Kvantificering af værdien af åbne offentlige data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantificering af værdien af åbne offentlige data"

Transkript

1 Kvantificering af værdien af åbne offentlige data Version: /

2 Indhold Executive summary... 5 Introduktion... 7 Værdien af åbne data... 7 Analysens mål... 7 Metode... 7 Identifikation og beskrivelse af dataområder... 8 Hypoteser vedrørende interessenter... 8 Interview med nøglepersoner... 9 Indsamling af case- materiale... 9 Analyser og konklusioner... 9 Identifikation og beskrivelse af dataområder NORM datalandskab for den offentlige sektor...10 Værdi for eksterne interessenter Identifikation af brancher og interessenter...11 Banksektoren Beskrivelse af emnefelt...12 Hypotese for åbne data i banksektoren...12 Case: Danske Bank...12 Om Danske Bank Barrierer og udfordringer...15 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Estimering af potentiale: Banksektoren...15 Bedre rådgivning, færre tab Massivt effektiviseringspotentiale Responsible lending Forsikringsbranchen Beskrivelse af emnefelt...17 Hypoteser for åbne data i forsikringsbranchen...17 Forsikring...17 Risikoafdækning Rette dækning Forsikringssvindel Pensionsrelaterede forsikringer...19 Barrierer og udfordringer...19 Tekniske barrierer Juridiske barrierer Politiske overvejelser Estimering af samlet potentiale: Forsikringsbranchen...20 Detailhandlen Beskrivelse af emnefelt...21 Hypoteser for åbne data indenfor detailbranchen...21 Case: COOP...21 Om COOP Case: FDB...22 Barrierer...22 Estimering af potentiale: Detailhandlen

3 Energisektoren Beskrivelse af emnefelt...23 Hypotese for åbne data indenfor energisektoren...23 Case: Salg af serviceydelser omkring energibesparende foranstaltninger...23 Efterspurgte data...25 Barrierer og forudsætninger...25 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Estimering af potentiale...26 Medicinalindustrien Beskrivelse af emnefelt...28 Hypoteser for åbne data i medicinalindustrien...28 Case: Novo Nordisk...28 Om Novo Nordisk Sundhedsdata kan bruges til fastlæggelse af kompetitive strategier Barrierer og udfordringer...31 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Case: The General Practice Research Database (GPRD)...31 Samlet estimering af potentiale: Medicinalindustrien...32 Bedre design af kliniske forsøg Bedre vurdering af nye udviklingsprojekter Turisterhvervet Beskrivelse af emnefelt...33 Om Turistens beslutningsproces ved valg af destination...34 Hypotese for åbne data indenfor turisterhvervet...34 Case: VisitDenmark...34 Case: Destination Ringkøbing, Hvide Sande/Visit Vestjylland...35 Case: Applikationer som mytravelmate Denmark...36 Barrierer og forudsætninger...37 Estimering af samlet potentiale: Turisterhvervet...37 Den Kommunale Sektor Beskrivelse af emnefelt...38 Case: Odense Kommune (effektivisering af sagsbehandling Sundheds- Ældre- og Handicapforvaltningen)...38 Når en borger indlægges på sygehus Når en borger hjemsendes fra sygehus Når en borger starter i kommunal genoptræning I forbindelse med hjælpemidler Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale sygepleje Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale hjemmepleje Ét sygehusvæsen Barrierer og forudsætninger Case: Odense Kommune (Indsatsen mod socialt bedrageri)...40 Case: SAS Institute i Ballerup Kommune (socialt bedrageri, enligydelser):...42 Estimering af potentiale: Den Kommunale Sektor...42 Effektivisering af sagsbehandling Sundheds- Ældre- og Handicapforvaltningen Indsatsen mod socialt bedrageri Bilag 1: Interviewpersoner og referencer Generelt om åbne data, datalandskab, mv Interviewpersoner Forsikring

4 Interviewpersoner Materiale Bank...45 Intervewpersoner Medicinal...45 Interviewpersoner Materiale/kilder Energi...45 Interviewpersoner Materiale Turisme og oplevelses- økonomi...46 Interviewpersoner Materiale Detailhandel...46 Intervewpersoner Materiale/kilder: Offentlig Effektivisering...46 Intervewpersoner Materiale Bilag 2: NORM Det offentlige datalandskab

