INDHOLD. Indledning 3. Baggrund 4. Området 4. Sundhedsplejens arbejdsfelt og projektet 4. Samarbejdet med Helhedsplanen 5. Kvindegruppen i praksis 5

Transkript

1 SAMMEN KAN VI LØFTE FOKUS PÅ KVINDEGRUPPEN I ALDERSROGADE Et tæt samarbejde mellem sundhedsplejen Nørrebro/ Bispebjerg og Helhedsplanen i Aldresrogade Udviklingsprojekt En god start på livet SATSpuljen Styrket tidlig indsats for socialt udsatte nydanske forældre, Social- og Integrationsministeriet

2 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 4 Området 4 Sundhedsplejens arbejdsfelt og projektet 4 Samarbejdet med Helhedsplanen 5 Kvindegruppen i praksis 5 Sundhedspædagogikken 7 Evaluering og udvikling i grupperummet 8 Afrunding 8 Kontakt 8 Referencer: 8 Bilag 9

3 Hæftet beskriver, hvordan det er lykkedes for sundhedsplejen på Nørrebro/Bispebjerg,, i et tæt samarbejde med Helhedsplanen i Aldersrogade, at lave en målrettet tidlig indsats overfor udsatte børn/forældre. Det er sket ved bl.a. at rykke sundhedsplejen direkte ind i det udsatte byområde og blive en del af et bredere tværfagligt netværk. Sundhedsplejen er blevet synlig på en ny måde. Beskrivelsen er set fra en sundhedsplejerskefaglig vinkel og med udgangspunkt i projektet En god start på livet, der har gjort dette samarbejde muligt. Konkret tages der udgangspunkt i en tværkulturel kvindegruppe, der mødes i et beboerhus i dette boligområde.

4 Baggrund Ofte tales der om, hvor vigtig det er at lave en tidlig indsats. Meget nyere forskning, peger netop i den retning. Hvis man vil forebygge at unge udvikler kriminelle løbebaner, skal der sættes ind, mens at de er helt små børn (1:19-20). Her har sundhedsplejersker mulighed for at støtte udsatte forældre til at udvikle nye mønstre og handlekompetencer, så de bliver i stand til at opdrage deres børn til at indgå mere positivt i sociale sammenhænge. Desuden kan sundhedsplejersker medvirke til at sikre, at barnet/forældrene får den rigtige hjælp tidligt, hvis barnet er bagud i dets udvikling. Dermed får barnet en bedre mulighed for et godt skoleforløb og senere en uddannelse. Hos en del af de udsatte familier drejer det sig ikke om store indsatser, før de og deres børn er på rette vej, mens andre har behov for meget støtte. For alles vedkommende er det vigtigt, at de har et sted, de kender som et trygt og ufarligt sted, som de kan vende tilbage til, når nye problemstillinger viser sig. Vil man gerne give børn lige muligheder i vores samfund, handler det om at skabe et sikkerhedsnet omkring deres forældre, så de i tide får rettet op på en fejludvikling hos deres barn/ i familiens samspil, og ikke vente til skaden sker. Her er sundhedsplejen et godt bud på at være den person, som træder til som familiens sikkerhedsnet, der bliver spændt ud, hvis det bliver nødvendigt. Området Boligområdet i Aldersrogade på Nørrebro er et af Lejerbos største sociale boligbyggerier. Området kan beskrives som et ghettolignende boligområde (på Danmarks ghettoliste). Der bor 2329 mennesker, heraf 297 børn i alderen 0 til 6 år. 67 % af disse børn vokser op i en familie, hvor forældrene er flygtninge/indvandrere eller efterkommere. En stor del af dem kan betegnes som fattigdoms- eller krigsflygtninge. 38,9 % af de voksne er udenfor uddannelse eller arbejdsmarkedet. I rapporten Hvert barn sin chance regner man sig frem til at 2/3 dele af børnene i dette boligområde vokser op i en risikofamilie (3). Undersøgelser peger på, at familier med en anden etnisk baggrund er dobbelt udsatte da de også er udsat pga. sproget (2). Mange af disse familier opfatter ofte ikke sig selv som værende udsatte. De kæmper for dagen og vejen, med dagligdagens udfordringer. Derfor er det så vigtigt, at de tilbydes støtte tidligt, netop fordi de ikke selv efterspørger viden og hjælp. Sundhedsplejens arbejdsfelt og projektet Sundhedsplejens omdrejningspunkt har altid været hjemmebesøg til alle småbørnsfamilier. Tiltaget, der beskrives her i artiklen, bygger videre på Københavns kommunes standard tilbud til alle børnefamilier. I hjemmebesøget har sundhedsplejen mulighed for at yde støtte og rådgivning til den enkelte. Man er ikke anderledes, når man får besøg af en sundhedsplejerske, det gør alle. Netop dette er måske en meget vigtig detalje. Ingen vil være et socialt tilfælde, men man vil gerne gøre som andre. Projektet En god start på livet har arbejdet med udsatte familier i Haraldsgadekvarteret på Nørrebro. Formålet er en tidlig forebyggende indsats i forhold til børn 2-5 år og deres familie. Projektets to sundhedsplejersker tilbyder hjemmebesøg, gruppe-aktiviteter for forældrene, og er tovholdere for det tværfaglige arbejde omkring disse familier. Der fokuseres på hele familien. Sundhedsplejen arbejder ud fra et helhedssyn, der ser barnet som en del af en familie og i sammenhæng med familiens livsvilkår. Familierne til projektet er blevet identificeret i et tæt samarbejde med den ordinære sundhedspleje, de lokale institutioner, Helhedsplanen og andre lokale aktører i området. Intentionen er, at vanskeligheder med for eksempel sociale, sproglige, motoriske kompetencer mv. skal opdages tidligere, således at der sættes ind med den rette støtte, inden barnet starter i skole. Forældrene til børnene skal opnå en større indsigt i de udfordringer, deres børn kan have og få redskaber til, hvordan de kan løse dem. Desuden er intentionen at sikre, at familierne får den bedst mulige hjælp og støtte ved at styrke en koordinering af de forskellige støttefunktioner, og bygge bro mellem de forskellige aktører i området. En af projektets væsentligste opgaver har været at starte gruppeaktiviteter op. Vi ved, at netop ressourcesvage mødre ikke går i mødregrupper, der ellers for mange mødre er et godt reflektionsrum til at kunne udvikle sig som forælder (5). Sundhedsplejen på Nørrebro/Bispebjerg har gode erfaringer med at tilbyde gruppeaktiviteter for udsatte grupper i Sundhedshuset (4). Her tilbyder vi netop et reflektionsrum i særlige grupper fx for arabisktalende kvinder og unge mødre, hvor den enkelte bliver i stand til at udvikle sig som forældre (se også afsnittet om sundhedspædagogikken). Til denne målgruppe supplerer hjemmebesøgene og gruppeaktiviteter hinanden meget fint, ifølge sundhedsplejens erfaringer. Det kan ofte tage tid at motivere kvinderne til at vove sig ud og deltage. En

