Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-18 lektioner Læringsmål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne klar og faglig forståelse af billedsprog og metaforer og deres betydning i sprog og kommunikation. Gennem en række eksempler i dagligsproget, artikler og digte spores eleverne ind på billedsprog og metaforer, og med diskussioner reflekteres over begrebets uklare grænser. Som et sekundært mål arbejder eleverne også i dybden med forskellige genrer (lyrik, rap, artikler og dagligsprog). Eleverne skal lære begrebet billedsprog at kende kunne skelne mellem metafor, sammenligning og metonymi og være bevidst om, at der er glidende overgange mellem begreberne kunne skelne mellem forskellige typer metaforer blive bevidst om, hvor udbredt billedsprog er i sprog møde forskellige genrer og genkende deres karakteristika. Faglig baggrund I stilistikken regnes metaforen for en trope, dvs. billedsprog, hvor udtryk bruges i overført billedlig betydning (Gads litteraturleksikon) som sproglig udsmykning. Metaforen har flittigt været diskuteret, i særdeleshed i det 20. århundrede. Den vel nok mest omfattende metaforteori er lingvisten George Lakoffs og filosoffen Mark Johnsons, som i Hverdagens metaforer argumenterer for, at metaforer er noget fundamentalt i menneskelig erfaring og erkendelse. De er gennemgribende i den måde, mennesker tænker og erkender. Store dele af det menneskelige begrebssystem er bygget op om og af metaforer. Bogen er dermed et kraftigt opgør med stilistikkens noget enkle og simple syn på metaforen. Mennesker tænker i metaforer. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem billed-metaforer, som kun kan forstås i overført betydning: Gaden gaber; Solen smiler; Kærligheden kalder osv. og real-metaforer, som i visse måske tænkte situationer kan forstås på realplanet: Du er ude på dybt vand; Vi står ved en skillevej; Vi sidder midt i maden; Vi sidder i lort til halsen; Jeg ser op til ham. Real-metaforer giver mening på realplanet, men oftest vil de blive brugt i overført betydning på billedplanet de skal forstås metaforisk. En anden måde at skelne på, er mellem poetiske metaforer og hverdagsmetaforer, jf. Paul Ricoeur. Poetiske metaforer gør opmærksom på sig selv, fordi de er spændingsfigurer med stor afstand mellem billed- og realplan, fx Gaderne gaber. Hverdagsmetaforer har tilsvarende lille afstand, fx et øjeblik (et blink med øjet). Side 1 / 11
Ordsprogenes oprindelse Det er svært at afgøre ordsprogs oprindelse, da de er opstået og brugt af almindelige mennesker. Man kan spore ordsprog tilbage til det gamle Ægypten og biblen har været med til at sprede klassikere som Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe og Man kaster ikke perler for svin. Begge disse udtryk bærer præg af at være opstået i et landbrugssamfund, men var det brugt, før det blev nedskrevet, eller blev det til almindelig brug, fordi det stod i den hellige bog? Se flere bibelske ordsprog på: http://www.livet.se/ordsprog/kilde/biblen I Ordbog over det Danske Sprog (ODS) kan man få indtryk af alderen for de mest kendte danske ordsprog. Det er dog noget vanskeligt, og det kræver, at man kan gennemskue forkortelser på de kilder, der er anvendt. Redaktionen af den trykte ordbog sluttede i 1950, men da de fleste ordsprog er ældre, er den brugbar. Kildefortegnelsen finder man her: http://ordnet.dk/ods/forkortelser/kildefortegnelse. Det kan også blive nødvendigt at forstå ordbogens redaktionelle forkortelser. Man finder en oversigt i menuen til venstre på samme side. Man finder ordsproget ved at slå nøgleord op i ordbogen: http://ordnet.dk/ods/ Derefter skal man scrolle ned, til man finder ordsproget markeret med blåt eller søge på siden med F3. En genvej kan være at google: Ordsproget +ods Af børn og fulde folk skal man høre sandheden: Ordsproget kan spores tilbage til Adam Oenhlenschlägers skuespil Palnatoke, et skuespil, der efterligner de græske tragedier, hvor rollen Harald Blåtand har replikken. Han siger dog ikke fulde, men drukne. Man kan ved samme lejlighed lægge mærke til, at stykket er fyldt med ordsprog og anden bragesnak. Brændt barn skyr ilden: Gammelt ordsprog, der er registreret i nogle af de ældste optegnelser i 1600-tallet. Dets oprindelse er ukendt. Enlig svale gør ingen sommer: Menes at være et græsk ordsprog, som findes på flere andre sprog (svensk, tysk, engelsk) med samme betydning Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene: Registret første i Maus Dansk Ordsprogskat 1879 Lige børn leger bedst: Gammelt ordsprog (1700-tallet), siden brugt i en lang række skuespil og sange op gennem tiden. Tyv tror hver mand stjæler: Ordsproget registreret første gang i Erich Pontoppidan (1698-1764), Onde Ordsprog, 1739. Side 2 / 11
Talemådernes oprindelse At falde i staver: Udtrykket stammer fra håndværket bødker, som var en håndværker (træsmed) der lavede tønder og kar af stave. Hvis karrene var tomme og tørrede ind, faldt de i staver, dvs. fra hinanden At gå over stregen: Udtrykket stammer fra sagaerne, hvor man ridsede en streg i jorden for at markere hver kæmpendes område forud for tvekampe. At have rent mel i posen: Udtryk fra Middelalderen, hvor man gennemgik toldeftersyn, når man skulle ind til byen. Her stak tolderne en pind igennem sækkene for at tjekke indholdet At være i kridthuset: Udtrykket stammer fra små æsker med låg, som var udformet som huse (taget var låg), hvori man opbevarede kridtstykker. Senere blev æskerne brugt til at gemme små kærlighedsgaver, så man på den måde kunne se, om man var i kridthuset hos sin elskede At være under tøflen: Gammel overtro i forbindelse med bryllup. Hvis et af brudefolkene trådte den anden over tæerne ville man få magten over den anden. På den måde opstod en tradition ved bryllupper, hvor ægtefolkene for sjov forsøgte at træde hinanden over tæerne At være familiens sorte får: I ældre tid var sorte fårs uld mindre værd end hvide, og derfor opfattede man, at sorte får bragte ulykke. At maje sig ud: Udtrykket stammer fra de gamle landlige maj-fester, hvor man udsmykkede sig med maj (nyudsprungen bøgeløv) Side 3 / 11
Ordsprog Ordsprogene og deres oversættelse klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden dvs.- oversættelse og ordsprog skal matches. Ordsprog A. Af skade bliver man klog, men sjældent rig B. Brændt barn skyr ilden C. Nødt lærer nøgen kvinde at spinde D. For mange kokke fordærver maden E. Når krybben er tom bides hestene F. Gammel kærlighed ruster ikke G. Hellere lille og vågen end stor og doven H. Lige børn leger bedst I. Man må krybe før man kan gå J. Man skal ikke græde over spildt mælk K. Ude godt, hjemme bedst L. Af børn og fulde folk skal man høre sandheden M. Enlig svale gør ingen sommer. N. Man kan ikke klippe hår af en skaldet Side 4 / 11
Oversættelse A. En indtræffelse af en negativ og evt. destruerende karakter vil statistisk set næppe medføre øget velstand. B. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt og kendskab med forbrændingsprocessers oxidative forløb, næres en udbredt modvilje mod gentagen berøring med samme. C. Social og økonomisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæseners indtræden i tekstilbranchen. D. Tilstedeværelsen af et overflødigt antal kulinariske eksperter kan forårsage en væsentlig nedbrydning af fødevarernes art og konsistens. E. Blandt gangere kan der ved mangel på præsentation af foderstoffer, opstå visse interaktioner, kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggressiv karakter. F. Almenmenneskelige samhørighedsfølelser af ældre dato udviser sjældent eller aldrig begyndende tendens på oxydering. G. Der foretrækkes eksemplarer af ringe størrelse, som ikke er henfalden i den ellers livsnødvendige tilstand af et af alfabetets sidste bogstaver, fremfor et fyldigere eksemplar med ringe aktivitet. H. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, som oppebærer samme sociale status vil aktiviteter der har karakter af sjov og spas fungere mest hensigtsmæssigt. I. Før man kan bevæge sin krop fremad i en let vuggende bevægelse på to ben, må man mestre aktiviteten på alle fire. J. Det er ikke nødvendigt at åbne væskekanalerne i øjenregionerne på grundlag af babyers primære føde, påført et større fladt områder. K. Besøg på fremmede marker og territorier er ikke at foretrække frem for de velkendte. L. Endnu ikke konfirmerede personer af begge køn samt personer med et ethanolindhold i legemet på over 0,5 promille vil forholde sig sandfærdigt til omstændighederne. M. Et enkelt eksemplar af arten Hirundinidae er ikke ensbetydende med, at foråret er slut N. En person uden hornplader, der består af lange, naturlige polymerer på hovedbunden kan ikke bidrage med hermed Side 5 / 11
Talemåder Talemåderne og deres oversættelse klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden dvs.- oversættelse og talemåde skal matches. Talemåder A. At bide i det sure æble B. At få kolde fødder C. At gå i hundene D. At have blod på tanden E. At kaste håndklædet i ringen F. At klare ærterne G. At lægge hjernen i blød H. At svæve på en lyserød sky I. At være i sit es J. At slå koldt vand i blodet K. At rage kastanjerne ud af ilden L. At være familiens sorte får M. At brænde sit lys i begge ender N. At have hjertet på rette sted Side 6 / 11
Oversættelse A. En sammenføring af kæbepartiet omkring en acid frugt B. Et brat temperaturfald omkring de nedre regioner C. At indtræde i alment udbredte husdyr D. En sanguid fornemmelse i det dentale område E. At indføre tekstiler beregnet på aftørring i et cirkulært område F. At overkomme grønne bælgfrugter G. At henlægge den menneskelige computer i en væske med henblik på rengøring H. At befinde sig i vægtløs tilstand på en hunkønsfarvet samling af damp I. At befinde sig i det højeste eller laveste rangerende kort J. At indføre lavt tempereret H2O i kroppens forsyningssystem K. At udføre visse stedsegrønne træers piggede frugter fra en hastigt selvforstærkende oxidationsproces L. At indtræde som lysmodtagelig uldtot i en blodsbeslægtet samling M. At påbegynde en forbrændingsproces af stearin fra flere vinkler N. At have placeret kroppens centralpumpeværk på den rette placering Side 7 / 11
Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Læringsmål Indledning med en præsentation af begreberne metafor, billedsprog, sammenligninger og metonymier Billedsprog i lyrik* Præsentation af læringsmålene for forløbet Andersen, Benny: På det tørre (1962) (lyrik) (0,2 ns.) Andersen, Benny: Svantes drikkevise (1972) (lyrik) (0,4 ns.) Rifbjerg, Klaus: Bedsteforældre (1956) (lyrik) (0,4 ns.) Billedsprog i rap** Østkysthustlers: Hustlerstil (1996) (rap) (1,4 ns.) Dahl, Jesper: Es, konge, joker (rap) (1998) (2,1 ns.) Metaforer og metonymier i dagligsproget Diverse: Metaforer og metonymier i dagligsproget (1,0 ns.) Metaforer og metonymier i nyhedsartikler ** Diverse: Metaforer og metonymier i nyhedsartikler (2011) (0,9 ns.) Ordsprog og talemåder Videndeling: Afslutning: Diverse: Ordsprog og talemåder (0,9 ns.) Oplæg til videndeling. Kun aktuelt, hvis eleverne har arbejder med forskellige kapitler Oplæg til at lave egen reklamefilm ud fra slogannet Der er så meget (mænd/kvinder/drenge, piger osv.) ikke forstår Evaluering: Oplæg til evaluering Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Lyrikanalyse Billedsprog Evaluering Side 8 / 11
Forslag til paralleltekster (prøveform A) Jesper Dahl: Den dræbende joke (1998) (rap) (1,3 ns.) Forslag til fordybelsesområder (prøveform B) Metaforer i lyrikken: Svend Grundtvig: Det var en lørdag aften (1849) (folkevise) (0,5 ns.) Metaforer i rappen Niels Torp (Souvenirs): En rastløs lørdag aften (1996) (sang) (0,5 ns.) Metaforer i nyhedsartikler Find aktuelle avisartikler i dagspressen (ikke en del af ilitt.dk) Forslag til videre læsning Albeck, Ulla (1939): Dansk stilistik. Gyldendal Lakoff, Georg, og Johnson, Mark (2002): Hverdagens metaforer. Hans Reitzel Side 9 / 11
Billedsprog og metaforer Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng 1. Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 2. Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling