HAM 5382, Hammelevgård, Hammelev sogn, Gram herred, Haderslev amt. Sted nr. 20.02.02, sb 156. I forbindelse med ønsket om at opføre nye boliger omkring en gammel gård på matrikel 58 i Hammelev, blev foretaget en mindre forundersøgelse af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Der blev gravet fire grøfter i alt, og fra grøfterne fremkom udsmidslag med byggeaffald fra tidligere nedrivninger fra ældre bygninger. Affaldet bestod bl.a. af glaserede ovntegl, flensborgsten, tagtegl og en enkelt jerngenstand. Lagene kan dateres til nyere tid, dvs. til tiden efter 1660. I grøft 1, blev fundet to stolpehuller, der dog ikke kan dateres. På trods af tilstedeværeklsen af anlæggene og fundene, skal der ikke foretages yderligere undersøgelser på stedet, hvorfor anlægsarbejdet kan gå i gang. Det undersøgte areal ses ved den gule stjernes placering
Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Øvrige data... 5 Udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater... 7 Fremtidigt arbejde... 8 Katalog og lister... 9 - Tidstavle... 9 - Ordliste... 10 - Anlægssliste... 12 - Fundliste... 13 - Tegningsliste... 14 Bilag Stolpeskema Skitse over søgegrøfter (TO 1) Abstract Fund af udsmidslag med byggeaffald fra tidligere bygninger på gården. Desuden to stolper, der ikke kan dateres. Udsmidslagene indeholdt bl.a. tagtegl og glaserede tegl fra en kakkelovn. Dateringen er nyere tid og nærmere bestemt 1700-tallet. 2015 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten: A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2
Undersøgelsens forhistorie Forud for anlæggelsen af nye bygninger ved en gammel gård på matriklen 58 i Hammelev, blev foretaget en lille forundersøgelse, hvor fire ns orienterede søgegrøfter blev gravet. Undersøgelsen blev udført den 10. oktober 2013 af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev ved cand. Phil Mette Nissen. Ejeren ønsker at opføre nye bygninger på stedet. Han kunne oplyse, at der på stedet oprindelig har ligget en ældre gård, som på et tidspunkt er blevet flyttet væk fra matriklen, for at flytte tilbage på et senere tidspunkt engang i 1800-tallet. Det er netop denne nedlagte gård eller dens måske endnu ældre forgænger, der kunne være en mulighed for at støde på. Som supplement til disse oplysninger, fremgår det i bogen Gamle slægter i Hammelev, at planområdet er omfattet af det sted, hvor Johan Skøtts gård lå. Antagelig er den eksisterende bygning fra 1860 opført netop ovenpå eller tæt ved Johan Skøtts gård. Altså må man konkludere, at risikoen for at støde på fortidsminder lige netop her, er til stede. Hammelev By, matrikel 58 (gul stjerne) er placeret midt imellem Vojens mod vest og Haderslev mod øst. Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med anlæggelsen af nye boliger på matrikel 58, Hammelev By. Da arealet overstiger 5000 m 2, skal bygherre afholde udgifterne til undersøgelsen, men der er lavet aftale med Museum Sønderjylland om, at museet afholder udgifterne til en arkæolog. Lokalitet: Sogn: Herred: Hammelevgård Hammelev Gram 3
Amt: Haderslev Sognebeskrivelsesnummer: 156 Stednummer: 200202 Kortnummer: 1212 IV SØ Sagsnummer: 12/3637 Journalnummer: HAM 5382 Bygherre: Bygherres kontaktperson: Sagens opståen: Jens Peter Rønholdt Juulsminde Kirkestræde 8 6500 Vojens Meyers Tegnestue Att.: Lorens Meyer Amager Strandvej 124 2300 København S Forundersøgelse af matrikel 58 foretaget efter anbefaling fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev efter modtagelse af lokalpanforslag. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen og Anne Birgitte Sørensen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Hammelev By er omgivet af vand til næsten alle sider med undtagelse af mod nord. Mod sydøst ligger Haderslev Dam, der mod syd afløses af Hindemade og længere mod sydvest går over i Stevning Dam. Fra disse vådområder udgår en mængde vandløb. Umiddelbart syd for Hammelev, ligger Tørning Mølle i et meget kuperet landskab. I det hele taget er området omkring Hammelev meget kuperet, hvorimod selve Hammelev By befinder sig på et mere jævnt terræn 40 m over DNN. Området er primært et ungmorænelandskab. Mod vest, ca. 5 km fra Hammelev ligger Vojens og mod øst, ca. 7 km fra Hammelev ligger Haderslev. Muldtykkelsen: Mellem 30 og 90 cm. Undergrunden: Homogent, lysegult sandet ler. 4
Hammelev på baggrund af preussisk kort fra 1880 erne. Læg mærke til de mange og tætliggende højdekurver, der omgiver Hammelev. Målesystem Alle fire grøfter er afsat vha. kompas, og der er altså ikke tale om et decideret målesystem. Grøfterne er indmålt med håndholdt gps i system UTM32 euref89 med følgende begyndelses- og slut koordinater: Grøft 1: N x 524924 S x 524925 y 6122137 y 6122107 Grøft 2: N x 524883 S x 524879 y 6122135 y 6122112 Grøft 3: N x 524896 S x 524892 y 6122138 y 6122110 Grøft 4: N x 524905 S x 524909 y 6122044 y 6122076 Øvrige data Deltagere: Cand.phil. Mette Nissen (leder) 5
Udgravningen udført af: Entreprenør: Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Poul Clausen A/S Udgravningstidspunktet: Den 10. oktober 2013 Alle lister er skrevet ind i MUD af Mette Nissen. Udgravningsmetode De fire grøfter blev afsat vha. kompas (se målesystem), og for hver ende blev en landmålerstok placeret, til hjælp for maskinføreren. Grøfterne blev gravet med en lille gravemaskine med en grab på ca. 1,5 m i bredden. Grunden til, at der blev valgt en mindre maskine end vanligt, var, at den skulle kunne manøvrere imellem de eksisterende bygninger, træer m.v. på matriklen. Muldlaget blev rømmet af, og flere steder var lagene temmelig tykke, idet vi skulle ned igennem udsmidslag med byggeaffald. Anlæg blev ridset ind med ske og forsynet med en hvid pind. Nogle af anlæggene blev snittet, undervejs og sidenhen tegnet og beskrevet. Ikke alle fund blev indsamlet, da dette ville blive alt for omfattende. Derfor blev et udvalg samlet op, nummereret, skrevet ind i listen, lagt i kasser og taget med ind på museet. De fire grøfter blev efter endt gravning tegnet i skitseform (To 1), ligesom de indmåltes med håndholdt gps. De fire grøfter, som de blev placeret på matrikel 58, Hammelev. 6
Undersøgelsens resultater Resultaterne af forundersøgelsen ridses op her, fordelt på de enkelte grøfter. Grøft 1: I den nordlige del af grøften dukkede to stolper op (A1 og A2), der dog ikke kunne dateres nærmere. Stolperne målte henholdsvis 35 og 37 cm i diameter og var 17 og 18 cm dybe. (Se i øvrigt stolpeskema). Stolperne ligger med en indbyrdes afstand af ca. 110 cm. Der blev udvidet til den ene side i grøften, men pladsen på stedet var lidt trang, grundet en del træer i området. Grøft 2: I grøftens sydlige del, dukkede et udsmidslag op (A4) og på tværs af dette lag lå en formodet skelgrøft (A6). Der er ikke indsamlet fund fra denne grøft. Grøft 3: Opfyldslaget/udsmidslaget A4, fortsætter over i denne grøft, ligesom der ses rester af yderligere to opfylslag (A5 og nordligst A3). Fra A3 stammer de tre fund x1, x2 og x3, der er glaserede ovntegl, teglrester med bl.a. flensborgsten og en lille jernplade med to hængselbeslag. Et eksempel på en af ovnkaklerne (x1) fra A3, grøft 3. Grøft 4: Hele den sydlige del og et stykke henover midten, lå tre større ensilagesiloer gravet ned. I resten af grøften lå også byggeaffald i form af murbrokker, jernbeslag og stentøj. Fundene er ikke hjemtaget. Fundene fra grøfterne tyder meget på, at ældre bygninger på et tidligere tidspunkt er revet ned og byggeaffaldet lagt ud i området og formentlig planet ud. Herefter er der anlagt haver o.a., og formentlig er det eksisterende stuehus blevet bygget efterfølgende i 1860. Nyere bygninger er kommet til senere på matriklen. Udenfor stuehuset ses en fin pigstensbelægning, der antagelig er ældre end eller samtidig med stuehuset. 7
Der blev ikke fundet spor efter ældre bygninger, og forklaringen kan være, at bygningerne har ligget andre steder, end der hvor grøfterne er placeret. En anden mulighed er, at forgængeren eller forgængerne til gården skal findes under stuehuset fra 1860. Fremtidigt arbejde på stedet I denne omgang var det ikke muligt at finde spor efter, hvornår Hammelev blev en stationær by. Ej heller kunne der påvises ældre bebyggelser fra den tidlige middelalder på stedet. Men på den eksisterende gårdsplads ses en række syldsten efter en nord-syd orienteret bygning. Disse syldsten ligger i niveau med pigstensbelægningens overflade, og kan stamme fra en bygning tilhørende Johan Skøtts gård. Udskiftningskortet (se nedenfor) kombineret med Hammelevs topografi, sandsynliggør, at middelalderens Hammelev lå øst for sognekirken i en afstand af op til 300 m. Matrikel 58 ligger 175 m øst for kirken. Derfor foreligger den mulighed, at der kan befinde sig middelaldergårde i den sydvestlige del af planområdet. Skal dette område på et senere tidspunkt inddrages til udstykning vil det være Museum Sønderjyllands anbefaling, at fortsætte forundersøgelsen. Udskiftningskortet fra 1792, viser placeringen af gårdene. Pilen angiver matrikel 58s placering. 7. maj 2015 Mette Nissen Museumsinspektør 8
9
Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 10
Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 11
Lister Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af A1 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T1 S1 A2 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T1 S1 A3 Kulturlag Udsmidslag Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) T1 S3 A4 Kulturlag Udsmidslag Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) T1 S2, S3 A5 Kulturlag Udsmidslag Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) T1 S3 A6 Afgrænsning Ejerlavsskel Udateret Udateret T1 S2 A7 Kulturlag Udsmidslag Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) S4 S1 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret A1, A2 S2 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret A4, A6 S3 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret A3, A4, A5 S4 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret A7 12
Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Bygningskeramik Bygningskeramik Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) A3, S3 X2 Bygningskeramik Tegl, andet format (ikke munkesten) Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) A3, S3 X3 Jern plade Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) A3, S3 X1 Bygningskeramik, Bygningskeramik, Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) Teglene er glaseret i hvidlig til gullig farver med grønne mønstre og har siddet på en kakkelovn. Tegninger: T1 Foto: Anlæg: A3, S3 Fund: X2: Tegl, andet format (ikke munkesten), Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ); X3: plade, Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) Lag X2 Bygningskeramik, Tegl, andet format (ikke munkesten), Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) Et af teglene er flensborgsten, en er tagtegl og den tredje er ubestemmelig Tegninger: Foto: Anlæg: Fund: (1661 ) Lag T1 A3, S3 X1: Bygningskeramik, Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ); X3: plade, Nyere tid (1661 ) Nyere tid X3 Jern, plade, Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) Jernplade, 14,5 x 12 cm, og med to hængselbeslag i den ene side. Tegninger: T1 Foto: Anlæg: A3, S3 Fund: X1: Bygningskeramik, Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ); X2: Tegl, andet format (ikke munkesten), Nyere tid (1661 ) Nyere tid (1661 ) Lag 13
Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner T1 skitse Skitse A1, A2, A3, A4, A5, A6 X1, X2, X3 De firegrøfter er indtegnet med anlæg og fynd, desuden en fundliste samt koordinaterne på grøfterne. 10 10 2013 Mette Nissen 14