Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. maj 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i Affald- Varme Århus 1. Resume Denne indstilling beskriver en revideret investeringsplan for henholdsvis Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus. Der er såvel tale om opdateringer af den tidligere godkendte investeringsoversigt 2005-2014 som nye projekter. Det skal kort bemærkes, at varmeområdet er opdelt i Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus. Varmeplan Århus svarer for en stor del til den tidligere transmissionsafdeling, mens Fjernvarme Århus for en stor del svarer til den tidligere distributionsafdeling. Bautavej 1 8210 Århus V Sagsnummer AVA/08/00546 Sagsbehandler Lars Gjørtz Hougaard Telefon 8940 1500 Direkte telefon 8940 1934 Telefax 8940 1505 E-post ava@aarhus.dk E-post direkte lagh@aarhus.dk www.affaldvarme.dk I investeringsoversigten indgår i alt 12 anlægsprojekter, som foreslås gennemført i planperioden og finansieret via anlægsbudgettet. Hertil kommer renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteter, som finansieres via driftsbudgettet. De enkelte projekter er blevet revurderet, og udgifterne er blevet justeret i henhold hertil. Godkendelsen af investeringsplanen medfører ikke takstændringer i Varmeplan Århus. I Fjernvarme Århus hæves arealbidraget i 2009 ekskl. moms med 3,10 kr. pr. m 2. En kunde med 120 m 2, vil få en forhøjelse inkl. moms på 465 kr./år. En godkendelse vil bidrage til både at fastholde og forbedre forsyningsanlæggenes generelt høje standard og herved sikre opfyldelsen af hovedmålene samt de tilhørende delmål. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus
Derudover vil en godkendelse også have en positiv effekt på miljøet. Investeringsplanen vil blive ajourført i 2009. Dette skyldes såvel beslutninger om den fremtidige varmeproduktion som en gennemgribende analyse af Fjernvarme Århus distributionsnet. Denne analyse laves i efteråret 2008. Det skal bemærkes, at konsekvenser af køb/salg af varme ikke er en del af denne investeringsplan. Der kan med andre ord komme takstændringer ved siden af denne plan som følge af ændringer mht. køb/salg af varme. Disse indgår i givet fald i det kommende budgetforslag. 2. Beslutningspunkter At 1) Der godkendes rådighedsbeløb til de i indstillingen nævnte anlægsprojekter for henholdsvis Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus. At 2) Ændringen i driftsbudgetterne for henholdsvis Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus godkendes i overensstemmelse med indstillingens indhold. At 3) Det godkendes, at der foretages hensættelser til afdækning af tjenestemandspensionerne over en 5-årig periode for såvel Varmeplan Århus som Fjernvarme Århus. At 4) De takstmæssige konsekvenser godkendes 3. Baggrund Afsættet for den tidligere investeringsoversigt, der omhandlede perioden 2005-2014, var et ønske om fortsat at opfylde de mål, byrådet har fastsat for varmeforsyningsområdet. Denne indstilling beskriver en revideret investeringsplan for henholdsvis Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus. Der er såvel tale om opdateringer af den tidligere godkendte investeringsoversigt 2005-2014 som nye projekter. Målsætningerne for området er grundlæggende de samme. I budgettet for 2008 er målene for varmeområdet: Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 2 af 26
AffaldVarme Århus er en servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum. Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv forsyning med fjernvarme. Fjernvarme Århus skal realisere energibesparelser, svarende til 20.150 MWh/år inden 2014. AffaldVarme Århus skal have omkostningsægte takster og gebyrer, der er konkurrencedygtige set i forhold til tilsvarende virksomheders takster og gebyrer. På den baggrund foretages der en samlet vurdering af varmeområdets anlægs- og driftsbudgetter, økonomi og takster. Investeringsplanen kan beskrives som varmeområdets værktøj til styring af fremtidige investeringer. En langsigtet planlægning er nødvendig, hvis man vil sikre stabile takster inden for Varmeforsyningslovens rammer, og derved undgå utilsigtede prisudsving. Investeringsplanen består af to selvstændige rapporter for henholdsvis Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus. Rapporterne er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og 3. Investeringsplanen er et led i en langsigtet strategi, idet investeringsplanen rækker frem til 2018. Der er imidlertid behov for jævnlige ajourføringer som følge af den lange planlægningshorisont. I investeringsplanen er endnu ikke taget hensyn til, at der aktuelt pågår udarbejdelse af en ny varmeplan og dermed en vurdering af den fremtidige varmeproduktion. Senest i 2009 bør der træffes beslutning om ny produktionskapacitet til idriftsætning i 2014, hvor varmekøbsaftalen med DONG Energy udløber. Produktionsalternativerne, der pt. undersøges og findes fordelagtige indeholder bl.a. store kollektive solvarmeanlæg, vindmøller/varmepumper og et nyt biomassefyret, effektivt kraftvarmeanlæg med varmepumper for fjernkøling. Det bør også vurderes, om der i de nærmeste år skal foretages sikring af varmeproduktionen ud over, hvad der er gjort f.eks. ændringer i størrelse og type af brændselslagre og anden reserve produktionssikkerhed. Investeringsplanen er en del af grundlaget for fastsættelsen af varmetaksterne. Kort sagt genereres taksterne ud fra såvel anlæg, drift som køb/salg af varme. Det sidste punkt er ikke en del af investeringspla- Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 3 af 26
nen, men håndteres udelukkende via budgettet og regnskabet/forventet regnskab. Det skal i øvrigt bemærkes, at der til efteråret fremsendes en indstilling vedrørende fremtidige regnskabsprincipper. 4. Den forventede effekt En godkendelse af varmeforsyningens investeringsplan for perioden 2009 2018 vil bidrage til at fastholde forsyningsanlæggenes generelt høje standard, og herved sikre en opfyldelse af målsætningerne for området jvf. afsnit 3. Specielt i forhold til miljøet vil det have en positiv effekt. En fastholdelse af et højt renoverings- og vedligeholdelsesniveau på ledningsanlæggene vil reducere varmetabet ganske betydeligt. Et mindre varmetab vil være til stor gavn for miljøet, da det medfører et mindre brændselsforbrug. Dette vil igen medføre en reduktion i CO 2 udledningen. Kunderne vil også kunne mærke en serviceforbedring ved indførelse af fjernaflæsning. Med fjernaflæsning vil Fjernvarme Århus bl.a. kunne tilbyde aflæsning af målere til års- eller månedsafregning samt lækageovervågning af kundens fjernvarmeanlæg. Endvidere vil kunden på sigt kunne følge sit varmeforbrug på internettet. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 4 af 26
5. De planlagte ydelser I investeringsplanen indgår i alt 12 anlægsprojekter, som foreslås gennemført i planperioden og finansieret via anlægsbudgettet. Projekterne, som er beskrevet under pkt. 5.1, er fordelt på følgende grupper: A. Godkendte projekter. B. Projekter fra den tidligere investeringsoversigt med afsat rådighedsbeløb i 2009-2012. C. Nye projekter. D. Andet To projekter under driftsbudgettet behandles særskilt i afsnit 5.2, da de i forhold til afskrivninger behandles som anlæg. Hertil kommer renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteter, som finansieres via driftsbudgettet. Disse aktiviteter er beskrevet under pkt. 5.3. Øvrige driftsudgifter (herunder køb/salg af varme) og disses indvirkning på takstfastsættelsen er ikke omfattet af investeringsplanen. 5.1 Beskrivelse af anlægsprojekter A. Godkendte projekter Projekter som byrådet tidligere har forholdt sig til enten via budgettet for 2008 eller ved godkendelse af indstillinger. A.1 Hovedledningsforlængelser Projekterne omfatter etablering at nye hovedledninger til forsyning af nye udstykningsområder, såfremt udstykningsområdet geografisk er placeret væk fra det eksisterende ledningsnet. Hovedledningsforlængelserne inddeles for den samlede årrække 2009 2018 i tre investeringsperioder og afspejler den aktivitet, der forventes vil være omkring kommende udstykningsområder. På grund af fremtidige skærpede krav i Bygningsreglementet omkring bygningers energibehov samt etablering af stadig flere lavenergihuse, må det antages, at investeringerne vil være aftagende for ledninger frem til udstykninger med tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Det anta- Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 5 af 26
ges, at der efter år 2013 kun foretages hovedledningsforlængelser til områder med etageboliger større institutioner (skoler og svømmehaller m.m.) udstykninger med tung industri Budget for nye hovedledningsforlængelser: 2009 2010 2013 2014 2018 9,0 mio. kr./år. 7,0 mio. kr./år 5,0 mio. kr./år Anlægsarbejdet er indeholdt i budgettet som en KB-bevilling. A.2 Byggemodninger Projekterne omfatter etablering af fjernvarme i nye udstykningsområder. Tidligere har der været afsat et årligt beløb på 10 mio. kr. Men i kraft af det høje aktivitetsniveau indenfor udstykninger er det nødvendigt at hæve beløbet. Den samlede investering inddeles i tre investeringsperioder. Frem til år 2010 forventes stort set alle udstykninger forsynet med fjernvarme. I 2010 indføres der skærpede nye energirammer for boligbyggeri, hvorfor det antages, at der ikke nødvendigvis vil blive etableret fjernvarme i alle nye udstykninger. På nuværende tidspunkt vurderes det, at med skærpede krav til nye bygningers energirammer efter 2014, vil etablering af fjernvarme i nye udstykninger være nedadgående. Budget for nye byggemodninger: 2009 2010 2013 2014 2018 18,0 mio. kr./år 14,0 mio. kr./år 10,0 mio. kr./år Beløbet forventes modsvaret af en tilsvarende indtægt fra byggemodningsbidrag i hele perioden. Anlægsarbejdet er indeholdt i budgettet som en KB-bevilling. A.3 Nedlæggelse af gamle varmecentraler I henhold til vedtaget indstilling af Byrådet d. 25/1-2006 blev der afsat et rådigheds-beløb på 6,5 mio. kr. til nedlæggelse af gamle oliefyrede spids- og reservelastcentraler. Ultimo 2008 forventes der at restere ca. 5,5 mio. kr., som forventes afholdt i perioden år 2009-2015. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 6 af 26
Fordelingen af udgiften til nedlæggelse af gamle spids- og reservelastcentraler forventes anvendt således (mio. kr.): 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1,0 1,0 1,0 1,0 0,5 1,0 B. Projekter fra den tidligere investeringsoversigt med afsat rådighedsbeløb i 2009-2012. Projekter som byrådet i princippet kender, men endnu ikke har forholdt sig konkret til. Projekterne er blevet revurderet, og udgifterne er blevet justeret i henhold hertil. B.1 Varmeveksleranlæg ved Affaldscenter Århus I takt med udbygningen af Lisbjerg skal der etableres et varmeveksleranlæg på Affaldscenter Århus forbrændingsanlæg. Varmeveksleranlægget skal primært forsyne den nye bydel, der er planlagt syd for Affaldscenter Århus. Varmeveksleranlægget har tidligere været planlagt i 2009, men da udviklingen omkring Lisbjerg Erhvervspark ikke forløber så hurtigt som først antaget, har anlægstidspunktet været udsat. I forbindelse med etableringen af den nye Søften/Skødstrup motorvej forventes det, at efterspørgselen af erhvervsgrunde i Lisbjerg Erhvervspark vil vokse, samtidig vil den nye Lisbjerg Skole står klar til brug i 2008, og have en positiv effekt på efterspørgslen af byggegrunde i området. Endvidere er der i den langsigtede byplanlægning planlagt at etablere et helt nyt byområde mellem Ølsted, Lisbjerg og Trige. Det undersøges ved udgangen af 2008 om den eksisterende veksler kan ombygges og genanvendes i stedet for at bygge en hel ny. De samlede anlægsudgifter til varmeveksleranlægget budgetteres til 20,0 mio. kr. fordelt med 10,0 mio. kr. til Varmeplan Århus og 10,0 mio. kr. til Fjernvarme Århus. Anlægsudgiften forventes afholdt i 2009 og 2010. Der er afsat et rådighedsbeløb fra den tidligere investeringsplan på 29,9 mio. kr. til projektet. Pt. forsynes Lisbjerg Erhvervspark af en af Varmeplan Århus midlertidigt etableret fjernvarmecentral. Det forventes, at erhvervsparken i Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 7 af 26
2009/2010 vil være så udbygget, at en midlertidig fjernvarmecentral ikke længere er hensigtsmæssig. B.2 Varmeveksleranlæg til Helenelyst Varmebehovet i det vestlige Århus er steget mærkbart i de seneste par år. Varmebehovet forventes fortsat at stige i forbindelse med færdiggørelsen af Helenelyst-området og senere udbygningen af Årslevarealerne. For at sikre stabil varmeforsyning til Helenelyst, er det nødvendigt allerede i løbet af 2008/9 at etablere et nyt veksleranlæg i nærområdet. De samlede anlægsudgifter til varmeveksleranlægget budgetteres til 34,0 mio. kr. fordelt med 27,0 mio. kr. til Varmeplan Århus og 7,0 mio. kr. til Fjernvarme Århus. Der er afsat et rådighedsbeløb fra den tidligere investeringsplan på 22,7 mio. kr. til projektet. Det skal bemærkes, at man i den tidligere investeringsplan havde forventet et fælles varmeveksleranlæg til Helenelyst og Årslev-arealerne. Nu er det i stedet for to adskilte projekter. I den tidligere investeringsplan var den samlede anlægsudgift afsat i 2010, men er i mellemtiden ift. budgettet fremrykket til 2008. B.3 Varmeveksleranlæg til Årslev-arealerne Når udbygningen af det planlagte bymæssige område nord og vest for Årslev begynder, vil det være nødvendigt at etablere en veksler i dette forsyningsområde, formodentlig omkring 2013. De samlede anlægsudgifter til varmeveksleranlægget til Årslevarealerne budgetteres til 30,0 mio. kr. fordelt med 23,0 mio. kr. til Varmeplan Århus og 7,0 mio. kr. til Fjernvarme Århus. Anlægsudgiften forventedes i den tidligere investeringsplan afholdt i 2010, men udskydes nu i 3 år. Som nævnt under B.2, var projektet en del af et større projekt, som nu er delt i to. Det samlede rådighedsbeløb er nu fremrykket til 2008, men rådighedsbeløbet til varmeveksleranlægget i Årslev skal først afsættes i 2013. Der er et restrådighedsbeløb fra den tidligere investeringsplan vedr. veksleranlægget i byområdet ved Årslev på 20,0 mio. kr. til projektet. Derfor afsættes yderligere 10,0 mio. kr. til varme- Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 8 af 26
veksleranlægget til Årslev-arealerne. I alt et samlet rådighedsbeløb på 30,0 mio. kr. B.4 Varmeveksleranlæg, Stenvej i Højbjerg Hele Højbjerg-området forsynes i dag fra varmeveksleranlægget på Kridthøj Torv. Afstanden fra Kridthøjveksleren til de yderste forbrugere i området ved Skåde/Storhøj er efterhånden blevet uhensigtsmæssig lang. Dette i kombination med store topografiske forskelle har medført, at Fjernvarme Århus har indbygget fire boosterpumper, som i dag kører tæt på den driftsmæssige grænse, hvad angår temperatur og tryk i ledningsnettet. I hårdt belastede perioder er det nødvendigt at hæve fremløbstemperaturen i området for at forsyne de yderste kunder på ledningsnettet. Såfremt udbygningen i området fortsætter hvilket alt tyder på bør der etableres et nyt varmeveksleranlæg ved spids og reservelastscentralen på Stenvej senest i 2012. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at tilkoble nye større kunder, på grund af den manglende kapacitet. I forbindelse med etableringen af varmeveksleranlægget vil det være nødvendigt at etablere en transmissionsledning fra Kridthøj Torv til Stenvejcentralen. De samlede anlægsudgifter til varmeveksleranlægget budgetteres til 44,0 mio. kr. fordelt med 37,0 mio. kr. til Varmeplan Århus og 7,0 mio. kr. til Fjernvarme Århus. Anlægsudgiften forventedes i den tidligere investeringsplan afholdt i 2008, men er i mellemtiden via budgettet udskudt til 2010. Projektet udskydes nu yderligere to år. Der er afsat et rådighedsbeløb fra den tidligere investeringsplan på 70,5 mio. kr. til projektet. B.5 Ringforbindelse mellem produktionsanlægget på Århus havn og varmeveksleranlægget i Langelandsgade For at kunne afsætte hele varmeproduktionen fra reserve- og spidslast-produktionsanlægget på Århus Havn til det samlede transmissionsnet vil det være nødvendigt at etablere en ringforbindelse mellem dette produktionsanlæg og varmeveksleranlægget i Langelandsgade. Samtidig opnås - ved at forbinde produktionsanlægget direkte til knudepunktet Århus Vest - væsentlig bedre driftsmuligheder for det samlede transmissionssystem, samtidig med at der i eventuelle brud- Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 9 af 26
situationer på transmissionsnettet sikres en mere effektiv fordeling af varme til hele transmissionssystemet. Projektet indeholder en opdatering af tankanlægget på Århusværket. De samlede anlægsudgifter til varmeveksleranlægget budgetteres til 65,7 mio. kr. til Varmeplan Århus. Anlægsudgiften forventedes i den tidligere investeringsplan afholdt i 2009, men dele af projektet fremrykkes nu. Der er afsat et rådighedsbeløb på 42,7 mio. kr. til projektet. Der er sideløbende med denne investeringsplan fremsendt byrådsindstilling om anlægsbevilling til projektet. B6. Ny spids- og reservelastcentral ved halmvarmeværket i Solbjerg Solbjerg bliver i dag primært forsynet fra et halmvarmeværk suppleret med en gasoliefyret fjernvarmecentral, der fungerer som spids- og reservecentral. Halmvarmeværket og fjernvarmecentralen ligger i dag adskilt fra hinanden. Denne adskillelse har givet driftsmæssige problemer samtidig med at fjernvarmecentralen, som er bygget i midten af 60 erne, er uheldigt placeret i et eksisterende boligområde. På trods af ombygning med ny skorsten så giver beliggenheden nogle uheldige miljømæssige konsekvenser i form af støj for de omkringboende, når centralen er i drift. Fjernvarmecentralen bør derfor - når den nuværende alligevel skal udskiftes placeres på den erhvervede grund tæt ved det eksisterende halmvarmeværk. De samlede anlægsudgifter til etablering af spids og reservelastanlæg budgetteres i lighed med den tidligere investeringsplan til 27,0 mio. kr. til Fjernvarme Århus. Anlægsudgiften forventes stadigvæk afholdt i 2013. C. Nye projekter Projekter, som byrådet ikke tidligere har været præsenteret for. C.1 Sektionering og overvågning af ledningsnettet Mange steder i Århus er fjernvarmeledningerne forbundet som ringforbindelser. Fordelen ved ringforbindelser er forsyningssikkerheden. I Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 10 af 26
tilfælde af ledningsbrud er der mulighed for at finde alternative forsyningsveje frem til kunderne. For at opretholde en tilstrækkelig forsyning i fjernvarmenet med ringstruktur er det hensigtsmæssigt at bryde ringstrukturen helt eller delvist med ventiler, der holdes lukkede i normale forsyningssituationer og kun åbnes i ekstraordinære tilfælde som f.eks. ved ledningsbrud eller ved spidslastsituationer. Derved har man mulighed for at styre fremløbstemperaturen i nettet, samt lede varmen hen i de dele af nettet, hvor kunder med specielle varmebehov/mønstre er placeret. For at drive et ledningsnet mest optimalt, er det vigtigt, at have kontrol over fremløbstemperaturen, og at man har mulighed for at styre den. Ved at etablere strategiske målebrønde i nettet, der sender driftsoplysninger hjem til driftspersonalet, er det muligt med hydrauliske simuleringer at beregne temperaturforhold og derved få et overblik for forsyningsforholdene i nettet. På nuværende tidspunkt skønnes det, at projektet vil andrage 20 mio. kr. over en 3-årig periode startende i 2010. Der søges derfor om et rådighedsbeløb på 20,0 mio. kr. C.2 Pumpebygværker i distributionsnettet I Fjernvarme Århus distributionsnet findes der i dag en række pumpeanlæg, der i dag drives uden eller med begrænset overvågning. For enkelte anlægs vedkommende, hvor der ikke findes overvågning, sker overvågningen reelt via konstaterede nedbrud, hvilket er uhensigtsmæssigt både for betjeningen af kunderne, og for sikring af optimal fejlretning i tilfælde af driftsforstyrrelser. Fjernvarme Århus ønsker at igangsætte et program for en hurtig opdatering af overvågning af pumpebygværkerne samt den dertil hørende opdatering af tavler. Fordelingen af udgiften til pumpebygværkerne forventes anvendt således (mio. kr.): Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 11 af 26
2010 2011 2012 3,0 3,0 4,0 Der søges derfor om et rådighedsbeløb på 10,0 mio. kr. C.3 Nyt varmeproduktionsanlæg i Geding Fjernvarme Århus planlægger at etablere en varmecentral baseret på CO2-neutrale brændsler, det vil sige et solfangeranlæg og et varmepumpeanlæg med jordvarmeslanger suppleret med non-food rapsolie i spids- og reservelastsituationer. Projektet er tænkt som et pilotprojekt, der udover CO2-neutale brændsler bl.a. vil omhandle lavtemperaturdrift i ledningsnettet, optimering af kundernes interne varmeinstallationer samt vurdering af legionella-risikoen hos kunderne. Da projektet er nytænkende i forhold til traditionel fjernvarmeproduktion, forventes det, at Fjernvarme Århus kan opnå offentlige tilskudsmidler. Derudover har COWI, Danfoss-Redan, Arcon og Advansor tilkendegivet, at de vil støtte projektet. Fordelingen af udgiften til varmeproduktionsanlægget forventes anvendt således (mio. kr.): 2009 2010 2011 Fjernvarme Århus 0,9 0,2 0,5 Andre deltagere 0,7 0,2 Tilskud 1,3 0,2 0,5 Projekt i alt 2,9 0,4 1,2 I investeringsplanen medregnes kun udgifter for Fjernvarme Århus. Der søges derfor om et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. D. Andet D.1 Regnskabsprincipper Der har tidligere været diskuteret muligheden for at varmeforsyningen skulle skifte til et andet regnskabsprincip med eksempelvis regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 12 af 26
Området er reguleret efter Varmeforsyningsloven, som på flere væsentlige områder adskiller sig fra normal kommunal regnskabspraksis. Ved at ændre regnskabspraksis vil det på mange områder være lettere at lave sammenligninger (benchmarking) med andre fjernvarmeselskaber. En ændring vil imidlertid være forbundet med en række praktiske problemer i forhold til anvendelsen af Århus Kommunes økonomisystem KMD Opus, hvilket er blevet anskueliggjort i forbindelse med diskussionen om den systemmæssige understøttelse af selskabsgørelsen af Vand og Spildevand. Det er vigtigt, at ambitionsniveauet afpasses med mulighederne. For varmeforsyningens vedkommende bør man derfor, indtil videre, begrænse sig til at fokusere på håndtering af to problemstillinger, nemlig tjenestemandspensionsforpligtigelser og periodisering af indtægter mellem forskellige regnskabsår. Til efteråret fremsendes en indstilling vedrørende fremtidige regnskabsprincipper. D.2 Tjenestemandsforpligtelser Fjernvarmeområdet har indtil slutningen af 1990 erne anvendt tjenestemandsansættelser i stort omfang. Herefter er medarbejderne blevet ansat på almindelige overenskomstvilkår. Der er ikke hensat midler til at finansiere pensionerne, og de faktiske pensionsudgifter er ført via driften, når de er indtrådt. Det betyder, at de nuværende fjernvarmekunder betaler pension til for længst pensionerede tjenestemænd udgifter, der burde have været betalt løbende af de tidligere fjernvarmekunder. Den samlede, uafdækkede pensionsforpligtelse for varmeområdet under ét (dvs. både Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus) er på 161 mio. kr. Århus Byråd bemyndigede den 30. august 2006 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling til at søge Fjernvarme Århus forpligtelse afdækket ved indbetaling til privat pensionsselskab. Der blev sat en øvre ramme herfor på 125 mio. kr., hvilket var ca. 20 mio. kr. over den skønnede, kapitaliserede forpligtelse på daværende tidspunkt. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 13 af 26
Der er gennemført et udbud vedr. denne forpligtelse i 2007. Resultatet var, at kun ét selskab ønskede at afgive tilbud, samt at dette tilbud dels var væsentligt højere end 125 mio. kr., dels indeholdt forbehold der gjorde, at det kunne afvises som ukonditionelt. Der synes således ikke at være muligt på daværende tidspunkt at opnå acceptable priser på en sådan ekstern afdækning af forpligtelsen. Der bør i stedet ses på en selvforsikringsmodel. Der kan sikres en større grad af samtidighed mellem forpligtelse og udgift, hvis man over en kortere årrække (f.eks. 4-6 år) opbygger en hensættelse i fjernvarmeområdet, der modsvarer pensionsforpligtelserne. En sådan hensættelse vil endvidere være påkrævet, hvis fjernvarmeområdet på et senere tidspunkt selskabsgøres. Beregningen af den grundlæggende forpligtelse er sket pr. ultimo 2006, via en aktuarmæssig beregning vedrørende hver enkelt tjenestemand. Denne detaljerede beregning er planlagt gentaget hver femte år. Der skal herefter ske en årlig regulering af hensættelsen i forhold til: Indbetaling af pensionsbidrag for hver af de aktive tjenestemænd (svarende til indbetaling af pensionsbidrag til overenskomstansatte medarbejdere) Overgang til pension Faktiske pensionsudgifter til pensionerede tjenestemænd og eventuelle pensionsberettigede ægtefæller og børn Dødsfald o.l. Hensættelser til udækkede pensionsforpligtelser er ikke omtalt i varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Afgørende for, om omkostningen kan indregnes, er, om den er nødvendig i Varmeforsyningslovens forstand. Det skal bemærkes, at man altid skal have Energitilsynets godkendelse til indregning af omkostninger til uafdækkede pensionsforpligtelser. I en tilsynsafgørelse fra 1. december 2004 havde Københavns Energi bedt Energitilsynets stillingtagen til indregning af udgifter på lån til finansiering af overdragne pensionsforpligtelser. Energitilsynet meddelte, at Københavns Energi kunne indregne tjenestemandspensionerne i priserne for fjernvarme som en underdækning over en periode på maksimalt 5 år. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 14 af 26
De økonomiske konsekvenser af en hensættelse over 5 år af det anslåede beløb på 125 mio. kr. for Fjernvarme Århus vil være en omkostning på 25,0 mio. kr. i 5 år, hvor der til gengæld i såvel de år som de nærmeste år vil spares en udgift på ca. 6,0 mio. kr. på pensionsudbetalingen. De økonomiske konsekvenser af en hensættelse over 5 år af det anslåede beløb på 36 mio. kr. for Varmeplan Århus vil være en omkostning på 7,2 mio. kr. i 5 år. Der spares ingen udgifter, da der ikke pt. udbetales til pensionerede tjenestemænd. D.3 Periodisering af indtægter mellem forskellige regnskabsår Vedr. periodisering bør der fra og med regnskab 2008 ske en egentlig periodisering og bogføring af varmeforsyningens indtægter fra kundernes á conto-indbetalinger. Det forudsætter bl.a., at det nye afregningssystem SonWin, der er taget i brug i december 2007, er i sikker og stabil drift, hvilket endnu ikke har været tilfældet. D.4 Udgåede projekter Fra den tidligere investeringsplan er punktet ang. Varmeplan Århus, udvidelser mv. udgået. Dette var reserveret til udbygninger på transmissionsnettet, varmeveksleranlæg og produktionsanlæg. Der var fra 2005 reserveret et årligt beløb, som i 2008 er på 6,0 mio. kr. 5.2 Driftsopgaver, der håndteres som anlæg Dele af projekterne under drift håndteres efter reglerne i varmeforsyningslovgivningen ved hjælp af afskrivninger, og har derfor karakter af anlægsopgaver i forhold til takstberegningerne, og er derfor skilt ud i dette afsnit. 5.2.1 Anskaffelse af nye målere til fjernaflæsning til nye kunder Der tilsluttes årligt omkring 1.000 nye kunder til Fjernvarme Århus. Når en ny kunde tilsluttes, skal der monteres en energimåler, der registrerer, hvor stor en varmemængde, kunden aftager. Det forventes, at der fra 2009 vil blive etableret fjernaflæsning af energimålere i nye udstykningsområder. Endvidere vil varmeinstallationerne blive forberedt til at håndtere lækageovervågning, som et servicetilbud til kunden. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 15 af 26
Nye kunder, der ikke ligger i nye udstykningsområder, men inde i et nuværende fjernvarmeforsynet beboelsesområde forberedes til såvel fjernaflæsning og lækageovervågning, men der etableres ikke fjernaflæsning, før der etableres fjernaflæsning i det øvrige område. På nuværende tidspunkt vurderes det, ekstraomkostningen for etablering af fjernaflæsning i nye udstykningsområder vil være i størrelsesorden 800 kr. pr. husholdning. Dette beløb er skønnet ud fra den nuværende anvendte teknologi på området. Der søges derfor om et rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. pr. år til etablering af fjernaflæsning af energimålere til nye kunder i nye udstykningsområder. 5.2.2 Udskiftning og fjernaflæsning af energimålere De første energimålere blev monteret i starten af 1990 erne. Da den tekniske levetid for en energimålere regnes for værende ca. 15 år, betyder det, at de første energimålere må forventes at blive kasseret i forbindelse med den løbende stikprøvekontrol, der foretages på området. For at være på forkant og ikke pludselig at stå med en stor mængde energimålere, hvor kunderne kan betvivle målernes præcision, har Fjernvarme Århus udarbejdet et målerprogram, der gør, at udskiftningen udjævnes over en længere årrække. I forbindelse med udskiftningen af energimålerne, vurderes det om, der skal etableres eller blot forberedes til fjernaflæsning af kundens energimåler. Såfremt energimåleren er placeret i et område, hvor andre energimålere står til udskiftning, etableres der fjernaflæsning, hvis energimåleren sidder alene i et område, bliver energimåleren forberedt til fjernaflæsning. Før fjernaflæsningen kan etableres, skal Fjernvarme Århus leveringsbestemmelser tilrettes, endvidere skal foretages et udbud til indkøb af energimålere med fjernaflæsning. Det forventes at fremsende en byrådsindstilling til behandling ultimo 2008. Da udviklingen på området går meget hurtigt, kan det forekomme, at der anvendes forskellige teknologier for hjemtagning af data, men driftspersonalets håndtering af data vil ske i en fælles database, der håndterer samtlige hjemtagne data. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 16 af 26
Ved etablering af fjernaflæsning skal der forventes en ekstra årlig udgift til drift og vedligehold af systemet samt håndtering af de indkomne datamængder. Fordelingen af udgiften til anskaffelse af fjernaflæsning af energimålere forventes anvendt således (mio. kr.): 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 8,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 8,0 I den tidligere investeringsplan var der i perioden 2011 2017 afsat 10,0 mio. kr. pr. år til en generel udskiftning af alle gamle energimålere. Der er i 2008-niveau afsat et rådighedsbeløb på 74,9 mio. kr. Der søges derfor et ekstra rådighedsbeløb på 25,1 mio. kr. Indførsel af fjernaflæsning vil åbne for en lang række muligheder, der er til fordel for såvel kunde som fjernvarmeværk. Fordele med fjernaflæsning fra kundens synspunkt Hvis der indføres fjernaflæsning, vil det blive muligt at tilbyde kunden følgende serviceydelser: 1. Automatisk aflæsning og afregning af forbrugsdata 2. Præcis afregning i forbindelse med takstændringer 3. Automatiske flytteaflæsninger 4. Lækageovervågning af kundens varmeinstallationer 5. Detaljeret præsentation af kundens fjernvarmeforbrug på Internettet 6. En mere præcis kunderådgivning Lækageovervågning vil for en del kunder kunne spare på forsikringspræmierne, da mange forsikringsselskaber i så fald giver en kontant rabat, såfremt kunden har en skjult rørskadeforsikring. Rabattens størrelse ligger typisk mellem 400 600 kr. Som det er i dag, afregnes samtlige kunder ikke ved årsskiftet. Kunderne er derimod opdelt i 12 distrikter, der afregnes i hver deres måned. I forbindelse med en takstændring, bliver 11 af distrikternes forbrug skønnet i forhold til den del af deres forbrug, der ligger før datoen, hvor takstændringen træder i kraft. Kun i det ene distrikt, der tilfældigvis afregnes den dato, hvor takstændringen træder i kraft, bliver Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 17 af 26
afregnet korrekt i forhold til deres aktuelle forbrug. Ved fjernaflæsning, kan samtlige målere aflæses pr. den dato en takstændring træder i kraft, hvorved kundernes eksakte forbrug afregnes korrekt. Fordele med fjernaflæsning fra Fjernvarme Århus synspunkt Af fordele som Fjernvarme Århus kan opnå i forbindelse med etablering af fjernaflæsning kundens energimåler, kan der blandt andet nævnes: 1. Driftsoptimeringer 2. Godskrivning af lovpligtige energibesparelser 3. Budgetopfølgning 4. Kompetenceudvikling af medarbejderne Ovenstående problematik vedrørende takstændringer kan også gøres gældende ved afregning af forbruget i kalenderåret og dermed ift. regnskabsaflæggelsen. Regnskabets del mht. køb og salg af varme vil derfor kunne blive mere præcist. 5.3 Beskrivelse af renovering og vedligeholdelse Varmeplan Århus og Fjernvarme Århus renoverings- og vedligeholdelsesbehov er defineret ud fra, at ledningsnettet til stadighed er af sådan en standard og struktur, at en høj forsyningssikkerhed sikres. Det betyder bl.a., at: Myndighedsmæssige (herunder miljømæssige og arbejdsmiljømæssige) krav til anlæggene skal opfyldes. Anlæggene skal være tidssvarende og udnytte den teknologiske udvikling under hensyntagen til driftssikkerheden. Anlæggene skal fungere som effektive produktionsenheder. Der arbejder på at udforme anlæggene, således at vedligeholdelsesudgifterne minimeres. 5.3.1 Renoverings- og vedligeholdelsesudgifter i Varmeplan Århus Varmeplan Århus' (AffaldVarme Århus) ledningsnet kan betragtes som hele Varmeplan Århus' (inkl. nabokommuner) hovedforsyningsnet. Transmissionsnettet, som udgår fra Studstrupværket, forsyner alle Varmeplan Århus' varmeveksleranlæg. Et driftsstop på transmissionsnettet vil have store forsyningsmæssige og økonomiske konsekvenser. Jo tættere ved Studstrupværket driftsstoppet sker, desto større konsekvenser vil det medføre. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 18 af 26
Udebliver varmeproduktionen, må der i stedet for produceres varme på kedelanlæg, der er tilknyttet transmissionssystemet. Da disse anlæg er oliebaserede, vil det være en dyrere varmeproduktion i forhold til den billigere kraftvarmeproduktion. For så vidt muligt at undgå driftsstop foretages der forebyggende undersøgelser, vedligehold samt konstant overvågning af bl.a. transmissionsnettet og varmeproduktionen på Studstrupværket. Eventuelle fejl opdages derved på et så tidligt tidspunkt, at udskiftning og reparation kan foretages på den økonomisk og forsyningsmæssige mest optimale måde. Til bedømmelse af anlæggets tilstand indgår en vurdering af anlæggets fysiske tilstand, kapacitetsforhold, drifts- og forsyningssikkerhed, stigende myndighedskrav samt anlæggets evne til at køre brændselsoptimalt. For at fastlægge det fremtidige kapitalbehov for nyanlæg, renovering og vedligehold er der foretaget en omfattende analyse af de eksisterende anlæg. Der henvises til bilag 1 for en detaljeret beskrivelse heraf. 5.3.2 Renoverings- og vedligeholdelsesudgifter i Fjernvarme Århus For at fastlægge det fremtidige kapitalbehov for nyanlæg, renovering og vedligeholdelse skal der foretages en gennemgribende analyse af ledningsnettets tekniske værdi. Dette vil blive gjort i løbet af efteråret 2008. Det fremtidige aktivitetsniveau på renoveringsområdet skal ses i sammenhæng med tidligere års tiltag på området. I perioden fra 1993 til 1999 har der været meget høj aktivitet vedrørende renovering af fjernvarmeledninger beliggende i betonkanaler. Der blev således foretaget renoveringer i størrelsesordenen 35-40 mio. kr. årligt. Da denne renovering var meget påkrævet, blev der ikke ofret så mange ressourcer på renovering af det øvrige ledningsnet. Med investeringsoversigten fra 2001 og den nu foreliggende revision er renoveringen af ledningsnettet på ca. 72,0 mio. kr. i 2009, hvorefter renoveringsudgiften vil ændre sig hovedsageligt efter renoveringen af stålflexledninger. Det topper i 2011 med 84,0 mio. kr. og er lavest i 2014 med 64,0 mio. kr. og med et niveau på 67,0 mio. kr. i 2018. I Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 19 af 26
den tidligere investeringsplan var forventningen en udgift på 68,0 mio. i 2017. Ift. den tidligere investeringsplan en markant stigning allerede i 2009, hvilket skyldes store stigninger i omkostningerne til bl.a. rørarbejde som følge af store prisstigninger langt over inflationen. 6. Organisering af indsatsen Investeringsplanens projekter gennemføres af AffaldVarme Århus. Der er en længere tidshorisont, da denne plan strækker sig fra 2009 til 2018. Nogle projekter er fælles for hele varmeområdet, mens andre udelukkende vedrører Varmeplan Århus eller Fjernvarme Århus. Det er tydeligt angivet i indstillingen med tilhørende bilag, hvem der er ansvarlig for hvilke projekternes gennemførelse. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1. Økonomiske konsekvenser for Varmeplan Århus Gennemførelsen af investeringsplanens projekter medfører en ændring i Varmeplan Århus drifts- og anlægsudgifter som vist i tabellen på næste side. I tabellen medtages kun til og med 2014, da det ikke giver mening at sammenligne længere frem i tid, da den nuværende investeringsplan kun gælder frem til 2014. I bilag 2 er vist en oversigt over drifts- og anlægsudgifterne for hele perioden 2009-2018 for Varmeplan Århus. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 20 af 26
Varmeplan Århus Økonomiske konsekvenser af investeringsplan 2009-2018 Mio. kr. / 2008-priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Anlægsarbejder: VPÅ - TN 25 - nuværende inv.plan 1) 70,1 68,0 6,0 6,0 6,0 6,0 VPÅ - TN 25 - ny inv.plan B.1 Varmeveksleranlæg ved Affaldscenter Århus 2,0 8,0 B.2 Varmeveksleranlæg til Helenelyst 27,0 B.3 Varmeveksleranlæg til Årslev-arealerne 23,0 B.4 Varmeveksleranlæg, Stenvej i Højbjerg 37,0 B.5 Ringforbindelse mellem produktionsanlægget på Århus havn og varmeveksleranlægget i Langelandsgade 57,9 VPÅ - TN 25 - ny inv.plan i alt 86,9 8,0 0,0 37,0 23,0 0,0 Mer-/mindreudgift 16,8-60,0-6,0 31,0 17,0-6,0 Nuv. investeringsplan (2005-2014): Henlæggelser 12,4 Afskrivninger 45,8 52,0 53,2 54,4 53,2 49,7 I alt 58,2 52,0 53,2 54,4 53,2 49,7 Ny investeringsplan (2009-2018): Henlæggelser 1,6 Afskrivninger 35,2 35,3 35,4 36,6 35,0 30,3 I alt 36,8 35,3 35,4 36,6 35,0 30,3 Mer-/mindreudgift ved ny investeringsplan (anlæg), mio. kr. -21,4-16,6-17,8-17,8-18,2-19,4 Hensættelser til tjenestemandspensioner (over 5 år) 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 0,0 Mer/mindreudgift vedr. drift: Nuværende investeringsplan TN 25 37,3 36,3 36,4 37,4 36,4 36,4 Nuværende investeringsplan TN 25 S&R 2) 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,9 Ny investeringsplan TN 25 44,9 37,6 36,0 38,3 37,3 36,6 Ny investeringsplan TN 25 S&R 2,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Ændring TN 25 7,6 1,3-0,4 0,9 0,9 0,2 Ændring TN 25 S&R 0,4-0,5-0,5-0,5-0,5-1,1 Ændringer i alt -6,2-8,6-11,5-10,1-10,6-20,3 Varmesalg VPÅ jf nyt budgetforslag, TJ 10.454 10.454 10.454 10.454 10.454 10.454 Prisændring, kr. pr. GJ -0,59-0,82-1,10-0,97-1,01-1,94 Tilhørende prisændring i Fjernvarme Århus, kr. pr. MWh -2,49-3,46-4,63-4,08-4,27-8,17 1) TN 25 vedrører transmissionsnettet. 2) S&R vedrører driftsopgaver vedr. spids- og reservelast. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 21 af 26
Hidtil er anlægsprojekter i Varmeplan Århus afskrevet mest muligt frem til 2014 som følge af udløbet af varmekøbsaftalen med DONG Energy samme år. Det ændres nu, så alle i denne investeringsplan beskrevne projekter afskrives med den anlægstekniske levetid. Dog med en øvre grænse på 30 år jf. Varmeforsyningsloven. Loven giver mulighed for afskrivninger fra 5 30 år uden krav om en lineær afskrivning. Det er mere hensigtsmæssigt at afskrivningsperioden afspejler den tekniske levetid i stedet for en meget kort afskrivningsperiode. Det nye afskrivningsprofil ændrer markant på afskrivningerne frem til 2014, og dermed også på taksten i nedadgående retning i denne årrække. For 2009 er ændringen dog ikke af større betydning, da den marginale ændring som følge af investeringsplanen ændrer sig fra et mindre underskud til et mindre overskud. 7.2 Takstkonsekvenser for Varmeplan Århus De samlede takstmæssige konsekvenser af investeringsplanen i Varmeplan Århus giver ikke anledning til en takstændring i 2009, da ændringen for 2009 er meget beskeden. En takstnedsættelse på 2,49 kr. pr. MWh vil for en standard forbrug på 15.000 kwh betyde en nedsættelse på 37 kr. pr. år. Dette er under bagatelgrænsen på 1 øre pr. kwh og overføres til næste års prisfastsættelse. Det foreslås derfor, at der ikke gennemføres en takstændring i Varmeplan Århus på grundlag af udgifterne i investeringsoversigten. 7.3. Økonomiske konsekvenser for Fjernvarme Århus I Fjernvarme Århus medfører gennemførelsen af investeringsplanens projekter samlet set en mindre stigning i anlægsudgifterne som vist i tabellen på næste side. I tabellen medtages kun til og med 2014, da det ikke giver mening at sammenligne længere frem i tid, da den nuværende investeringsplan kun gælder frem til 2014. I bilag 4 er vist en oversigt over drifts- og anlægsudgifterne for hele perioden 2009-2018 for Fjernvarme Århus. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 22 af 26
