Kvantificering af værdien af åbne offentlige data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantificering af værdien af åbne offentlige data"

Transkript

1 Kvantificering af værdien af åbne offentlige data Version: /

2 Indhold Executive summary... 5 Introduktion... 7 Værdien af åbne data... 7 Analysens mål... 7 Metode... 7 Identifikation og beskrivelse af dataområder... 8 Hypoteser vedrørende interessenter... 8 Interview med nøglepersoner... 9 Indsamling af case- materiale... 9 Analyser og konklusioner... 9 Identifikation og beskrivelse af dataområder NORM datalandskab for den offentlige sektor...10 Værdi for eksterne interessenter Identifikation af brancher og interessenter...11 Banksektoren Beskrivelse af emnefelt...12 Hypotese for åbne data i banksektoren...12 Case: Danske Bank...12 Om Danske Bank Barrierer og udfordringer...15 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Estimering af potentiale: Banksektoren...15 Bedre rådgivning, færre tab Massivt effektiviseringspotentiale Responsible lending Forsikringsbranchen Beskrivelse af emnefelt...17 Hypoteser for åbne data i forsikringsbranchen...17 Forsikring...17 Risikoafdækning Rette dækning Forsikringssvindel Pensionsrelaterede forsikringer...19 Barrierer og udfordringer...19 Tekniske barrierer Juridiske barrierer Politiske overvejelser Estimering af samlet potentiale: Forsikringsbranchen...20 Detailhandlen Beskrivelse af emnefelt...21 Hypoteser for åbne data indenfor detailbranchen...21 Case: COOP...21 Om COOP Case: FDB...22 Barrierer...22 Estimering af potentiale: Detailhandlen

3 Energisektoren Beskrivelse af emnefelt...23 Hypotese for åbne data indenfor energisektoren...23 Case: Salg af serviceydelser omkring energibesparende foranstaltninger...23 Efterspurgte data...25 Barrierer og forudsætninger...25 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Estimering af potentiale...26 Medicinalindustrien Beskrivelse af emnefelt...28 Hypoteser for åbne data i medicinalindustrien...28 Case: Novo Nordisk...28 Om Novo Nordisk Sundhedsdata kan bruges til fastlæggelse af kompetitive strategier Barrierer og udfordringer...31 Tekniske barrierer Lovgivningsmæssige barrierer Politiske overvejelser Case: The General Practice Research Database (GPRD)...31 Samlet estimering af potentiale: Medicinalindustrien...32 Bedre design af kliniske forsøg Bedre vurdering af nye udviklingsprojekter Turisterhvervet Beskrivelse af emnefelt...33 Om Turistens beslutningsproces ved valg af destination...34 Hypotese for åbne data indenfor turisterhvervet...34 Case: VisitDenmark...34 Case: Destination Ringkøbing, Hvide Sande/Visit Vestjylland...35 Case: Applikationer som mytravelmate Denmark...36 Barrierer og forudsætninger...37 Estimering af samlet potentiale: Turisterhvervet...37 Den Kommunale Sektor Beskrivelse af emnefelt...38 Case: Odense Kommune (effektivisering af sagsbehandling Sundheds- Ældre- og Handicapforvaltningen)...38 Når en borger indlægges på sygehus Når en borger hjemsendes fra sygehus Når en borger starter i kommunal genoptræning I forbindelse med hjælpemidler Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale sygepleje Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale hjemmepleje Ét sygehusvæsen Barrierer og forudsætninger Case: Odense Kommune (Indsatsen mod socialt bedrageri)...40 Case: SAS Institute i Ballerup Kommune (socialt bedrageri, enligydelser):...42 Estimering af potentiale: Den Kommunale Sektor...42 Effektivisering af sagsbehandling Sundheds- Ældre- og Handicapforvaltningen Indsatsen mod socialt bedrageri Bilag 1: Interviewpersoner og referencer Generelt om åbne data, datalandskab, mv Interviewpersoner Forsikring

4 Interviewpersoner Materiale Bank...45 Intervewpersoner Medicinal...45 Interviewpersoner Materiale/kilder Energi...45 Interviewpersoner Materiale Turisme og oplevelses- økonomi...46 Interviewpersoner Materiale Detailhandel...46 Intervewpersoner Materiale/kilder: Offentlig Effektivisering...46 Intervewpersoner Materiale Bilag 2: NORM Det offentlige datalandskab

5 Executive summary Vi har i denne analyse søgt at give bud på en kvantificering af den potentielle værdi af åbne offentlige data i en række konkrete sammenhænge. Vi har gennem interviews og workshops med en række interessenter søgt at identificere områder, hvor en udvidet adgang til offentlige data kunne lede til en kvantificerbar kommerciel gevinst for en række brancher. Vi har desuden søgt at identificere de områder, hvor en øget adgang til data på tværs af den offentlige sektor kunne lede til kvantificerbare effektiviseringsgevinster. Analysen kan ikke på nogen måde give et fyldestgørende og endeligt billede af potentialet, al den stund at en del af potentialet først vil materialisere sig, når innovative virksomheder for alvor begynder at anvende tilgængelige data på nye måder. Analysen giver et billede af områder, hvor det er muligt at demonstrere, at data vil have en kommerciel værdi, og i en række tilfælde kan der sættes et konkret beløb på denne værdi. Samtidig viser analysen, at det i en række situationer vil være kontroversielt og stride mod gældende lovgivning eller traditioner at stille alle de efterspurgte data til rådighed. Denne rapport præsenterer potentialer og barrierer, og lægger således op til en diskussion af hvilke offentlige data der kan og bør stilles til rådighed for hvem og hvordan. Vi har gennemført interviews indenfor følgende brancher: Bank Forsikring Energiforsyning Turisme Medicinalindustrien Detailhandlen I banksektoren arbejdes der i dag aktivt sammen med SKAT på at give bankerne adgang til kunders løn- og pensionsdata fra det statslige eindkomst-register. Adgang kræver kundens samtykke, og bankerne ønsker en udvidet adgang, hvor data kan hentes løbende. Desuden vil en række data om kundernes beskæftigelsesforhold mv. være interessante for bankerne. Hermed kan de forbedre kreditgivningen og tidligere gribe ind, før kunder kommer i økonomiske problemer. Ud fra det oplyste, er det muligt for os at beskrive potentialer på mindst 500 mio. kr. om året for sektoren i form af rene effektiviseringer og reducerede tab. Det samlede potentiale, når der også ses på markedsføringsgevinster, skal givetvis tælles i milliarder. Der er en række helt principielle overvejelser der skal tages i forbindelse med bankernes eventuelt øgede adgang til data, herunder rækkevidden af et samtykke og kundernes reelle mulighed for at nægte samtykke. Energisektoren vil kunne have stor værdi af en øget adgang til data om boligernes beboere, deres alder, køn, indkomst mm. koblet med information om boligernes alder, konstruktion, isolering, energimærkning etc. Anvendes disse data sammen, vil man kunne identificere netop de boligejere, hvor man vil kunne tilbyde energibesparende tiltag med særlig høj værdi eventuelt kombineret med finansieringsformer, der i en række situationer vil kunne gøre tiltagene investeringsneutrale for ejerne. Potentialet på energiområdet er enormt, og anvendes tal fra Klimakommissionen kan vi identificere et årligt marked på mellem 4 og 20 mia. kr. i energiforbedringer. I den farmaceutiske industri er det adgangen til patientdata, og i et vist omfang adgangen til information om medicinforbrug, der repræsenterer et stort potentiale. Det største potentiale ligger i identificering og udvælgelse af patienter til de tidlige faser af de kliniske forsøg for nye lægemidler. Jo bedre man er til at udvælge forsøgspersoner, desto større er sandsynligheden for at man tidligt opdager, at man ikke skal fortsætte et meget bekosteligt klinisk testforløb. Besparelsen, hvis man blot kan stoppe et lægemiddel inden den mest bekostelige Fase 3, løber op i adskillige milliarder kroner. Gevinsterne for industrien skal derfor tælles i milliarder. Som for banksektoren er der også her vigtige principielle overvejelser at gøre. Under hvilke restriktioner skal lægemiddelindustrien i givet fald have adgang, og nøjagtig hvordan kan de anvende disse data? Selv med visse restriktioner på adgangen til data, vil de have stor værdi for sektoren. 5

6 For turisterhvervet er en øget adgang til offentlige data ikke så meget et spørgsmål om gevinster som et spørgsmål om beskyttelse af det eksisterende marked. Elektroniske løsninger bliver et krav fra morgendagens kræsne og krævende turist, navnlig når han eller hun tager til et land som Danmark, hvor det ikke er palmerne og solen der trækker. Turisten vil forvente at få relevant information og viden, leveret i forbindelse med sin forberedelse af en ferie. Desuden bliver det normen, at en turist kan få relevant information på stedet på enhver form for mobil enhed. I den forbindelse bliver en række offentlige data, herunder den digitaliserede kulturarv, et minimumskrav. Det er ikke er lykkedes for os at vise kvantificerbare potentialer ved øget adgang til offentlige data for detailhandlen. Man er godt tilfreds med de ganske detaljerede analyser og aggregerede datasæt, man kan indhente fra bl.a. Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at vi i forhold til detailhandlen har interviewet traditionelle detailhandelsvirksomheder og ikke e-tailers (rene netbutikker). I forsikringsbranchen har man ligeledes god nytte af de analyser, man kan få fra Danmarks Statistik og fra brancheorganisationen Forsikring og Pension, der har adgang til detaljerede data under en forskerordning. Branchens spillere kan pege på en række områder, hvor adgang til mere detaljerede data vil kunne føre til en mere præcis risikovurdering, og dermed til en bedre lønsomhed. Branchen vil kunne bruge detaljerede data til at hjælpe kunderne med at sikre, at de har den relevante dækning når indkomsten stiger, når børnene flytter, når man bliver skilt etc. Endelig vil visse persondata kunne bruges i bekæmpelsen af forsikringssvindel. Vi kan ikke på de foreliggende grundlag estimere gevinsten for branchen, og man skal være opmærksom på, at overvejelserne omkring privacy gælder her, som de gør det for banksektoren. Når vi ser på adgangen til data på tværs af den offentlige sektor, kan vi pege på en række områder i den kommunale sektor. KOMBIT har igangsat arbejde på området, og her vil man barsle med mere detaljerede beregninger i løbet af det kommende år. Vores interview peger på to områder af særlig værdi. Det ene område er anvendelse af data i forbindelse med identificering og afsløring af socialt bedrageri. Vores beregninger peger på at, en datadrevet indsats, baseret på avancerede business intelligence værktøjer, vil kunne give et provenu på mindst 350 mio. kr. om året, og formentlig langt større. I forbindelse med den materielle sagsbehandling i kommunerne er det navnlig data fra regionerne (patientdata), der ville kunne bruges til at lette og effektivisere den kommunale sagsbehandling. Vi er ikke på det foreliggende grundlag i stand til at give et bud på en kvantificering af gevinsterne indenfor dette område. 6

7 Introduktion Værdien af åbne data Den offentlige sektor råder over store mængder data, og i et land med en af de mest digitaliserede offentlige sektorer, råder den danske offentlige sektor over endog meget store og detaljerede datamængder. Data om borgere, om virksomheder, om boliger, om geografi, om infrastruktur. Data om indkomst, pensions- og skatteforhold. Data om patienter, diagnoser, behandling og medicinforbrug. Data om undervisning, uddannelse og forskning. Data om sociale ydelser. Data om veje, biler, husdyr, energiforbrug, kriminalitet og meget mere. Disse data er alle nødvendige for at kunne drive den offentlige sektor, men en række af disse data har også en anvendelse og potentiel værdi udenfor den offentlige sektor. I dag kan man f.eks. via forskellige sites se udviklingen i boligpriser på meget detaljeret niveau, fordi de offentlige data er blevet sluppet fri. Vi taler om åbne data Når der gives adgang til de offentlige data kan vi stimulere til innovation. Eksisterende og helt nye virksomheder kan anvende de åbne data til at optimere eksisterende produkter og ydelser ELLER til at skabe helt nye produkter og ydelser. I Danmark lægger dette lægge i direkte forlængelse af den globaliserings-dagsorden, der har været en del af den politiske dagsorden de seneste år. Videnskabsministeriet har gennem deres initiativ Offentlige Data I Spil (ODIS) og mere specifikt arrangementet Data Camp i november 2010 demonstreret dette i praksis. Her samles interesserede for at udvikle ideer til nye produkter og services baseret på tilgængelige data. Analysens mål Denne analyse søger at kvantificerede mulige gevinster af åbne data. Vi ønsker med andre ord at se på tiltag, hvor man kan sætte et beløb på gevinsten. Vi har et todelt fokus: Vi ser på intern effektivisering i den offentlige sektor og vi ser på værdien af offentlige data for private virksomheder i udvalgte brancher; hvilke data kunne bringe værdi for branchen på hvilken måde og med hvor stor en værdi? Vi ser desuden på anvendelse af data til intern effektivisering i den offentlige sektor Det er i nogle tilfælde forbundet med både omkostninger og en række ikke ubetydelige risici at stille offentlige data til rådighed uden for den myndighed der forvalter disse data. På denne baggrund bliver det centralt at kunne udtale sig kvalificeret om gevinsterne ved at stille data til rådighed og gerne at kunne kvantificere disse gevinster, så det også bliver muligt at prioritere dataområderne. Omvendt er der også mange områder, hvor data kan stilles til rådighed uden større omkostninger og uden privacy-, fortroligheds- eller sikkerhedsmæssige risici. Denne analyses mål er at identificere dataområder, hvor der vil være særlig stor værdi ved at stille data til rådighed eksternt i forhold til erhvervsliv og borgere og internt i den offentlige sektor. Det er endvidere målet at søge at kvantificere denne værdi. Metode Det er målet at belyse gevinster ved at stille offentlige data til rådighed på tværs af myndigheder og for eksterne interessenter: Højere effektivitet i den offentlige sektor, for eksempel ved at etablere den datamæssige forudsætning for automatisering af en række offentlige sagsgange ( Objektiv Sagsbehandling ), det vil sige værdi primært i form af besparelser Værdien for eksterne interessenter, her ment som den kommercielle værdi for private virksomheder, det vil sige værdi i form af enten øget omsætning, besparelser, mv. 7

8 Når det gælder den offentlige sektor vil vi i denne rapport alene se på kvantitative gevinster. Vi vil således ikke behandle gevinster, der knytter sig til bedre service for borgere og virksomheder, eller afledte effekter af den bedre udnyttelse af digitale ressourcer og muligheder. Bemærk i øvrigt, at det ikke er rapportens sigte, at behandle og vurdere alle tænkelige data, der indsamles og registreres i den offentlige sektor. Derimod er kun de mest betydende dataområder taget med, defineret med udgangspunkt i volumen og strategisk betydning. Projektets faser fremgår af figuren herunder: Identifikation og beskrivelse af dataområder har etableret et samlet overblik over områder med stor dataintensitet, det vil sige områder, hvor det offentlige håndterer store datamængder om specifikke emner, for eksempel områder som Lægemidler, Sundhed, Løn/pension/skat, mv. Dataområderne er beskrevet nedenfor med udgangspunkt i eksisterende, tilgængeligt materiale suppleret med interviews af nøglepersoner fra de berørte organisationer. Kilderne udgør således: 1. Gennemførte konsulent-analyser 2. Datakildekataloget på digitaliser.dk 3. Forslag om udstilling af offentlige data fra digitaliser.dk 4. Interviews med Danmarks Statistik 5. Interviews med KOMBIT 6. Udenlandske erfaringer navnlig nordiske (f.eks. Brønnøysundregistrene) 7. Interview med ITST s offentlige Data I Spil -medarbejdere 8. Folketsting.dk 9. SAS Institute 10. Økonomi- og Erhvervsministeriet: initiativet Genbrug af data Hypoteser vedrørende interessenter I et samarbejde med videnspersoner fra It- og Telestyrelsen er der blevet opstillet hypoteser om de interessenter, der må forventes at kunne få størst værdi af åbne data fra hvert enkelt dataområde, for eksempel specifikke offentlige myndigheder samt eksterne interessenter som for eksempel virksomheder indenfor medicinal- og sundhedsindustrien, bank og energi. 8

9 Baseret på en forventning om samlet kvantificerbar værdi er der blevet udvalgt et antal brancher til den efterfølgende interviewfase. Interview med nøglepersoner Der er gennemført interview af i alt 27 personer fra 13 virksomheder/organisationer for at få et billede af gevinsterne for den enkelte virksomhed/organisation og for samfundet som helhed. Der er blevet gennemført interview på relativt højt niveau i de respektive interessentorganisationer for at få et billede af den reelle strategiske værdi af de berørte data. En samlet oversigt over interviewpersoner og øvrige kilder fremgår af bilag 1. Indsamling af case-materiale På en række områder er der fremfundet veldokumenterede cases, der viser konkret værdi opnået gennem anvendelse af offentlige data. Disse cases er sammenstillet nedenfor. Analyser og konklusioner Resultatet af de to foregående faser er blevet analyseret med henblik på at belyse følgende: Med hvilken grad af sikkerhed kan man udtale sig om gevinster ved at stille data til rådighed? Hvor stor er gevinsten for de interessenter, vi har haft kontakt med? Er det muligt at generalisere på tværs af lignende organisationer? Hvilke forudsætninger skal være til stede for at høste gevinsten? Hvilke risici vil der være forbundet med at stille data til rådighed? Hvilke typer af omkostninger vil der være forbundet med at stille data til rådighed? Analysen sammenfattes med en række konklusioner, der omhandler kvantificerbare gevinster for de interessenter, der er blevet analyseret. 9

10 Identifikation og beskrivelse af dataområder Forudsætningen for at diskutere potentiel strategisk værdi af offentlige data er, at man har et billede af hvilke data, der i det hele taget findes. Der er til dato ikke udviklet en egentlig data- eller begrebsmodel, der dækker samtlige offentlige data, og vi har derfor udarbejdet et første bud på en sådan model. Vi kalder det for det offentlige datalandskab Udgangspunktet for modellen har været den fællesoffentlige forretningsreferencemodel FORM, der systematiserer samtlige opgaver i den offentlige sektor. Det øverste niveau i FORM kaldes serviceområder. Vi har anvendt serviceområderne fra FORM og har defineret et antal dataområder under hvert serviceområde. Dataområderne beskriver data, der findes registreret i offentlige systemer. Man kan udarbejde en egentlig datamodel for hvert dataområde bestående af entiteter og relationer, og der findes veludviklede datamodeller for en lang række af dataområderne. Vi kalder modellen for NORM. Den er i udgangspunktet udarbejdet af Zangenberg & Company og efterfølgende diskuteret med en række interessenter fra Finansministeriet, Danmarks Statistik, It- og Telestyrelsen. NORM datalandskab for den offentlige sektor NORM findes i sin fulde version i bilag 2. Modellen bryder hvert serviceområde i FORM ned i et antal Dataområder. Desuden defineres en overordnet kategori kaldet Tværoffentlige dataområder, der indeholder dataområder, der vil være relevante for langt de fleste myndigheder. Det øverste niveau i NORM bliver herefter: Tværoffentlige dataområder "Internationale relationer" Borgerskab og offentlig styring Uddannelse, forskning og arbejde Kultur, fritid og natur Sundhed Social service og omsorg Skat og penge Erhverv og miljø-beskyttelse Lov, ret og orden Forsvar og beredskab Ejendomme og forsyning Transport og trafik-infrastruktur NORM er dokumenteret i en tabel med fire kolonner: Dataområderne er defineret på baggrund af tidligere kortlægninger af systemkomplekserne i de enkelte myndighedsområder. Der er lagt vægt på at beskrive dataområder, hvor der findes en betydelig datamængde og/eller data af væsentlig strategisk værdi for myndigheden. Oversigten indeholder en kortfattet beskrivelse af dataområdet og i enkelte tilfælde nogle konkrete eksempler på datakilder (systemer eller databaser). NORM er udviklet i mangel på et konsolideret billede af det offentlige datalandskab, for at have et grundlag for interviews med eksterne interessenter, der ikke kan forventes at vide nøjagtig, hvilke data det offentlige råder over. NORM skal ikke tages som udtryk for den endelige sandhed, men som et arbejdsredskab, der eventuelt kan raffineres og udbygges. Modellen er søgt korreleret med relevante kilder, såsom Datakataloget, input fra medarbejdere fra initiativet Offentlige Data I Spil, mv. 10

11 Værdi for eksterne interessenter Alle virksomheder i den private sektor anvender i en eller anden udstrækning data, der tilvejebringes af den offentlige sektor. I dag er det imidlertid typisk kun aggregerede statistiske oversigter, der er tilgængelige. Målet er at se på værdien, hvis data kunne stilles til rådighed i en mere ren form, og gerne de egentlige grunddata. I de tilfælde, hvor datasæt for eksempel indeholder personfølsomme data, kan de stilles til rådighed i anonymiseret form eller med en kontrolleret adgang, så databeskyttelseslovens krav om beskyttelse af personfølsomme data stadig er overholdt. Der er givetvis nogle brancher, der vil kunne drage større fordele end andre, hvis de data, der registreres i den danske offentlige sektor blev stillet til rådighed udenfor de myndigheder, der i dag forvalter dem. Identifikation af brancher og interessenter I nærværende projekt blev der afholdt en hypoteseworkshop med deltagelse af eksperter fra ITST. På workshoppen blev diskuteret en lang række brancher, der kunne forventes at have værdi af data fra dataområderne i vores datalandskab NORM: Reklame Medicinal Turisme og oplevelsesøkonomi Forsikring Bank Data analytikere og brokere Medier Energi (inkl.clean tech) Detail Privathospitaler og læger. Fra denne liste blev udvalgt fem brancher med udgangspunkt i to vurderingskriterier: Hvor stor vurderes den samlede potentielle kommercielle værdi for branchen at være? Hvor realistisk vurderes det at være, at branchen kan realisere denne værdi? De fem udvalgte brancher er: Medicinalindustrien, overvejende repræsenteret ved Novo Nordisk Energisektoren, repræsenteret ved DONG Forsikringsbranchen, repræsenteret ved brancheorganisation Pension og Forsikring Turisme, repræsenteret ved Visit Denmark, Visit Aarhus og Visit Vest Detailhandlen, repræsenteret ved COOP. har desuden på eget initiativ valgt at inkludere: Banksektoren, repræsenteret ved Danske Bank De følgende afsnit opsummerer resultaterne af analysen gennemført indenfor de enkelte brancher. 11

12 Banksektoren Beskrivelse af emnefelt Det finansielle marked i Danmark domineres af to store banker, Danske bank og Nordea, samt en række mindre spillere, herunder en række rene internetbaserede banker. Der var ultimo 2009 registreret 138 virksomheder i sektoren, hvoraf de to største dækkede 69 pct. af balancesummen i branchen. 1 Sektorens primære aktiviteter består i at udvikle, producere og markedsføre forskellige finansielle produkter, såsom diverse indlånskonti, diverse låne- og kreditprodukter, investeringsprodukter, mv. De samlede udlån udgjorde mia. kr. i 2009, hvoraf de større banker i alt står for ca. 94 pct. af den samlede balance for pengeinstitutsektoren 2. Hypotese for åbne data i banksektoren På baggrund af antagelser om banksektorens primære kommercielle interesser blev følgende hypotese formuleret som udgangspunkt for dialogen med banksektoren: Data om kunder (private såvel som erhvervskunder) kan bruges til at give et mere komplet billede af kunden og dennes muligheder og risici. Dette kan bruges til såvel salg som risikoafdækning og rådgivning I det følgende afsnit præsenteres resultatet af dialogen om værdien af åbne data med Danske Bank. Case: Danske Bank Om Danske Bank Danske Bank i Danmark er en del af Danske Bank-koncernen. 3 I alt betjener Danske Bank 2,2 mio. privatkunder samt en væsentlig del af erhvervslivet og de offentlige og institutionelle virksomheder i Danmark. Blandt bankens ydelser er ind- og udlån investering og formuepleje leasing aktier og obligationer valutahandel realkredit pension og forsikring. Hypotese: Data om kunder (private såvel som erhvervskunder) kan bruges til at give et mere komplet billede af kunden og dennes muligheder og risici. Dette kan bruges til såvel salg som risikoafdækning og rådgivning Privatkunder Danske Bank indledte i efteråret 2010 et arbejde med det formål at etablere en mere hensigtsmæssig adgang til en række offentlige data. Her har man indledt et samarbejde med SKAT om adgang til kunders oplysninger i eindkomst registret navnlig løn- og 1 Kilde: Finansrådet Sektoren i tal, Det skal bemærkes, at Danske Bank koncernes samlede balancesum indgår i denne beregning, da banken ikke oplyser den danske del selvstændigt. 2 Kilde: Statistisk Årbog Kilde: 12

13 skatteoplysninger samt oplysninger om pensioner, sociale ydelser og lignende, i forbindelse med behandling af lånesager. Danske Bank vurderer, at dette vil repræsentere en betydelig værdi i form af bedre faktabaseret og strømlinet rådgivning af kunderne, lavere tab for banksektoren som helhed i forbindelse med långivning, hvilket banken peger på også vil have en væsentlig samfundsmæssig værdi. Danske Bank har i princippet taget dette initiativ på vegne af hele banksektoren og har valgt at bære samtlige initialomkostninger, hvilket understreger bankens vurdering af de offentlige datas værdi. Det er hensigten at Finansrådet tager over efter projektet er endt. Adgang til disse data kræver samtykke fra kunden, og et springende punkt er rækkevidden af dette samtykke. I dag giver kunden tilladelse til at banken kan hente data én gang, på det tidspunkt, hvor tilladelsen er givet. Disse data kan herefter indgå i behandlingen af en konkret sag typisk en låneansøgning eller anden vurdering af en konkret bankforretning. Ønsker banken senere opdaterede oplysninger, skal kunden igen give tilladelse. Dette kan ske elektronisk via kundens netbank. Banken har et ønske om, at kunder skal kunne give tilladelse om, at banken løbende kan hente informationerne, således at banken til enhver tid råder over et opdateret billede af den enkelte kundes løn, pensions og skatteforhold mm. Netop adgangen til opdaterede data har en værdi for banken både i forhold til målrettet servicering, løbende risikovurdering og i forhold til salg. I denne sammenhæng er også ændringer i beskæftigelsesstatus interessant. Hvis en kunde mister sit job, ønsker banken at vide dette så tidligt som muligt, så man sammen med kunden kan diskutere mulige tiltag. For banken handler det naturligvis om at minimere tab, men også om at undgå at kunderne kommer i store finansielle problemer, fordi der ikke reageres tidligt. Banken fremhæver, at bank og kunde i denne situation har en fælles interesse i, at kunden bliver hjulpet til at klare sig igennem. I Storbritannien har bankerne et formelt ansvar for ikke at overbelåne kunderne. Man taler om responsible lending, der også er blevet et tema for EU-kommissionen i netop fremsat forslag til direktiv.. Danske Bank er i princippet interesseret i alle data det offentlige måtte have, som kan understøtte yderligere kvalificering af den enkelte lånesag. Jo mere banken ved om relevante forhold, jo mere kvalificerede og faktabaserede beslutninger kan banken tage, med både en minimering af tab og bedre rådgivning af kunden til følge. Danske Banks tab på privatkunder (nedskrivninger på koncernniveau) var på i alt 4,1 mia. kr. i Det er en mindre andel, der kan undgås som konsekvens af en datadrevet tidlig indgriben og implementering af responsible lending principper. Det er vores vurdering, at potentialet for sektoren er på mindst 200 mio. kr. om året. Danske Bank byder et responsible lending ansvar velkomment, men man må forudse en debat i forhold til bankens anvendelse af data. Se endvidere senere i dette afsnit. Estimering af effektiviseringspotentiale i långivning Danske Bank arbejder for at gøre både adgang til data og flow af data mellem kunde, bank og andre aktører mere fleksibelt end, det er tilfældet i dag. Det er Danske Banks vurdering, at den føromtalte løbende adgang til det offentliges data om kunden kan være attraktivt for kunden, der således ville slippe for at fremfinde, konsolidere og fremsende de papirer og dokumenter, der er behov for i forbindelse med for eksempel optagelse af et lån. En accept fra kunderne via samtykke, ville give et væsentligt kvalitetsløft til banksektorens kreditmodeller, lade kunden slippe for at blive direkte involveret i besvarelsen af en række spørgsmål og understøtte en yderligere automatisering af selve lånetildelingen. I dag beder banken kunden om selv at fremfinde de nødvendige papirer og dokumenter. På baggrund af disse dokumenter taster bankens sagsbehandlere manuelt data ind i bankens systemer. De manuelle procedurer i forbindelse med lånesager i Danske Bank repræsenterer 1 million arbejdsgange, der lavt sat hver gang tager ca minutter. Denne tid vurderer Danske Bank kan skæres helt væk ved at lade kunden give banken adgang til de data, der skal bruges. På kundesiden er der tilsvarende et massivt tidsforbrug på at fremfinde, kopiere, kuvertere og fremsende de 13

14 nødvendige dokumenter til banken, rimeligvis et sted mellem 20 og 60 minutter per lånesag. For Danske Bank alene viser regnestykket, at nemmere adgang til kundens data repræsenterer en værdi i form af et internt effektiviseringspotentiale på timer, eller mandeår 4. Dette svarer til mandeår for sektoren som helhed eller mellem 75 og 225 mio. kr. Erhvervskunder For erhvervssiden, det vil sige for segmentet små og mellemstore, danske virksomheder, er det på samme måde interessant at have adgang til flere data, om end bankerne allerede i dag har adgang til mange relevante data via årsregnskaber, årsrapporter, mv. Danske Bank har ikke pt. initiativer i gang på dette område, men forventer at få det. På pensionssiden vurderer Danske Bank, at data i form af for eksempel kundens sundhedsoplysninger kunne forsimple tegningsarbejdet voldsomt i de situationer, hvor kunden skal afgive sundhedsoplysninger. Banken er opmærksom på, at dette område er kontroversielt i forhold til en generel privacy-diskussion, men holdningen er, at det bør være borgeren selv, der skal være styrende for, hvad der gives og ikke gives adgang til. Boligdata Danske Bank vurderer, at man, for så vidt angår data om boligen, har, hvad man skal bruge, men man undrer sig over, at det er ligeså dyrt at hente data og tinglyse i dag, hvor alt (efter hensigten) foregår digitalt, som dengang det var manuelt. For aftageren af tinglysningsdata vurderer banken, at når man har mulighed for at hente data i realtid, vil der være en tendens til, at man henter det oftere. Derfor bliver posten dyrere, og dette vil føre til at banken laver skyggeregistre. Vi har ikke estimeret omkostningerne knyttet til dette område. Bankernes aflevering af data til det offentlige Banksektoren afleverer en mængde data til det offentlige, og mange af disse skal afleveres to eller flere gange i forskellige formater til forskellige instanser. For banker af Danske Banks størrelse er det overkommeligt, men det vurderes som en gene for små og mellemstore virksomheder. Danske Bank så gerne at man besluttede, at ingen offentlige virksomheder må kræve indrapportering af data, som allerede er indrapporteret, men derimod så vidt muligt skal genanvende data på tværs af enheder og myndigheder. Fælles brug af data Danske Bank peger på, at det ville være fordelagtigt at i højere gad gøre brug af muligheden for at have fælles brug af data på tværs af den offentlige og den private sektor i tråd med NemKonto og NemID løsningerne. Dette ville åbne for at spørge kunden om lov til at bruge opdateringer og registreringer overfor det offentlige, hvorved man kunne opnå at have ét opdateret sted for opdatering af telefonnumre, -adresser og andre stamoplysninger. Dette skal suppleres med regler for privacy for at undgå at virksomheder kan købe og misbruge disse oplysninger. For eksempel kunne reglen være, at en virksomhed kun må kunne slå data op på egne kunder, medarbejdere, mv. Banken peger på, at der politisk enighed, men at projektet ikke er startet op, selvom det ligger oplagt i forlængelse af NemID. 4 Baseret på ØES s opgørelse af et årsværk: Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år det vil sige. en fuldtidsansat er lig med 1 årsværk 14

15 Barrierer og udfordringer Tekniske barrierer Bankerne er teknologisk sofistikerede, og de ønskede data findes i et format, der er umiddelbart anvendeligt for bankerne der er således ingen teknologiske barrierer af betydning for at give bankerne en øget adgang til data om kundernes løn, pensionsindbetalinger, kreditforhold, beskæftigelses og sundhedsdata. Lovgivningsmæssige barrierer Banken ønsker alene data om egne kunder, og kunden skal give tilsagn. Vi er ikke i stand til at vurdere, om ønsket om muligheden for at give tilsagn til løbende at hente data er i modstrid med gældende regler, men der synes ikke at være egentlige juridiske barrierer. Politiske overvejelser Barriererne er politiske og lander midt i en meget principiel diskussion om privacy. På den ene side står argumenterne om bankernes og kundernes fælles interesse i at banken tidligt kan hjælpe en kunde med problemer samt bankernes og kundernes fælles ønske om at eliminere arbejdet med at fremfinde, fremsende, og indtaste information, der allerede findes i offentlige register. På den anden side står argumenter om pengeinstitutternes mulighed for at stille samtykket som krav for overhovedet at blive kunde og en deraf følgende tab af privatlivsbeskyttelse kunden vælger ikke selv, hvilke oplysninger han eller hun mener er relevant for banken. Endelig skal man være opmærksom på, at beskyttelse af oplysninger om den enkelte borgers indkomstforhold ikke kan betragtes som en universel rettighed, al den stund at der findes lande (for eksempel Norge og Sverige), hvor denne type oplysninger er offentligt tilgængelige. Beskyttelsen gælder f.eks. heller ikke for en lang række offentligt ansatte, hvis løn er offentlig tilgængelig. Estimering af potentiale: Banksektoren Danske Bank vurderer, at der er mest værdi i at åbne op for data til anvendelse i forhold til serviceringen og markedsføringen overfor privatkunderne. Værdien er stor for banken, men der vil som nævnt ovenfor også være stor værdi for kunden. På erhvervssiden er værdien umiddelbart mindre på grund af regnskabspligten og den offentlige adgang til regnskabsinformationer. Bedre rådgivning, færre tab Projektet med SKAT, hvor banken via samtykke får adgang til eindkomst-lignende data, vurderes at repræsentere en meget stor værdi for banksektoren i form af bedre faktabaseret og strømlinet rådgivning af kunderne, lavere tab for banksektoren som helhed i forbindelse med ved långivning, og en samfundsmæssig værdi. Massivt effektiviseringspotentiale Lettere og maskinel adgang til de data vedrørende kunden, der skal bruges af bankerne i forbindelse med behandling af lånesager (primært kreditmodellering), repræsenterer et internt effektiviseringspotentiale på timer, eller mandeår for Danske Bank alene. Danske Banks markedsandel i Danmark er på omtrent en tredjedel inden for bank, realkredit og livsforsikring 5. Under antagelse af at denne fordeling også gælder aktiviteter på kreditsiden, er effektiviseringspotentialet for sektoren som helhed tre gange større, altså ca mandeår, eller mio. kr. om året. En grov estimering af tidsbesparelsen på at eliminere tidsforbruget på kundesiden i forhold til at fremfinde, kopiere, kuvertere og fremsende de nødvendige dokumenter til banken viser, at der kan frigives borgertimer. 5 Kilde: 15

16 Responsible lending Ved at give banksektoren i Danmark samme ansvar som i Storbritannien for ikke at overbelåne kunderne, ( responsible lending ), og den nødvendige adgang til de relevante data, som kan understøtte yderligere kvalificering af den enkelte kunde og den enkelte lånesag, vurderer Danske Bank, at der kan spares et 2 cifret millionbeløb. vurderer, at potentialet for sektoren er mindst 200 mio. kr. og formentlig langt større. Hertil kommer gevinsterne på kunde- og samfundsniveau forbundet med at forhindre privatøkonomiske problemer, både de direkte (gæld, insolvens) og følgeeffekterne (sundhedstilstand, misbrug, tab af arbejdsevne, mv.). Sammenfattende kan vi på to udvalgte områder vise værdi for sektoren på 400 mio. kr. Hertil skal lægges værdi i forhold til markedsføring og salg af forskellige finansielle produkter. Værdien af disse vil uden tvivl få den samlede værdi for sektoren langt over en mia. kr. 16

17 Forsikringsbranchen Beskrivelse af emnefelt Forsikringsbranchen omsatte i 2009 for over 54 mia. kr. Bruttopræmieindtægter for en række udvalgte områder, kan ses i tabellen herunder: Forsikringstype Præmieindtægter (mio. kr.) Brand og løsøre (privat) Ejerskifteforsikring (privat) 374 Syge- og ulykkesforsikring (personulykke) Sundhedsforsikring (personulykke) Arbejdsskadeforsikring (erhverv) Sø-, luft- og transportforsikring (erhverv) 915 Ansvarsforsikring (erhverv) Brand- og løsøreforsikring (erhverv) Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Hypoteser for åbne data i forsikringsbranchen På baggrund af antagelser om de primære kommercielle interesser blev følgende hypotese formuleret som udgangspunkt for dialogen med forsikringsbranchen: En række data kan bruges til at udarbejde mere detaljerede risikovurderinger, hvilket vil kunne medføre bedre lønsomhed Forsikring Vores interviews med bl.a. TRYG har afdækket en række områder, hvor forsikringsselskaberne kan have gavn af offentlige data. Det gælder risikoafdækning, underdækning samt i forbindelse med afdækning af svindel. Risikoafdækning For forsikringsselskaber er afdækning af den enkelte kundes risiko det centrale element i fastsættelse af præmiestørrelsen, og der er en direkte relation mellem kvaliteten af risikovurderingen og virksomhedens lønsomhed. 6 Kilde: Forsikringsbranchens økonomi regnskabsanalyse 2009 Analyserapport 2010:9, Forsikring & Pension. Tallene er baseret på indberetninger til Forsikring & Pension og omfatter 95 pct. af det danske marked. 17

18 I forbindelse med forsikring af boliger kommer klimarelaterede forandringer til at spille en stadig større rolle, og forsikringsselskaberne indsamler løbende informationer om bl.a. kloaksystemernes tilstand og dimensionering for at kunne vurdere risikoen for oversvømmelser. Disse data er sammen med data om kriminalitet i forskellige områder allerede tilgængelige. I forbindelse med risikoafdækningen er data om indkomst- og skatteforhold interessante, ligesom informationer om ejerskab til sommerhus, bil, motorcykel, båd og andet, der registreres offentligt. Da kunden kan have disse ting forsikret i andre selskaber, har forsikringsselskabet ikke i dag det samlede billede. Jo mere man som selskab ved om en kunde, desto mere præcist kan man skønne den samlede risiko og bruge dette som basis for rådgivning og eventuelt for præmiefastsættelsen. Ingen af de adspurgte selskaber har været i stand til at sætte beløb på værdien af en bedre risikoafdækning. Rette dækning Risikoafdækning repræsenterer en problemstilling for forsikringsselskaberne. Underdækning er et område, hvor selskabet og kunden i højere grad har overlappende interesser. Underdækning betegner situationen, hvor kunden ikke er tilstrækkeligt dækket i forhold til det egentlige behov. Det kan være en kunde, der har tegnet en forsikring og efterfølgende har købt værdigenstande, der nu tilsammen overstiger forsikringsbeløbet. I tilfælde af f.eks. tyveri vil kun en del af det stjålne da blive erstattet. En anden typisk situation er unge, der flytter hjemmefra, og herefter ikke er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Hvis den unge forårsager skade på andre (f.eks. i forbindelse med en skiferie), kan dette påføre den unge endog meget store udgifter. For forsikringsselskaberne er interessen naturligvis den ekstra omsætning, der følger med den ekstra dækning. I forbindelse med identificering af mulig underdækning er det ændringer i forsikringstagerens forhold, der har interesse: Når man bliver gift, flytter sammen, får børn, flytter hjemmefra, bliver skilt, bliver alene etc. I den forbindelse kan følgende offentlige data være relevante: Oplysninger om børn i familien Oplysninger om ægteskab og skilsmisse Oplysninger om indkomstforhold (stigende indkomst vil normalt medføre mere kostbart indbo, og dermed et stigende behov ift. forsikringssum) Oplysninger om køb af bil, båd, motorcykel etc. Forsikringssvindel Forsikringssvindel udgør en betydelig udfordring for forsikringsselskaberne, der i dag selv opdager svindels svarende til ca. 3% af de samlede udbetalinger. Baseret på udenlandske studier har brancheorganisationen Forsikring og Pension forsigtig anslået, at det samlede omfang kan være helt op til 10% af den samlede udbetaling, svarende til 4 mia. kr. om året 7. I forbindelse med identifikation er der en række informationer, der er særligt interessante for forsikringsselskaberne. Forsikringssvindel i større skala er nemlig ofte tæt knyttet til situationer, hvor forsikringstageren mangler større beløb. Det kan være personer, der har egen virksomhed, der er truet af lukning. Det kan være personer, der har mistet indtægt og ikke i tide har taget hånd om økonomien og nu står foran fogedforretning eller tvangsauktion. I denne type situationer kan følgende data være relevante: Gæld til det offentlige Underskud i egen virksomhed Gæld i egen bolig Indkomstdata Sådanne data kan alene anvendes til at fokusere et eventuelt efterforskningsarbejde, således, at man fokuserer kræfterne på de forsikringskunder, hvor sandsynligheden for svindel er størst. 7 Forsikringssvindel en litteraturoversigt, Forsikring og Pension,

19 På sundhedsforsikringsområdet kunne der være selskaber, der kunne være interesseret i lægeoplysninger om kunden, som grundlag for antagelsen. Pensionsrelaterede forsikringer PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for tilsammen 14 fagforbund og 27 arbejdsgiverforeninger med i alt medlemmer. Medlemmerne er beskæftiget i private og offentlige virksomheder. Medlemmerne har typisk tegnet en pension med en række tilhørende forsikringer f.eks. ift. kritisk sygdom, supplerende førtidspension, indvalidedækning etc. Disse forsikringer udbetales ved en række objektive kriterier typisk knyttet til en række offentlige registreringer. Således udbetales forsikringssummen ved kritisk sygdom på basis af en række diagnosekoder, der er registreret i offentlige systemer (bl.a. i landspatientregistret). For lige netop kritisk sygdom er der indgået et samarbejde med landspatientregistret. Landspatientregistret har en fortegnelse over alle PensionDanmarks kunder, og sender automatisk en besked, hvis et medlem får diagnosticeret en kritisk sygdom. Patienten kan herefter henvende sig til PensionDanmark og få udbetalt forsikringen. Man kunne opnå en enklere forretningsgang hvis PensionDanmark fik direkte besked om et medlems diagnosekode. Herefter kunne PensionDanmark automatisk advisere kunden og udbetale pengene helt uden sagsbehandling. En tilsvarende situation er kunder, der kommer på førtidspension. I dag påhviler det kunden selv at henvende sig til PensionDanmark for at få udbetalt supplerende førtidspension. PensionDanmark regner med at mellem 5 og 10% af medlemmerne ikke udnytter deres pensions/forsikringsmuligheder fuldt ud, og dette er en af situationerne. Desuden vil man kunne spare en del administration, hvis det offentlige automatisk overførte information om førtidspensionering, da man hermed ville kunne automatbehandle sagen, og kunden ikke behøvede udfylde og indsende skemaer og dokumentation. Det er vores vurdering, at det samlede effektiviseringspotentiale i forbindelse med forsikringsordninger knyttet til arbejdsmarkedspensioner er på under 100 mio. kr. om året. Den primære gevinst vil være for forsikringstagerne, der er sikret en hurtigere sagsbehandling, og en garanti for at de får dækning, selvom de ikke selv er opmærksomme på muligheden. Barrierer og udfordringer Tekniske barrierer Det er vores vurdering, at de data der efterspørges relativt enkelt kunne stilles til rådighed via eksisterende grænsesnit, eller gennem grænsesnit, der kunne etableres med begrænsede investeringer. Juridiske barrierer Forsikringsbranchen efterspørger i vid udstrækning personhenførbare data, der i dag er dækket af databeskyttelseslovgivningen. PensionDanmarks nuværende samarbejde med Landspatientregistret viser, at det er muligt at implementere work-arounds, hvor myndighederne giver borgeren besked om en mulig forsikringsdækning. Denne tilgang kan naturligvis udvides til at omfatte andre områder blot skal man være opmærksom på, at dette potentielt påfører det offentlige en omkostning. Det står ikke klart for os, i hvilket omfang de juridiske problemer kan løses med et aktivt tilsagn fra den forsikrede i forhold til udlevering af offentlige data. Politiske overvejelser Forsikringsområdet er som banksektoren et område hvor privacy-overvejelser udgør den primære barriere. Spørgsmålet er i bund og grund, om man ønsker at sikre, at borgerne hele tiden har fuld kontrol over, hvilke oplysninger, der gives til, hvem og 19

20 hvornår, eller om man mener, at forsikringsselskaberne skal gives enklere adgang til data for dermed at kunne reducere risiko, effektivisere deres administration og i en række situationer kunne give kunderne en bedre service. Estimering af samlet potentiale: Forsikringsbranchen Det er ikke er lykkedes for os at vise kvantificerbare potentialer ved øget adgang til offentlige data for forsikringsbranchen. Man er i branchen godt tilfreds med de ganske detaljerede analyser og aggregerede datasæt, man kan indhente fra bl.a. Danmarks Statistik. Desuden har forskere og i visse tilfælde brancheorganisationer adgang til ganske mange data under forskellige forskerordninger, der muliggør etablering af modeller og målrettede statistikker. Vores analyse har identificeret en række områder, hvor branchen kan opnår administrative lettelser og områder, hvor der vil kunne opnås bedre lønsomhed gennem en mere præcis risikoafdækning. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt for os at kvantificere størrelsesordenen af disse gevinster. Når det gælder forsikringssvindel, udgør dette et betydeligt beløb i dag, og man formoder, at der er tale om et betydeligt omfang af ikke-opdaget svindel. Med adgang til en række personfølsomme data vedrørende f.eks. gæld, indkomst, underskud af egen virksomhed og beskæftigelsesstatus kunne selskaberne givetvis reducere dette beløb betydeligt. 20

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL IT-VIRKSOMHEDER SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL IT-VIRKSOMHEDER SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL IT-VIRKSOMHEDER 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Generelt Rapporten skal udarbejdes i henhold til 43, stk. 1 i lov om spil, og skal redegøre for, om indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål og/eller

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Udbudsmateriale. Konsulentbistand til afholdelse af messe med temaet: Kvalitetsløft af feriehuse

Udbudsmateriale. Konsulentbistand til afholdelse af messe med temaet: Kvalitetsløft af feriehuse Udbudsmateriale Konsulentbistand til afholdelse af messe med temaet: Kvalitetsløft af feriehuse 1. Ordregiver Tønder Kommune, Kongevej 57, 6270 Tønder. Spørgsmål til opgaven skal stilles på mailadressen

Læs mere