5 Executive summary Vi har i denne analyse søgt at give bud på en kvantificering af den potentielle værdi af åbne offentlige data i en række konkrete sammenhænge. Vi har gennem interviews og workshops med en række interessenter søgt at identificere områder, hvor en udvidet adgang til offentlige data kunne lede til en kvantificerbar kommerciel gevinst for en række brancher. Vi har desuden søgt at identificere de områder, hvor en øget adgang til data på tværs af den offentlige sektor kunne lede til kvantificerbare effektiviseringsgevinster. Analysen kan ikke på nogen måde give et fyldestgørende og endeligt billede af potentialet, al den stund at en del af potentialet først vil materialisere sig, når innovative virksomheder for alvor begynder at anvende tilgængelige data på nye måder. Analysen giver et billede af områder, hvor det er muligt at demonstrere, at data vil have en kommerciel værdi, og i en række tilfælde kan der sættes et konkret beløb på denne værdi. Samtidig viser analysen, at det i en række situationer vil være kontroversielt og stride mod gældende lovgivning eller traditioner at stille alle de efterspurgte data til rådighed. Denne rapport præsenterer potentialer og barrierer, og lægger således op til en diskussion af hvilke offentlige data der kan og bør stilles til rådighed for hvem og hvordan. Vi har gennemført interviews indenfor følgende brancher: Bank Forsikring Energiforsyning Turisme Medicinalindustrien Detailhandlen I banksektoren arbejdes der i dag aktivt sammen med SKAT på at give bankerne adgang til kunders løn- og pensionsdata fra det statslige eindkomst-register. Adgang kræver kundens samtykke, og bankerne ønsker en udvidet adgang, hvor data kan hentes løbende. Desuden vil en række data om kundernes beskæftigelsesforhold mv. være interessante for bankerne. Hermed kan de forbedre kreditgivningen og tidligere gribe ind, før kunder kommer i økonomiske problemer. Ud fra det oplyste, er det muligt for os at beskrive potentialer på mindst 500 mio. kr. om året for sektoren i form af rene effektiviseringer og reducerede tab. Det samlede potentiale, når der også ses på markedsføringsgevinster, skal givetvis tælles i milliarder. Der er en række helt principielle overvejelser der skal tages i forbindelse med bankernes eventuelt øgede adgang til data, herunder rækkevidden af et samtykke og kundernes reelle mulighed for at nægte samtykke. Energisektoren vil kunne have stor værdi af en øget adgang til data om boligernes beboere, deres alder, køn, indkomst mm. koblet med information om boligernes alder, konstruktion, isolering, energimærkning etc. Anvendes disse data sammen, vil man kunne identificere netop de boligejere, hvor man vil kunne tilbyde energibesparende tiltag med særlig høj værdi eventuelt kombineret med finansieringsformer, der i en række situationer vil kunne gøre tiltagene investeringsneutrale for ejerne. Potentialet på energiområdet er enormt, og anvendes tal fra Klimakommissionen kan vi identificere et årligt marked på mellem 4 og 20 mia. kr. i energiforbedringer. I den farmaceutiske industri er det adgangen til patientdata, og i et vist omfang adgangen til information om medicinforbrug, der repræsenterer et stort potentiale. Det største potentiale ligger i identificering og udvælgelse af patienter til de tidlige faser af de kliniske forsøg for nye lægemidler. Jo bedre man er til at udvælge forsøgspersoner, desto større er sandsynligheden for at man tidligt opdager, at man ikke skal fortsætte et meget bekosteligt klinisk testforløb. Besparelsen, hvis man blot kan stoppe et lægemiddel inden den mest bekostelige Fase 3, løber op i adskillige milliarder kroner. Gevinsterne for industrien skal derfor tælles i milliarder. Som for banksektoren er der også her vigtige principielle overvejelser at gøre. Under hvilke restriktioner skal lægemiddelindustrien i givet fald have adgang, og nøjagtig hvordan kan de anvende disse data? Selv med visse restriktioner på adgangen til data, vil de have stor værdi for sektoren. 5

6 For turisterhvervet er en øget adgang til offentlige data ikke så meget et spørgsmål om gevinster som et spørgsmål om beskyttelse af det eksisterende marked. Elektroniske løsninger bliver et krav fra morgendagens kræsne og krævende turist, navnlig når han eller hun tager til et land som Danmark, hvor det ikke er palmerne og solen der trækker. Turisten vil forvente at få relevant information og viden, leveret i forbindelse med sin forberedelse af en ferie. Desuden bliver det normen, at en turist kan få relevant information på stedet på enhver form for mobil enhed. I den forbindelse bliver en række offentlige data, herunder den digitaliserede kulturarv, et minimumskrav. Det er ikke er lykkedes for os at vise kvantificerbare potentialer ved øget adgang til offentlige data for detailhandlen. Man er godt tilfreds med de ganske detaljerede analyser og aggregerede datasæt, man kan indhente fra bl.a. Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at vi i forhold til detailhandlen har interviewet traditionelle detailhandelsvirksomheder og ikke e-tailers (rene netbutikker). I forsikringsbranchen har man ligeledes god nytte af de analyser, man kan få fra Danmarks Statistik og fra brancheorganisationen Forsikring og Pension, der har adgang til detaljerede data under en forskerordning. Branchens spillere kan pege på en række områder, hvor adgang til mere detaljerede data vil kunne føre til en mere præcis risikovurdering, og dermed til en bedre lønsomhed. Branchen vil kunne bruge detaljerede data til at hjælpe kunderne med at sikre, at de har den relevante dækning når indkomsten stiger, når børnene flytter, når man bliver skilt etc. Endelig vil visse persondata kunne bruges i bekæmpelsen af forsikringssvindel. Vi kan ikke på de foreliggende grundlag estimere gevinsten for branchen, og man skal være opmærksom på, at overvejelserne omkring privacy gælder her, som de gør det for banksektoren. Når vi ser på adgangen til data på tværs af den offentlige sektor, kan vi pege på en række områder i den kommunale sektor. KOMBIT har igangsat arbejde på området, og her vil man barsle med mere detaljerede beregninger i løbet af det kommende år. Vores interview peger på to områder af særlig værdi. Det ene område er anvendelse af data i forbindelse med identificering og afsløring af socialt bedrageri. Vores beregninger peger på at, en datadrevet indsats, baseret på avancerede business intelligence værktøjer, vil kunne give et provenu på mindst 350 mio. kr. om året, og formentlig langt større. I forbindelse med den materielle sagsbehandling i kommunerne er det navnlig data fra regionerne (patientdata), der ville kunne bruges til at lette og effektivisere den kommunale sagsbehandling. Vi er ikke på det foreliggende grundlag i stand til at give et bud på en kvantificering af gevinsterne indenfor dette område. 6

