Råd og vink om gruppe- og projektarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd og vink om gruppe- og projektarbejde"

Transkript

1 Navn: Klasse: Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Århus Akademi 2009 Redigeret af: Bjørn Christensen Kirsten Brink Lund Birte Schmidt Niels Teglskov

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Projektarbejdets faser 3 3. Projektstart 5 4. Planlægning Problemformulering Projektstyring Valg af produktform Gennemførelse Skriftligt produkt Mundtlig fremlæggelse Evaluering Hvordan giver man konstruktiv kritik? Hvordan er man en god lytter? 13 2

3 1. Indledning Hvad er et projektarbejde? Hvordan laver vi en problemformulering? Hvordan får vi projektarbejdsgruppen til at fungere godt? Skal vores slutprodukt være mundtligt eller skriftligt? Hvilke ting skal vi huske på, når vi fremlægger? Hvordan evaluerer vi vores projekt? Og hvordan giver vi de øvrige projektgrupper konstruktiv kritik? Når man skal lave et projektarbejde, dukker der mange spørgsmål op, og der er mange ting at holde styr på. Projektarbejdshæftet gennemgår projektarbejdets forskellige faser, og I kan finde gode råd og forslag, som kan hjælpe jer med at træffe beslutninger i projektgruppen. 2. Projektarbejdets faser I et projektarbejde skal I samarbejde i en gruppe om at løse et problem, og I arbejder selvstændigt med læreren som vejleder. Gruppen har dermed ansvaret for både processen og produktet, dvs. ansvaret for indsamling af relevant materiale, for bearbejdelse af materialet og for formidling af produktet til læreren og evt. til klassen. Det er hensigtsmæssigt at inddele arbejdet i forskellige faser. Disse faser kan have forskellige navne; men her har vi kaldt dem: - Projektstart - Planlægning - Gennemførelse - Evaluering 3

4 Projektarbejdets faser FASE 1 Projektstart - Tema fastlægges - Teoridel læreroplæg - Grupper dannes, og rammer fastlægges FASE 2 Planlægning - Problemformulering - Projektstyring: Arbejdsplan, tidsplan, projektmappe - Valg af produktform FASE 3 Gennemførelse - Udførelse af opgaver i henhold til arbejds- og tidsplan - Færdiggørelse af gruppens produkt - Evt. procesbeskrivelse FASE 4 Evaluering Klasseevaluering evt. via opponentgrupper 4

5 3. Projektstart Når I arbejder i grupper, kan I vælge at tildele gruppens medlemmer nogle arbejdsfunktioner - enten en fast funktion, som gruppemedlemmet har gennem hele det pågældende gruppearbejde, eller en funktion, der går på skift i gruppen. Nedenfor er beskrevet to eksempler på sådanne funktioner. Den produktansvarlige Du er ansvarlig for at planlægge og organisere arbejdet, så I når målet. Dette indebærer bl.a., at du skal - sørge for, at gruppen kommer i gang, holder sig til emnet og bliver færdig til tiden - sørge for, at der bliver skrevet notater - sørge for, at der er en aftale om, hvem der laver hvad til næste gang. Den procesansvarlige Du er ansvarlig for processen og et godt gruppemiljø. Dette indebærer bl.a., at du skal - sørge for, at alle kommer til orde - sørge for, at der er respekt for hinandens meninger - sørge for, at reglerne for aktiv lytning overholdes. Ud over en fordeling af disse roller bør gruppen aftale, om der i øvrigt skal etableres regler gruppens medlemmer imellem. F.eks.: - Man kommer til tiden - Man sørger for at lave sit hjemmearbejde - Man bidrager til et godt arbejdsklima - Man er åben over for gruppens øvrige medlemmer og danner ikke kliker. Diskuter, hvilke af ovenstående regler der skal gælde i jeres gruppe. Eller er det måske nogle helt andre? 5

6 4. Planlægning 4.1 Problemformulering Når man arbejder med større projekter og i større grupper, er det vigtigt, at alle ved præcis, hvad der er den røde tråd, og hvilke problemer der skal arbejdes med. Hvis I selv definerer en problemformulering, kan I lægge lige netop den vinkel på stoffet, som I synes er mest spændende. Jo mere I arbejder med problemformuleringen, jo længere tid I bruger på at diskutere muligheder, problemer og paradokser, desto lettere bliver det at komme i gang med selve arbejdet. I denne fase kan det være en god idé at bruge nogle af de skriveteknikker, I har med jer fra det skriftlige basiskursus i dansk. Brug hurtigskrivning, hv-spørgmål og mindmap til at afsøge emnet og jeres egne interesser. En god problemformulering udfordrer jeres faglige ståsted. Den indeholder enten de spørgsmål, som I ønsker at besvare, eller en påstand, som I ønsker at få bekræftet/afkræftet. Problemformuleringen skal fungere som projektets røde tråd, dvs. være det I hele tiden har som fælles fokus. En god problemformulering indeholder forskellige faglige niveauer. F.eks. er det en større udfordring at gennemtænke, hvordan man skal lave en forsøgsopstilling end at lave en forsøgsopstilling efter bogen i de naturvidenskabelige fag. På samme måde er det en større udfordring at analysere en tekst end at give et referat af den i de sproglige eller samfundsvidenskabelige fag. Der er tale om viden på flere niveauer, og det er forskelligt fra fag til fag, hvilke begreber der bedst beskriver det enkelte fags vidensniveauer. Nedenstående inddeling i tre niveauer vil dog være anvendelig i mange fag. 6

7 Niveau 1 (Redegørelsesniveau) Redegørelse: - ordnet/sorteret fremstilling af et sagsforhold - forklare med egne ord - at kende til - at forstå Niveau 2 (Analyseniveau) Analyse og fortolkning: - undersøgelse - metodisk/systematisk tilgang - anvendelse af redskaber/ begreber/terminologi - sammenfatning af analysens resultater - at kunne anvende viden - at kunne kombinere dele til helhed - at kunne abstrahere Niveau 3 (Vurderingsniveau) Vurdering, diskussion og perspektivering: - anvende flere synsvinkler - være kritisk - vurdere i forhold til en større helhed - at kunne bedømme ud fra forskellige kriterier - at kunne sammenfatte løsningen på de problemer, man har arbejdet med I alle fag må man beherske de lavere niveauer for at skabe sig viden på de øvre niveauer. Viden om sammenhænge kræver viden om enkeltdele. På samme måde kan man ikke gøre rede for en argumentation, hvis man ikke forstår de enkelte argumenter. 7

8 Eksempler på problemformuleringer Tværfagligt projektarbejde i engelsk og historie: Område: Apartheid Emne: ANC s udvikling under Apartheid styret Problemstillinger: Hvordan endte ANC med at blive den største modstandsbevægelse mod Apartheid? Hvad var ANC s mål? Hvilken virkning havde ANC s aktioner, og hvordan udviklede de sig? Hvad var årsagerne til, at ANC ændrede holdning? Problemformulering: Gør rede for ANC og deres mål. Analysér årsagerne til, at ANC s aktionsformer udvikler sig. Vurdér virkningerne af ANC s aktioner. Tværfagligt projektarbejde i kemi og biologi: Område: Vand Emne: Rensning af spildevand Problemstillinger: Hvorledes virker et renseanlæg, der renser både mekanisk, biologisk og kemisk? Hvilke analyser er relevante for at bestemme renseanlæggets renseeffektivitet? Hvor stammer de forurenende stoffer fra? Hvad ville der ske, hvis man undlod at rense spildevand? Problemformulering: Gør rede for nødvendigheden af at have renseanlæg samt for disses virkemåde. Analyser vandprøver fra et renseanlæg (taget ved indløb og udløb) for henholdsvis nitrat og phosphat. Vurder resultaterne, og diskuter på grundlag heraf renseanlæggets effektivitet. 8

9 4.2 Projektstyring: arbejdsplan, tidsplan, projektmappe I arbejdsperioden er det uhyre vigtigt, at I hele tiden har overblik over projektforløbet. Nøgleordene er struktur, dokumentation og kommunikation. Samtidig med, at I skal have et overblik over det samlede forløb, skal I forholde jer til de daglige arbejdsopgaver og ikke mindst til, hvad de andre i gruppen foretager sig. Jo bedre I er til at strukturere, dokumentere og kommunikere, des mindre tid går der til spilde på unødvendige misforståelser. Derfor: Udarbejd en overordnet arbejdsplan med de arbejdsopgaver, I skal igennem. Udarbejd en overordnet tidsplan med foreløbige deadlines. Brug en projektmappe til at holde styr på jeres arbejde. Projektmappen ligger som regel elektronisk (typisk i en konference), og heri lægger I jeres skriftlige oplæg, som hele gruppen skal forholde sig til, jeres spørgsmål til læreren og jeres arbejdssedler for hver enkelt time. En arbejdsseddel til en time kan se således ud: Arbejdsseddel til projektmappe Begyndelsen af timen: Hvem er her: Evt. fraværende: Produktansvarlig: Procesansvarlig: Gruppe: Ark nr.: Dato: Når der er 10 minutter tilbage: Hvor langt nåede vi? Hvem tager sig af hvad til næste gang? 9

