Op af sofaen Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk
Løkkes Drømme
Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lid. Passiv rygning Hjemme- og fritidsulyk Træffer sjældent familie Psyk arbejdsbelastning Overvægt Stofmisbrug Ingen hjælp fra andre Trafikulykker Usikker sex Arbejdsulykker Årligt antal dødsfald relateret 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 2006
Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020.
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1986 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1987 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1988 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1989 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1990 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1991 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1992 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1993 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1994 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1995 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1996 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1997 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1998 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1999 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2000 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2001 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2002 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2003 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2004 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2005 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2006 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2007 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2008 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Det Obesity Amerikanske Trends* Among Paradoks: U.S. Adults de spiser mindre BRFSS, og mindre, 1990, 1999, men 2008bliver federe og (*BMI 30, or about 30 lbs. overweight for 5 4 person) 1990 federe 1999 2008 No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Små forskydninger i energibalancen 1 bolsje mere = 500 skridt mindre = 20 kcal per dag
1 bolsje mere = 500 skridt mindre = 20 kcal per dag = 10 kg vægtøgning på 10 år
Det ubevidste
Vi ved, at Colaflaskerne er større i dag end da vi var børn..
..men reelt er vi ikke i stand til at registrere daglige udsving i energiindtag på mindre end 20%.
200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal
200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal
200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal 200 kcal
.. vi er heller ikke i stand til at registrere daglige udsving i energiforbrug på mindre end 20%.
Bettina er sådan en person, som mange kvinder misunder i deres stille sind. Jeg vil vædde på, at hun er født med det og aldrig har haft brug for at gå på diæt i hele sit liv. Og det var lige præcist sådan det var, lige indtil hun faktisk ikke længere var helt så slank, som hun plejede at være.
Bettinas havde ingen bil, hun boede i København og gik hver dag fra sit hjem til sit arbejde. Det tog ca. 20 minutter. Efter arbejde tog hun hver dag hjem til sin kæreste, Jakob, og nogen gange gik hun meget senere hjem til sig selv. Alt i alt blev det på en typisk dag til, at hun gik 60 minutter om dagen, bare som transport.
Bettina og Jakob finder en lejlighed og flytter sammen. Det var alle tiders lejlighed, som simpelthen lå lige ved siden af Bettinas arbejdsplads. Efter at hun og Jakob var flyttet sammen, spiste de oftere og oftere hjemme og om noget spiste de sundere end før.
Bettina forstod simpelthen ikke hvorfor hun begyndte at lægge sig ud. Ikke at det var voldsomt, men tøjet strammede, og hun kunne ikke længere krybe i de strammeste cowboybukser.
Bettina havde tidligere deltaget i en skridttællerkonkurrenc e og vidste, at hun normalt gik 12.000 skridt om dagen.
Da hun atter fik en skridttæller på, viste den, at hun gik 7.000 skridt om dagen.
En reduktion på 5.000 skridt om dagen svarede for Bettina til et dagligt mindre kalorieforbrug på 200 kalorier svarende til en vægtøgning på ca. 5 kg på et halvt år.
200 kcal om dagen = 10 kg på 1 år = 50 kg på 5 år
200 kcal om dagen = 10 kg på 1 år = 50 kg på 5 år
200 kcal om dagen = 10 kg på 1 år = 50 kg på 5 år
200 kcal om dagen = 10 kg på 1 år = 50 kg på 5 år
200 kcal om dagen = 10 kg på 1 år = 50 kg på 5 år
Midaldrende mænds kondital 1960 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Midaldrende mænds kondital 1960 2000 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Midaldrende mænds kondital Risiko for tidlig død 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Midaldrende mænds kondital Risiko for tidlig død 1960 2000 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Claus er 44 år Vægt=108 kg BMI = 32
Steen er 43 år Vægttab fra 140 til 126 kg BMI fra 39 til 35
Steen og Claus er brødre
- Steen har været meget sportsaktiv
Claus er mindre fysisk aktiv
Steens kondital: = 36 ml/kg min BT = 110/60
Claus`kondital 23 ml /kg min BT = 155/95
Steen: Alle prøver er normale
Claus: Type 2 diabetes og Hypertension som 40 årig
BMI 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 32 39 20 25 30 35 40 45
Midaldrende mænds kondital Risiko for tidlig død 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Midaldrende mænds kondital Risiko for tidlig død 23 36 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
-effekt på tidlig død 2 1 Sløv Sedentary 0 Fat Slank Slim Fed Fit Fit Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):1463-1470.
Hellere Fed og Fit end Slank og Sløv 2 1 Sløv Sedentary 0 Fat Slank Slim Fed Fit Fit Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):1463-1470.
Fra 10.000 til 1.500 skridt per dag i 14 dage
Kondital Fitness 25,8 25,7 25,6 25,5 25,4 25,3 25,2 25,1 25 24,9 Vo2max 7% Before After
Vægt Body Weight 70,4 70,2 70 69,8 69,6 69,4 69,2 69 68,8 68,6 Body Weight 1.2 kg Before After
Total Muskelmasse Total Muscle Mass 55 54,8 54,6 54,4 54,2 54 53,8 53,6 53,4 53,2 53 Total Muscle Mass 1.2 kg Before After
Total Fedtmasse Total Fat Mass 13 12 11 10 9 Before After 8 7 6 Total Fat mass
Fedt mellem Total Fat Mass de indre organe 750 7% 700 650 600 Before After 550 500 Abdominal fat
MR-scanning viser fedtet mellem de indre organer efter 14 dages inaktivitet Før Efter
MR-scanning viser fedtet mellem de indre organer efter 14 dages inaktivitet Før Efter
MR-scanning viser fedtet mellem de indre organer efter 14 dages inaktivitet Før Efter
Konc. [micromol/l] Fedtbelastningstest OFTT - p-tag 2500,00 2000,00 1500,00 1000,00 500,00 0,00 0 2 4 6 8 10Preinactivity time [hours] Postinactivity
pmol/l Sukkerbelastningstest Plasma Insulin 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 OGTT before OGTT after 100,00 0,00-20 30 80 130 180 Time (min)
Tab af muskelmasse Tab af fitness Bugfedme Tab af insulinfølsomhed
Hvert år er 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald. Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.
Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktive har 8 10 år mere med sygdom inden de dør Fysisk inaktivitet
Hvert år er 100.000 hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage 1.200 tilfælde af førtidspension
Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3.109 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: 2.883 mio. kr.
Sammenfald af Sygdomme Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft
Fysisk Aktivitet som for Forebyggelse Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft
Fysisk Aktivitet som for Behandling Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft
Energi Stress Angst Humør Koncentration Libido
Skuespilleren Birthe Neumann jeg husker den første dag, hvor jeg får udgangstilladelse. Det er en meget, meget varm dag. Jeg går op ad Nordre Fasanvej, og så er det, at jeg hører musik. På denne stillestående varme sommersøndag eftermiddag, hører jeg pludselig, at nogen spiller Rock Around The Clock Tonight: One, two three o`clock, four o`clock rock..
Jeg går efter musikken. Gennem et vindue ser jeg så dette hold af kvinder, der danser til musikken. Klædt i pink, gul, koboltblå i virkeligheden meget stærkere farver end jeg kunne tåle. Men jeg var draget. Det var kvinder på min alder eller yngre eller ældre, som dyrkede aerobics for fuld udblæsning. Og så var det, jeg vidste, at det var det, jeg skulle.
Så du begynder at gå i fitness-center?
Ja, jeg dyrker hård konditionstræning i form af aerobics. Ikke 1 time ad gangen, men to timer i træk. Hver dag. Og ofte både formiddag og eftermiddag.
Og hvad sker der forsvinder depressionen og tvangstankerne, mens du laver aerobics?