5 barriere kan også være, hvis tilbuddet fysisk ligger langt fra kvindens hjem (5). I projektet har Helhedsplanens medarbejdere og sundhedsplejerskerne samtidigt kunne motivere til deltagelse i gruppetilbuddet og gruppens fysiske placering har været midt i det udsatte boligområde. Sundhedspædagogikken, der benyttes i gruppen, tager udgangspunkt i, at sundhed ikke opstår af sig selv, men bliver til i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og større fællesskaber, som man er en del af. (læs mere i afsnittet om sundhedspædagogikken). Samarbejdet med Helhedsplanen Samarbejdet mellem Helhedsplanens medarbejdere og sundhedsplejerskerne har været kernen til, at gruppen er blevet til en stor succes. Der har været en stor synergieffekt. Dels for sundhedsplejerskerne, der forholdsvist hurtigt kunne starte et gruppeforløb op, og som kunne drage nytte af Helhedsplanens store viden omkring lokal området, og dels har det vist sig at de boligsociale medarbejdere gennem sundhedsplejens pædagogik, når kvinderne bedre. Flere af kvinderne er blevet mere aktive i lokalområdet og benytter de tilbud som arrangeres i beboerhuset meget mere, som fx cykelkurser, motionstilbud, forældrecafé, madlavning, nyttehaver m.m. Man kan høre, at kvinderne er begyndt at sige vores om boligområdet. De har fået et godt naboskab og er begyndt at tage mere ansvar for det område, hvor de bor. At Helhedsplanen har mulighed for at tilbyde mange aktiviteter, betyder også at kvinderne får mulighed for at fastholde netværket fra gruppen, og møde de samme kvinder i mange flere sammenhænge end blot i gruppen. Det ville sundhedsplejen alene ikke kunne matche. Det er en vigtig del af disse kvinders netværk at tænke dem i nogle rammer, som er sat af boligselskabet, frivillige, foreninger m.m. De fleste kvinder her tænker ikke på at invitere hinanden hjem privat (5). Sundhedsplejerskerne har fungeret som brobyggere mellem Helhedsplanen og kommunens øvrige samarbejdspartnere omkring familierne. Det har ofte været at støtte en familie i at få deres aftaler i stand og at få koordineringen mellem forskellige offentlige aktører til at fungere. Projektet sluttede med udgangen af 2013, for at gøre det muligt at fortsætte det gode samarbejde er projektets to sundhedsplejersker blevet købt ind i Helhedsplanen for de kommende fire år (2014 til 2018) med i alt 15 timer pr uge for at kunne bevare kvindegruppen, og kunne tilbyde ekstra hjemmebesøg til relevante familier udover sundhedsplejens standardtilbud. Kvindegruppen i praksis Kvindegruppen er startet i august 2011 i samarbejde med de boligsociale medarbejdere i Aldersrogade. Både de boligsociale medarbejdere og sundhedsplejerskerne på Nørrebro har rekrutteret til gruppen, hvilket har fungeret særdeles godt (se afsnittet om samarbejdet med Helhedsplanen). I dag kommer der i snit 10 kvinder med børn (ofte de mindste der ikke har fået institutionsplads endnu), og der er tilknyttet omkring 40 kvinder til gruppen. Gruppen er blevet populær, og kvinderne hjælper i dag selv med til at rekruttere nye deltagere. Gruppen holder pause i skolernes sommer- og juleferie. Lige fra starten har gruppens kvinder været meget blandet mht. etnicitet. Der er to til tre tolke tilstede ved gruppemøderne (somali, urdu og arabisk). Nogle af kvinderne kan tale dansk, mens andre ikke kan så meget. Især i gruppen af kvinder med pakistansk og arabisk baggrund har der været brug for tolkning. Kvinderne er gode til at hjælpe hinanden med at oversætte Der har deltaget kvinder fra andre lande, men de har talt dansk. Læs nogle af kvindehistorierne i bilag 1.

6 Gruppen mødes hver fredag fra kl. 10 til 12. Mødedagen blev på et tidspunkt flyttet, da flere af kvinderne begyndte på et danskkursus, som foregik på gruppens mødedag. Selve mødetidspunktet kl. 10 har også været diskuteret i gruppen. Flere af kvinderne kommer for sent. Der var enighed om at bibeholde tidspunktet, da det passer ind i de fleste kvinders dagligdag. Kvinderne var også enige om, at det er en kulturforskel: danskere går meget op i at passe tiden. Med udgangspunkt i kvindernes fortid, nutid og fremtid faciliterer sundhedsplejerskerne gruppeprocessen og støtter kvinderne til at reflektere over de udfordringer, som de møder i det danske samfund. Kvinderne er med til at vælge emnerne, der drøftes, og løbende efterspørges viden helt naturligt. Der er arbejdet med bl.a. opdragelse med fokus på forskelligheder mellem kulturer, kost til børn, sund kost til hele familien, mærkning af produkter, Københavns demokratiske opbygning, tosprogede børn, institutions/skolevalg, motorisk udvikling og stimulering af børn, børns søvn, førstehjælp, børns tænder og afslutningsfest. Det handler for mange af disse kvinder om, at de skal redefinere sig selv. Mange skal finde en plads i det danske samfund. En del af kvinderne er isoleret socialt. I gruppen får de tilbudt et fællesskab, og nogle finder ud af at gå sammen til andre aktiviteter. I hvert fald får de fleste mod til at gå mere ud (se bilag 2 og 3 for et program og deltagelse i forløbet). Til nogle af emnerne benyttes oplægsholdere, hvor kvinderne har lejlighed til at stille spørgsmål. Spørgsmålene kan nogle gange være forberedt på gruppemødet før, fx besøg af en borgmester eller en skoleleder fra en af distriktsskolerne. Der har været benyttet lokalt ansatte som oplægsholdere, hvis det har været muligt. Det er med til at styrke samarbejdet mellem de forskellige faggrupper omkring familierne. De andre emner underviser sundhedsplejerskerne i, dvs. ofte kort oplæg og så en styret erfaringsudveksling i gruppen (læs mere om sundhedspædagogikken i det næste afsnit). Sundhedsplejerskerne har et godt kendskab til de fleste kvinder fordi de har været i gruppen et stykke tid og/eller de kommer på hjemmebesøg i familien. Det betyder, at sundhedsplejerskerne har mulighed for at støtte en kvinde i at få fortalt en erfaring, som hun har gjort, fx at lægge sine børn i seng. Kvinderne bruger også meget at søge individuel rådgivning af sundhedsplejerskerne før eller efter selve gruppemødet. Det kan så indebære at sundhedsplejersken følger op på problematikken ved at aflægge familien et ekstra hjemmebesøg. Kvinderne har ofte 1 til 2 børn i alderen fra få uger til 4 år med i gruppen. Hyppigt går en af sundhedsplejerskerne eller den boligsociale medarbejder sammen med et par af kvinderne fra til at lege/være sammen med de større børn, mens de andre kan tale sammen om dagens emne. Sundhedsplejerskerne prøver også at tage de urolige småbørn, så kvinderne kan få snakket sammen. Rummet er indrettet så kvinderne sidder i en rundkreds på måtter og sækkestole i den ene ende med de mindste børn (med legestøj), og i den anden ende er der indrettet en legeplads med legetøj og kravleredskaber. Sundhedsplejerskerne bruger deres observationer til at rådgive mødrene fx om motorisk stimulation og forventninger til børns sociale samspil. Sundhedsplejerskerne bruger sig selv som model for leg og samvær med børn. Flere af de større børn, som enten ikke har været i institution eller som er taget ud fra én pga. uoverensstemmelser/misforståelser, er det lykkedes sundhedsplejerskerne at få i institution, ved at motivere og tilføje ny viden. Sundhedsplejerskerne har ligeledes deltaget til møder med forældrene i opstartsfasen. Mødrene kan se, hvor glade børnene bliver og hvor meget de lærer i samspillet med andre børn og voksne. Der har været en fantastisk stemning i gruppen, og sproggrupperne har blandet sig godt trods sprogbarrierer. Det har været tydeligt for de boligsociale medarbejdere, at sundhedsplejen, med deres sundhedsfremmende pædagogik, kan opnå, at kvinderne bliver i stand til at kunne udvikle nye handlekompetencer til gavn for dem selv og deres familier. Til hvert møde kommer en af de boligsociale medarbejdere ind og fortæller om de tilbud, der er i lokalområdet. Kvinderne er også blevet spurgt, hvad de kunne tænke sig, fx er der etableret børnepasning til flere af tilbuddene, da kvinderne ønskede dette. Flere af kvinderne er blevet meget aktive i lokalområdet, deltager bl.a. i cykelkurser, motionstilbud, madlavning, nyttehaver og andre tilbud.

7 Sundhedspædagogikken Sundhedspædagogikken, der benyttes i gruppen, tager udgangspunkt i, at sundhed ikke opstår af sig selv, men bliver til i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og større fællesskaber, som man er en del af. Også levevilkår og livsstil har stor indflydelse på ens sundhed. Sundhed handler altså om livsmod og livsglæde baseret på følelsen af at kunne håndtere de situationer, man befinder sig i. Sundhedsfremme bliver på den måde at styrke folks muligheder for at mestre deres hverdagsliv og forskellige livssituationer. Først og fremmest skal man have øje for folks følelse af sammenhæng i deres liv, dvs. følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Mulighedstænkning frem for risikotænkning og huske på, at kun det enkelte menneske kender sin egen følelse af sammenhæng. I gruppebaserede aktiviteter bliver det at arbejde sundhedsfremmende meget andet end at stå og undervise. Det handler om at gruppelederne kan koble viden til færdigheder, holdninger, følelser og identitet. Gruppedeltagerne efterspørger selv viden, når de har behov for den. Det er følelsen af meningsfuldhed, der afgør, om en person er motiveret. Antonovsky siger, at følelsen af meningsfuldhed vokser ud af, at man er inddraget og deltager (6). Vores pædagogik tager udgangspunkt i en teoretisk viden om, hvordan et menneske ved hjælp af at kunne forstå sammenhæng i sit liv bliver motiveret til at ændre på sin adfærd, altså til at udvikle nye handlekompetencer. For at udvikle nye handlekompetencer skal man kunne se en mening, kunne fornemme, at det er håndgribeligt, og kunne begribe vigtigheden af at ændre adfærd. Det arbejder vi med i praksis. Da det er en proces og i et samspil over tid er det ofte også svært for den enkelte helt præcist at sige, hvad der gjorde at man rykkede sig. I princippet lærer vi mennesker at svømme, i stedet for at de holder sig væk fra floden. Denne proces sættes oftest godt i gang, når mennesker udveksler erfaringer med andre, der er eller har været i en lignende situation som dem selv. det er hverdagens erfaringer, der enten øger eller svækker følelsen af sammenhæng i livet (6). Sundhedsplejerskerne fungerer som katalysatorer i disse grupper, og bruger os selv som rollemodel og vores viden, når det er passende. Vi arbejder endvidere med, at vores møde med kvinderne bliver anerkendende og fokuserer på ressourcer uanset baggrund, evner og social status (4). Anerkendelse ser vi som en væremåde, en holdning og ikke en kommunikationsteknik. At forholde sig anerkendende indebærer også at tage sig selv i brug - både følelser og intellekt, og derved rummer mødet også meget omsorg. Vi understøtter på en måde, så den enkelte øger følelsen af sammenhæng i sit liv. Den måde at arbejde på, tror vi på, hjælper mennesker til at udvikle nye handlekompetencer. Kvinderne føler en tillid til sundhedsplejerskerne, og de tør åbne sig op og stille mere intime spørgsmål. I rummet er det legalt at tage svære og tabubelagte emner op, og det mærker kvinderne. Det kan fx være kvindekrop og svangreskabsforebyggelse (4). Gruppen tilbyder også et familienetværk, som er vigtigt for at kunne udvikle sig som forældre i dagens Danmark, hvor mange skal kunne opdrage sine børn på en anden måde, end den man selv er blevet opdraget på. Der stilles store forventninger til forældre i dag, og man er nødt til at have et netværk at kunne udveksle erfaringer i, et netværk der forstår og deler skæbne med en. Ens egen slægtsnetværk er ofte ikke så forstående, men de er der samtidig med, at der kan være mange interesser på spil og uløste konflikter. Erfaringsudveksling sker heller ikke i kontakten med et professionelt netværk (offentlige ansatte pædagoger, sundhedsplejersker m.m.), selvom det forstår meget og tilbyder sin store viden. I et forældrenetværk møder man ligestillede, kan spejle sig, erfaringsudveksle og blive forstået. Det er netop i sådanne netværkskontekster, at man udvikler sig som forældre, man får reflekteret og bliver opmærksom på, hvad man kunne tænke sig at gøre anderledes og kan komme på forkant med de uhensigtsmæssige måder at opdrage på, som man måske selv har oplevet. Rigtig mange af vores sårbare og socialt udsatte forældre har ikke et forældrenetværk, ofte fordi de ikke selv evner at opdyrke det eller kan knække koderne til disse netværk (private mødregrupper, venner, foreningslivet m.m.) (7). Det kræver stor tålmodighed fra sundhedsplejerskernes side for at kunne agere i gruppen. Kvinderne er meget forskellige og mange skal høre tingene på flere måder og mærke efter. Mange går ikke bare hjem og ændre på vaner. Ting tager tid plejer vi at sige. Nogle kvinder kommer meget uregelmæssigt eller stopper helt. Senere, når de får nye problemer, eller selv får øje på nogle problemstillinger,

8 kommer de tilbage igen. Det er gruppen netop begyndt at kunne mærke efter at have eksisteret i flere år. Kvinderne kan nemlig huske, at her har de fået en god behandling, og så er det vigtigt at være der. Dette har sundhedsplejen tydeligt kunne følge, efter at Sundhedshuset på Kapelvej har ligget samme sted i 15 år, og især i den arabiske kvindegruppe har man kunne se det mønster. Nogle af kvinderne er måske ikke lige parate til at lave ændringer ved deres barn nummer 1 eller to, men så kan de finde på at vende tilbage når de fx får nr. 3. I netop denne her gruppe har metoden også virket som en integrationsproces. Med integration forstår vi en kompleks proces, hvor nogle skikke og traditioner vælges til, mens andre vælges fra, og flere parter må tilpasse og nærme sig hinanden. Integration foregår i mødet mellem majoritetsog minoritetsfællesskaber, hvor der opstår muligheder for at krydse de etniske grænser og udvikle nye positioner og former for fællesskaber. Et rum, hvor dominerende etniske kategorier og positioner destabiliseres eller midlertidigt ophæves (4). I Aldersrogade er det de arabisktalende familier, der er majoriteten, men det kan lade sig gøre, at kvinderne mødes på kryds og tværs og ikke lukker sig inde i hver deres sproggruppe, hvis processen styres. Evaluering og udvikling i grupperummet Alle gruppeforløb (før hver pause) afsluttes med at deltagerne udfylder en skriftlig selvevaluering og mundtligt evaluerer gruppeprocessen, de fysiske rammer m.m. Gruppelederne indskriver alt, som kommer frem, i deres afsluttende evaluering. Vi er ikke kun optaget af vores egen proces, men også gruppemedlemmernes individuelle processer. Det er disse individuelle processer, som spørges ind til i skemaet (se bilag 4). Kvinderne bliver bedre og bedre til at udfylde skemaerne, de må gerne skrive på deres modersmål, så oversætter tolkene det, og tolkene kan også skrive for kvinden, hvis de selv har svært ved at formulere sig skriftligt. Det er tydeligt, at de lærer en masse, får nye redskaber til at klare udfordringerne i deres familier, og at de får mere livsglæde ved at deltage i gruppen. Bilag 5 og 6 er to sammenskriv af kvinderne evalueringer fra henholdsvis 2012 og Evalueringerne hjælper også sundhedsplejerskerne til at se i hvilken retning, der skal arbejdes videre, og hvor der skal samles op m.m. Kontakt Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte: Projektleder og sundhedsplejerske i gruppen Signe Borgwardt, j353@buf.kk.dk Sundhedsplejerske i gruppen Susanne Moe, fz44@buf.kk.dk Koordinator i Sundhedshuset og projektvejleder Susanne Uggerly, c192@buf.kk.dk Referencer: 1. Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen m.fl. Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-ligende boligområder. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Regner Hansen. Mere omsorgsarbejde og familiearbejde, artikel i Børn og Unge Hvert barn sin chance- en chance for udsatte børn i København, af Københavns kommune. Oxford Research 4. Susanne Uggerly, Jonny Andersen. Sundhedshuset på Nørrebro bidrager til integration, artikel i Sygeplejersken Susanne Uggerly, Etniske kvinder og danske mødregrupper (fravalg og tilvalg blandt mødre med en anden etnisk baggrund end dansk). Masterprojekt i Sundhedsantropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet T.K. Jensen, T.J.Johnsen. Sundhedsfremme i teori og praksis. Forlaget Philosophia, Århus. 1. udgave Jørgensen, P. S. & J. Aa. Halse (2003) Børnecentret SIV. Hvordan støttes familier og børn, når et barn i familien har en livstruende sygdom? Farum: Børnecentret SIV Afrunding Det er ikke kun kvinderne i gruppen, der føler at det er en berigelse at være tilstede i gruppen hver fredag. De to sundhedsplejersker har også både fagligt og personligt lært en masse, og oplever at kvindernes livsglæde smitter af. Det er en stor faglig tilfredsstillelse at se, hvordan kvinderne vokser og tager ansvar for deres familier. Projektet bliver evalueret af DPU og kan følges på:

9 BILAG 1 FIRE KVINDEFORTÆLLINGER Skrevet så kvinderne ikke umiddelbart genkender sig selv, men alligevel ligner de kvinder, der kommer i gruppen. De to første er sammenskriv af interview lavet af Susanne Uggerly og de sidste to er skrevet af Signe Borgwardt ud fra konkrete oplevelser i gruppen. SARA Sara er 21 år og mor til Yosef 1 år. Sara har flygtningestatus og en Mellemøstlig baggrund fra et etnisk mindretalsområde. Hun er gift, har mødt sin mand her i DK, han har ligeledes en Mellemøstlig baggrund. Sara er flyttet til Nørrebro for nyligt sammen med sin mand og barn. Sara har haft stor glæde af, at sundhedsplejersken har henvist hende til kvindegruppen i beboerhuset. Da Sara første gang trådte ind af døren i gruppen, oplevedes hun som meget tilbageholdende, stille og afventende. Hendes søn var også meget sky og stille. Han så trist ud og ville kun sidde hos mor (egen sundhedsplejerske havde gjort samme observationer på hjemmebesøget hos familien, samt at drengen ikke havde legetøj og blev madet af mor). Først var Yosef ked af det, da vi kom i gruppen. Han var ikke vant til at se andre børn, men nu er han glad, fortæller Sara. Her til interviewet stråler hun, og fortæller glædestrålende om, hvordan hun har lært andre kvinder i lokalområdet at kende. Hun har en ringe skolegang bag sig og en oplevelse af at være undertrygt som etnisk mindretal. Hun har boet i et andet socialt boligområde i Kbh. tidligere, hvor sundhedsplejersken ikke havde et lignende tilbud. Sara har meldt sig til et cykelkursus sammen med andre kvinder fra gruppen. Hun glæder sig til, at gruppen starter op igen efter sommerferien, og hun ville ønske, at den kunne ligge på et senere tidspunkt, da hun skal starte på sprogskole i løbet af efteråret. Det bedste ved at have deltaget i gruppen er, at vi nu er som en familie, siger Sara. Vi har lært hinanden at kende. Drengen sidder i en høj stol og spiser selv, da jeg kommer på besøg. Sara tager Yosef op, han kravler rundt på gulvet, rejser sig op og går meget usikkert et par skridt og sætter sig ned og kravler lidt videre. Han er glad og tilpas. Han er nysgerrig men afventende overfor mig. Mor henter en lille papkasse med lidt legetøj og stiller på gulvet Sådan gør de også nede i gruppen fortæller hun. Videre fortæller Sara, at hun har lært meget allerede, selvom at hun kun har nået at deltage 4 gange. Hun husker især alt det, som manden, der kører ambulance fortalte. Hun er blevet mere rolig, fx når Yosef indimellem får noget mad galt i halsen, nu kan hun tage det afslappet og roligt, for nu ved hun, hvad hun skal gøre. Desuden har Sara lært hele familien, hvad man skal gøre, når nogle brænder sig. Hendes mor plejer at sige, at man skal putte tandpasta på et brandsår, men nu har Sara lært at skylle med koldt vand, og det hjælper siger hun. Ellers kan Sara godt finde på at søge viden flere steder. Fx spørger hun både sin mor og sundhedsplejersken til råds om det samme. Så tager hun det råd, som hun synes passer bedst. Indimellem stemmer rådene overens, siger hun. Sara fortæller videre, at hun har hørt om børns sproglige udvikling, og at det er vigtigt at man snakker sit modersmål til barnet. Det er hun glad for, og hun fortæller, at Yosef allerede er begyndt at sige et par ord, som hun kan forstå. Sundhedsplejerskerne fortæller om børns udvikling, og støtter mig i, at jeg gør det rigtige, siger Sara. Det er helt tydeligt, at Sara suger viden til sig, og at hun er i stand til at omsætte det til handling.

10 KAUSAR Kausar er sidst i 20 erne. Hun er gift og kom til DK for godt 4 år siden. Hun har tre børn: 4 mdr, 1½ år og 4 år. Kausar har gået på dansk kursus, først på Kringlebakken og senere på en sprogskole. Hun klarer sig efterhånden godt på dansk. De to ældste børn går henholdsvis i børnehave og i vuggestue. Kausar beskriver de to store børn som glade og aktive. De er glade for at møde mennesker, og de er begge to glade for deres institutioner. Det er Kausars sundhedsplejerske, der fortalte hende om kvindegruppen i Vermundsgade. Første gang var hun lidt utryg ved at gå derned, men hun fik meget ud af at komme der. Hun har efterfølgende taget veninder og naboer med derned. Kausar kendte ikke så mange før, men nu synes hun, at hun møder mange, som hun kender, når hun går rundt i området. Hun er blevet veninde med et par somaliske kvinder fra gruppen. Hendes nabo er tyrker, og de hjælper indimellem hinanden med at lave mad. Kvindegruppen er noget helt andet end, jeg ellers har prøvet. Vi får mange vigtige informationer omkring børn, sygdom og opdragelse, fortæller Kausar, jeg har ikke hørt så meget andre steder, hver uge lærer jeg noget nyt. Kausar fortæller videre om alle de vigtige ting, som hun har lært: Der har været mange vigtige informationer omkring allergi, og hvordan vi kan passe på. Nu kigger jeg efter svanemærket, når jeg handler ind. Det har jeg aldrig hørt om tidligere. Emnerne smitsomme sygdomme herunder vaske hænder, behandling af madvarer samt sund mad til hele familien er også noget, som Kausar har lært meget af. Kausar fortæller videre om, hvordan kvinderne lærer af hinandens historier / erfaringer. En kvinde fortalte om, hvordan hendes børn bliver forkælet af bedsteforældre, der giver dem chokolade hele tiden. Den historie kunne Kausar nikke genkendende til. Hjemme hos dem, er det bare far, der giver børnene slik. Nu ved hun, at det ikke er sundt og hvorfor. Hun ved også, at det ikke kun er hende, der har problemet. Hun snakker nu åbent om det med hendes mand og fortæller ham, hvorfor at det ikke er godt for børnene. Hun synes også, at det sætter hende i en dum rolle. Hun er den dumme mor, der ikke vil give børnene chokolade, mens far er den søde. Det er der også blevet snakket om henne i gruppen. Hun har fået mod på at tage problemet op derhjemme og kan vende tilbage til gruppen, hvis hun gerne vil have nye input til, hvordan hun kommer videre, hvis det ikke lige lykkes første gang at ændre på problemet, eller der opstår noget andet. Kausar husker, at hun tidligere havde problemer med, at de store børn først ville sove ved 01 tiden, og at de heller ikke ville sove om dagen. Sådan var det bare, børnene ville hellere sidde ind i stuen hos de voksne end at være i deres seng. Så snakkede de om børn og søvn i gruppen. Vigtigheden af børn sover mange timer, og hvad der sker hvis børn får for lidt søvn. Kausar blev motiveret for at prøve at ændre på børnenes søvn. Sundhedsplejersken kom herefter på et par hjemmebesøg, og lærte Kausar hvordan man trin for trin kan ændre på børns søvnvaner. Det lykkedes for Kausar og familien. Kausar kan meget tydeligt mærke forskel på børnenes humør før og efter, at de havde lært at sove de timer, som de havde brug for. De er også blevet mere raske, fortæller hun. Jeg er tilfreds nu siger hun med glæde i stemmen. Hun kunne godt tænke sig at høre mere om kvindens krop. Hun synes faktisk, at alle emnerne kunne gentages. Der er kommet nye i gruppen, og hun er sikker på, at hun selv hører tingene på en anden måde næste gang, og helt sikkert få noget nyt med. Så har hun også mulighed for at fortælle om hendes erfaringer med at gøre ting på en anden måde. Kausar fortæller, at det har stor betydning for hende at kvindegruppen mødes så tæt på, hvor hun bor. Hun kan godt lide, at hun ikke er for langt væk fra sine børn, hvis de lige pludselig har brug for hende. Hun er sikker på, at hun kommer så ofte, fordi det er så nemt for hende at gå derhen. Kausar savner gruppen, når den fx lukker ned som her henover julen, så glæder hun sig til at det bliver januar, og at gruppen starter op igen.

11 MELIHA Kommer i kvindegruppen med sit 5 barn, som er en efternøler. Kommer fordi en veninde,tager hende med. Kvinden passer sit eget barn på 2 år og sit barnebarn på 1½ år på privat pasningsordningen. Meliha taler dårligt dansk, men forstår meget. Vi aftaler at bestille tolk. Kvinden kommer igen, fordi hun hurtigt ser, hvor glade børnene er for at komme. Følger med i undervisningen og efter et par måneder, er kvinden deltagende og stiller selv spørgsmål under undervisningen. Der bliver undervist i børns motorik, og vi taler om de forsigtige børn, hvor vigtigt det er at de bliver stimuleret og hjulpet. Kvinden siger,at det er jo sådan hendes søn er. Den en af sundhedsplejerskerne taler efterfølgende med kvinden, og der bliver aftalt et hjemmebesøg for at tale nærmere om drenges motorik. Han er ikke motorisk alderssvarende, har meget dårlig balance, og søger hele tiden at sidde stille ned. Mor får gode ideer til træning af motorik. Mor kommer i gruppen efter juleferie. Træder stolt ind i rummet,og vil gerne vise, hvad barn har lært og øvet. Barn viser med stolthed, hvordan han kan gå balance på lege forhindringsbane. Mor fortæller, at de dagligt har taget ham på legeplads og trænet trapper og balance øvelser. Synes det er fantastisk så dygtig haner blevet. Kommer fast i gruppen med begge børn. FATMA En somalisk kvinde der tidligere kom i kvindegruppen, da barnet var lille, og hun var på barsel. Barnet startede i vuggestue, men havde en dårlig start, og Fatma tog barnet ud for selv at passe ham. Mor er social og sundhedshjælper. Hun arbejder i fast aftenvagt, så hun kan passe barn om dagen og far om aftenen. Kommer tilbage i gruppe nu, hvor barnet er blevet 2 år. Hun er frustreret over, at hun har svært ved at styre sin dreng. Synes han er meget krævende, og at han er voldsom overfor andre børn. Siger faktisk, at når hun ser rundt i lokalet, er han, det barn hun synes opfører sig dårligst. Fatma kommer i gruppen, følger undervisningen og bliver guidet i forhold til barnets konflikter med andre børn. Han er voldsom og slår de andre børn. Overfor mor skriger han op, og hun virker meget opgivende. Drengen bliver bedre og bedre til at være sammen med andre børn og lyser op, når han kommer i gruppen. Mor er nu motiveret for at forsøge med en ny institutions start, forbi hun kan se, hvor godt han udvikler sig i samspil med andre børn. Sundhedsplejersken har mulighed for at hjælpe med institutionsstart.

12 BILAG 2 KVINDEGRUPPEN VERMUNDSGADE 43A August - December /8 Opstart med morgenbrød, og ønsker til emner 10 kvinder (5 sprog) 30/8 Hanne fra Bibliotek, kommer og fortæller om læsegrupper 7 kvinder (4 sprog) Hvordan læser man for et barn på 5 mdr? Pegebøger udleveres. Oplæsning af et somalisk eventyr 6/9 Barnets søvn 6 kvinder (3 sprog) Oplæg om søvn, en fortæller hvordan hun har brugt vejledningen til at ændre på sine børns sovevaner 13/9 Tur til frilandsmuseet 6 kvinder (5 sprog) Tur i hestevogn, godt vejr og god stemning 20/9 Dans med Globalkids 12 kvinder (5 sprog) Sygdom fra Globalkids. I stedet for leg med børnene, en kvinde fortæller om Remisen, en anden fortæller om,at det er lykkedes at ændre sovevaner hos en 3 årig 27/9 Sprogudvikling og stimulering, ved sprogvejleder Malene 6 kvinder (4 sprog) Mange spørgsmål om flere sprog i hjemmet 4/10 Søskende og jalousi 11 kvinder (5 sprog) Stor erfaringsudveksling omkring søskendejalousi, diskussion af case. Snak om hjernens udvikling hos det lille barn. 11/10 Socialrådgiver Farah Mulkana fra NOOR, taler om deres tilbud 6 kvinder (2 sprog) God snak om PTSD og betydningen i en familie 25/10 Besøg Nørrebro bibliotek 10 kvinder (3 sprog) Alle får en børnebog med hjem, flere af kvinderne får lånekort 1/11 Nørrefælled skole kommer og taler om skoleparathed og forældresamarbejde 8 kvinder (4 sprog) God dialog, skoleleder og 2 lærer holdt oplæg 8/11 Barnets udvikling og stimulation (0-3 år) 11 kvinder (5 sprog) Hvad er vigtigt at være opmærksom på. En mor har en meget stille dreng, en anden et barn, som er kræsent. Begge følges op med hjemmebesøg af sundhedspl. 15/11 Nærpolitiet, Peter, kommer og fortæller om området og svarer på spørgsmål 10 kvinder (3 sprog) Hvordan undgår man, at helt unge drenge kommer i bander? Hvad kan man gøre som forældre. Mange spørgsmål 22/11 Besøg på forebyggelsescentret Nørrebro/Bispebjrg i Mimersgade 8 kvinder (3 sprog) 29/11 Opfølgning 11 kvinder (3 sprog) Opfølgning på politibesøget, mange forslag til hvad man kan lave med sine store børn. Kende sine børns venner og fædrene skal være der 6/12 Afslutning og evaluering 14 kvinder (3 sprog) Meget mad, fint påklædt og megen snak. En kvinde fortæller en anden kvinde i gruppen: At hun ikke orkede at komme ned i gruppen med sit barn på 1 ½ år. Hendes sundhedspl.ejerske overtalte hende, og nu kommer hun hver gang. Hun hygger sig, slapper af og får ny viden

13 BILAG 3 PROGRAM KVINDEGRUPPE JANUAR 2014 TIL JULI 2014 Fredag den 10/1 Fredag den 17/1 Fredag den 24/1 Fredag den 31/1 Fredag den 7/2 Fredag den 14/2 Fredag den 21/2 Fredag den 28/2 Fredag den 7/3 Fredag den 14/3 Fredag den 21/3 Fredag den 28/3 Fredag den 4/4 Fredag den 11/4 Fredag den 18/4 Fredag den 25/4 Fredag den 2/5 Fredag den 9/5 Fredag den 16/5 Fredag den 23/5 Fredag den 30/5 Fredag den 6/6 Opstart med morgenmad Barnets udvikling 0 3 mdr. Barnets udvikling 3-6 mdr. Barnets udvikling 6-12 mdr. Søvn og spørgeskemaer fra Kirsten DPU Barselsgymnastik Barnets søvn Ideer til emner Svangerskabsforebyggelse og kvindekroppen Sygdom og smitte. Forberede spørgsmål til institutionsleder Besøg af institution Titanrosen Overgangskost Ansøgning til mødrehjælpen om penge til udflugt Spisesituation og kræsenhed Lukket Påskeferie Første Hjælp Kultur og opdragelse med Faisal opsamling Lukket Bededag Udflugt Lukket Kristi Himmelfartsdag sommerafslutning

14 BILAG 4 Kvindegruppen i Vermundsgade Udbytte af gruppeforløbet Nævn de tre vigtigste ting, som du har fået ud af at deltage i gruppen: Skriv kort den bedste oplevelse, som du har haft i gruppen: Nævn tre ting som du har fået øje på, at du vil gøre mere eller mindre af: Samlet vurdering af gruppeforløbet: Sæt et kryds Meget udbytterigt Udbytterigt Mindre udbytterigt Slet ikke udbytterigt

15 BILAG 5 UDBYTTE AF GRUPPEFORLØBET 2012 Skrevet ned sammen med 10 af deltagerne fra Kvindegruppen i Vermundsgade Nævn de tre vigtigste ting, som du har fået ud af at deltage i gruppen: Har fået viden om børneopdragelse, kvindens krop, prævention og sundhed, børns kost og måltidet, børns tænder Jeg har lært forskellige kvinder fra forskellige kulturer at kende Jeg kom hertil og fik nye oplevelser og fandt ud af at sundhedsplejerskerne går meget op i børns trivsel, og at de holder meget af børn. Jeg er tryg hos dem og deres behandling og kærlighed til børn. De har fået mig til at holde mere af mine egne børn selvom at jeg i forvejen var meget opmærksom på dem. Fået mange oplysninger, og lært om mange daglige ting. Jeg har lært, hvor man kan sende børn hen til diverse aktiviteter og livet efter 9. klasse, og hvilke muligheder de har efter folkeskolen. Lært hvordan man passer et barn, og det har været godt at se hvordan andre gør det Skriv kort den bedste oplevelse, som du har haft i gruppen: Vi har talt om børneopdragelse og jeg har der igennem fået åbnet mine øjne for dette, og jeg har fået oplysninger som jeg ikke har været klar over, og også i forhold til prævention Jeg er for nyligt kommet til Danmark og jeg har gået hjemme og brugt tid på at opdrage og passe mit barn. Jeg begyndte at kede mig, men jeg har fået ændret mit livsmiljø gennem denne gruppe. Jeg kom til denne her gruppe og fik det bedre og bedre, og jeg håber at vi fortsætter og det udvikler sig mere og mere. Gennem disse møder har jeg lært sociale relationer mellem forskellige nationaliteter. Alle dem der har holdt oplæg og inspireret os, de har behandlet os rigtigt godt og dette åbner op for nogle nye veje for os for at lære omkring det danske samfund. Lært forskellige kvinder at kende, og dejligt at have et sted at mødes Vi kan godt lide at møde hinanden, og vores netværk bliver stort Fælles madlavning, hvor vi lærte om andres madvaner og vi kunne fortælle om vores egen Nævn tre ting som du har fået øje på, at du vil gøre mere eller mindre af: Jeg er begyndt at sidde sammen med mit barn og spise Jeg har lært hvordan jeg får mine børn til at sove bedre At jeg vil læse bøger om opdragelse, så jeg kan lære endnu mere Jeg vil opdrage mit barn anderledes Jeg har lært førstehjælp, at der er strøm i mobilledninger og hvad jeg skal gøre når mit barn får noget galt i halsen Jeg har lært ikke at straffe mit barn ved at lade ham sidde alene bag en lukket dør Jeg har lært, at det kan være kærligt at sige nej til mit barn, selvom at ham bliver sur At det er mig som voksen, som skal tage et ansvar og være på forkant overfor mit barn, fx når vi er ude at handle.

16 BILAG 6 EVALUERING AF KVINDEGRUPPEN I VERMUNDSGADE FORÅR 2013 Sammenskriv af 5 Arabiske kvinders evalueringer: Vi har fået meget at vide, nye informationer for eksempel om riskiks. Og vi har fået meget ud af sansemotorik, svangerskabsforebyggelse og dans. Svangerskabs forebyggelse og være sammen med de andre kvinder. Børnene leger godt sammen. Opdragelse. Der er forskellige nationaliteter og forskellige kulturer. Svangerskab og dans og riskiks. Jeg kunne godt lide undervisning om barnets hjerne. Jeg har, kunne bruge det meget derhjemme,når jeg bliver sur på børnene. Synes at jeg er blevet bedre til at stille krav til mine børn i forhold til deres alder. Præventions undervisning var god viden, jeg har talt med min familie om det. Det, jeg bedst kan lide ved gruppen, er at tale om opdragelse. Der hvor vi tager konkrete oplevelser fra hverdagen og diskuterer dem i gruppen. 3 pakistanske kvinder: Meget glad for emnerne især første hjælp, og psykolog der fortalte om børn. Præventions undervisning. Synes der er mange tin,g der kan bruges i forhold til hjemme især sikkerhed og førstehjælp. Ønsker mere viden omkring lovgivning til udlændinge. 1 Somalisk kvinde: Det aller bedste ved gruppen er, at vi møder så mange forskellige kvinder og på tværs af kulturer. Jeg elsker at komme her for det sociale i gruppen. Jeg synes også, det er vigtigt, at mit barn kommer ud og er social med andre børn. Det er gruppen god til, fordi vi er kvinder, der elsker vores børn. Kan godt lide, at de leger, og vi taler om opdragelse. Jeg er blevet bedre til at lege med mit barn derhjemme. Ønske om somalisk tolk, når vi har emner, som er svære at forstå.

17 EVALUERING KVINDEGRUPPE, PERIODEN AUGUST 2013 TIL DECEMBER 2013: Pakistanske Kvinder, 5 stk. Nævn 3 vigtige ting/ emner: 1. Børns opdragelse og spise vaner har været gode emner. 2. Mad og spisevaner hos børn 3. Sikkerhed i hjemmet 4. Besøg af lokal politi Oplevelse: Jeg har haft problemer med at få mine børn til at sove og spise, men jeg har fået rigtige gode ideer fra gruppen, og det virker faktisk godt hjemme. God information fra politi om, at det er vigtigt at tage børnene på udflugter til andre steder end Nørrebro, det tænker jeg, at vil blive bedre til. Nævn 3 ting du har forandret: Har faktisk ændret på børnenes soverytmer og vaner, det har virket rigtig godt. Jeg vil gerne lære mere om første hjælp til børn og forebygge sygdom. Hvordan man selv kan lave saltvand og rense børns ører. Jeg har købt sikkerhedudstyr til hjemmet. Jeg bruger mere tid koncentreret på mine børn, når der opstår konflikter, der skal løses. Jeg har ændret på, hvordan jeg giver børn mad, flere grønsager. 2 somaliske Kvinder: Nævn 3 vigtige ting/ emner: Socialrådgiver fra NOOR Børneopdragelse Politi Nævn 3 ting du har forandret: God information af socialrådgiver, vi fik meget ud af, hvor man kan gå hen og få hjælp, hvis man får brug for det. Sundhedfremmende oplysninger fra Sundhedshuset i Mimersgade. Kriminalitet blandt unge, og hvordan man kan forebygge. Kan godt lide at komme fordi gruppen, det er et meget børnevenligt miljø og vi får råd om opdragelse, og kan se på, hvordan børnene er sammen i gruppen.

18 Tagensvej Stefansgade Nørre Allé Jagtvej Nørrebrogade Møllegade Borups Allé Assistens Kirkegård Skt. Hans Torv Fælledvej Bispebjerg Nørrebro Rantzausgade Åboulevard Kapelvej Blågårds Plads Blågårdsgade Sundhedsplejen Nørrebro/Bispebjerg Kapelvej 47, 2200 Kbh N Telefon