10 4.3 Valg af produktform Der kan være tale om, at læreren har bestemt, hvilken produktform I skal anvende, eller også får I selv lov til at vælge den. Eksempler på produktformer kan være: En mundtlig fremlæggelse En skriftlig rapport/opgave En synopsis med efterfølgende mundtlig fremlæggelse En teaterforestilling En video En radioudsendelse (reportage eller montage) Et interaktivt multimedieprojekt En plancheudstilling 10

11 5. Gennemførelse Når arbejdet i gruppen er fordelt, kommer den fase, hvor de enkelte dele af produktet bliver til. Det er i denne fase vigtigt, at I ikke kun passer jeres eget lille område, men søger hjælp og inspiration hos jeres gruppemedlemmer og læreren. Brug den skemalagte tid til at diskutere og koordinere det arbejde, I har lavet hjemme. Dette gøres bedst ved, at hvert gruppemedlem som udgangspunkt præsenterer sit arbejde for gruppen, som herefter diskuterer det grundigt. Nedenfor er anført stikord til to ofte anvendte produktformer. 5.1 Skriftligt produkt Produktet skal fremstå som et hele, der skal være en rød tråd. Derfor skal afsnittene skrives sammen på en måde, så læseren får indtryk af, at det er en helhed og ikke 5 forskellige dele, der er hæftet sammen. I det omfang det er muligt, skal der skabes glidende overgange mellem de enkelte afsnit. Sørg for at luge ud i gentagelser, for det virker sjusket at læse det samme flere gange i træk i forskellige afsnit. Her kan henvisninger være et nyttigt redskab. Sproget skal være ensartet, så vælg konsekvent at skrive i enten nutid eller datid. I må aldrig blande de to tider. Det er afgørende, at konklusionen konkluderer på problemformuleringen. I skal derfor sørge for, at alle stillede spørgsmål/påstande, som bliver nævnt i problemformuleringen, samles op og kommenteres i konklusionen. Nogle påstande må afkræftes, andre kan bekræftes. Projektarbejdet kan godt være vellykket, selvom det resultat, I når frem til, ikke er det, I forventede. Som en del af produktet skal I måske udarbejde en procesbeskrivelse, der fortæller, hvordan I har arbejdet med jeres projekt. I en sådan beskrivelse kan f.eks. medtages: - Hvordan fungerede jeres arbejdsplan? - Hvordan har samarbejdet mellem gruppens medlemmer været? - Har alle udvist ansvarlighed og engagement? En procesbeskrivelse indeholder desuden en konklusion, der opsummerer jeres samlede erfaringer med gruppearbejdet og projektformen. Det er vigtigt, at I tager disse erfaringer med til det næste gruppe- og projektarbejde. 11

12 5.2 Mundtlig fremlæggelse Formålet med fremlæggelsen er at præsentere gruppens produkt og formidle den opsamlede viden til de øvrige elever i klassen. Det er oftest gruppen som helhed, der fremlægger, da det kollektive og ligeværdige ansvar dermed fastholdes og understreges. Fremlæggelsen må ikke foregå som en oplæsning fra et manuskript. I bør have eventuelle stikord med på et stykke papir, en overhead-transparent eller en PowerPoint-præsentation, således at I kan holde øjenkontakt med tilhørerne - ikke kun med læreren. Det, I siger, skal være så forståeligt som muligt, og I skal give jer tid og indlægge pauser, når I taler. Det er desuden vigtigt, at alle gruppens medlemmer er opmærksomme på, at overgangene fra et afsnit til det næste er glidende, og at hovedemnet dvs. den røde tråd fastholdes gennem alle fremlæggelsens dele. Nedenfor er en række spørgsmål, der kan fungere som checkliste til planlægning af jeres fremlæggelse: - Vil I anvende tavle, overheadprojektor eller PowerPoint-præsentation, og har I sikret jer, at det relevante udstyr er reserveret? - Hvem begynder, og hvem afslutter? - Hvem skal svare på spørgsmål fra klassen? - Hvem skal evt. fortælle om, hvordan jeres arbejde er forløbet (processen)? - Hvad foretager I jer, når I ikke har ordet? - Hvad gør I, hvis et eller flere gruppemedlemmer ikke møder op, når I skal fremlægge? - Har I brug for ekstra tid til f.eks. opstilling af apparatur eller flytning af inventar, borde m.m.? 12