Nej, slet ikke. Jeg kan have de forfærdeligste tanker, mens jeg hopper rundt. Det er bagefter det sker. Når jeg rigtigt har svedt og bagefter står under bruseren og senere smører min krop ind i lotion, så er det, at jeg får denne utrolige følelse af velvære. Desværre varer denne følelse ikke ved særlig længe. Men det er dette kick af velvære og nydelse, som jeg stræber
Joggers high
? Betaendorfin Noradrenalin Serotonin Dopamin BDNF
? Betaendorfin Noradrenalin Serotonin Dopamin BDNF
? Betaendorfin Noradrenalin Serotonin Dopamin BDNF
Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? 73.743 raske kvinder 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0-2,5-5 -10 >10 h/wk Manson et al, N Engl J Med. 2002 Sep 5;347(10):716-25
Hvad betyder det at se fjernsyn? - Risiko for diabetes? 68.497 raske kvinder 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0-1 2-5 6-20 21-40 >40 h/week Hu et al JAMA. 2003;289:1785-1791
Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,8 0,6 0,4 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde 0,2 0
Medarbejdere droppede elevatoren på arbejdspladsen i 3 mdr Vægt Taljemål Kolesterol Blodtryk
Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabs-diabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 år før Under Før + Under graviditeten Kontrol Fysisk Aktive kvinder Dempsey et al Am J Epidemiol 2004
Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Før Under Før og Under Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning relation til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning relation til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - - Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning relation til antal etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Antal etager 0 1 to 4 5 to 9 >10
Fysisk Aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Vaskulærs Demens Demens p.g.a. åreforkalkning 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Inaktiv Aktiv Alzheimer Alzheimer 0 1 0,8 0,6 0,4 Inaktiv Aktiv 0,2 0 Lancet Neurology Oktober 2005
har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere Edward Stanley 1826-1893
Polariseringen i børns Før konditionsniveau Nu 40 50 60 Kondital
Fysisk aktivitet Sport Transport Småbevægelser i dagligdagen
Sport 84 % af børn går til én eller anden form for sport.
Fysisk aktivitet Sport Transport Småbevægelser i dagligdagen
Antal Antal biler i Danmark X 1.000 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Biler i alt Heraf Personbiler 0 1948 1955 1960 1970 1992 2002
Børn og unges bilture 1978 og 2000 3 2,5 2 1,5 1 6-10 årige 11-15 årige 0,5 0 1978 2000
Forældrene føler, at vejene er farlige for deres gående børn. Vejene bliver farligere for fodgængere og cyklister. Forældrene kører deres børn til skole i bil. Derfor går og cykler færre børn. Biltrafikken stiger på skoleveje og især ved skolerne.
Fysisk aktivitet Sport Transport Småbevægelser i dagligdagen
% Udvikling i børns adgang til elektroniske medier: Spillecomputer og PC på eget værelse 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 PC på eget værelse Spillecomputer 1993 2004
% fede børn 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Fedmefrekvens blandt børn sammenholdt med daglig tid foran fjernsynet 1 2 3 4 > 5 Drenge Piger Timer/dag
I am not the sporty type
Fysisk Aktivitet = Sport
Fysisk Aktivitet = Sport
Afsportificering af den fysiske aktivitet!
Antal skridt om dagen Samlebåndsarbejder 960 Telefonpasser 2.400 Frisør 3.280 Maler 7.120 Arbejdsmand 10.560 Postbud 13.280 Tjener på restaurant 16.150
Det Obesity Amerikanske Trends* Among Paradoks: U.S. Adults de spiser mindre BRFSS, og mindre, 1990, 1999, men 2008bliver federe og (*BMI 30, or about 30 lbs. overweight for 5 4 person) 1990 federe 1999 2008 No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Cuba i 90`rne: Færre døde af livsstilssygdomme! Mens den vestlige verden oplever en fedme-epidemi med stigende forekomst af type 2 diabetes, har udviklingen været stikmodsat i Cuba.
Cuba i 90`rne: Færre døde af livsstilssygdomme! Cubas økonomiske krise 1989-2000 resulterede i reduceret energi-indtag øget fysisk aktivitet. Franco et al. Obesity reduction and its possible consequences: what can we learn from Cuba's Special Period? CMAJ. 2008 Apr 8;178(8):1032-4
Krisen medførte et reduceret gennemsnitligt kalorieindtag fra 2,899 kalorier til 1,863 kalorier per dag. 3000 2500 2000 1500 1000 Kalorier 500 0 Før Under
Antallet af fysisk aktive blev øget fra 30% til 67%. 70 60 50 40 30 % fysisk aktive 20 10 0 Før Under
I gennemsnit havde den enkelte borger et vægttab på 5 kg. Forekomsten af fedme faldt fra 14% to 7% 14 12 10 8 6 % fede 4 2 0 Før Under
Fald i dødsfald i løbet af 1997 2002 - som følge af diabetes 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Før Under %
Fald i dødsfald i løbet af 1997 2002 - som følge af hjertesygdom. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Før Under %
Fald i dødsfald i løbet af 1997 2002 - som følge af død af alle årsager 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Før Under %
Erfaringerne fra Cuba indicerer, at strukturelle ændringer i et samfund, der understøtter mindre energiindtag og større fysisk aktivitet kan have markant effekt på sygdom og død.
Midaldrende mænds kondital 1960 2000 Kort uddannelse Lang uddannelse 20 30 40 50 Kondital = Maximal Iltoptagelse
Restlevetid og godt helbred hos 30-årige Københavnere
Restlevetid 7 års forskel! 46 44 42 40 38 år 36 34 Højt udd Lavt udd
Levetid med godt helbred 12 års forskel! 35 30 25 20 15 år 10 5 0 Højt udd Lavt udd
Det er ikke umiddelbart indlysende hvorfor en gruppe personer, defineret ved deres uddannelseslængde, frivilligt vælger at kappe syv år af livet!
kan syv års afkortning af livet
kan syv års afkortning af livet Syv år, Niller, syv år!
blot affærdiges med individets hellige ret til frit at vælge at æde, drikke, ryge og inaktivere sig ihjel?
Umiddelbart er det ikke indlysende, hvorfor en stor del af befolkningen, defineret ved deres uddannelses længde, frivilligt vælger en livsstil, der kapper syv år af livet.
Sundhed er et Individuelt ansvar Sundhed er et Fælles ansvar
Hvad virker? Hvad virker ikke?
Kolera Tuberkulose Trafikdødsfald Historiske Succeser
Vi kom fra Skidengade til Krystalgade
ved at erstatte tømning af latriner i gaderne med kloakering
Tuberkulosen blev ikke bekæmpet med dette skilt alene
.. men som et resultat af bedre hygiejne.
I trafikken er antallet af døde reduceret fra ca 1200 per år i 70`rne til ca 300 i 2009.
Hvad gjorde vi? en samlet trafiksikkerhedspolitik, nationalt, lokalt regulerende lovgivning økonomiske incitamenter: differentieret moms (præmiere sikre biler)
Hvad gjorde vi? påbud: obligatorisk selebrug forbud (alkohol, hastighed) sanktioner (bøder, fængsel)
Hvad gjorde vi? markedet: udvikler kollisionssikre biler sikkerhed god salgsparameter uddannelse af borgerne (krav til køreprøver, glatføre, knallert) oplysning til borgerne kampagner (hastighed, seler)
Hvad gjorde vi? kommuneplanlægning (trafikdifferentiering, sikre veje) forskning om årsager og om trafiksikkerhed statistik mhp ulykkesforebyggelse
Kan man bruge historien, når det gælder kampen mod KRAM-faktorerne?
Livsstil versus Civilisation
Livsstil versus Civilisation Livsstilsbetragtningen overser at vor bevægelsesadfærd i høj grad er skabt af ydre rammer som byplanlægning, transportsystemer og tilgængelighed.
Livsstil versus Civilisation Mennesker har både kulturelt, socialt og genetisk forskellige forudsætninger.
Når man betragter forebyggelse i et historisk helikopterperspektiv, så ser man, at der er kommet langt flere stillesiddende job stillesiddende underholdning i form af TV og computerspil er eksploderet
Hvis man anlægger en historisk vinkel, så skal der tænkes mere strukturelt og mindre individorienteret.
Der er større chance for, at jeg og min familie vil tage cyklen i dagligdagen, hvis der er et net af sikre cykelstier.
Jo tættere man bor på en park, jo flere ture går man
Det er muligt at tænke sundhed ind i vores afgifter, vores byplanlægning, vores arbejdspladser, vores bygninger og vores skoler.
Man kan ændre strukturerne i dagliglivet, så det bliver lettere at leve sundt.
Tilgængelighed Synlighed Variation er vigtige eksterne faktorer, når det gælder den mængde mad, vi spiser
Tilgængelighed Synlighed Variation er vigtige eksterne faktorer, når det gælder vores fysiske aktivitets niveau i dagligdagen.
Det sunde kan gøres mere tilgængeligt
Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT
Jim Lewine in his treadmill office
www.walk-up.dk
Søren Kierkegaard holdt af at gå. Det kommer til udtryk i et brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette: Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.
Michael Kvium Kaspar Bonnen John Kørner Tal R Matisse Andy Warhol