7 Introduktion Værdien af åbne data Den offentlige sektor råder over store mængder data, og i et land med en af de mest digitaliserede offentlige sektorer, råder den danske offentlige sektor over endog meget store og detaljerede datamængder. Data om borgere, om virksomheder, om boliger, om geografi, om infrastruktur. Data om indkomst, pensions- og skatteforhold. Data om patienter, diagnoser, behandling og medicinforbrug. Data om undervisning, uddannelse og forskning. Data om sociale ydelser. Data om veje, biler, husdyr, energiforbrug, kriminalitet og meget mere. Disse data er alle nødvendige for at kunne drive den offentlige sektor, men en række af disse data har også en anvendelse og potentiel værdi udenfor den offentlige sektor. I dag kan man f.eks. via forskellige sites se udviklingen i boligpriser på meget detaljeret niveau, fordi de offentlige data er blevet sluppet fri. Vi taler om åbne data Når der gives adgang til de offentlige data kan vi stimulere til innovation. Eksisterende og helt nye virksomheder kan anvende de åbne data til at optimere eksisterende produkter og ydelser ELLER til at skabe helt nye produkter og ydelser. I Danmark lægger dette lægge i direkte forlængelse af den globaliserings-dagsorden, der har været en del af den politiske dagsorden de seneste år. Videnskabsministeriet har gennem deres initiativ Offentlige Data I Spil (ODIS) og mere specifikt arrangementet Data Camp i november 2010 demonstreret dette i praksis. Her samles interesserede for at udvikle ideer til nye produkter og services baseret på tilgængelige data. Analysens mål Denne analyse søger at kvantificerede mulige gevinster af åbne data. Vi ønsker med andre ord at se på tiltag, hvor man kan sætte et beløb på gevinsten. Vi har et todelt fokus: Vi ser på intern effektivisering i den offentlige sektor og vi ser på værdien af offentlige data for private virksomheder i udvalgte brancher; hvilke data kunne bringe værdi for branchen på hvilken måde og med hvor stor en værdi? Vi ser desuden på anvendelse af data til intern effektivisering i den offentlige sektor Det er i nogle tilfælde forbundet med både omkostninger og en række ikke ubetydelige risici at stille offentlige data til rådighed uden for den myndighed der forvalter disse data. På denne baggrund bliver det centralt at kunne udtale sig kvalificeret om gevinsterne ved at stille data til rådighed og gerne at kunne kvantificere disse gevinster, så det også bliver muligt at prioritere dataområderne. Omvendt er der også mange områder, hvor data kan stilles til rådighed uden større omkostninger og uden privacy-, fortroligheds- eller sikkerhedsmæssige risici. Denne analyses mål er at identificere dataområder, hvor der vil være særlig stor værdi ved at stille data til rådighed eksternt i forhold til erhvervsliv og borgere og internt i den offentlige sektor. Det er endvidere målet at søge at kvantificere denne værdi. Metode Det er målet at belyse gevinster ved at stille offentlige data til rådighed på tværs af myndigheder og for eksterne interessenter: Højere effektivitet i den offentlige sektor, for eksempel ved at etablere den datamæssige forudsætning for automatisering af en række offentlige sagsgange ( Objektiv Sagsbehandling ), det vil sige værdi primært i form af besparelser Værdien for eksterne interessenter, her ment som den kommercielle værdi for private virksomheder, det vil sige værdi i form af enten øget omsætning, besparelser, mv. 7

8 Når det gælder den offentlige sektor vil vi i denne rapport alene se på kvantitative gevinster. Vi vil således ikke behandle gevinster, der knytter sig til bedre service for borgere og virksomheder, eller afledte effekter af den bedre udnyttelse af digitale ressourcer og muligheder. Bemærk i øvrigt, at det ikke er rapportens sigte, at behandle og vurdere alle tænkelige data, der indsamles og registreres i den offentlige sektor. Derimod er kun de mest betydende dataområder taget med, defineret med udgangspunkt i volumen og strategisk betydning. Projektets faser fremgår af figuren herunder: Identifikation og beskrivelse af dataområder har etableret et samlet overblik over områder med stor dataintensitet, det vil sige områder, hvor det offentlige håndterer store datamængder om specifikke emner, for eksempel områder som Lægemidler, Sundhed, Løn/pension/skat, mv. Dataområderne er beskrevet nedenfor med udgangspunkt i eksisterende, tilgængeligt materiale suppleret med interviews af nøglepersoner fra de berørte organisationer. Kilderne udgør således: 1. Gennemførte konsulent-analyser 2. Datakildekataloget på digitaliser.dk 3. Forslag om udstilling af offentlige data fra digitaliser.dk 4. Interviews med Danmarks Statistik 5. Interviews med KOMBIT 6. Udenlandske erfaringer navnlig nordiske (f.eks. Brønnøysundregistrene) 7. Interview med ITST s offentlige Data I Spil -medarbejdere 8. Folketsting.dk 9. SAS Institute 10. Økonomi- og Erhvervsministeriet: initiativet Genbrug af data Hypoteser vedrørende interessenter I et samarbejde med videnspersoner fra It- og Telestyrelsen er der blevet opstillet hypoteser om de interessenter, der må forventes at kunne få størst værdi af åbne data fra hvert enkelt dataområde, for eksempel specifikke offentlige myndigheder samt eksterne interessenter som for eksempel virksomheder indenfor medicinal- og sundhedsindustrien, bank og energi. 8

9 Baseret på en forventning om samlet kvantificerbar værdi er der blevet udvalgt et antal brancher til den efterfølgende interviewfase. Interview med nøglepersoner Der er gennemført interview af i alt 27 personer fra 13 virksomheder/organisationer for at få et billede af gevinsterne for den enkelte virksomhed/organisation og for samfundet som helhed. Der er blevet gennemført interview på relativt højt niveau i de respektive interessentorganisationer for at få et billede af den reelle strategiske værdi af de berørte data. En samlet oversigt over interviewpersoner og øvrige kilder fremgår af bilag 1. Indsamling af case-materiale På en række områder er der fremfundet veldokumenterede cases, der viser konkret værdi opnået gennem anvendelse af offentlige data. Disse cases er sammenstillet nedenfor. Analyser og konklusioner Resultatet af de to foregående faser er blevet analyseret med henblik på at belyse følgende: Med hvilken grad af sikkerhed kan man udtale sig om gevinster ved at stille data til rådighed? Hvor stor er gevinsten for de interessenter, vi har haft kontakt med? Er det muligt at generalisere på tværs af lignende organisationer? Hvilke forudsætninger skal være til stede for at høste gevinsten? Hvilke risici vil der være forbundet med at stille data til rådighed? Hvilke typer af omkostninger vil der være forbundet med at stille data til rådighed? Analysen sammenfattes med en række konklusioner, der omhandler kvantificerbare gevinster for de interessenter, der er blevet analyseret. 9

10 Identifikation og beskrivelse af dataområder Forudsætningen for at diskutere potentiel strategisk værdi af offentlige data er, at man har et billede af hvilke data, der i det hele taget findes. Der er til dato ikke udviklet en egentlig data- eller begrebsmodel, der dækker samtlige offentlige data, og vi har derfor udarbejdet et første bud på en sådan model. Vi kalder det for det offentlige datalandskab Udgangspunktet for modellen har været den fællesoffentlige forretningsreferencemodel FORM, der systematiserer samtlige opgaver i den offentlige sektor. Det øverste niveau i FORM kaldes serviceområder. Vi har anvendt serviceområderne fra FORM og har defineret et antal dataområder under hvert serviceområde. Dataområderne beskriver data, der findes registreret i offentlige systemer. Man kan udarbejde en egentlig datamodel for hvert dataområde bestående af entiteter og relationer, og der findes veludviklede datamodeller for en lang række af dataområderne. Vi kalder modellen for NORM. Den er i udgangspunktet udarbejdet af Zangenberg & Company og efterfølgende diskuteret med en række interessenter fra Finansministeriet, Danmarks Statistik, It- og Telestyrelsen. NORM datalandskab for den offentlige sektor NORM findes i sin fulde version i bilag 2. Modellen bryder hvert serviceområde i FORM ned i et antal Dataområder. Desuden defineres en overordnet kategori kaldet Tværoffentlige dataområder, der indeholder dataområder, der vil være relevante for langt de fleste myndigheder. Det øverste niveau i NORM bliver herefter: Tværoffentlige dataområder "Internationale relationer" Borgerskab og offentlig styring Uddannelse, forskning og arbejde Kultur, fritid og natur Sundhed Social service og omsorg Skat og penge Erhverv og miljø-beskyttelse Lov, ret og orden Forsvar og beredskab Ejendomme og forsyning Transport og trafik-infrastruktur NORM er dokumenteret i en tabel med fire kolonner: Dataområderne er defineret på baggrund af tidligere kortlægninger af systemkomplekserne i de enkelte myndighedsområder. Der er lagt vægt på at beskrive dataområder, hvor der findes en betydelig datamængde og/eller data af væsentlig strategisk værdi for myndigheden. Oversigten indeholder en kortfattet beskrivelse af dataområdet og i enkelte tilfælde nogle konkrete eksempler på datakilder (systemer eller databaser). NORM er udviklet i mangel på et konsolideret billede af det offentlige datalandskab, for at have et grundlag for interviews med eksterne interessenter, der ikke kan forventes at vide nøjagtig, hvilke data det offentlige råder over. NORM skal ikke tages som udtryk for den endelige sandhed, men som et arbejdsredskab, der eventuelt kan raffineres og udbygges. Modellen er søgt korreleret med relevante kilder, såsom Datakataloget, input fra medarbejdere fra initiativet Offentlige Data I Spil, mv. 10

11 Værdi for eksterne interessenter Alle virksomheder i den private sektor anvender i en eller anden udstrækning data, der tilvejebringes af den offentlige sektor. I dag er det imidlertid typisk kun aggregerede statistiske oversigter, der er tilgængelige. Målet er at se på værdien, hvis data kunne stilles til rådighed i en mere ren form, og gerne de egentlige grunddata. I de tilfælde, hvor datasæt for eksempel indeholder personfølsomme data, kan de stilles til rådighed i anonymiseret form eller med en kontrolleret adgang, så databeskyttelseslovens krav om beskyttelse af personfølsomme data stadig er overholdt. Der er givetvis nogle brancher, der vil kunne drage større fordele end andre, hvis de data, der registreres i den danske offentlige sektor blev stillet til rådighed udenfor de myndigheder, der i dag forvalter dem. Identifikation af brancher og interessenter I nærværende projekt blev der afholdt en hypoteseworkshop med deltagelse af eksperter fra ITST. På workshoppen blev diskuteret en lang række brancher, der kunne forventes at have værdi af data fra dataområderne i vores datalandskab NORM: Reklame Medicinal Turisme og oplevelsesøkonomi Forsikring Bank Data analytikere og brokere Medier Energi (inkl.clean tech) Detail Privathospitaler og læger. Fra denne liste blev udvalgt fem brancher med udgangspunkt i to vurderingskriterier: Hvor stor vurderes den samlede potentielle kommercielle værdi for branchen at være? Hvor realistisk vurderes det at være, at branchen kan realisere denne værdi? De fem udvalgte brancher er: Medicinalindustrien, overvejende repræsenteret ved Novo Nordisk Energisektoren, repræsenteret ved DONG Forsikringsbranchen, repræsenteret ved brancheorganisation Pension og Forsikring Turisme, repræsenteret ved Visit Denmark, Visit Aarhus og Visit Vest Detailhandlen, repræsenteret ved COOP. har desuden på eget initiativ valgt at inkludere: Banksektoren, repræsenteret ved Danske Bank De følgende afsnit opsummerer resultaterne af analysen gennemført indenfor de enkelte brancher. 11

12 Banksektoren Beskrivelse af emnefelt Det finansielle marked i Danmark domineres af to store banker, Danske bank og Nordea, samt en række mindre spillere, herunder en række rene internetbaserede banker. Der var ultimo 2009 registreret 138 virksomheder i sektoren, hvoraf de to største dækkede 69 pct. af balancesummen i branchen. 1 Sektorens primære aktiviteter består i at udvikle, producere og markedsføre forskellige finansielle produkter, såsom diverse indlånskonti, diverse låne- og kreditprodukter, investeringsprodukter, mv. De samlede udlån udgjorde mia. kr. i 2009, hvoraf de større banker i alt står for ca. 94 pct. af den samlede balance for pengeinstitutsektoren 2. Hypotese for åbne data i banksektoren På baggrund af antagelser om banksektorens primære kommercielle interesser blev følgende hypotese formuleret som udgangspunkt for dialogen med banksektoren: Data om kunder (private såvel som erhvervskunder) kan bruges til at give et mere komplet billede af kunden og dennes muligheder og risici. Dette kan bruges til såvel salg som risikoafdækning og rådgivning I det følgende afsnit præsenteres resultatet af dialogen om værdien af åbne data med Danske Bank. Case: Danske Bank Om Danske Bank Danske Bank i Danmark er en del af Danske Bank-koncernen. 3 I alt betjener Danske Bank 2,2 mio. privatkunder samt en væsentlig del af erhvervslivet og de offentlige og institutionelle virksomheder i Danmark. Blandt bankens ydelser er ind- og udlån investering og formuepleje leasing aktier og obligationer valutahandel realkredit pension og forsikring. Hypotese: Data om kunder (private såvel som erhvervskunder) kan bruges til at give et mere komplet billede af kunden og dennes muligheder og risici. Dette kan bruges til såvel salg som risikoafdækning og rådgivning Privatkunder Danske Bank indledte i efteråret 2010 et arbejde med det formål at etablere en mere hensigtsmæssig adgang til en række offentlige data. Her har man indledt et samarbejde med SKAT om adgang til kunders oplysninger i eindkomst registret navnlig løn- og 1 Kilde: Finansrådet Sektoren i tal, Det skal bemærkes, at Danske Bank koncernes samlede balancesum indgår i denne beregning, da banken ikke oplyser den danske del selvstændigt. 2 Kilde: Statistisk Årbog Kilde: 12

13 skatteoplysninger samt oplysninger om pensioner, sociale ydelser og lignende, i forbindelse med behandling af lånesager. Danske Bank vurderer, at dette vil repræsentere en betydelig værdi i form af bedre faktabaseret og strømlinet rådgivning af kunderne, lavere tab for banksektoren som helhed i forbindelse med långivning, hvilket banken peger på også vil have en væsentlig samfundsmæssig værdi. Danske Bank har i princippet taget dette initiativ på vegne af hele banksektoren og har valgt at bære samtlige initialomkostninger, hvilket understreger bankens vurdering af de offentlige datas værdi. Det er hensigten at Finansrådet tager over efter projektet er endt. Adgang til disse data kræver samtykke fra kunden, og et springende punkt er rækkevidden af dette samtykke. I dag giver kunden tilladelse til at banken kan hente data én gang, på det tidspunkt, hvor tilladelsen er givet. Disse data kan herefter indgå i behandlingen af en konkret sag typisk en låneansøgning eller anden vurdering af en konkret bankforretning. Ønsker banken senere opdaterede oplysninger, skal kunden igen give tilladelse. Dette kan ske elektronisk via kundens netbank. Banken har et ønske om, at kunder skal kunne give tilladelse om, at banken løbende kan hente informationerne, således at banken til enhver tid råder over et opdateret billede af den enkelte kundes løn, pensions og skatteforhold mm. Netop adgangen til opdaterede data har en værdi for banken både i forhold til målrettet servicering, løbende risikovurdering og i forhold til salg. I denne sammenhæng er også ændringer i beskæftigelsesstatus interessant. Hvis en kunde mister sit job, ønsker banken at vide dette så tidligt som muligt, så man sammen med kunden kan diskutere mulige tiltag. For banken handler det naturligvis om at minimere tab, men også om at undgå at kunderne kommer i store finansielle problemer, fordi der ikke reageres tidligt. Banken fremhæver, at bank og kunde i denne situation har en fælles interesse i, at kunden bliver hjulpet til at klare sig igennem. I Storbritannien har bankerne et formelt ansvar for ikke at overbelåne kunderne. Man taler om responsible lending, der også er blevet et tema for EU-kommissionen i netop fremsat forslag til direktiv.. Danske Bank er i princippet interesseret i alle data det offentlige måtte have, som kan understøtte yderligere kvalificering af den enkelte lånesag. Jo mere banken ved om relevante forhold, jo mere kvalificerede og faktabaserede beslutninger kan banken tage, med både en minimering af tab og bedre rådgivning af kunden til følge. Danske Banks tab på privatkunder (nedskrivninger på koncernniveau) var på i alt 4,1 mia. kr. i Det er en mindre andel, der kan undgås som konsekvens af en datadrevet tidlig indgriben og implementering af responsible lending principper. Det er vores vurdering, at potentialet for sektoren er på mindst 200 mio. kr. om året. Danske Bank byder et responsible lending ansvar velkomment, men man må forudse en debat i forhold til bankens anvendelse af data. Se endvidere senere i dette afsnit. Estimering af effektiviseringspotentiale i långivning Danske Bank arbejder for at gøre både adgang til data og flow af data mellem kunde, bank og andre aktører mere fleksibelt end, det er tilfældet i dag. Det er Danske Banks vurdering, at den føromtalte løbende adgang til det offentliges data om kunden kan være attraktivt for kunden, der således ville slippe for at fremfinde, konsolidere og fremsende de papirer og dokumenter, der er behov for i forbindelse med for eksempel optagelse af et lån. En accept fra kunderne via samtykke, ville give et væsentligt kvalitetsløft til banksektorens kreditmodeller, lade kunden slippe for at blive direkte involveret i besvarelsen af en række spørgsmål og understøtte en yderligere automatisering af selve lånetildelingen. I dag beder banken kunden om selv at fremfinde de nødvendige papirer og dokumenter. På baggrund af disse dokumenter taster bankens sagsbehandlere manuelt data ind i bankens systemer. De manuelle procedurer i forbindelse med lånesager i Danske Bank repræsenterer 1 million arbejdsgange, der lavt sat hver gang tager ca minutter. Denne tid vurderer Danske Bank kan skæres helt væk ved at lade kunden give banken adgang til de data, der skal bruges. På kundesiden er der tilsvarende et massivt tidsforbrug på at fremfinde, kopiere, kuvertere og fremsende de 13

14 nødvendige dokumenter til banken, rimeligvis et sted mellem 20 og 60 minutter per lånesag. For Danske Bank alene viser regnestykket, at nemmere adgang til kundens data repræsenterer en værdi i form af et internt effektiviseringspotentiale på timer, eller mandeår 4. Dette svarer til mandeår for sektoren som helhed eller mellem 75 og 225 mio. kr. Erhvervskunder For erhvervssiden, det vil sige for segmentet små og mellemstore, danske virksomheder, er det på samme måde interessant at have adgang til flere data, om end bankerne allerede i dag har adgang til mange relevante data via årsregnskaber, årsrapporter, mv. Danske Bank har ikke pt. initiativer i gang på dette område, men forventer at få det. På pensionssiden vurderer Danske Bank, at data i form af for eksempel kundens sundhedsoplysninger kunne forsimple tegningsarbejdet voldsomt i de situationer, hvor kunden skal afgive sundhedsoplysninger. Banken er opmærksom på, at dette område er kontroversielt i forhold til en generel privacy-diskussion, men holdningen er, at det bør være borgeren selv, der skal være styrende for, hvad der gives og ikke gives adgang til. Boligdata Danske Bank vurderer, at man, for så vidt angår data om boligen, har, hvad man skal bruge, men man undrer sig over, at det er ligeså dyrt at hente data og tinglyse i dag, hvor alt (efter hensigten) foregår digitalt, som dengang det var manuelt. For aftageren af tinglysningsdata vurderer banken, at når man har mulighed for at hente data i realtid, vil der være en tendens til, at man henter det oftere. Derfor bliver posten dyrere, og dette vil føre til at banken laver skyggeregistre. Vi har ikke estimeret omkostningerne knyttet til dette område. Bankernes aflevering af data til det offentlige Banksektoren afleverer en mængde data til det offentlige, og mange af disse skal afleveres to eller flere gange i forskellige formater til forskellige instanser. For banker af Danske Banks størrelse er det overkommeligt, men det vurderes som en gene for små og mellemstore virksomheder. Danske Bank så gerne at man besluttede, at ingen offentlige virksomheder må kræve indrapportering af data, som allerede er indrapporteret, men derimod så vidt muligt skal genanvende data på tværs af enheder og myndigheder. Fælles brug af data Danske Bank peger på, at det ville være fordelagtigt at i højere gad gøre brug af muligheden for at have fælles brug af data på tværs af den offentlige og den private sektor i tråd med NemKonto og NemID løsningerne. Dette ville åbne for at spørge kunden om lov til at bruge opdateringer og registreringer overfor det offentlige, hvorved man kunne opnå at have ét opdateret sted for opdatering af telefonnumre, -adresser og andre stamoplysninger. Dette skal suppleres med regler for privacy for at undgå at virksomheder kan købe og misbruge disse oplysninger. For eksempel kunne reglen være, at en virksomhed kun må kunne slå data op på egne kunder, medarbejdere, mv. Banken peger på, at der politisk enighed, men at projektet ikke er startet op, selvom det ligger oplagt i forlængelse af NemID. 4 Baseret på ØES s opgørelse af et årsværk: Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år det vil sige. en fuldtidsansat er lig med 1 årsværk 14

15 Barrierer og udfordringer Tekniske barrierer Bankerne er teknologisk sofistikerede, og de ønskede data findes i et format, der er umiddelbart anvendeligt for bankerne der er således ingen teknologiske barrierer af betydning for at give bankerne en øget adgang til data om kundernes løn, pensionsindbetalinger, kreditforhold, beskæftigelses og sundhedsdata. Lovgivningsmæssige barrierer Banken ønsker alene data om egne kunder, og kunden skal give tilsagn. Vi er ikke i stand til at vurdere, om ønsket om muligheden for at give tilsagn til løbende at hente data er i modstrid med gældende regler, men der synes ikke at være egentlige juridiske barrierer. Politiske overvejelser Barriererne er politiske og lander midt i en meget principiel diskussion om privacy. På den ene side står argumenterne om bankernes og kundernes fælles interesse i at banken tidligt kan hjælpe en kunde med problemer samt bankernes og kundernes fælles ønske om at eliminere arbejdet med at fremfinde, fremsende, og indtaste information, der allerede findes i offentlige register. På den anden side står argumenter om pengeinstitutternes mulighed for at stille samtykket som krav for overhovedet at blive kunde og en deraf følgende tab af privatlivsbeskyttelse kunden vælger ikke selv, hvilke oplysninger han eller hun mener er relevant for banken. Endelig skal man være opmærksom på, at beskyttelse af oplysninger om den enkelte borgers indkomstforhold ikke kan betragtes som en universel rettighed, al den stund at der findes lande (for eksempel Norge og Sverige), hvor denne type oplysninger er offentligt tilgængelige. Beskyttelsen gælder f.eks. heller ikke for en lang række offentligt ansatte, hvis løn er offentlig tilgængelig. Estimering af potentiale: Banksektoren Danske Bank vurderer, at der er mest værdi i at åbne op for data til anvendelse i forhold til serviceringen og markedsføringen overfor privatkunderne. Værdien er stor for banken, men der vil som nævnt ovenfor også være stor værdi for kunden. På erhvervssiden er værdien umiddelbart mindre på grund af regnskabspligten og den offentlige adgang til regnskabsinformationer. Bedre rådgivning, færre tab Projektet med SKAT, hvor banken via samtykke får adgang til eindkomst-lignende data, vurderes at repræsentere en meget stor værdi for banksektoren i form af bedre faktabaseret og strømlinet rådgivning af kunderne, lavere tab for banksektoren som helhed i forbindelse med ved långivning, og en samfundsmæssig værdi. Massivt effektiviseringspotentiale Lettere og maskinel adgang til de data vedrørende kunden, der skal bruges af bankerne i forbindelse med behandling af lånesager (primært kreditmodellering), repræsenterer et internt effektiviseringspotentiale på timer, eller mandeår for Danske Bank alene. Danske Banks markedsandel i Danmark er på omtrent en tredjedel inden for bank, realkredit og livsforsikring 5. Under antagelse af at denne fordeling også gælder aktiviteter på kreditsiden, er effektiviseringspotentialet for sektoren som helhed tre gange større, altså ca mandeår, eller mio. kr. om året. En grov estimering af tidsbesparelsen på at eliminere tidsforbruget på kundesiden i forhold til at fremfinde, kopiere, kuvertere og fremsende de nødvendige dokumenter til banken viser, at der kan frigives borgertimer. 5 Kilde: 15

16 Responsible lending Ved at give banksektoren i Danmark samme ansvar som i Storbritannien for ikke at overbelåne kunderne, ( responsible lending ), og den nødvendige adgang til de relevante data, som kan understøtte yderligere kvalificering af den enkelte kunde og den enkelte lånesag, vurderer Danske Bank, at der kan spares et 2 cifret millionbeløb. vurderer, at potentialet for sektoren er mindst 200 mio. kr. og formentlig langt større. Hertil kommer gevinsterne på kunde- og samfundsniveau forbundet med at forhindre privatøkonomiske problemer, både de direkte (gæld, insolvens) og følgeeffekterne (sundhedstilstand, misbrug, tab af arbejdsevne, mv.). Sammenfattende kan vi på to udvalgte områder vise værdi for sektoren på 400 mio. kr. Hertil skal lægges værdi i forhold til markedsføring og salg af forskellige finansielle produkter. Værdien af disse vil uden tvivl få den samlede værdi for sektoren langt over en mia. kr. 16

17 Forsikringsbranchen Beskrivelse af emnefelt Forsikringsbranchen omsatte i 2009 for over 54 mia. kr. Bruttopræmieindtægter for en række udvalgte områder, kan ses i tabellen herunder: Forsikringstype Præmieindtægter (mio. kr.) Brand og løsøre (privat) Ejerskifteforsikring (privat) 374 Syge- og ulykkesforsikring (personulykke) Sundhedsforsikring (personulykke) Arbejdsskadeforsikring (erhverv) Sø-, luft- og transportforsikring (erhverv) 915 Ansvarsforsikring (erhverv) Brand- og løsøreforsikring (erhverv) Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Hypoteser for åbne data i forsikringsbranchen På baggrund af antagelser om de primære kommercielle interesser blev følgende hypotese formuleret som udgangspunkt for dialogen med forsikringsbranchen: En række data kan bruges til at udarbejde mere detaljerede risikovurderinger, hvilket vil kunne medføre bedre lønsomhed Forsikring Vores interviews med bl.a. TRYG har afdækket en række områder, hvor forsikringsselskaberne kan have gavn af offentlige data. Det gælder risikoafdækning, underdækning samt i forbindelse med afdækning af svindel. Risikoafdækning For forsikringsselskaber er afdækning af den enkelte kundes risiko det centrale element i fastsættelse af præmiestørrelsen, og der er en direkte relation mellem kvaliteten af risikovurderingen og virksomhedens lønsomhed. 6 Kilde: Forsikringsbranchens økonomi regnskabsanalyse 2009 Analyserapport 2010:9, Forsikring & Pension. Tallene er baseret på indberetninger til Forsikring & Pension og omfatter 95 pct. af det danske marked. 17

18 I forbindelse med forsikring af boliger kommer klimarelaterede forandringer til at spille en stadig større rolle, og forsikringsselskaberne indsamler løbende informationer om bl.a. kloaksystemernes tilstand og dimensionering for at kunne vurdere risikoen for oversvømmelser. Disse data er sammen med data om kriminalitet i forskellige områder allerede tilgængelige. I forbindelse med risikoafdækningen er data om indkomst- og skatteforhold interessante, ligesom informationer om ejerskab til sommerhus, bil, motorcykel, båd og andet, der registreres offentligt. Da kunden kan have disse ting forsikret i andre selskaber, har forsikringsselskabet ikke i dag det samlede billede. Jo mere man som selskab ved om en kunde, desto mere præcist kan man skønne den samlede risiko og bruge dette som basis for rådgivning og eventuelt for præmiefastsættelsen. Ingen af de adspurgte selskaber har været i stand til at sætte beløb på værdien af en bedre risikoafdækning. Rette dækning Risikoafdækning repræsenterer en problemstilling for forsikringsselskaberne. Underdækning er et område, hvor selskabet og kunden i højere grad har overlappende interesser. Underdækning betegner situationen, hvor kunden ikke er tilstrækkeligt dækket i forhold til det egentlige behov. Det kan være en kunde, der har tegnet en forsikring og efterfølgende har købt værdigenstande, der nu tilsammen overstiger forsikringsbeløbet. I tilfælde af f.eks. tyveri vil kun en del af det stjålne da blive erstattet. En anden typisk situation er unge, der flytter hjemmefra, og herefter ikke er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Hvis den unge forårsager skade på andre (f.eks. i forbindelse med en skiferie), kan dette påføre den unge endog meget store udgifter. For forsikringsselskaberne er interessen naturligvis den ekstra omsætning, der følger med den ekstra dækning. I forbindelse med identificering af mulig underdækning er det ændringer i forsikringstagerens forhold, der har interesse: Når man bliver gift, flytter sammen, får børn, flytter hjemmefra, bliver skilt, bliver alene etc. I den forbindelse kan følgende offentlige data være relevante: Oplysninger om børn i familien Oplysninger om ægteskab og skilsmisse Oplysninger om indkomstforhold (stigende indkomst vil normalt medføre mere kostbart indbo, og dermed et stigende behov ift. forsikringssum) Oplysninger om køb af bil, båd, motorcykel etc. Forsikringssvindel Forsikringssvindel udgør en betydelig udfordring for forsikringsselskaberne, der i dag selv opdager svindels svarende til ca. 3% af de samlede udbetalinger. Baseret på udenlandske studier har brancheorganisationen Forsikring og Pension forsigtig anslået, at det samlede omfang kan være helt op til 10% af den samlede udbetaling, svarende til 4 mia. kr. om året 7. I forbindelse med identifikation er der en række informationer, der er særligt interessante for forsikringsselskaberne. Forsikringssvindel i større skala er nemlig ofte tæt knyttet til situationer, hvor forsikringstageren mangler større beløb. Det kan være personer, der har egen virksomhed, der er truet af lukning. Det kan være personer, der har mistet indtægt og ikke i tide har taget hånd om økonomien og nu står foran fogedforretning eller tvangsauktion. I denne type situationer kan følgende data være relevante: Gæld til det offentlige Underskud i egen virksomhed Gæld i egen bolig Indkomstdata Sådanne data kan alene anvendes til at fokusere et eventuelt efterforskningsarbejde, således, at man fokuserer kræfterne på de forsikringskunder, hvor sandsynligheden for svindel er størst. 7 Forsikringssvindel en litteraturoversigt, Forsikring og Pension,

