundlag for at kunne udforske og analysere professionsbaserede tilgange og metoder, der sigter mod at forbedre målgruppers betingelser for deltagelse i det samfundsmæssige liv Målet er, at de studerende erhverver færdigheder i: - at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger forbundet med social inklusion samt på et professionsbaseret grundlag kunne formulere innovative analyse- og løsningsmodeller i samarbejde med andre professioner - udvikle det tværprofessionelle professionssamarbejde i retning mod at skabe sammenhæng, helhed og kontinuitet - set ud fra borgernes perspektiver. Målet er, at de studerende erhverver kompetencer til: - at analysere eksklusionsprocesser på individ-, institutions- og forvaltningsniveau med henblik på at tilrettelægge og gennemføre inkluderende indsatser og projekter som led i kommunale politikområder og socialpolitisk lovgivning. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med henblik på at understøtte et tværprofessionelt læringsmiljø, hvor deltagerne formulerer, belyser og analyserer professionelle praksisser og tværfaglige samarbejdsformer på tværs af social-, sundheds-, uddannelses- og pædagogfaglige praksisområder. På baggrund af videnskabsteoretiske overvejelser opøves deltagernes kritiske blik for viden om egen praksis, som kvalificeres og generaliseres i mødet med undervisningens teoretiske oplæg om social inklusion og deltagelsesbetingelser. Med kolleger, brugere og andre aktører som informanter konstrueres praksisnære cases, der danner afsæt for kritiske refleksioner i tværprofessionelle studiegrupper. Modul 3: Social inklusion og innovation Modulet giver de studerende viden om sociale innovationsprocesser, projektledelse og strategisk gennemførelse af udviklingsprojekter i forhold til kommunale og regionale organisationsformer og praksisser. Der anlægges et tværfagligt perspektiv i undersøgelse, analyse og formidling af viden om innovation i forhold til udvikling af organisationsformer og professionssamarbejde i regionale, kommunale og institutionelle systemer. Innovation forstås som initiativer til forandringsprocesser, der søger at håndtere komplekse og vanskelige problemstillinger knyttet til social inklusion på etisk, fagligt og socialt bæredygtige måder. Aktuelt skabes i stigende grad samarbejdskonstellationer i form af partnerskaber mellem offentlige, private og frivillige aktører, der tegner konturerne af nye velfærdsstatslige organisationsformer. Modulet giver Professionsmaster i social inklusion 13

tillige indsigt i faglige teorier om problemstillinger knyttet til tværfaglige organiseringer af sociale, uddannelsesmæssige, pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser i kommunale og regionale systemer. De studerende erhverver viden om aktionsforskning, praksisforskning og andre undersøgelses- og evalueringstilgange, der søger at inddrage borgere og professionelle i evaluering, udvikling og iværksættelse af nye lokalt og socialt forankrede indsatsformer. Mål for modul 3 Målet er at de studerende erhverver viden om: - forandrings- og projektledelse i udviklingsprojekter der sigter mod udforskning, udvikling og iværksættelse af inkluderende praksisser i velfærdsinstitutioner og på tværs af disse. Målet er, at de studerende erhverver færdigheder i: - praksisforskning, praksisudvikling, evaluering og dokumentationsformer, der gennem inddragelse af professionelle og borgere kan bidrage til at udvikle professionsviden på et forskningsbaseret grundlag. Målet er, at de studerende erhverver kompetencer til - at tilrettelægge tværprofessionelle indsatser, der bygger på brugerinddragelse, udvikling af medborgerskab og empowerment på baggrund af lovgivningsbaserede rettigheder - at formidle og reflektere praksisnære og faglige problemstillinger og udvikle innovative handlemuligheder i dialog med kolleger, samarbejdspartnere og borgere. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med henblik på at understøtte og udvikle deltagernes forudsætninger for at gennemføre et mindre pilotprojekt i en kommunal forvaltning eller professionel praksis. Pilotprojektet skal have eksperimentel karakter og opøve deltagernes viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og formulere et udviklingstema, der danner afsæt for gennemførelse af en planlagt forandringsproces. Pilotprojektet skal inddrage og bygge videre på eksisterende viden inden for det valgte udviklingstema. Undervisningen skal understøtte fælles refleksion i tværprofessionelle studiegrupper, hvor viden om professionelle og institutionelle betingelser for forandringsprocesser udvikles i mødet med undervisningens teoribaserede perspektiver på social innovation. Der lægges vægt på opøvelsen af deltagernes kompetencer til formidling af pilotprojektets forudsætninger, metoder og resultater med henblik på at udvikle nye former for tilrettelæggelse og organisering af sociale indsatser. Modul 4: Masterprojekt Masterprojektet udgør det afsluttende modul i professionsmasteruddannelsen. Den studerende formulerer en problemstilling i tilknytning til social inklusion og med udgangspunkt i de tre faglige moduler, som den studerende har gennemført og bestået. Gennem projektet skal den studerende dokumentere videnskabsteoretisk indsigt og forståelse i vurderingen og anvendelsen af forskningsbaseret viden om social inklusion, demonstrere evne Professionsmaster i social inklusion 14

til at analysere en social problemstilling på et videnskabeligt grundlag og til at formidle viden til en udvalgt målgruppe. Mål for modul 4 Målet er, at de studerende erhverver viden om: - hvorledes forskningsbaserede teorier om og studier af samfundsmæssige og professionsfaglige eksklusionsmekanismer kan danne grundlag for analyse og udvikling af sociale systemer, tværfagligt samarbejde og professionelle indsatsformer i et inklusions-perspektiv. Målet er at de studerende erhverver færdigheder i: - at formidle analyser af komplekse dilemmaer og problemstillinger forbundet med social inklusion, skriftligt såvel som mundtligt - anvende relevante forskningsbaserede metoder til undersøgelse, beskrivelse og analyse - at tage ansvar for og iværksætte såvel faglig som organisatorisk udvikling, der sigter mod øget social inklusion på tværs af sektorer, institutioner og professioner Målet er, at de studerende erhverver kompetencer til: - at udvikle samarbejdsformer på tværs af sektorer, institutioner og professioner i tæt samarbejde med professionelle og borgere, der skaber større sammenhæng i indsatser set ud fra borgernes perspektiver. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen og vejledningen tilrettelægges med henblik på at understøtte deltagernes viden, færdigheder og kompetencer til at gennemføre masterprojektet som et mindre aktionsforskningsprojekt. Deltagerne modtager metodisk vejledning til at formulere en problemstilling og gennemføre et mindre aktionsforskningsprojekt, der gennemføres i følgende faser: problemformulering, valg af teori og metode, planlagt indsats, empiriindsamling, analyse af datamateriale og interventionsproces, og konklusion med perspektivering af de fundne resultater. Deltagerne opfordres til at danne tværprofessionelle studiegrupper og institutionelle partnerskaber som organisatorisk ramme for masterprojektet. Der lægges vægt på formidlingsaspektet i løbet af projektperioden, hvor præsentationer af datamateriale og analytiske tilgange indgår. Professionsmaster i social inklusion 15

Model for strukturering af videngrundlag og fagligt miljø Med udgangspunkt i, at arbejdsgruppens forslag til professionsmasteruddannelsen er et fælles udbud (konsortium), hvor flere eller alle professionshøjskoler deltager, har det været nødvendigt at afklare, hvordan videngrundlag og fagligt miljø kan forstås og formuleres ud fra en sektorvinkel. Sædvanligvis kræver en akkreditering, at netop disse to områder er lokale, dvs knyttet til en geografisk placering. Det anser arbejdsgruppen imidlertid for at være i stærk modsætning og uden mening i forhold til en uddannelse, som udbydes af en hel sektor (konsortium). Samtidig er det afgørende for professionsmasteruddannelsen, at videngrundlaget bevarer sin tilknytning til professionerne samtidig med, at det forstærker sin forskningsbasering, særligt på området anvendt forskning. Den viden som professionerne bidrager med til professionshøjskolernes uddannelser, bringer dem op på et højere taksonomisk niveau ved at kombinere praksisviden og teoretisk viden. Det giver en meget kompleks model, som netop afspejler den kompleksitet, som professionshøjskolesektoren står i. Her tænkes på krydsfeltet mellem uddannelse, udvikling, professionsviden og forskning. Herunder udfoldes en helt ny model for, hvordan videngrundlag og fagligt miljø kan tænkes og dokumenteres på sektorniveau. Indledning Denne model anskueliggør, hvordan anvendt forskning og udvikling 15 foregår systematisk på professionshøjskoleområdet. Professionshøjskolesektoren har udviklet sit samarbejde om vidensproduktion og vidensdeling på tværs gennem de seneste 10 år, og det er ikke mindst sket med de nationale videncentre som omdrejningspunkt. Igennem videncentre er samarbejdet med professionsfelterne blevet professionaliseret og systematiseret med henblik på at styrke videngrundlaget for professionerne. Udviklingen har uddybet samarbejdet, så både det enkelte professionsfelt, men også kommuner og regioner søger samarbejde med professionshøjskolerne, fordi de kan se store fordele af samarbejde. Gennem årene er samarbejdet vokset såvel kvantitativt som kvalitativt. Samarbejdet har bevæget sig fra udveksling af adskilte kompetenceydelser - fx praktik, kurser, og konsulentydelser hen mod integrerede pakker af ydelser diplomuddannelse, organisationsudvikling og rådgivning frem mod egentlige partnerskaber, hvor der søges synergi på grundlag af samarbejde om kompetenceudvikling i perspektivet af livslang læring. Med videncentre som omdrejningspunkter er samarbejdet med forskningsinstitutioner ligeledes blevet etableret og uddybet fra udveksling af enkelte ydelser i form af forskningstilknytning frem mod strategisk samarbejde med gensidige gevinster. Modellen skal ses som en systematiseret fremstilling af, hvordan viden på et professionsområde er indlejret og cirkulerer på mange niveauer, fra individ, over netværk, levering af ydelser og op til mere komplekse organiseringer inden for og på tværs af professionshøjskole og professionsfelt. Som sådan søger modellen at anskueliggøre, hvordan professionshøjskolernes vidensgrundlag med professions- og udviklingsbasering ikke blot består af medarbejdere med særlig (professions)viden, men også af de miljøer og samarbejdsrelationer, hvori denne viden skabes og udveksles inden for professionshøjskoler og 15 Professionshøjskolernes rektorkollegium: Professionshøjskolernes politik for Videnbasering. 2009 Professionsmaster i social inklusion 16

på tværs af professionsfelter. Modellen er udformet som en taksonomi med de mest enkle niveauer faglige specialister og netværk for neden og de mere komplekse videnniveauer ovenover. Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner. De enkelte undervisere og konsulenter udgør selve fundamentet for professionshøjskoler som vidensinstitutioner. De er højt specialiserede og sørger engageret for at holde sig fagligt og pædagogisk ajour, ligesom professionshøjskolerne har udviklingsstrategier som bidrager til udvikling af uddannelse gennem kompetenceudvikling af underviserne. Underviserne udvikler løbende undervisning og uddannelse (professionspædagogik) og formidler deres faglige viden internt og eksternt (skriftligt og mundtligt). Underviserne er uddannet på kandidat/masterniveau og ph.d-niveau, men er også bærere af praksisnær kompetenceudvikling, både fordi mange medarbejdere har professionsbaggrund, og fordi de er omfattet af en obligatorisk 4-årige lektorkvalificering, der bygger oven på kandidatniveauet. Professionshøjskolerne har således medarbejdere med alsidige kompetencer og erfaring inden for anvendt forskning og udvikling. Niveau 2: Netværksbåren viden. Professionshøjskolernes specialiserede ansatte indgår i såvel interne som i nationale og internationale netværk inden for deres speciale/uddannelsesområde. Vidensudveksling i netværkene medvirker til, at undervisere kan anvende den nyeste forskningsbaserede viden i undervisning, konsulentydelser, vidensproduktion og andre opgaver i videncenterregi. Niveau 3: Uddannelsesbåren viden Uddannelse er professionshøjskolernes mest omfattende ydelse. På grundlag af den viden der bæres af individer samlet i faglige netværk vedligeholdes grundlaget for at levere professionsfaglig uddannelse af høj kvalitet. Typisk i form af professionsbachelor og diplomuddannelse, men også i form af merituddannelser og længerevarende kurser samt konferencer og workshops mv. Uddannelsesydelserne har en standardiseret form, men udvikles løbende på basis af medarbejdernes faglige kompetencer og samspil. Professionshøjskolens undervisere har en forpligtelse til at holde sig opdateret om udviklinger i deres professionsfelt, og til at medvirke ved udvikling af en særlig professionsdidaktik, hvor undervisningen i vidt omfang inddrager professionelle problemstillinger. Dette sker i stigende omfang i form af forskellige metoder til case-baseret undervisning (case-pædagogik, problembaseret læring, osv.). Efter- og videreuddannelse udvikles ofte i samarbejde med aftagerne og ud fra de behov professionerne har for ny viden. Dertil kommer, at deltagerne fra professionsfelterne selv leverer professionelle problemstillinger ind i undervisningen. Niveau 4: Konsulentbåren viden Konsulentydelser er en væsentlig opgave for professionshøjskolernes medarbejdere. Ved konsulentydelser har rekvirenten en ikke-standardiseret kompetenceudviklingsopgave, der skal løses. Konsulenterne bidrager med deres ekspertise til at udvikle en fleksibel løsning i tæt samspil med rekvirentens behov, ofte Professionsmaster i social inklusion 17

baseret på at konsulenten som ekstern men professionskyndig kan se udviklingspotentialer i professionsudøvelsen. Set i et vidensperspektiv kommer rekvirenternes opgaver til at udgøre en empiri, som samlet set giver konsulent(miljøer) øget indsigt i professionsfelternes arbejdsfelter og centrale problemstillinger. På den måde bliver konsulentydelserne et væsentligt bidrag til den systematiske vidensopsamling i uddannelser og videncentre i form af gensidig viden om henholdsvis professionsudøvelse og uddannelse. Samtidig opbygges en ekspertise i professionshøjskoler/videncentre som gør dem til faglige fyrtårne inden for enkeltområder. Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning og udvikling. Projekter udgør en stadig vigtigere opgave, der tager udgangspunkt i en problemstilling i profession/professionsuddannelse og gennemføres i forskellige typer af samarbejder mellem uddannelse og profession - ofte under inddragelse af studerende og eksterne forskere. Som sådan er projekterne baseret på den viden, der bæres af såvel de enkelte medarbejdere og faglige netværk, som den viden der forefindes i uddannelser og konsulentarbejde. Formålet er at skabe ny viden om professionskompetencer og professionsudøvelse. Det enkelte projekt vil således være et omdrejningspunkt for generering af ny viden, som samtidig får en direkte betydning i grunduddannelse og efter-videreuddannelse, i og med at undervisere og studerende deltager. Udvikling af ny viden til gavn for såvel professionsfeltet som uddannelserne er det centrale i anvendt forskning og udvikling og er helt afgørende for professionshøjskolerne. Videncentrene bidrager til at sætte projekter ind i en større sammenhæng og udvikle faglige fyrtårne. Niveau 6: Videncentre Nationale videncentre har gennem næsten 10 år udviklet sig til stærke vidensmiljøer, som i høj grad indgår i forpligtende samarbejder med kommuner og enkeltinstitutioner om udvikling af de professionelle ydelser. Videncentre har til opgave, inden for et fagligt specialområde, at organisere vidensproduktion, videndeling, dokumentation og rådgivning rettet såvel direkte mod et professionsfelt som mod de uddannelses- og udviklingsområder, der knytter sig til professionsfeltet. Videncentrene har opnået en høj grad af anerkendelse i professionerne. Videncentrene er i sig selv komplekse og højt kompetente faglige miljøer, som går på tværs af professionshøjskoler og udgør nationale vidensressourcer. De har gennem perioden udviklet sig til stærke faglige miljøer, hvor den fysiske lokalisering er mindre væsentlig. 16 Det er lykkedes for videncentrene at udvikle sig til at være mødesteder for forskere fra forskellige institutioner og med forskellige paradigmatiske udgangspunkter inden for det enkelte fagområde. Fx på et område som inklusion er den tværfaglige forskningstradition afgørende, da professionsfeltet tillige er tværfagligt. En professionsmasteruddannelse vil i særdeleshed kræve et kendskab til mange forskningstraditioner, da den uddannede vil skulle kunne arbejde sammen med og formidle samarbejde mellem flere forskellige professioner og faglige traditioner. Videncentrene udvikler, indsamler og systematiserer såvel udviklingsviden som forskningsviden af relevans for professioner og uddannelser. I krydsfeltet mellem forskere, undervisere og konsulenter bliver anvendt 16 Jf. fx EVA: Videncentre på erhvervsakademier og Professionshøjskoler. 2009 Professionsmaster i social inklusion 18

forskning relevant, og videncentrenes funktion er i denne forbindelse at formidle den producerede nye forskningsviden til alle relevante niveauer. Ved udviklingsviden forstås viden, udviklet i et samspil mellem problemstillinger i professionen og uddannelsernes teoretiske tradition. Udviklingsviden bidrager til at udvikle og forbedre praksis i professionen. Pointen er, at denne viden, som er udviklet i fællesskab mellem praksis og uddannelse kommer såvel professionsfeltet som uddannelserne til gode i kraft af samarbejdet. Videncentrene bidrager til den lærende organisation ved at såvel uddannelser som videncentre har et stærkt fokus på deling og formidling af ny viden. Anvendt forskning og udviklingsviden inddrages i uddannelser og udviklingsprojekter, idet uddannelser skal bygge på den nyeste forskning inden for fagområderne og på videncentrenes egne forskningssamarbejder. Desuden udfører videncentrene aktionsforskning, følgeforskning og evalueringsforskning med egne forskningsmedarbejdere og i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Videncentrene er samtidig eksempler på, at samarbejdet inden for professionshøjskolesektoren i høj grad er lykkedes, idet videncentre er karakteriseret ved at være vidensmiljøer om samfundsmæssigt centrale emner på tværs af sektoren. Niveau 7: Partnerskabet Partnerskaber udgør den mest integrerende form for samarbejde og vidensudveksling, hvor man ikke blot har medarbejdere, netværk og ydelser i spil gennem videncentre, men eksplicit søger at opnå synergi gennem fokus på organisatorisk læring i såvel professionshøjskole som aftagerfelt. Hermed løftes videnproduktion og cirkulation til et højere niveau, hvor professionshøjskolens vidensmiljø bliver lærende gennem en dyb integration med et aftagerfelt, der også bliver lærende. Partnerskabet kan omfatte, men også overskride, alle ovennævnte typer af videnssamarbejde - netværk, uddannelsesydelser, konsulentydelser, anvendt forskning og udvikling samt videncenterarbejde - inden for alle relevante professioner med henblik på gensidigt udbytte og organisatorisk læring. Som eksempel på et sådant dybtgående samarbejdsperspektiv kan peges på partnerskabsaftale vedr. børne og ungeområdet fra 2009 mellem Nordfyns Kommune og University College Lillebælt, hvor En partnerskabsaftale forstås som: Et frivilligt samarbejde mellem 2 eller flere parter med fokus på organisatorisk læring. Samarbejdet er såvel organisatorisk forankret som konkret udmøntet i løsning af kerneopgaver for alle interessenter. ( ) Formålet med samarbejdet er: For Nordfyns Kommune At fortsætte den organisationsudvikling i Nordfyns Kommune, som er igangsat igennem Diplomlederuddannelse af alle kommunens ledere At fortsætte kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere i Nordfyns Kommunes Professionsmaster i social inklusion 19

At udvikle Nordfyns Kommunes udbud af og kvalitet i såvel indhold som levering af velfærdsydelser for herigennem at sikre, at kommunen vedvarende arbejder mod at være en attraktiv kommune at leve i for alle borgere Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionelle miljøer For University College Lillebælt At fortsætte organisationsudviklingen i University College Lillebælt gennem nye samarbejdsopgaver på tværs af etablerede afdelinger, og udvikle viden om, hvordan samarbejde med professionelle i praksis kan kvalificere professionsuddannelserne og University College Lillebælt som professionshøjskole At få adgang til at bidrage til velfærdsprofessioners udvikling i praksis gennem samarbejde mellem professionelles specifikke viden fra praksis og University College Lillebælts teoretiske viden. At bidrage til at bygge bro mellem Nordfyns Kommune, University College Lillebælt og forskningsinstitutioner Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionelle miljøer For begge parter At bringe parternes innovations- og samarbejdskompetencer i spil i forhold til fælles målsætninger med det sigte at skabe velfærdsinnovation At udvikle nye praksisformer som forbinder den specifikke viden fra praksis med den generelle viden fra forskning og udvikles gennem afprøvning, gennemførelse, evaluering, dokumentation og ledelses- og organisationsudvikling. Professionsmaster i social inklusion 20