Fjernvarme Århus Økonomiske konsekvenser af investeringsplan 2009-2018 Mio. kr. / 2008-priser Anlægsarbejder: 2009 2010 2011 2012 2013 2014 FVÅ - nuværende inv.plan (anlæg) 25,0 18,7 10,1 10,1 38,2 10,1 FVÅ - nuværende inv.plan (via drift) 3,3 3,3 14,0 14,0 14,0 14,0 FVÅ - ny inv.plan (anlæg) A.1 Hovedledningsforlængelser 9,0 7,0 7,0 7,0 7,0 5,0 A.2 Byggemodninger 18,0 14,0 14,0 14,0 14,0 10,0 A.2 Indtægter byggemodninger -18,0-14,0-14,0-14,0-14,0-10,0 A.3 Nedlæggelse af spids- og reservelastcentraler 1,0 1,0 1,0 1,0 0,5 1,0 B.1 Varmeveksleranlæg ved Affaldscenter Århus 2,0 8,0 B.2 Varmeveksleranlæg til Helenelyst 7,0 B.3 Varmeveksleranlæg til Årslev-arealerne 7,0 B.4 Varmeveksleranlæg, Stenvej i Højbjerg 7,0 B.6 Ny spids- og reservelast i Solbjerg 27,0 C.1 Sektionering og overvågning af ledningsnettet 7,0 7,0 6,0 C.2 Pumpeværker i distributionsnettet 3,0 3,0 4,0 C.3 Nyt varmeproduktionsanlæg i Geding 0,9 0,2 0,5 FVÅ - ny inv.plan (anlæg) i alt 19,9 26,2 18,5 25,0 41,5 6,0 FVÅ - ny inv.plan (via drift) 5.2.1 Anskaffelse af nye målere til fjernaflæsning til nye Kunder 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 5.2.2 Fjernaflæsning af energimålere 8,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 FVÅ - ny inv.plan (via drift) i alt 8,8 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 Mer-/mindreudgift for anlægsarbejder 0,4 19,0 9,2 15,7 4,1-3,3 Nuv. investeringsplan (2005-2014) Henlæggelser 18,0 25,5 26,0 26,6 20,7 21,3 Afskrivninger 8,3 8,0 7,4 7,5 8,8 9,5 I alt 26,2 33,5 33,4 34,1 29,6 30,8 Ny investeringsplan (2009-2018) Henlæggelser 25,2 29,6 27,2 23,2 13,5 10,0 Afskrivninger 8,1 8,3 7,9 8,3 9,7 10,1 I alt 33,3 37,9 35,1 31,4 23,2 20,1 Mer-/mindreudgift ved ny investeringsplan (anlæg), mio. kr. 7,1 4,4 1,7-2,6-6,4-10,8 Tjenestemandspensioner Hensættelser til tjenestemandspensioner (over 5 år) 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Sparet pensionsudbetaling -6,0-6,0-6,0-6,0-6,0-6,0 Netto 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0-6,0 Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 23 af 26
Fjernvarme Århus Økonomiske konsekvenser af investeringsplan 2009-2018 Mio. kr. / 2008-priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Investeringsplan via drift Nuværende investeringsplan 99,4 102,6 105,8 106,3 107,4 108,5 Ny investeringsplan inkl. energibesparelser 148,9 158,4 146,4 151,1 146,1 120,0 Energibesparelser (er medtaget i budget) -20,0-20,0-20,0-20,0-20,0 Ændring vedr. drift i alt 29,5 35,8 20,6 24,8 18,7 11,5 Oversigt Ændr. Vedr. anlæg 7,1 4,4 1,7-2,6-6,4-10,8 Tjenestemandspensioner 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0-6,0 Ændr. Vedr. drift 29,5 35,8 20,6 24,8 18,7 11,5 Ændringer i alt 55,5 59,1 41,2 41,1 31,3-5,3 Areal, mio. m 2 17,9 17,9 17,9 17,9 17,9 17,9 Takstændring pr. m 2, kr. pr. m 2 3,10 3,30 2,30 2,30 1,75-0,30 Pr. forbruger v. 120 m 2 inkl. moms, kr. 465 495 345 344 262-44 Alle anlægsprojekter i denne investeringsplan for Fjernvarme Århus afskrives over 15 år, hvilket der ikke ændres på for nuværende. I Fjernvarme Århus laves der henlæggelser til anlægsprojekterne i henhold til Varmeforsyningsloven. Ifølge loven kan der henlægges i op til 5 år før projektets start med maks. 20 % om året, og en maks. henlæggelse på 75 %. Henlæggelsesprofilen for Fjernvarme Århus er henlæggelser i de sidste 3 år op til projektets start med 20 % pr. år. 7.4 Takstkonsekvenser for Fjernvarme Århus For Fjernvarme Århus er der tale om tre takster (bidrag). Abonnementsbidrag Arealbidrag Forbrugsbidrag Her er definitionen på de tre bidrag ud fra Dansk Fjernvarmes tarifvejledning: Abonnementsbidraget skal i princippet dække den del af Fjernvarme Århus faste omkostninger, som er uafhængige af de tilsluttede anlægs størrelse. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 24 af 26
Arealbidraget skal i princippet dække Fjernvarme Århus resterende faste omkostninger, som er afhængige af de tilsluttede anlægs størrelse. Forbrugsbidraget er en løbende årlig betaling, som skal betales på grundlag af det målte forbrug. De takstmæssige konsekvenser af investeringsplanens merudgifter i Fjernvarme Århus vil medføre en takststigning for arealbidraget. Kort sagt vil omkostninger til renoveringer, afskrivninger og henlæggelser påvirke arealbidraget. Takststigningen for arealbidraget vil ekskl. moms være 3,10 kr. pr. m 2 i 2009. For en forbruger med et parcelhus på 120 m 2 vil det inkl. moms svare til 465 kr. i 2009. Dvs. en ændring i arealbidraget ekskl. moms fra 11,13 til 14,23 kr. pr. m 2. Investeringsplanen kan kun påvirke forbrugsbidraget via en ændring af prisen for køb/salg af varme. Det er derfor ikke aktuelt, da der som nævnt er en anbefaling om uændret takst fra Varmeplan Århus. Investeringsplanen medfører heller ikke ændringer i abonnementsbidraget. Peter Thyssen / Bjarne Munk Jensen Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 25 af 26
Bilag Bilagsfortegnelse (vedlagt originalsagen/+ elektronisk): Bilag 1: Investeringsplan 2009 2018 for Varmeplan Århus Bilag 2: Oversigt over årlige drifts- og anlægsudgifter i planperioden for Varmeplan Århus Bilag 3: Investeringsplan 2009 2018 for Fjernvarme Århus Bilag 4: Oversigt over årlige drifts- og anlægsudgifter i planperioden for Fjernvarme Århus Bilag 5: Bevillingsændring: T-08-290-002 (vedlagt originalsagen/- elektronisk) Tidligere beslutninger 19. januar 2005 godkendte byrådet Varmeforsyningens investeringsoversigt 2005-2014. I forbindelse med denne indstilling havde et eksternt ingeniørfirma, i henhold til tidligere byrådsbeslutning, foretaget en revurdering af henholdsvis Transmissions- og Distributionsafdelingens vedligeholdelses- og renoveringsomkostninger. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i AffaldVarme Århus Side 26 af 26