13 6. Evaluering Når projektarbejdet er afviklet, skal projekterne evalueres. Læreren evaluerer altid produktet. Dette sker typisk i forlængelse af jeres mundtlige fremlæggelse eller i form af en kommentering af jeres skriftlige produkt. I mange tilfælde vil I blive bedt om at evaluere hinandens produkter. Dette kan f.eks. ske ved, at der etableres opponentgrupper. En sådan opponentgruppe har til opgave at sætte sig særligt grundigt ind i en anden projektgruppes produkt samt give en sammenfattende vurdering. Nogle gange er det også opponentgruppen, der styrer en eventuel klassediskussion. 6.1 Hvordan giver man konstruktiv kritik? Inden fremlæggelserne går i gang, er det vigtigt, at klassen og læreren aftaler, hvilke regler, der skal gælde for evalueringen. Det er udelukkende det faglige indhold og strukturen i projektgruppens produkt, der skal vurderes. Her skal I overveje følgende vigtige punkter: Fokuser på det positive, dvs. fremhæv de aspekter ved produktet, som er vellykkede. Kritik skal være konstruktiv og primært beskæftige sig med produktets overordnede indhold man skal ikke hænge sig i petitesser! Det er vigtigt, at formuleringerne ikke bliver for hårde, altså at tonen er saglig, således at modtageren føler sig tryg og kan stille sig åben over for kritikken. Vær konkret og præcis i kritikken, og dokumenter kritikpunkterne med klare henvisninger til produktets forskellige dele. Formuler evt. kritikken som spørgsmål til projektgruppen (jf. aktiv lytning fra gruppearbejdsintroduktionen). 6.2 Hvordan er man en god lytter? Her kommer en konkret liste med stikord over ting, I skal være opmærksomme på, når I observerer en anden gruppe. Det kan være en god ide at dele listen op, så I ikke skal holde øje med alle punkter på én gang. Opdelingen afhænger naturligvis af, om det er klassen som helhed eller en opponentgruppe, som skal evaluere. Listen kan i øvrigt også bruges, når I skal forberede jeres eget oplæg. Den fortæller jer, hvad I skal være opmærksomme på. 13

14 1. Det hørlige Artikulationen - Tales der højt og tydeligt nok? Tempo - Tales der (for) hurtigt/ langsomt? 2. Det synlige Kropssprog - Hvordan står oplægsholderen? Bevæger hun sig, eller er hun rolig? - Bruger oplægsholderen kroppen hensigtsmæssigt i forhold til oplæggets indhold? Øjenkontakt - Ser oplægsholderen på os, og virker det naturligt? Ser hun op på de rigtige tidspunkter? Manuskriptet - Er oplægsholderen bundet af eller frigjort fra sit manuskript? Hjælpemidler - Virker oplægsholderens brug af eventuelle hjælpemidler (f.eks. overheadprojektor, PowerPoint) hensigtsmæssig? 3. Det sproglige Talesprog/ skriftsprog - Har oplægsholderen valgt et naturligt talesprog, som virker godt? Fremmedord/fyldord - Er ordvalget velovervejet og forståeligt? - Kunne oplægsholderen med fordel have brugt færre evt. flere ord? 4. Indholdet Indledning - Er der en klar og interessevækkende optakt? Afslutning - Er der en markant afslutning, som fastslår vigtige pointer? Opbygning, sammenhæng - Hvordan er oplæggets dele vægtet? Er der en logisk rækkefølge? 5. Helhedsvurdering - God kritik anfører eksempler og giver forslag til ændringer. 14

15 Til notater 15

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1)

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1) Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Typer af formidling SLP 7 Lars Peter Jensen Indhold: Projektformidling Projektpræsentation Brug af illustrationer Hvad skal der stå

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen. TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2015 Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen 2014 s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere