Endeligt referat - Centerråds- og direktørmøde

Transkript

1 Endeligt referat - Centerråds- og direktørmøde Tidspunkt: Mandag den 22. juni 2015 Kl Sted: HK Østjylland Sødalsparken Brabrand Link til kort: Lokale: VALMUEN/MÆLKEBØTTEN Parkering: Det skulle være muligt at finde parkering på HK s egne parkeringspladser. Dagsorden 1. Velkomst ved formanden 2. Godkendelse af dagsorden 3. Tema: Strategisk samarbejde mellem de tre politikområder 4. Tema: AMU-aktiviteten 5. Orientering fra VEU-sekretariatet 6. Gensidig orientering Vækstforum Kompetencerådet RAR Østjylland Øvrige 7. Eventuelt og næste møde Side 1 af 13

2 1. Velkomst V/Peter Bæk Sagsfremstilling Velkomst og præsentation af nye tilforordnede samt velkomst til dagens to indlægsholdere. 2. Godkendelse af dagsorden V/Peter Bæk Indstilling Sekretariatet indstiller, at Centerrådet og direktørerne godkender dagsordenen. Bemærkninger Ingen bemærkninger. Beslutning Centerråd og direktørgruppe godkendte dagsordenen. Side 2 af 13

3 3. Tema: Strategisk samarbejde mellem de tre politikområder V/Sekretariatet Indstilling Sekretariatet indstiller, at der på baggrund af oplæggene drøftes gensidige forventninger til hinanden med henblik på konkrete initiativer, der sikrer gensidig målopfyldelse. Sagsfremstilling Med afsæt i indsatsområderne 1 og 3 i Udviklingskontrakten , besluttede Centerrådet på møde den 20. oktober 2014, at have fokus på fire strategiske temaer i 2015, hvor et af temaerne er Strategisk samarbejde mellem de tre politikområder. Centerrådet ønsker fortsat fokus på at styrke og udvikle samarbejdet mellem de tre politikområder, herunder den organisatoriske udvikling, der understøtter den strategiske målopfyldelse. Endvidere ønskes fokus på uddannelsesforløb, der understøtter såvel regionale som kommunale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige tiltag. Beskæftigelsesreformen Med beskæftigelsesreformen i 2014 er der kommet en ny arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, hvilket betyder, at der nu kommer en beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige. Den dagsorden ønsker VEU-center Østjylland at være med til at understøtte. Forligsteksten angiver beskæftigelsesreformens intentioner således: Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov for det. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. Med beskæftigelsesreformen er der også etableret et centralt STAR, som har tre Arbejdsmarkedskontorer, som ligger regionalt i Danmark. AMK Midt-Nord, AMK Syd og AMK Øst. Arbejdsmarkedskontorerne skal betjene de otte nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR erne) og deres vigtigste opgaver er at koordinere og styrke samarbejdet på tværs af politikområder - det vil sige mellem beskæftigelsesindsatsen og uddannelsesområdet samt erhvervs- og vækstpolitikken. AMK Midt-Nord indgår i et samspil med kommunerne for at understøtte beskæftigelses-indsatsen på tværs af kommunerne og for at gå i dialog om udviklingen af beskæftigelses-indsatsen. Samtidig samarbejder og koordinerer AMK Midt-Nord beskæftigelsesindsatsen med a-kasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Endelig koordinerer AMK-Midt Nord virksomhedsindsatsen, og tager initiativer rettet mod områder med mangel på arbejds-kraft og områder med høj ledighed. STAR s strategi kan læses her: Side 3 af 13

4 Ny vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland Regionsrådet og Vækstforum har udarbejdet en ny fælles vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland, som skal vedtages af Vækstforum i sensommeren Den fælles vækst- og udviklingsstrategi skal skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi: redegør for den fremtidige udvikling for regionen, adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande, kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Visionen: Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de dygtigste, vi søger konkurrencedygtige løsninger på globale udfordringer, vi understøtter væksten i fremtidens industrier med teknologi, viden og kompetencer. Frem mod den nye Vækst- og udviklingsstrategi er der gennemført en proces med udgangspunkt i fire udfordringer, som Vækstforum og regionsrådet fastlagde i august 2014: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre/ geografiske forskelle. På baggrund af række workshops og seminarer for relevante aktører og partnerskabet bag Vækstforum er de fire udfordringer justeret, således at de danner udgangspunktet for fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer og Fokuseret vækst. Vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland kan læses her: På baggrund af ovenstående har VEU-sekretariatet inviteret Karl Schmidt, direktør for AMK Midt- Nord og Bent Mikkelsen, afdelingschef for Virksomheds- og kompetenceudvikling i Region Midtjylland. De vil kort fremlægge deres respektive strategi og indsatsområder og give deres bud på samarbejdsflader mellem de 3 politikområder. Endvidere kommer de omkring forventninger til, hvordan skolerne i VEU-center Østjylland kan understøtte, at STAR og regionen kommer i mål med strategi og indsatsområder samt, hvilke uddannelsesmæssige ønsker de kan have til skolerne. Som forberedelse til temadrøftelsen bedes Centerråd og direktørgruppe overveje ønsker og forventninger til hvordan de 2 politikområder kan bidrage til, at skolerne og VEU-center Østjylland når deres strategi og indsatsområder. Side 4 af 13

5 Bemærkninger Karl Schmidt kom i sit indlæg med titlen: Bidrag til strategisk samarbejde mellem 3 politikområder omkring følgende: Efterspørgsel udbud RAR Østjylland strategi Fællesmængder i samarbejdet Vejledning og kompetenceafklaring Sikre et uddannelsesudbud Virksomhedernes engagement og inddragelse Samarbejde I sit indlæg lagde Karl Schmidt vægt på følgende temaer: Brobygning mellem de 3 politikområder I forhold til fælles udfordringer skal de 3 politikområder være i stand til at bygge bro og etablere Partnerskaber, så virksomheder, medarbejdere og ledige ikke oplever overgangene mellem politikområderne som barrierer men som nye muligheder. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem politikområderne danner baggrund for en sammenhængende og helhedsorienterede indsats, der sikrer koordination og kvalitet i den ydelse, som virksomheder, medarbejdere og ledige modtager, således at alle oplever bedre og mere sammenhængende offentlig service. Fra RAR s side er der stort fokus på at involvere øvrige i dette arbejde, for eksempel Businss Region Aarhus og VEUcentrene. Efterspørgselsorientering STAR s og dermed de lokale RAR s fokus er, at sikre kvalificeret arbejdskraft til regionens virksomheder, så forsat vækst og udvikling sikres. Dialogen med virksomhederne bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af de 2 årlige Arbejdsmarkedsbalancer ( - viser med al tydelighed, at virksomhederne har meget svært ved at definere deres behov for kvalificeret arbejdskraft på lang sigt og dermed også definere kompetencebehovene. Dette viser, at det er en vanskelig sag at få viden om og syn på behov for kompetencebehov. I den forbindelse henledte Karl Schmidt også opmærksomheden på udfordringen med hensyn til de ledige. I regionen er der 6000 til 7000 ledige, hvoraf de ca hurtigt kommer videre i job, så det er de resterende 5000 ledige vi skal have fokus på. Deres udfordring er ofte - ud over mangelfulde kompetencer ofte også sociale og sundhedsmæssige problemer, som vi er nødt til at adressere i vores indsats få at få dem ind på arbejdsmarkedet. Endvidere understregede Karl Schmidt vigtigheden af at inddrage virksomhederne og give dem taletid og formulere behov, så vi sikrer deres engagement i ledighedsindsatsen. Denne dialog kan også medvirke til at imødegå de mange fordomme mod ledige i indsatserne. Aktuelt har STAR og Dansk Metal netop startet et projekt op omkring synliggørelse af flaskehalse og jobåbninger inden for Metals område i Østjylland. Vejledning og kompetenceafklaring Voksenvejledning er igen blev en højt prioriteret indsats på jobcenterområdet. Der er fokus på at få formidlet hvad en realkompetencevurdering kan gøre af positiv forskel for den enkelte og for virksomheden og ikke mindst hvordan realkompetencevurdering foregår i praksis. Med beskæftigelsesreformen er der afsat 150 millioner til kompetenceudvikling af vejledere på a- kasser og jobcentre. Formålet med de afsatte midler er at udvikle vejledningen og gennemførslen af de jobrettede vejledningssamtaler, hvor fokus skal være på fokus på efterspørgselsorientering. Disse kompetenceudviklingsforløb skal adressere udfordringen med at motivere ufaglærte og faglærte til uddannelse og - ofte - sporskifte. Side 5 af 13

6 Koordinering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Karl Schmidt satte sluttelig fokus på vigtigheden af, at den opsøgende voksen- og efteruddannelsesindsats, som foretages af konsulenter fra VEU-centre, erhvervsservice, a-kasser og jobcentre skal koordineres i langt større grad end det sker i dag, f.eks. ved etablering af et Uddannelsesforum, som skal understøtte fælles viden om og italesættelse af kompetenceudvikling i virksomhederne, som kan understøtte vækst og udvikling. Bent Mikkelsens indlæg havde titlen: Udfordringer nuværende og fremtidige kompetencebehov. Indledningsvis orienterede han om, at Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille mulige regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Region Midtjyllands nye Vækst og udviklingsstrategien skal godkendes af Danmarks Vækstråd. Bent Mikkelsen kom i sit indlæg omkring følgende: Hvad har vi af fakta og viden om effekt af kompetenceudvikling Det Midtjyske vækstlag Størrelse og samfundsøkonomisk betydning Fællestræk ved vækstvirksomhedernes forretningsmodeller Barrierer for at realisere vækst. Kompetencebaseret vækstpolitik I sit indlæg lagde Bent Mikkelsen vægt på følgende temaer: Effektmålinger af kompetenceudvikling På det seneste er der kommet flere evalueringer af kompetenceudviklingsprojekter, der belyser fakta og effekt af kompetenceudvikling i virksomheder. Effektmålingen gennemføres ved at sammenligne andelen af succes er i deltagende virksomheder med andelen af succes er i en referencegruppe, som ikke er projektdeltager og på den vis undersøge, om der er statistisk signifikant forskel på andelen af succes er i de to grupper. Evalueringen af KompetenceMidt har netop vist en statistisk signifikant forskel på andelen af succes er i projektdeltagerkredsen og dermed sat Region Midtjylland på den nationale dagsorden vi bliver anerkendt for resultaterne. Senest er kommet rapporten Det midtjyske vækstlag, som kortlægger, hvad de bedste virksomheder gør bedst. Vækstvirksomhederne i Region Midtjylland Vækstvirksomheder er virksomheder, som enten er vokset mindst 10% om året de seneste 3 år eller har ambitioner om at gøre det inden for 3 år vækstvirksomheder har genereret nye job over 3 år og produktiviteten er i gennemsnit ca. 1/3 højere end hos øvrige virksomheder. Vækstvirksomheder følger typisk 4 spor i deres stræben efter forsat vækst. Det er sporerne: Ekspansion i nye sektorer; internationalisering; nye produkter, ydelser og forretningsmodeller samt optimering og effektivisering. Et fællestræk ved vækstvirksomhederne er deres store fokus på netværk, som vejen til at vækste og øge indtjeningen ved hele tiden at holde sig for øje: Hvordan tjener mine kunder penge på deres kunder?. Og netop kundefokus er ét af de 6 kendetegn der er for vækstvirksomhedernes forretningsmodeller. De 6 kendetegn (Benævnt Stjernen ) er: Kundeudviklede relationer; Trimmet produktion; Stærk og integreret udviklingsorganisation; Specialisering; Hollistiske forretningskoncepter. Og netop disse kendetegn, understreger Bent Mikkelsen, er det vigtigt, at konsulenterne inddrager i dialogen med virksomhederne, så de viser at de forstår virksomhedens konkurrencesituation. Kompetencebaseret vækstpolitik Kompetenceforsyning til virksomheder skal favne både efterspørgsel på og udbud af kompetencer og har fokus på udfordringen i at få dem til at matche. Set med kompetenceforsyningsbriller giver det ikke mening at tale om overskud eller underskud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet, men Side 6 af 13

7 derimod om for meget eller for lidt arbejdskraft med de rette kompetencer. En ubalance som den effektive kompetenceforsyning skal forudse og afværge. Danske virksomheders konkurrenceevne er udfordret af lav vækst i produktiviteten samtidig med at globalisering og teknologisk udvikling stiller skærpede krav til virksomhedernes omstilling og fornyelse. Derfor er det vigtigste formål for de 3 politikområders konsulenter i dialogen med virksomhederne at understøtte, at flere virksomheder arbejder mere systematisk med udvikling af virksomhedsstrategier for vækst, produktivitet og kompetenceforsyning. Det kommende samarbejde skal have fokus på samarbejde omkring kompetenceforsyning for at sikre: Virksomhedernes muligheder for at fastholde, ansætte, oplære, uddanne eller efteruddanne medarbejdere, så de opnår de ønskede kompetencer. Netop kompetenceforsyningstankegangen skal imødegå 3 af de barrierer for vækst, som vækstvirksomhederne har peget på: - Mangel på kvalificeret arbejdskraft generelt - Mangel på ledelseskompetencer/kapacitet - Mangel på specialistkompetencer Sluttelig understregede Bent Mikkelsen, at ovenstående barrierer er fokusområder for Vækstforum frem over. Indlæggene affødte følgende bemærkninger: I fremtiden 5 områder og ikke alene de velkendte 3: Ud over de velkendte 3 områder er vi nødt til frem over også at have fokus på Det personlige sociale område og Det personlige sundhedsområde. Paradokshistorier: Alle 3 politikområder er politisk styrede og underlagt janteloven om at alt kan blive meget bedre. Karl Schmidts og Bent Mikkelsens indlæg er en del af den samlede PowerPoint fra mødet og er vedhæftet referatet. Beslutning Centerrådet og direktørgruppen besluttede nedenstående fokuspunkter. Fokuspunkterne drøftes videre med relevante aktører såvel regionalt som lokalt i forhold til at de udmønter sig i konkrete handlinger: Lokale partnerskaber Den koordinerede indsats i de lokale partnerskaber skal sikre virksomhedernes Kompetenceforsyning samt en samlet bedre offentlig service til virksomhederne, der skal give sig udslag i en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der sikrer koordination og kvalitet i den ydelse, som virksomhederne modtager. Kompetenceforsyning er tiltag, som skal sikre tilgængeligheden af de kompetencer, der er nødvendige for at virksomheden når sine (vækst-) mål og det handler om virksomhedernes muligheder for at ansætte, uddanne eller efteruddanne medarbejdere med henblik på at opnå den ønskede kompetence, som sikrer sammenhæng mellem vækststrategi og kompetenceudvikling. Side 7 af 13

8 Synlig og systematisk RKV En systematisk opsøgende indsats over for virksomheder og ansatte, hvor konsulenterne formidler hvad en Realkompetencevurdering (RKV) kan give af nye perspektiver for både den enkelte og virksomheden, da den giver et samlet billede af den enkeltes kompetencer både formelle og uformelle. Kompetenceudvikling af konsulenter i a-kasser, jobcentre og VEU-Center Østjylland En fælles opkvalificeringsindsats i forhold til de 3 politikområders konsulenter skal sikre øget indsigt i hinandens kernekompetencer i forhold til rådgivning af virksomheder og skabe synergieffekt mellem de tre politiske systemer og give en opgaveløsning, som er bedre og mere fokuseret end de tre systemer hver for sig. Uddannelsesforum fokuseret efterspørgsel. Etablering af et fælles uddannelsesforum med udvalgte aktører fra de 3 politikområder. Et uddannelsesforum skal via en struktureret og fokuseret dialog med udvalgte virksomheder og brancher om fremtidige kompetencebehov sætte en uddannelsesdagsorden der understøtter vækst- og udvikling i erhvervslivet og sikrer ar virksomheden får den rette arbejdskraft med de rette kompetencer. EUV en paradoks de voksne mangler. Lærlinge, voksenlærlinge En fælles indsats de 3 politikområder i mellem skal adressere paradokset med mangel på faglærte og et vigende antal ansatte og ledige, der vælger at uddanne sig til faglærte via Erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Vi skal adressere, at EUV betyder faglært på kortere tid om man er ledig eller ansat. Endvidere skal der være øget fokus i det virksomhedsopsøgende arbejde i forhold til at sikre det fornødne antal praktikpladser. Side 8 af 13

9 4. Tema: AMU-aktivitet V/Sekretariatet Bilag: 4. AMU-aktiviteten Indstilling Sekretariatet indstiller, at Centerråd og direktører drøfter og erfaringsudveksler omkring muligheder i forhold til at øge AMU-aktiviteten i VEU-center Østjyllands dækningsområde. Sagsfremstilling AMU-programmet har siden 2011 oplevet en voldsom aktivitetsnedgang. På direktørmøde den 18. februar 2015 og Centerrådsmøde den 3. marts 2015 opfordrede deltagerne til, at man diskuterer, hvad der kan gøres for at øge AMU-aktiviteten. Hvad kan vi gøre anderledes? Temadrøftelsen indledes med en kort introduktion, der kommer omkring følgende: AMU-aktivitetens udvikling i tal Mulige årsager til aktivitetsfald i AMU, såvel eksterne som interne Nye initiativer på vej i forhold til vækstpakken og ændringer i bekendtgørelser. Deltagerne bedes inden mødet overveje følgende spørgsmål: Hvor er vi lykkes med at skabe AMU-aktivitet på min skole Hvorfor er vi lykkes? Hvor kan vi øge AMU-aktiviteten på min skole Hvordan kan det lykkes? Hvad kræver det? Hvilket strategisk ledelsesmæssigt fokus har AMU-programmet på min skole? Hvordan arbejder vi aktivt på min skole med at prioritere vores uddannelsesudbud? Hvordan lægger vi på min skole strategi for det opsøgende arbejde med bud på, hvilke typer virksomheder og deltagere, vi ønsker at nå med vores uddannelser? Hvordan indtænker vi kvalitet i undervisningen på AMU på min skole? Efter introduktionen præsenteres deltagerne for konkrete eksempler med henblik på at videndele og inspirere hinanden med henblik på at øge AMU-aktiviteten. Omdømmeanalyse Gitte Nørgaard Nielsen, Business College Aarhus, om hvorledes omdømmeanalysen er blevet anvendt på skolen. Analysen viste, at 80% af de adspurgte virksomheder siger, at det er værdiskabende at sende medarbejdere på efteruddannelse på Aarhus Bussines College, men under 40% regner med at gøre det. Samlæsning af AMU og EUD Annette E. Lauridsen, AARHUS TECH, om samlæsning af AMU og EUD på transport-området. Hvordan samlæsningen fungerer i hverdagen og hvad der skal til for at den kan fungere. Et smalt arbejdsmarked og sammensatte AMU-forløb Bente Strager, SOSU Silkeborg om et smalt arbejdsmarked i forhold til AMU og tilrettelæggelse af AMU i samarbejde med arbejdsgiverne. Udbud af tværgående mål Hans Werner Jacobsen, Learnmark Horsens, om skolens fokus på de tværgående mål i- Arbejdets organisering og hvad udbuddet betyder for den øvrige AMU-aktivitet og skolens image. Side 9 af 13

10 Bemærkninger Omdømmeanalyse Analysen har givet Business College Aarhus ny viden for få penge og har bl.a. været en øjenåbner i forhold til at udvikle strategien for skolens opsøgende arbejde og i forhold til at få øget fokus på udbud af E-learning. Gitte Nørgaard Nielsen understregede, at det forbindelse med E-learning er vigtigt at få didaktiske overvejelser i spil, da dette læringsrum kan give udfordringer for folk, der ikke er PC-kyndige og øvede selv-studerende. Endvidere er det vigtigt at have sig for øje, at E-learning både giver muligheder for at lære nyt på alle tidspunker, men det er også et opmærksomhedspunkt omkring hvornår E-learning kan foregår - i fritiden til gavn for arbejdspladsen. I den forbindelse blev det understreget, at det vigtigt, at den enkelte medarbejder selv tager ansvar for at sikre og udvikle sin arbejdsmarkedsværdi. Bemærkningen om arbejdsmarkedsværdi gav anledning til også at fremhæve, at RKV en er et glimrende redskab til at få synliggjort egne kompetencer og arbejdsmarkedsværdi. Som skoler skal vi være endnu bedre til at formidle dette budskab. Samlæsning af AMU og EUD På AARHUS TECH er det primært Transportområdet, som dags dato udøver samlæsning mellem AMU og EUD i større stil, men Annette E. Lauridsen understreger, at det bestemt kan gøres i større omfang på andre uddannelsesområder. Dog er det fortrinsvis uddannelser med tydelige AMU-spor i erhvervsuddannelsen, hvor det giver mening og økonomisk udbytte. Rent praktisk planlægges samlæsningen ved først at skemalægge erhvervsuddannelsen og så herefter koble de tilsvarende AMU-kurser på erhvervsuddannelsen og så herefter lave AMU-udbud. Sluttelig henledte Annette E. Lauridsen opmærksomheden på, at denne metode bestemt også er en metode til at udbyde garantikurser på en økonomisk rentabel vis. Et smalt arbejdsmarked og sammensatte AMU-forløb På SOSU Silkeborg udbydes ofte sammensatte AMU-forløb, som planlægges i tæt dialog med aftagerne/kommunerne. De sammensatte forløb kan være yderligere kvalificeret, når de er tilrettelagt med baggrund i brancheanalyser, som belyser aftagernes kompetencer nu og frem over. Brancheglidning, øget konkurrence og ændring i jobprofiler hos skolens kunder er blandt de faktorer, der har indflydelse på forløbenes indhold. En proaktivt dialog med kunderne omkring brancheudvikling og dermed nye krav og forventninger til kursusudbud giver god kvalitet i udbuddet. På skolen flyder AMU- og EUD-undervisere sammen, hvilket giver god synergi omkring og kvalitet i uddannelsesforløbene. Afslutningsvis pointerede Bente Strager, omkring succesen, at Vi sejrer os ihjel der er ikke økonomi i aktiviteten. Udbud af tværgående mål Dorthe Jensen fremlagde Hans Werner Jacobsens indlæg i hans fravær. Indlægget Shh Vi kan meget mere end du tror rettede fokus på Learnmarks udbud af det tværgående AMU-mål Arbejdets organisering som bl.a. rummer kurserne Kvalitetsstyring og miljøstyring ; Produktivitetsstyring samt Udvikling af produktionsgrupper og team. Kurserne er efterspurgte, da de i høj grad understøtter den høje grad af omstillingsevne, som kræves på dagens arbejdsmarked. Kurserne er det kit som giver værdi til de faglige kurser og i dialogen med virksomhederne lægges vægt på, at virksomhederne skal opleve, at kurser skaber værdi og ikke kun er opbevaring i stille perioder. Ofte er det ved disse kurser, at der, når et mål er nået, dukker et nyt uddannelsesbehov op. De tværgående AMU-mål danner endvidere basis for at etablere langvarige relationer med og et godt omdømme hos virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. AMU-økonomien: Med baggrund i indlæggene blev det drøftet hvorvidt det er rimeligt, at AMU skal holdes i live af skolerens øvrige aktiviteter. Er det en mulighed at AMU-økonomien adresseres i forbindelse med den kommende udbudsrunde? Skal AMU revitaliseres så der er færre udbudsskoler eller skal vi gennemføre øget koordinering? Side 10 af 13

11 Beslutning Centerrådet og direktørgruppen tager de konkrete eksempler med i egne overvejelser omkring tiltag i forhold til at øge AMU-aktiviteten i VEU-center Østjyllands dækningsområde. Endvidere tager Centerrådet på et senere møde en drøftelse af udbudskoordinering i forhold til den kommende AMU-udbudsrunde. 5. Orientering fra sekretariatet V/Sekretariatet Indstilling Sekretariatet indstiller, at Centerråd og direktører tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På mødet gives aktuel orientering blandet andet i forhold til: Synlig og koordineret voksenvejledning Book en vejleder Synliggørelse af jobrettede uddannelsespakker og positivlisten for den regionale uddannelsespulje Dialogmøde med vejledere på a-kasser og jobcentre Bemærkninger Ingen bemærkninger Beslutning Centerråd og direktørgruppe tog orienteringen til efterretning. 6. Gensidig orientering V/repræsentanter fra følgende mødefora: Vækstforum Vækstforum og Regionsrådet har i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi påpeget udfordringen og behovet for en indsats rettet dels mod de unges valg og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Indsatsen skal rette sig mod 2 spor: 1. Kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser. 2. Samlet indsats for at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Kompetencerådet Ingen bemærkninger RAR Østjylland Ingen bemærkninger Øvrige Ingen bemærkninger Indstilling Sekretariatet indstiller, at Centerråd og direktører tager den gensidige orientering til efterretning. Bemærkninger Ingen bemærkninger. Beslutning Centerråd og direktørgruppe tog den gensidige orientering til efterretning. Side 11 af 13

12 7. Eventuelt og næste møde V/Peter Bæk Indstilling Sekretariatet indstiller, at Centerråd og direktører tager eventuelt og næste møde til efterretning. Sagsfremstilling Centerrådsmøde Næste møde: Mandag den 7. september 2015 kl Vært: Silkeborg Business College, Bindslevsplads 1, 8600 Silkeborg, Møderum Kalabassen Mandag den 9. november 2015 kl Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus Damgårds Allé 5, 8330 Beder Direktørmøde Næste møde: Torsdag den 29. oktober 2015 kl Vært: Learnmark Horsens Beslutning Centerråd og direktørgruppen tog eventuelt og næste møder til efterretning. Side 12 af 13

13 Deltagere, Fælles Centerråds- og direktørmøde 22. juni 2015 Bente Steffensen Centerråd VUC Århus Afbud Cliff Præstegaard Handelsfagskolen Afbud Gregers Kristensen Bygholm Landbrugsskole Afbud Hans A. Sørensen Jens Chr. Sørensen Learnmark, Horsens Horsens HF & VUC Kirsten Normann Andersen Århus Social- og Sundhedsskole Afbud Lauge Clemmensen Hans-Henrik Hansen TH. LANGS HF & VUC Aarhus Business College Per Brobæk Madsen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Afbud Peter Bæk Sonja Mikkelsen AARHUS TECH Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Svend Skov Jensen Tekniske Skole Silkeborg Fravær uden afbud Thomas Møller Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Fravær uden afbud Thor Jensen VIA University College Afbud Viggo Thinggaard Annette E. Lauridsen Claus Jørgensen Ditte Hughes Michael Maaløe Torben Busk Henrik Leth Handelsskolen Silkeborg Tilforordnede til Centerråd AARHUS TECH AOF Midtjylland Region Midtjylland Jobcentrene i Østjylland (Silkeborg Kommune) Erhvervsservice i Østjylland (Business Horsens) RAR Østjylland Direktører Afbud Afbud Afbud Annette E. Lauridsen AARHUS TECH Bente Strager Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Claus Christensen Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Afbud Dinna Balling Horsens HF & VUC Erik Ernø-Kjølhede VUC Århus Afbud Gitte Nørgaard Nielsen Aarhus Business College Hans Werner Jacobsen Learnmark Horsens Afbud John Staal Tekniske Skole Silkeborg Kaj Aage Højgaard Bygholm Landbrugsskole Afbud Rikke Christoffersen Skanderborg - Odder Center for uddannelse Poul Erik Philipsen VIA University College Nanna Skulvad TH. LANGS HF & VUC Niels Brun Madsen Århus Social- og Sundhedsskole Pia Agerbæk Marlo Handelsfagskolen Afbud Torben Jessen Handelsskolen Silkeborg Niels Petterson Dorthe Jensen VEU-center Østjylland VEU-center Østjylland Sekretariatet Annike V. Martínez VEU-center Østjylland Afbud Side 13 af 13