Kvalitetsrapport i 2009 om skoleåret 2008/2009 for skolerne i Lille Næstved Præsentation af skolen Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn. Skolen er kendt for at værne om sin tradition for at skabe rammer for læring af grundlæggende færdigheder og kundskaber på et højt fagligt niveau. Skolens værdigrundlag Skolens virksomhed bygger på kommunens personalepolitiske værdier om dialog ansvarlighed professionalisme og respekt, samt på værdierne i kommunens Børne og Ungepolitik om livsglæde ansvarlighed rummelighed sundhed og kompetencer. Skolen har planlagt at udarbejde et værdiregelsæt i løbet af skoleåret 2009/2010. Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Den forventede effekt af øget undervisningstid i dansk vil blive målt i løbet af 2010/2011. Vi har ikke nye resultater, som kan belyse, om de langsomst lærende elever fortsat undervises på bekostning af de hurtigst lærende; men spredningen i elevernes forudsætninger synes konstant, og udfordringerne i afgangsklasserne øges af skoleshopperne. Data viser at skolen ikke har reduceret det ulovlige fravær; men vi konstaterer, at udfordringen i væsentligt omfang skyldes skoleshoppere på 8. og især 9. klassertrin. Enkelte af disse elever har et massivt fravær; f.eks. vejer det tungt i statistikken, at en enkelt elev på 9. klassetrin har været fraværende hele året, skønt de sociale myndigheder på et meget tidligt tidspunkt blev inddraget for at medvirke til at løse problemet. Skolens rammer 1
Skolens rammer Til undervisning i idræt køres eleverne fra 4. + 5. og 6. klassetrin ved afdelingen på Karrebækvej til Herlufsholm Idrætscenter, og i andre musisk/krative fag undervises eleverne fra Karrebækvej i faglokaler på Herlufsholmvej. De pågældende klasser tilbringer derfor en urimeligt stor del af deres frikvarterer med bustransport, og de afledte skemabindinger giver store uhensigtsmæssigheder i skemaerne for alle skolens elever og medarbejdere ved begge afdelinger. Vurdering af skolens faglige niveau Helhedsvurdering af skolens niveau Lærernes undervisning og elevernes læring afspejles i resultaterne af lokale prøver i læsning og matematik på de klassetrin, som ikke er omfattet af nationale, obligatoriske test eller afgangsprøver. Skolens brug af test og prøver har bl.a. til hensigt at dokumentere og synliggøre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev, og som helhed opnår skolen et tilfredsstillende niveau, såvel ved de interne prøver som ved afgangsprøverne. Skolen er af den opfattelse, at elevernes alsidige, personlige udvikling i væsentligt omfang sker gennem undervisningen i fagene og i den daglige omgang mellem elever og medarbejdere. Der synes at være overensstemmelse mellem forældrenes forventninger og det niveau eleverne forlader skolen med. Skolen giver mange afslag på ansøgninger om optagelse af elever på de fleste klassetrin, og vi oplever store pædagogiske udfordringer, når skolen hjemsøges af skoleshoppere, som der bliver plads til, når nogle af skolens egne elever foretrækker et efterskoleophold på 9. klassetrin. Skolens styrkesider og udviklingspotentialer Skolens praksis hviler på grundsætninger om, at det er dem, der arbejder, der lærer, og at det ikke altid er sjovt at lære noget, men at det altid er sjovt at kunne noget samt at intet er lært, hvis det ikke er udviklet til en kompetence. Vi hylder derfor ikke de dygtigste; vi hylder de præsterende, for ligesom det kræver gentagelser at lære at spille violin og bordtennis, så tror vi på, at det kræver flid, udholdenhed og træning at lære de basale regne-, skrive-, sprog-, IT og læsefærdigheder. Skolen erkender, at færdighedsindlæringen kan være lidt kedelig og triviel; men samtidig at den 2
er uundværlig for at opnå skolens mål om at sikre eleverne et solidt fundament til de videregående uddannelsesniveauer. Vi anser derfor repetitioner i form af lektielæsning som nødvendig for tilegnelsen af færdigheder og kundskaber på kompetenceniveau. En arbejdsgruppe vil derfor i løbet ad 09/10 udarbejde udkast til en hensigtsmæssig og bredt accepteret lektiepolitik. Baggrunden for vurderingen af det faglige niveau Vurderingerne bygger på kendskab til skolens praksis og resultater ved test/målinger, undersøgelser og prøver; herunder MG-prøver på 1. og 2. klassetrin samt MG og FG-prøver på 4. + 5. og 7. klassetrin. Elevernes ordforråd og begrebsdannelse testes ved sprogscreening i børnehaveklasserne, og resultaterne af læseindlæringen dokumenteres ved brug af Dansk Psykologforbunds standardiserede læsetest for eleverne på 1. + 3. og 5. klassetrin. Arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder Skolen finder størst værdi i at arbejde med fler-årige planer, og vi tilstræber at anvende størst mulig ressource på færrest mulige områder i hvert enkelt skoleår, samt at udvikle skolen på områder, der trænger til forandring for at bevare skolen på et højt niveau i alle henseender. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Skolens specialpædagogiske bistand har et højt fagligt niveau, idet undervisningen varetages af lærere med særlig uddannelse eller stor erfaring med specialundervisning, herunder AKT-indsats. Skolen anvender helst korte, intensive, kvalitetsstyrede forløb med målinger på indsatsen, der bl.a. viser, at eleverne bliver hurtigere og sikre læsere på dansk-området og erhverver sikre, grundlæggende færdigheder i de fire regningsarter på matematik-området. Vurdering af undervisning i dansk som andet sprog Skolens undervisning i dansk som andet sprog er af høj kvalitet, hvilket begrundes i resultaterne i de test, vi tager på eleverne. Undervisningen spreder sig over hele skoleforløbet. 3
Vurderinger af intersprogsanalyser, ordforrådstest og læsetest ligger til grund for udvælgelsen af elever til dsa. To lærere har dsa som linjefag og flere lærere har stor erfaring på området. Skolens læsetest efter 1. klassetrin viser normalt, at alle dsa-elever efter intensiv undervisning på 0. og 1. klassetrin er løftet til A-1/B-1 læsere. Pædagogiske processer og skolebestyrelsens principper Økonomi og struktur Skoleledelserne inddrages i arbejdsgrupper og samarbejdsprocesser omkring skolernes ledelse og administration, den fremtidige skolestruktur og udvikling af distriktssamarbejdet med henblik på at styrke sammenhængskraft, ressourcestyring og netværksdannelser i det fælles skolevæsen. 1. Den igangsatte skolestrukturdebat fører til beslutning om en fremtidig skolestruktur, der er økonomisk og pædagogisk bæredygtig. 2. Distriktssamarbejdet udvikles som en ledelsesstrategi med særlig fokus på styring, ressourceudnyttelse og faglig sparring. Samarbejdet skal præcisere rammer, indhold og struktur. 3. Sammenhængskraften og harmonisering styrkes gennem et fælles værdigrundlag, udbygget kendskab til hinanden, medinddragelse og fælles arrangementer for skoler og forvaltning. Status Handleplan/tiltag Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering Sammenhæng mellem mål og midler i skolevæsnet i forhold til at kunne løse skolens samlede opgaveportefølje professionelt og med kvalitet er en betingelse for et godt arbejdsmiljø samt medarbejderes og elevers trivsel og for at sikre rekruttering til skolerne. 4
1. Skoleafdelingen beskriver pædagogiske såvel som økonomiske konsekvenser som en del af enhver sagsfremstilling. 2. Skoleafdelingen sikrer, at pædagogiske mål tilpasses de politisk besluttede rammer. 3. Der udarbejdes kompetenceudviklingsplaner for såvel ledelser som medarbejdere, og hver skole udarbejder kompetencehandleplan, hvor indholdet af kompetenceudviklingsplanerne prioriteres indbyrdes. 4. Der arbejdes systematisk med læringsmiljøer, læringsformer og elevers trivsel, så alle elever udfordres under hensyntagen til deres individuelle behov og muligheder, så de bevarer lysten til at lære. Målene for succeskriterium nr. 2, 3 og 4 forventes nået juni 2011, men delevalueres hver år i kvalitetsrapporten. Status Handleplan/tiltag Sundhed og bevægelse er et fælles tværgående kommunalt indsatsområde fra 2008-11 med forebyggelse og tidlig indsats som mål for alle børn i alderen 0-18 år. Der ønskes en strategi, der modvirker fedme samt en særlig indsats vedrørende kost, rygning, alkohol og motion 1. Skolelederne sikrer, at alle elever hvert år undervises i sundhed og bevægelse. Planlægningen skal fremgå af lærernes årsplaner og skolens virksomhedsplan/ kvalitetsrapport. 2. Sundhed og bevægelse er en del af sfo ernes ugentlige aktivitetsprogram for alle børn. Planlægningen skal fremgå af skolens virksomhedsplan/kvalitetsrapport. 3. Alle skoler udarbejder en kostpolitik, som evalueres på baggrund af skolens mål for indsatsen. Målene dokumenteres i kvalitetsrapporten 2011, men delevalueres hvert år. 5
Status Handleplan/tiltag Styrkelse af evalueringskulturen At udvikle evalueringskulturen i Næstved kommune betyder at forholde sig evaluerende og dokumenterende på alle niveauer med henblik på at kvalificere praksis. De anvendte evalueringsformer skal fokusere på udviklingsperspektivet og styrke medansvarligheden for dialog og samarbejde. 1. Kvalitetsrapporten skal være et informations- og dialogværktøj, som alle parter oplever som relevant og udbytterigt. Dette sikres ved et stadigt samarbejde mellem forvaltning og skoler om rammer, indsatser, evalueringer og opfølgninger. 2. Elevplaner skal styrke den løbende evaluering, differentieringen i undervisningen og samarbejdet mellem skole og hjem samt afspejle både faglige og personlige mål. 3. Der gennemføres fælles inspirationsarrangementer om udvikling af evalueringskultur, og de pædagogiske koordinatorer arbejder med konkret omsætning og videndeling heraf. Målene forventes nået juni 2011, men delevalueres hvert år. Status Handleplan/tiltag: 6
Skolens egne indsatsområder Skolen har gjort en særlig indsats vedrørende : - Evaluering og dokumentation, - se vedhæftede fil, - - Overordnet kostpolitik, - se vedhæftede fil, - - IT i undervisning og SFO, - se vedhæftede fil, - - Pædagoger i indskolingen, - se vedhæftede fil, - og - Sociale kompetencer, - se vedhæftede fil -. - De vedhæftede filer besvarer spørgsmålene i nedenstående felter for hvert indsatsområde. Status Handleplan/tiltag: Skolens egne indsatsområder beskrives i lighed med de kommunalt besluttede. Skemaet gentages for hvert enkelt indsatsområde. Den løbende evaluering Status på elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne inddrages i den løbende evaluering gennem målsætningssamtaler og elevplan. Se i øvrigt beskrivelsen af indsatsområdet Evaluering og dokumentation. Skole-hjemsamarbejde Status på samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner. 7
Se filen med beskrivelse af indsatsområdet Evaluering og dokumentation. Dansk som andet sprog Status på tilrettelæggelse af dansk som andet sprog Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som supplerende undervisning på mindre hold ( max. ca. 5 elever ) typisk 1 eller 2 hold af 2 lektioner pr. uge pr. årgang. Undervisningen tager udgangspunkt i fagrækken, og der bruges megen tid til samtale om begreber og forudsætninger for faglig forståelse. Link til skolebestyrelsens principper: Principper for arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Principper for samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner. Principper for tilrettelæggelse af dansk som andet sprog Principperne fremgår af skolens hjemmeside, - se : www.lns.nu Principperne fremgår af skolens hjemmeside, - se : www.lns.nu Her indsættes link til princippet/principperne Udfyldes kun, hvis principperne allerede eksisterer. Skolens forslag til områder, som denne kvalitetsrapport giver anledning til at fokusere på. Skolen har valgt at disponere udviklingsmidlerne i de kommende tre år til en særlig indsats med henblik på at øge rummeligheden i normalundervisningen gennem arbejdet med LP-modellen. 8
Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsens årsberetning 2009 er vedhæftet som fil, og skolebestyrelsens formand deltager i feedback-samtalen den 28/10. Skolebestyrelsen drøftede vores kvalitetsrapport onsdag den 30. september og besluttede at gøre opmærksom på: - Behov for skolebyggeri, - Behov for afskaffelse af gårdtoiletter til skolens ældste elever, - Behov for etablering af SFO-II samt - Ønske om reel indflydelse på skolebyggeri gennem medlemskab af byggeudvalg. 9