19 På sundhedsforsikringsområdet kunne der være selskaber, der kunne være interesseret i lægeoplysninger om kunden, som grundlag for antagelsen. Pensionsrelaterede forsikringer PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for tilsammen 14 fagforbund og 27 arbejdsgiverforeninger med i alt medlemmer. Medlemmerne er beskæftiget i private og offentlige virksomheder. Medlemmerne har typisk tegnet en pension med en række tilhørende forsikringer f.eks. ift. kritisk sygdom, supplerende førtidspension, indvalidedækning etc. Disse forsikringer udbetales ved en række objektive kriterier typisk knyttet til en række offentlige registreringer. Således udbetales forsikringssummen ved kritisk sygdom på basis af en række diagnosekoder, der er registreret i offentlige systemer (bl.a. i landspatientregistret). For lige netop kritisk sygdom er der indgået et samarbejde med landspatientregistret. Landspatientregistret har en fortegnelse over alle PensionDanmarks kunder, og sender automatisk en besked, hvis et medlem får diagnosticeret en kritisk sygdom. Patienten kan herefter henvende sig til PensionDanmark og få udbetalt forsikringen. Man kunne opnå en enklere forretningsgang hvis PensionDanmark fik direkte besked om et medlems diagnosekode. Herefter kunne PensionDanmark automatisk advisere kunden og udbetale pengene helt uden sagsbehandling. En tilsvarende situation er kunder, der kommer på førtidspension. I dag påhviler det kunden selv at henvende sig til PensionDanmark for at få udbetalt supplerende førtidspension. PensionDanmark regner med at mellem 5 og 10% af medlemmerne ikke udnytter deres pensions/forsikringsmuligheder fuldt ud, og dette er en af situationerne. Desuden vil man kunne spare en del administration, hvis det offentlige automatisk overførte information om førtidspensionering, da man hermed ville kunne automatbehandle sagen, og kunden ikke behøvede udfylde og indsende skemaer og dokumentation. Det er vores vurdering, at det samlede effektiviseringspotentiale i forbindelse med forsikringsordninger knyttet til arbejdsmarkedspensioner er på under 100 mio. kr. om året. Den primære gevinst vil være for forsikringstagerne, der er sikret en hurtigere sagsbehandling, og en garanti for at de får dækning, selvom de ikke selv er opmærksomme på muligheden. Barrierer og udfordringer Tekniske barrierer Det er vores vurdering, at de data der efterspørges relativt enkelt kunne stilles til rådighed via eksisterende grænsesnit, eller gennem grænsesnit, der kunne etableres med begrænsede investeringer. Juridiske barrierer Forsikringsbranchen efterspørger i vid udstrækning personhenførbare data, der i dag er dækket af databeskyttelseslovgivningen. PensionDanmarks nuværende samarbejde med Landspatientregistret viser, at det er muligt at implementere work-arounds, hvor myndighederne giver borgeren besked om en mulig forsikringsdækning. Denne tilgang kan naturligvis udvides til at omfatte andre områder blot skal man være opmærksom på, at dette potentielt påfører det offentlige en omkostning. Det står ikke klart for os, i hvilket omfang de juridiske problemer kan løses med et aktivt tilsagn fra den forsikrede i forhold til udlevering af offentlige data. Politiske overvejelser Forsikringsområdet er som banksektoren et område hvor privacy-overvejelser udgør den primære barriere. Spørgsmålet er i bund og grund, om man ønsker at sikre, at borgerne hele tiden har fuld kontrol over, hvilke oplysninger, der gives til, hvem og 19

20 hvornår, eller om man mener, at forsikringsselskaberne skal gives enklere adgang til data for dermed at kunne reducere risiko, effektivisere deres administration og i en række situationer kunne give kunderne en bedre service. Estimering af samlet potentiale: Forsikringsbranchen Det er ikke er lykkedes for os at vise kvantificerbare potentialer ved øget adgang til offentlige data for forsikringsbranchen. Man er i branchen godt tilfreds med de ganske detaljerede analyser og aggregerede datasæt, man kan indhente fra bl.a. Danmarks Statistik. Desuden har forskere og i visse tilfælde brancheorganisationer adgang til ganske mange data under forskellige forskerordninger, der muliggør etablering af modeller og målrettede statistikker. Vores analyse har identificeret en række områder, hvor branchen kan opnår administrative lettelser og områder, hvor der vil kunne opnås bedre lønsomhed gennem en mere præcis risikoafdækning. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt for os at kvantificere størrelsesordenen af disse gevinster. Når det gælder forsikringssvindel, udgør dette et betydeligt beløb i dag, og man formoder, at der er tale om et betydeligt omfang af ikke-opdaget svindel. Med adgang til en række personfølsomme data vedrørende f.eks. gæld, indkomst, underskud af egen virksomhed og beskæftigelsesstatus kunne selskaberne givetvis reducere dette beløb betydeligt. 20

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu. Velkommen i vores hus Forebyggelse er en investering,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Chefjurist: En rolle i forandring 1. Bech-Bruun Intelligence. Chefjurist: En rolle i forandring

Chefjurist: En rolle i forandring 1. Bech-Bruun Intelligence. Chefjurist: En rolle i forandring Chefjurist: En rolle i forandring 1 Bech-Bruun Intelligence Chefjurist: En rolle i forandring Analyse November 2015 2 Chefjurist: En rolle i forandring Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker. Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013

Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker. Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013 Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013 Agenda 1. Vækstpakken med nye mål 2. Skatteministeriets reorganisering 3. Realisering

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

HANS JAYATISSA, CTO, CSC NORDIC Computer Sciences Corporation

HANS JAYATISSA, CTO, CSC NORDIC Computer Sciences Corporation Nationale og internationale erfaringer Muligheder for forbedring af offentlig service og øget effektivitet med eksempler fra skat, undervisning og sundhed HANS JAYATISSA, CTO, CSC NORDIC CSC 2 November

Læs mere

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Udarbejdet 15. januar 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forsikringsmarkedet historisk og p.t.... 2 Hvordan appelleres bedst til markedet... 3 Formål med en risiko- og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Undersøgelse af uregelmæssigheder

Undersøgelse af uregelmæssigheder Undersøgelse af uregelmæssigheder CERTA råder over medarbejdere, der har omfattende viden og erfaring fra bl.a. politi og efterretningstjenester, når det gælder undersøgelsen og efterforskningen af uregelmæssigheder

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi

Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet Fællescenter Økonomi Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet Indledning Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014.

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Få værdifuld viden til at træffe bedre beslutninger. På sikker grund med opdaterede data og informationer om både virksomheder og forbrugere

Få værdifuld viden til at træffe bedre beslutninger. På sikker grund med opdaterede data og informationer om både virksomheder og forbrugere Få værdifuld viden til at træffe bedre beslutninger På sikker grund med opdaterede data og informationer om både virksomheder og forbrugere 1 Viden er magt i enhver virksomhed Det er egentlig enkelt. Experian

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag

Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag N O T AT 19. december 2014 Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag 1. Baggrund Som en del af Vækstaftalen af 14. juli 2014 har Klima-, Energi-

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere