Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Hvordan kan Danmark forblive et produktionsland? Hvorfor er det vigtigt med industriproduktion i Danmark? Hvordan fastholdes danske industriarbejdspladser? Uændret ledighed, men faldende langtidsledighed Forgæves rekruttering til 1. stillinger i efteråret 212 Stort set uændret beskæftigelse i 3. kvartal 212 De 2 største aktier i Danmark på det højeste niveau nogensinde BNP voksede med,3 procent i 3. kvartal 212 Hvordan fastholdes danske industriarbejdspladser? Hvordan kan vi sørge for at fastholde og fortsat skabe nye industriarbejdspladser i Danmark? Det var temaet for en konference på Christiansborg d. 7. januar 213 afholdt af tænketanken KRAKA sammen med fem danske virksomheder - Novozymes, Coloplast, Danish Crown, Martin International og Rockwool og med deltagelse af en række politikere, herunder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Industrien tjener valuta til landet, er med til at finansiere velfærdssamfundet og udgør en beskæftigelseskilde for mange ufaglærte og faglærte. I mange tilfælde kan produktion også være med til at understøtte job inden for forskning, design og udvikling, så produkterne testes af på såkaldte innovationsfabrikker, og en masseproduktion kan tilrettelægges bedst muligt inden eventuel udflytning. Nærhed til markedet, transportomkostninger, bureaukrati, samarbejde med forskningsmiljøer osv. har betydning for, hvor det er rentabelt at placere sig. På konferencen blev det diskuteret, hvordan virksomheder, politikere og fagbevægelse kan arbejde sammen for at gøre det attraktivt for danske virksomheder at bevare og/eller udvide deres produktion i Danmark, så Danmark også fremadrettet er et produktionsland. I fremtiden skal vi leve af mange brancher, men ikke kun vores viden. Produktion og viden skal således gå hånd i hånd. Virksomhedscases med overvejelser om rammebetingelserne for at forblive i Danmark Rammebetingelser skal afveje forskellige hensyn Som oplæg til konferencen har KRAKA udarbejdet en rapport om udviklingen i industribeskæftigelsen og de udfordringer, man står overfor med eksempler fra en række virksomheder ud fra fem temaer, der er centrale for de medvirkende virksomheders overvejelser om at bevare eller udvide deres produktion i Danmark. Udfordringerne er mangfoldige: svækket lønkonkurrenceevne; svag produktivitetsudvikling; adgang til veluddannet arbejdskraft med relevante kompetencer; og skatter og afgifter, som skal balancere hensynet til konkurrenceevne og investeringslyst med behovet for at bidrage til
eksempelvis samfundets infrastruktur, arbejdsstyrkens uddannelse og sikre incitament til at investere i f.eks. miljøvenlig produktion. Industribeskæftigelsen er faldet med ca. 6. personer årligt og er halveret siden slutningen af 6 erne Udviklingen i beskæftigelsen i industrien Siden slutningen af 196 erne er beskæftigelsen steget med ca.,5 mio. personer i Danmark, mens industribeskæftigelsen i samme periode er halveret. Industribeskæftigelsen er i gennemsnit faldet med ca. 6. personer om året de seneste 45 år, jf. figur 1. Figur 1. Faldende beskæftigelse i industrien 65 3. Industriarbejdspladserne tabes især i lavkonjunkturer men kommer ikke tilbage i bedre tider Skiftet i sektorsammensætning er ikke kun et dansk fænomen Personer ( 1) 6 55 5 45 4 35 3 1966 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 2.8 2.6 2.4 2.2 2. 1.8 1.6 1.4 Anm: Den samlede beskæftigelse samt industribeskæftigelsen, 1966-211. Kilde: Kraka. Der er en tendens til, at industriproduktionen har været stabil i gode tider, men er faldet med i gennemsnit 6. personer under økonomiske tilbageslag. Samtidig er industriarbejdspladserne ikke kommet tilbage igen, når konjunkturerne er vendt. Under konjunkturopgange har andre erhverv særligt service tegnet sig for næsten hele den samlede genopretning af beskæftigelsen efter en lavkonjunktur, mens industribeskæftigelsen derimod har stået stille. De store sektorforskydninger siden slutningen af 196 erne afspejler bl.a. et skifte i retning af større efterspørgsel efter serviceydelser. Det er ikke kun et dansk fænomen. Udviklingen afspejler bl.a., at mere velstående lande efterspørger flere serviceydelser såsom sundhedsydelser og oplevelser. I stedet outsources megen volumenproduktion til lavomkostningslande. Personer (1) Fem centrale temaer for fortsat produktion i Danmark Højt lønniveau og høje energiomkostninger er en udfordring 1) Produktionsomkostninger i Danmark Flere af de interviewede virksomheder peger på, at det høje danske lønniveau og de høje energiomkostninger er en udfordring for virksomhedernes produktion i Danmark. Men det høje lønniveau har også en disciplinerende effekt, som presser virksomhederne til at effektivisere, så de kan bevare konkurrenceevnen og fastholde produktion i Danmark. Det relativt høje danske omkostningsniveau har betydet, at arbejdskraftintensiv produktion i større skala i relativ høj grad er flyttet til lande med lavere lønomkostninger. Men der er eksempler på, at dele af produktionen flyttes tilbage til Danmark, fx pga. ny teknologi.
Samarbejde med offentlige myndigheder er afgørende 2) Etablering af produktion i Danmark Flere af virksomhederne fremhæver samarbejdet med de offentlige myndigheder som afgørende for beslutningen om at placere eller udvide deres produktion i Danmark. Overordnet har virksomhederne et positivt indtryk af de danske myndigheders opgavevaretagelse. Enkelte oplever imidlertid, at de lokale myndigheder i andre lande er mere imødekommende over for etablering af nye produktionsfaciliteter. Samtidig er der rum for styrket samspil mellem de danske myndigheder og enklere kontaktflader. Virksomhederne placerer innovationsfabrikker i Danmark 3) Forskning og udvikling i virksomhederne De medvirkende virksomheder ser en klar sammenhæng mellem forskning og udvikling og den del af produktionen, der er placeret i Danmark, og de taler om såkaldte Innovationsfabrikker. Formålet med innovationsfabrikkerne er at modne nye produkter og/eller processer fra udviklingsafdelingen. Der skelnes mellem Innovationsfabrikker og masseproduktion. En væsentlig del af sidstnævnte er flyttet til udlandet. 4) Kompetenceudvikling i industrien I produktionen stilles stadig større krav til produktionsmedarbejdernes tekniske og faglige kvalifikationer. I dag er knap 3 ud af 1 ansatte i industrien ufaglærte, hvilket svarer til befolkningens sammensætning. Flexicurity gør det attraktivt at placere produktion i Danmark 5) Det danske arbejdsmarked Det fleksible danske arbejdsmarked er med til at understøtte produktionsarbejdspladser i Danmark. De relativt lempelige regler for afskedigelser og ansættelser gør virksomhederne omstillingsparate og styrker konkurrenceevnen. Flere virksomheder peger omvendt på, at den effektive arbejdstid er lavere i Danmark bl.a. pga. barsel, sygdom og ferie. Konferencen tog på den måde hul på debatten om at sikre fremtidige industriarbejdspladser i Danmark. Du kan læse mere her. Ugens tendenser: Uændret ledighed, men faldende langtidsledighed Bruttoledigheden stort set uændret var Den samlede ledighed har været stort set uændret siden 21, mens langtidsledigheden på det seneste er faldet svagt. Det viser nye tal. I november 212 steg bruttoledigheden svagt med 2 personer og var hermed stort set uændret. Bruttoledigheden består af ledige på dagpenge og kontanthjælp samt arbejdsmarkedsparate aktiverede. Stabil ledighed siden 21 Ledigheden er steget ganske svagt i de seneste tre måneder med i alt 1.8 personer. Den svage stigning kommer dog efter et fald på 2.6 personer i august. Ledighedsudviklingen har således været stort set været stabil igennem det seneste halve år. Bruttoledigheden var i november på 164.6 svarende til 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Fra oktober til november var bruttoledighedsprocenten er således uændret. Siden starten af 21 har ledighedsprocenten ligget nogenlunde stabilt mellem 6,1 og 6,4 pct.
Figur 2. Svag stigning i ledigheden i november 212 18. 18. 16. 14. 12. 16. 14. 12. Færre langtidsledige Personer 1. 8. 6. 4. 2. jan-7 jun-7 nov-7 apr-8 sep-8 feb-9 jul-9 dec-9 maj-1 okt-1 mar-11 aug-11 jan-12 jun-12 nov-12 1. 8. 6. 4. 2. Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til november 212. Kilde: Danmarks Statistik. Mens den samlede ledighed har ligget nogenlunde stabilt siden 21, har langtidsledigheden haft en svagt faldende tendens, siden den toppede i sommeren 211. I november 212 var der ca. 46.5 langtidsledige. Tages der højde for sæsonudsving, er langtidsledigheden faldet med i alt ca. 5. personer siden toppen i 211., jf. figur 3. Personer Figur 3. Svagt faldende tendens i langtidsledigheden 6 6 5 5 1. fuldtidspersoner 4 3 2 1 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 Sæsonkorrigeret langtidsledighed apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Faktisk langtidsledighed Anm.: Udvikling i langtidsledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til november 212. Langtidsledigheden opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 8 pct. af tiden det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Forgæves rekruttering til 1. stillinger i efteråret 212 Arbejdsmarkedsstyrelsen har offentliggjort en analyse af virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 212. 4 3 2 1 1. fuldtidspersoner 4 pct. har forgæves søgt efter arbejdskraft Analysen viser bl.a., at 4 pct. af virksomhederne i efteråret 212 forsøgte at rekruttere nye medarbejdere uden held. 21 pct. af virksomhederne har succesfuldt rekrutteret medarbejdere, mens 75 pct. ikke har søgt efter nye medarbejdere.
Godt hver femte virksomhed ansatte nye medarbejdere i efteråret Rekrutteringsproblemerne i virksomhederne svarer til, at virksomhederne på landsplan uden held har forsøgt at rekruttere til knap 1. stillinger i efteråret 212. I efteråret 211, var antallet af forgæves rekrutteringer ca. 8. stillinger. Dermed er antallet af forgæves rekrutteringer steget lidt siden 21, men niveauet er stadig markant lavere end før krisen, jf. figur 4. Figur 4. Svag stigning i antallet af forgæves rekrutteringer 35. 35. 3. 3. Forgæves rekrutteringer 25. 2. 15. 1. 25. 2. 15. 1. Forgæves rekrutteringer 5. 5. Efterår 28 Efterår 29 Efterår 21 Efterår 211 Efterår 212 Anm.: Antallet af stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til på landsplan. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Programmører og systemudviklere topper listen Analysen viser også, at virksomhederne har sværest ved at rekruttere programmører og systemudviklere efterfulgt af account managere og butiksassistenter. Virksomhederne har forgæves forsøgt at rekruttere ca. 315 programmører og systemudviklere, mens der har været ca. 3 og 2 forgæves rekrutteringer efter hhv. account managere og butiksassistenter. I analysen sammenholdes antallet af forgæves rekrutteringer også med antallet af ledige med de efterspurgte kvalifikationer. Her fremgår det bl.a., at virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere rengøringsassistenter og butiksassistenter samtidigt med, at der et stort antal ledige, som har angivet, at de kan varetage denne form for job. Af de ca. 152.2 personer, som i opgørelsesperioden var ledige i mindst tre sammenhængende måneder, angav hhv. 16.2 og 12.7 at de kunne varetage et job som rengørings- eller butiksassistent. Alligevel oplevede virksomhederne at måtte rekruttere forgæves hhv. 113 og 215 gange indenfor disse områder i løbet af efteråret 212. Der kan være en række årsager til matchningen mellem ledige stillinger og ledige ikke har været mulig. Eksempelvis kan de udbudte stillinger have arbejdstider, som er uforenelige med ledige, som har forsørgerforpligtelser, ligesom at stillingerne kan være slået op i regioner, hvor der er få ledige med kompetencer, som matcher stillingsopslagene.
Tabel 1. Butiks- og rengøringsassistenter rekrutteres forgæves på trods af høj ledighed Stillingsbetegnelse Stillinger virksomheder Ledige med mere end tre måneders ledighed har rekrutteret forgæves til Pædagogmedhjælper 41 19.428 Lager- og logistikmedarbejder 41 18.573 Rengøringsassistent 113 16.188 Butiksassistent 214 12.718 Kontorassistent 54 1.667 Anm.: Tabellen viser de stillingsbetegnelser, hvor der er mange ledige og antallet af stillinger, som virksomhederne har rekrutteret forgæves til indenfor samme stillingsbetegnelse. Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 27 212 til uge 42 212. Personer med mere end 3 måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge 27 212 til uge 42 212 var arbejdsmarkedsparate og havde været på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Boks 1. Definition af forgæves rekrutteringer I Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutteringsundersøgelse er der både tale om en forgæves rekruttering, hvis en virksomhed ikke kan rekruttere en ny medarbejder til en given stilling, eller hvis en virksomhed eksempelvis har efterspurgt en faglært smed med specifikke kompetencer, men i stedet må ansætte en almindelig svejser, der ikke kan varetage alle de ønskede specialiserede opgaver eller funktioner. Der er således tale om en forgæves rekruttering, hvis: En virksomhed ikke kan rekruttere en ny medarbejder til en ny stilling, som dermed forbliver ubesat. En virksomhed ansætter en person, der ikke har de ønskede kvalifikationer. Hele analysen Rekruttering Efterår 212 kan findes her.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,3 3. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 6.66 okt-12 Inflation 2,3 nov-12 Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 Antal ledige 164.6 nov-12 Ledighedsprocent 6,3 nov-12 Beskæftigelse 2) 2.82 3. kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri dec-12 - Bygge og anlæg -16 dec-12 - Servicesektoren -4 dec-12 - Detailhandlen* 11 dec-12 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 3 dec-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 125.1 nov-12 - Dagpengemodtagere 13.7 nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 21.4 nov-12 Aktiverede 39.5 nov-12 - Dagpengemodtagere 26.3 nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.2 nov-12 Bruttoledighed 164.6 nov-12 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 11. nov-12 Revalidering 9.3 nov-12 Forrevalidering 1.9 nov-12 Sygedagpenge 74.635 okt-12 Ledighedsydelse 16. nov-12 Fleksjob 52.7 nov-12 Førtidspension 243. dec-12 Efterløn 1) 19.2 nov-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Stort set uændret beskæftigelse i 3. kvartal 212 Personer (1) 3 295 29 285 28 275 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt. 21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4. kvt. 211 1. kvt. 212 2. kvt. 212 3. kvt. 212 3 295 29 285 28 275 Anm.: Udviklingen i den samlede beskæftigelse fra 1. kvartal 27 til 3. kvartal 212, sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. Figur B. De 2 største aktier i Danmark på det højeste niveau nogensinde Indeks 6 5 4 3 2 1 2-1-6 2-4-6 2-7-6 2-1-6 2-1-7 2-4-7 2-7-7 2-1-7 2-1-8 2-4-8 2-7-8 2-1-8 2-1-9 2-4-9 2-7-9 2-1-9 2-1-1 2-4-1 2-7-1 2-1-1 2-1-11 2-4-11 2-7-11 2-1-11 2-1-12 2-4-12 2-7-12 2-1-12 2-1-13 Anm.: C2-indekset daglige kursudvikling i perioden 2. januar 26 1. januar 213. 3. juli 1989 = indeks 1. Kilde: Nasdaq OMX Nordic Figur C. BNP voksede med,3 procent i 3. kvartal 212 Procent 3 2 1-1 -2-3 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt. 21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4. kvt. 211 1. kvt. 212 2. kvt. 212 3. kvt. 212 Anm.: Kvartalsvise ændringer i BNP, sæsonkorrigeret, 1. kvartal. 27-3. kvartal 212, 25 faste priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6 5 4 3 2 1 3 2 1-1 -2-3 Personer (1) Indeks Procent